Det vigtigste er at kvitte smøgerne, slappe af og nyde livet. Det mener danskerne ifølge en ny undersøgelse fra TrygFonden og tænketanken Mandag Morgen, Mellem broccoli og bajere ─ forebyggelse ifølge danskerne, fra maj 2017. I undersøgelsen er 5.029 danskere mellem 18-80 år blevet bedt om at vurdere vigtigheden af 12 forskellige sundhedsfaktorer inklusiv de kendte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. ”Nyde livet, også selv om det ind imellem er usundt” og ”Undgå rygning” kom ind på en delt førsteplads, mens ”Undgå for meget alkohol” havnede på 12. og sidstepladsen.
Sundhed fylder i det hele taget for meget i den offentlige debat, mente 41 % af de adspurgte, og hver tredje har svært ved at finde rundt i, hvad der er sundt og hvad der er usundt. ”Dødsensfarligt” lød overskriften på Anna Libaks klumme om samme emne i Berlingske den 22. oktober 2015: ”Forleden bragte radioen nyt om en stor europæisk undersøgelse, der viser, at rødvin overhovedet ikke er sundt. I British Medical Journal kunne man nemlig læse, at det er forkert, når forskere hidtil har påstået, at et godt glas eller to om dagen mindsker risikoen for hjertesygdomme. Det sundeste for hjertet er at holde sig fuldstændigt fra alkohol. Det kunne jeg godt have fortalt. I årevis har jeg dagligt drukket et glas til maden, og jævnligt har jeg sagt til mig selv: Det smager simpelthen for godt til, at det kan være sundt. Ja, faktisk har jeg indimellem snuppet et glas mere for at nå det, inden det blev erklæret farligt. Men primært har jeg haft mine forudanelser, fordi ernæringsforskere i Vesten i årevis har excelleret i at bevise, at det, folk tror, er sundt, er skadeligt, og det, de tror, er skadeligt, i virkeligheden er sundt. Og sådan er det gået til, at brød og gryn var sundt, og fedt og sukker var usundt, men så blev det pludselig omvendt, og nu er det vistnok vendt igen. Den eneste chance, et glas rødvin havde for at blive erklæret for sundt, var derfor, hvis alle gik rundt og troede, at det var usundt.”
De senere år har den statistiske sammenhæng mellem indtagelse af alkoholiske drikke og nogle former for kræft været i sundhedsmyndighedernes søgelys, og en påvist sammenhæng mellem alkohol og brystkræft var den direkte årsag til at Sundhedsstyrelsen, på opfordring fra Kræftens Bekæmpelse, valgte at ændre de hidtidige 14/21 genstandsgrænser til de nuværende 7/14 lavrisiko-genstandsgrænser. Aaron E. Carroll, professor i pædiatri ved Indiana University School of Medicine og skribent for New York Times tog den 10.11.2017 emnet op i sin klumme ”A Link Between Alcohol and Cancer? It’s Not Nearly as Scary as It Seems” (https://www.nytimes.com/2017/11/10/upshot/health-alcohol-cancer-research.html?_r=0).
Anledningen til professor Carrolls klumme i NYT var en advarsel fra det amerikanske selskab for kræftlæger (http://ascopubs.org/doi/full/10.1200/JCO.2017.76.1155) om at selv en beskeden indtagelse af alkohol kunne øge risikoen for kræft. Kræftlægernes skræmmende rapport om de dystre følger af selv et enkelt glas nogle gange om ugen havde fået flere af professor Carrolls venner til at gå i panik. “Endnu en gang får vi at vide, at noget vi spiser eller drikker, vil slå os ihjel”, skriver professoren, der savner en mere nuanceret debat, der kan sætte risiko-diskussionen i perspektiv. ”Det er let at bruge resultater fra videnskabelige studier til at tale om kræft”, mener han med henvisning til et klassisk oversigt fra 2013, der med udgangspunkt i 40 hyppigt anvendte ingredienser fra opskrifter i en almindelig kogebog fandt 264 forskellige studier med data om kræftrisiko vedrørende mindst en af disse 40 ingredienser.
Kernen i advarslen fra kræftlægernes selskab er, at der findes en rimelig evidens (videnskabelig dokumentation) for sammenhængen mellem alkohol og nogle kræftformer (specielt kræft i de øvre luftveje, spiserør, tyktarm, lever og brystkræft). Den højeste risiko er forbundet med et umådeholdent forbrug, men kræftlægerne advarer samtidig mod en øget risiko ved selv et beskedent forbrug. 3,5 % af alle kræftdødsfald i USA menes forårsaget af alkoholindtagelse. ”Det betyder samtidig at 96,5 % af kræftdødsfaldene ikke har relation til alkohol”, skriver Carroll, ”og fjerner vi det umådeholdne forbrug, som alle fraråder og hvor risikoen er højest, stiger procentdelen af kræftdødsfald, hvor alkohol ikke har spillet nogen rolle, for til sidst at nærme sig 100 % hvis vi også fjerner effekten af tobaksrygning, som menes at forstærke sammenhængen mellem kræft og alkohol.”
