Denne historie begynder for nogle år siden i Italien. Vinbladet er blevet inviteret til at deltage i en rundrejse med fokus på vine fra vulkanske områder, og en aften deltager et par fra Azorerne i middagen. De har medbragt en hvidvin, Arinto, som straks kan placeres blandt de to bedste af de smagte vine, som er fra henholdsvis Santorini og Ischia. Oplevelsen medfører et løfte om på et tidspunkt at besøge producenten, hvorefter årene går, og løftet fortoner sig. Lige indtil sommeren 2024, da det går op for denne skribent, at det alt for hurtigt kan blive for sent at gøre løftet til virkelighed.
Så en oktoberdag går det den lange tur til Azorerne. Den lille øgruppe ligger i Atlanterhavet, 1500 km fra Portugals kyst. Ni øer af varierende størrelse, alle af vulkansk oprindelse. De fleste opstod for millioner af år siden, og ligesom på Sicilien og Island er der stadig sporadiske udbrud fra nogle af vulkanerne. Hovedøen er São Miguel, som man flyver til fra Lissabon. Næststørst og yngst er Pico, som kan nås pr. fly eller skib fra São Miguel og er målet for rejsen.
Pico ligger mellem øerne São Jorge, som især er kendt for sine gode oste, og Faial. Picos størrelse er beskeden: 447 kvadratkilometer og et indbyggertal omkring 15.000. Navnet skyldes Portugals højeste bjerg: vulkanen Ponto do Pico på 2351 meter over havet. De syv km til naboøen Faial nås på kort tid med færge fra Picos hovedby Madalena, og her dominerer vulkanen Capelinhos. Så sent som i 1957 udløste jordskælv et årelangt vulkanudbrud med sand og aske, som fik halvdelen af befolkningen til at emigrere. Hovedparten tog til USA, hvor daværende senator John F. Kennedy udvirkede, at de mange mennesker kunne komme i sikkerhed.
Barske vilkår
Ponto do Pico har også ladet høre fra sig i nyere tid, senest i 1963, så den sorte lava dominerer landskabet og har givet øen kælenavnet Ilha Preta, ”Sort Ø”. Jordskælv i 1973-74 og 1998 har også medført ødelæggelser, som har gjort tusinder hjemløse. Det anslås, at Pico kom til verden for 300.000 år siden. Det er mere sikkert, at skriftlige kilder nævner øen i 1375, og at der kom nybyggere omkring 1480, efter at de øvrige øer et halvt hundrede år tidligere var blevet befolket.
Ud over dyrkning af hvede og oliven var hvalfangst vigtige for økonomien. Og så vinfremstilling. Verdelho var den dominerende druesort og fik vid udbredelse, indtil midten af 1800-tallet, da meldug og phylloxera ødelagde vinplanterne. Det fik bønderne til at opgive ævred, så træer og buske bredte sig overalt.
Men lige så ødelæggende vulkanudbrud er, lige så frugtbar er den lava, som i første omgang brænder alt af. Det er både Faial og Pico beviser på.
Vinbladets mål for rejsen til Azorerne er især Azores Wine Company i São Mateus på sydsiden af Pico. Det var Filipe Rocha, 47, som med sin kone deltog i hin italienske middag, og han er medstifter af Azores Wine Company. De to øvrige partnere, som i 2013 var med på idéen, er Paulo Michado og António Maҫanita. Paulo Michado, der ligesom Filipe Rocha er født på Azorerne, grundlagde i 2006 Insula Vinus. Han solgte i nogle år druer til det nye projekt, men koncentrerer sig nu om Insula Vinus. António Maҫanita er en feteret winemaker med adskillige aktiviteter ud over Pico-projektet, hvor han nu er alene om at være Filipe Rochas makker.
