Tre kvarters kørsel østpå fra Bologna ligger Faenza. En by kendt for sine talrige keramikere – ordet fajance er en forvanskning af byens navn – og for den årlige ”Vini ad Arte”, en to dages præsentation af den nye årgang Sangiovese Romagna. I år afviklet for 12. gang.
Sangiovese er den dominerende druesort i Toscanas Chianti og Brunello, men den trives også fint i den østlige del af Emilia Romagna. Sangiovese findes ligesom andre sorter i forskellige udgaver, kloner, så en direkte sammenligning med Toscanas versioner er ikke rimelig. Der lægges derfor lokalt mere vægt på, om vinen kommer fra det ene eller andet underdistrikt i Romagna, da forskelle på jordbund og mikroklima har indflydelse på det færdige resultat.
Vini ad Arte tiltrækker omkring 40 internationale vinskribenter, som dels kan smage sig igennem ca. 120 vine, der præsenteres på Faenzas keramikmuseum, dels deltage i en tilbageskuende smagning på borgen Rocca di Bertinoro. Ved den lejlighed blev en stribe vine årgang 2009 skænket op for deltagerne, og det blev dermed demonstreret, at man ikke skal gemme Romagnas Sangiovese for længe.
Store forbedringer
Nogle af vinene var selvfølgelig stadig o.k. Producenter som Terre di Macerato, Fattoria Zerbina, Tenuta la Viola, Giovanna Madonia, Fattoria Nicolucci, Zavalloni og Tenuta Casali klarede sig fint. Men generelt var vinene for fadprægede og for koncentrerede.
Det stod langt bedre til med årgangene 2013 og 2015 og i mindre grad 2014, som indgik i den store smagning på fajancemuseet. Følgende producenter klarede sig bedst i konkurrencen med kollegerne:
Bartolini, Berti Stefano, Bissoni, Braschi-Enoica, Ca’ Di Rico, Ca’ Di Sopra, Calonga, Caviro, Celli, Condé, Tenuta De Stefenelli, Enio Ottaviani, Fattoria Monticino Rosso, Fattoria Nicolucci, Fattoria Zerbina, Stefano Ferrucci, Fiorentini Vini, Giovanna Madonia, Giovannini Jacopo, Poderi Dal Nespoli, Poderi Morini, San Valentino, Tenuta Casali, Tenuta La Viola, Tenuta Masselina, Trerè, Tre Monti, Villa Bagnolo og Zavalloni Stefano.
Også hvidvine
Romagna er foruden Sangiovese hjemsted for hvidvin. Albana var den første som opnåede DOCG-status, og da det skete i 1987 vakte det en del opstandelse. Vinen var efter de fleste udenforståendes mening overhovedet ikke værdig til ophøjelsen. Det har med årene ændret sig. Der findes stadig kedsommelige, pjaskede vine, men niveauet er generelt betydeligt hævet.
En helt speciel rødvin sneg sig også ind under én af de middage, hvor det flød med flasker på bordene: Savignone fra Podere Morini. Savignone eller Savignon Rosso dyrkes kun af en håndfuld producenter i området omkring Ravenna. Druesorten, også kendt som Centesimino, blev genopdaget i 1960’erne af Pietro Pianori i Oriolo dei Fichi, en landsby nær Faenza.
På vintur
Deltagerne i Vini ad Arte blev på sidstedagen sendt af sted til to producenter, hvor der var arrangeret smagning af i alt seks vingårdes udgaver af Sangiovese. På Pandolfa–Noelia Ricci var vinene, ud over værtens, fra Piccolo Brunelli og Fattoria Nicolucci. Der blev smagt Superiore 2015 og Riserva 2013, og ”vinderen” var ubestrideligt Vigna Del Generale Riserva 2013 fra Fattoria Nicolucci. Det er en vin, som fremstilles af en speciel Sangiovese-klon, der vokser på en kun tre ha stor mark.