Vi ved ikke med sikkerhed om den påviste, statistiske sammenhæng mellem alkohol og kræftsygdom også er en reel årsags-virknings-sammenhæng, men for at sætte risikoen i perspektiv har Carroll prøvet at lave en risikovurdering ud fra den forudsætning, at der er noget om snakken. Han tager udgangspunkt i sammenhængen mellem alkohol og brystkræft, der efter kræftlægernes advarsel udgør en relativ risiko på 1,04 for et mådeholdent forbrug svarende til en 4 % forøgelse af den normale basisrisiko for brystkræft. En 40-årig kvinde har en absolut risiko for at udvikle brystkræft på 1,45 % i løbet af de næste 10 år. Med kræftlægernes advarsel in mente ville denne risiko stige til 1,51 %, hvis hun har et beskedent forbrug af alkohol. Det svarer til en forøgelse af kvindens absolutte risiko på 0,06 %. Omregnet til tallet for ”Number needed to harm” svarer det til, at hvis 1.667 40-årige afholdende kvinder begyndte at drikke én genstand om dagen, ville en ekstra af disse kvinder udvikle brystkræft, mens de andre 1.1666 ikke ville opleve nogen forskel. Ved indtagelse af flere genstande om dagen ville den absolutte risiko øges fra 1,45 til 1,78 %, mens risikoen for en kvinde med et umådeholdent forbrug ville stige til 2,33 %.
Selv om disse risiko-niveauer ikke er specielt skræmmende, vil en hvilken som helst risikoforøgelse være uacceptabel for nogen af os. Den store meta-analyse, kræftlægernes advarsel bygger på, er baseret på en opgørelse af sammenhængen mellem alkoholindtagelse og risikoen for 22 forskellige former for kræft. Et beskedent alkoholforbrug var forbundet med en let øget risiko for tre af disse kræftformer, mens en daglig genstand nedsatte risikoen for seks andre kræftformer. ”Den beskyttende effekt for seks former for kræft er ikke er argument for at begynde at drikke, hvis du er afholdende,” skriver Carroll, ”men bevidst kun at vælge netop de resultater, der passer med konklusionen i advarslen, og se bort fra fundet af en beskyttende effekt ved andre kræfttyper, svarer til det man kalder ”cherry-picking” (at plukke udvalgte kirsebær) af den videnskabelige litteratur. Hvad angår moderat alkoholindtagelse fandt meta-analysen en risikoforøgelse ved syv kræftformer og en beskyttende effekt ved tre typer. Men kræftlægernes rapport fokuserede kun på den øgede risiko. En meta-analyse fra 2013, der havde data om alle kræftformer, fandt færre kræfttilfælde ved et beskedent alkoholforbrug; et moderat forbrug gjorde ingen forskel, mens et umådeholdent forbrug var meget skadeligt.”
Carroll gør opmærksom på, at det også er en form for “cherry-picking” kun at fokusere på kræftsygdomme. Man kan blive ramt af mange andre sygdomme, og det bør tages i betragtning, nå man diskuterer den samlede helbredsmæssige effekt af alkohol. Den samme type befolkningsundersøgelser, som kræftlægerne bygger deres advarsel på, har vist en gunstig effekt af et beskedent til moderat alkoholforbrug på en række sygdomme med nedsat risiko for demens, type 2 diabetes og blodpropper i hjertet og hjernen. Flere mænd og kvinder dør af hjerte-karsygdom end af kræft, så et mådeholdent alkoholforbrug kan have en gunstig effekt på den enkeltes samlede risiko for en tidlig død.
Kræftlægernes advarsel om en beskeden forøgelse af den absolutte risiko for nogle få kræftformer nævner ikke den glæde, mange har af et glas vin til maden og en drink i ny og næ. Carroll har et forslag til, hvordan man kan ændre de mange skræmmekampagner til en mere forståelig risikoinformation, så vi ikke bliver bragt ud af flippen over hver ny overskrift med en advarende pegefinger:
1) Se på den absolutte risiko. En forøgelse af risikoen på 30 % kan virke skræmmende, men hvis risikoen øges fra 1,0 til 1,3 %, kan man tage det mere roligt.
2) Der er grund til at være mere skeptisk, når en advarsel om øget risiko kun bygger på resultater fra observationelle studier (befolkningsundersøgelser), end hvis resultaterne stammer fra lodtrækningsforsøg.
3) Undlad at fokusere på en enkelt sygdomsgruppe, mens andre sygdomme ignoreres. Noget i livsstilen kan godt øge risikoen for én type sygdom og samtidig reducere risikoen for en anden slags sygdom.
4) Lad være med at plukke i resultaterne af de videnskabelige studier (cherry-picking). Det gælder om at have blik for den samlede evidens for at få et så holistisk billede af betydningen af hver enkelt faktor som muligt.
5) Anerkend både de gunstige som de ugunstige fund i studierne, når der skal udarbejdes en rapport. Lad både nydelsen, og omkostningerne ved nydelsen, komme i betragtning.
”Det kan godt være at disse fem retningslinjer ikke skaber de mest ophidsende overskrifter,” slutter professor Carroll, ”men til gengæld kan de medvirke til at læserne får en mere muntert liv ─ og måske også et sundere livsstil.