Idéen med Azores Wine Company er at genrejse vinproduktionen på Pico til forne tiders storhed, og den er godt på vej til at blive realiseret. Udfordringer er der dog nok af. Klimaet på Pico og Azorerne i det hele taget er ikke udpræget vinvenligt. Vejret kan i løbet af en dag skifte flere gange fra mildt solskin til regn og kuling med salte sprøjt fra et oprørt atlanterhav, som simpelt hen kan smages, når man er i nærheden af kysten. Det med lavtryk over Azorerne er ikke en myte. Vinmarkernes nærhed til havet og den evige blæst er årsagen til, at vinstokkene kryber langs jorden og finder læ bag gærder af lavasten. Det forbløffende syn, som vist kun har sin lige på Santorini, har indrulleret Pico i UNESCO’s verdensarvliste.
Køb og leje
På en rundtur viser Filipe Rocha nogle af de vinmarker, som Azores Wine Company har restaureret og genopdyrket siden begyndelsen i 2015. Der er dels købt egne marker, dels arbejdes der sammen med lokale markejere, og målet er at genoplive omkring 100 hektar vinmarker. De lokale ejeres marker er så små, at de ikke kan brødføde familier. Så deres hovedindtægter kommer i stort omfang fra offentlig service som transport, skoler, sundhed osv.
Azores Wine Company holder til i et imponerende nybyggeri. Det rummer dels det, der skal til at fremstille vin, dels et lille hotel og en restaurant. Selv om det regner en del på Pico, forsvinder vandet i den porøse lavajord, og man kan ikke bore brønde. Så opsamling af regnvand på taget er den både nødvendige og klimavenlige løsning.
Efter 1800-tallets ødelæggelser og vinmarkernes forsvinden sker genplantningen selvfølgelig med resistent amerikansk materiale. Druerne høstes nødvendigvis med håndkraft – man kan slet ikke bruge maskiner – og da sprøjtningen er minimal, kan produktionen kaldes økologisk, om end den ikke er certificeret. Der sorteres grundigt, og gæringen i fortrinsvis ståltanke er spontan. Ved aftapningen tilsættes en anelse svovl. Kælderen har en kapacitet på 600 hl, men der er endnu et godt stykke vej til, at den plads udnyttes fuldt ud.
Den mest plantede druesort på de foreløbig 80 hektar marker er arinto. Druesorten vokser på 50 hektar og det var som nævnt en flaske Arinto, Filipe Rocha havde medbragt til mødet i Italien, og som har udløst Vinbladets besøg. Vinen holder 12% alkohol og er ekstremt frisk, syrefast og charmerende. Man tænker straks på østers og andre af havets frugter og kan også roligt mindes eksempelvis Santorinis assyrtiko.
Mens restauranten disker op med den ene lille, delikate ret efter den anden, skænker Filipe Rocha op af husets vine. De er alle hvide og knastørre. Boal – kendt fra Madeira. Verdelho – ikke samme sort som på fastlandet, men i familie med druerne på Madeira og De Kanariske Øer. For de gamle lokale beboere signalerer verdelho forstærket vin. Terrantez do Pico – en næsten udslettet druesort med floral aroma og højt syreniveau. Samt høj pris. Endelig topvinen Canada do Monte – en blanding med arinto i hovedrollen. Canada er betegnelsen for de smalle stier mellem gærderne omkring vinstokkene.
”Minder vinen dig om noget?” spørger Filipe Rocha, og da svaret er bourgogne, nævner han især Meursault. Prislejet er da også på samme niveau, som der skal betales for en af de bedre franske udgaver.
I Danmark forhandles vinene fra Azores Wine Company af topsommelier Christian Thorsholt Jacobsens Textur Vin.
Adega do Vulcão
I 2008 faldt et par fra Firenze tilfældigt for Picos naboø Faial. Cinzia Caiazzo og Gianni Mancassola var på udkig efter et sted til deres otium og besluttede, at det sted skulle ligge her tæt på vulkanen Capelinhos. Med tiden tilbragte de mere og mere tid på Faial og blev efterhånden sporet ind på tanken om at fremstille vin fra de gamle planter, som groede i sandet og asken fra vulkanudbruddet i 1957.
Dermed kom Adega do Vulcão til verden, og aktiviteterne er siden ekspanderet til Pico, hvor der arbejdes sammen med en gammel vingård, Solar Terra Brum. Her kan f.eks. grupper af vandrende turister booke sig ind på en smagning af vine sammen med en buffet med lokal gastronomi.