Piccolo Brunellis 2015 Sangiovese Superiore ”Pietro” kunne sagtens forveksles med en Chianti fra Rufina, men vingården ligger også lige på grænsen til Toscana og hørte i sin tid til naboregionen. Det var Mussolini – der stammede fra Predappio – som ændrede grænsedragningen og skabte det nuværende Romagna.
Andet stop på turen var vingården Borgo Condé, der ligesom Pandolfa ligger i Fiumana di Predappio. Her var producenterne Poderi Dal Nespoli og Drei Donà tilkaldt, og alle tre gjorde sig glimrende til en frokost i Condès restaurant.
Condè er en stor historie med 110 ha vinmarker, tip-top kældre og smukt vedligeholdte bygninger, som også rummer et hotel med 38 suiter, konferencerum, inden- og udendørs swimmingpool, spa og som nævnt en restaurant med vinbar. Unge Chiara Condello, som styrer bedriften, fortalte, at stedet har 30.000 gæster om året.
Poderi dal Nespoli
Vinbladet foretog også en udflugt på egen hånd. Den gik til én af Romagnas større vingårde, Poderi dal Nespoli. Vicepræsident Fabio Ravaioli er tredje generation efter Attilio Ravaioli. Han var indehaver af et osteri i den nærliggende landsby Cusercoli og begyndte i 1911 at producere vin til sine gæster. Det udviklede sig til etableringen i 1929 af Poderi dal Nespoli, men i 2010 måtte der en ny investor til, som havde midlerne til at modernisere vineriet.
Valget faldt på MGM Mondo del Vino, og resultatet af kapitalindsprøjtningen er til at få øje på: Poderi del Nespoli er i dag præget af flot arkitektur, topmoderne installationer og bæredygtige løsninger med hensyn til opvarmning, køling og genbrug af spildevand.
Der hører 80 ha perfekt beliggende vinmarker til vineriet, og derudover er der lejeaftaler om yderligere 100 ha, som alle passes og plejes af Celita Ravaioli, der repræsenterer familiens fjerde generation. Sangiovese er hoveddruen, som vokser på skråninger med mange solskinstimer og kølige nætter, og der høstes udelukkende manuelt.
Blandingsvine
En smagning af otte vine efterlader stort set et godt indtryk af niveauet. En af undtagelserne er hvidvinen Pagadebit, en blanding af Bombino Bianco og Sauvignon Blanc. Den er ret kedelig. Heller ikke rødvinene Nespolino og Borgo dei Guidi er oppe at ringe. Nespolino er Sangiovese blandet med Merlot, og topvinen Borgo dei Guidi er yderligere tilsat 15% Cabernet Sauvignon. ”Jeg bryder mig heller ikke om Cabernet og Merlot”, siger Fabio Ravaioli.
Brugen i Italien af ”internationale” druesorter er en tilbagevendende diskussion. I en vinverden, som domineres af Merlot og Cabernet Sauvignon, forekommer det bizart at vælge dem i et land med så mange unikke ”indfødte” druesorter. Men som vinproducenterne siger: Når jeg har druerne på marken, og vinene kan sælges, hvorfor så ikke bruge dem? Og det er der selvfølgelig en del logik i.
Den danske importør Vinslottet har valgt de tre nævnte vine til sit sortiment og derudover de lette, friske hvidvine Nespolino og Dogheria, men ikke -endnu – Campodora, som fremstilles af Albana, regionens mest typiske hvidvinsdrue. Der er to gode Sangiovese-vine på hylderne i Greve: Prugneto – en enkeltmarksvin tilplantet med Sangiovese Grosso – og den flotte, langlivede Il Nespoli Riserva.
Efter smagningen forlægger vi residensen til Ristorante Gualdo, som ikke sparer på trøflerne til en tallerken tagliatelle. ”Kan du lide Barolo?” spørger Fabio Ravaiolo, og så kommer der en flaske 2011 Damilano Brunate på bordet. Sangiovese er godt, men det er nu heller ikke værst med lidt Nebbiolo.