Vinene er alle på den dominerende druesort arinto. Faial og Pico mødes i blandingsvinen Ameixâmbar, de tre øvrige vine har navne som Pé do Monte Pico Reserva, Terra Brum do Pico Reserva og Rola-Pipa do Pico Reserva.
Insula Vinus og Tito’s Adega
En smagning af Paulo Michados vine er henlagt til en såkaldt Adeguinha, en lille knap 100 år gammel hytte med remedierne til vinfremstilling. I dag kaldes den Tito’s Adega og bruges som smagelokale for både Insula Vinus og for Tito Silvas A Cerca dos Frades. Bag det navn ligger en pudsig historie, som nok er en myte:
I første halvdel af 1700-tallet kom franciscanermunke til Pico og bad om at få en jordlod til dyrkning af afgrøder til føden. De sagde, at der kun var brug for så meget land, som en okse kunne dække. Kong Pedro III fandt det ønske rimeligt, hvorpå munkene skar en okses hud i strimler og bandt dem sammen til en snor, som spændte over 2000 kvadratmeter. Derpå rejste de tre meter høje lavamure omkring jordstykket. Den mark findes stadig og kaldes Cerca dos Frades. Tito Silva, der ligesom Paulo Michado er født på Pico, har i dag 12 hektar vinmarker og lejer derudover en halv snes hektar samt køber druer. Hans vine er med deres rentsmagende stil Pico-typiske. Druesorterne er arinto, verdelho og terrantez og tappes alle tre enkeltvis, hvorimod Blend er en blanding af dem. Det er vine, som på stedet ligger i prisklassen 40-50 euro.
Paulo Michado forlod som nævnt efter nogle pioner-år Azores Wine Company for at koncentrere sig om sit eget projekt, det nu 18 år gamle Insula Vinus. Hans vine er mere tørre end Tito Silvas, og det siger ikke så lidt. Chão, en blanding af verdelho og arinto, der har vokset på to slags lava, har en næsten stenet smag. Paulo hævder, at han gerne drikker hvidvin til en bøf, men dog ikke denne udfordrende hvidvin.
Hans Arinto er nok mere sandsynlig. Det er en vin, som holder sig længe i munden. Et par udgaver af verdelho har et højt syrenivea, mens Como Deus Ofez Terrantez er frisk og velafbalanceret. God syre uden at hvine. Ud over vinene fra Pico fremstiller han et par udgaver af verdelho og arinto under navnet Pedras Brancas. Druerne kommer fra et kooperativ på øen Graciosa med kun seks medlemmer og samlet færre hektar, end Paulo har på Pico.
Ilha do Pico
Præsidenten for kooperativet Ilha do Pico ejer 60 hektar vinmarker, men de øvrige omkring 280 medlemmer har langt færre. Helt ned til en enkelt hektar. Kooperativets fulde navn er Cooperativa Vitivinicola da Ilha do Pico, forkortet til CVIP, og det har hovedkvarter i Madalena. Begyndelsen daterer sig tilbage til 1949-1950, da der var en stigende forståelse for Picos unikke betingelser for at fremstille kvalitetsvine fra druesorter som terrantez, arinto og verdelho. CVIP’s kapacitet er på 600 hl, og det er arinto, som fylder mest. En mindre del af produktionen er mousserende vine, rødvine og hedvine. Årgangene varierer ret meget. Eksempelvis var 2023 det varmeste år i mands minde, og det medførte 60 procent færre druer end i et normalt høstår.
En smagning af både hvid- og hedvine demonstrerer et pænt kvalitetsniveau. Hedvinene har næppe den store chance i konkurrence med især portvin, men bordvinene er vellavede og harmoniske. Topvinen hedder Gruta des Torres og er ren arinto, mens bestselleren Frei Gigante er en blanding af terrantez, verdelho og arinto. Vinen har kant, men dens syre er knap så dominerende som andre af Picos bedste vine.
Vinho.dk forhandler både hvid- og hedvine fra CVIP
