Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Fundvine fra Baden

“For mig er det vigtigt, at en vin rører mig. Jeg laver ikke mange beskrivende noter, men jeg synes vin skal flytte – bevæge én. Jeg vil føle dens sjæl, det specielle, hvad den kan fortælle. Og det er ikke kun smag, men også historie”, fortæller Claus Burmeister. Han er ansvarlig for Heitlingers fremragende vine, ikke mindst til prisen hos den danske importør Kjær& Sommerfeldt.

Vi er i Baden, Tysklands sydligste vinregion, Pinot-land, også ofte omtalt som Tysklands Bourgogne. Burmeister har da også sin helt klare favorit – “verdens dyreste Spätburgunder”, som han kalder den. Spätburgunder er den tyske betegnelse for Pinot Noir og Burmeister hentyder til vinene fra Domaine La Romanée Conti – og tilføjer:  “1961 La Romanée Conti er den vin, der har inspireret mig mest i mit liv indtil videre. Det var dér, jeg hørte englene synge. Det er den største vin, jeg nogensinde har smagt i mit liv – en gang på selve vingården og en anden gang, i Italien, ved Comosøen.” Og ja, hvad gør man så med sin Pinot i Baden. Sit bedste, tilsat lidt bistand fra ønologen, Pierre Millemann, der også er konsulent hos Domaine de la Romanée-Conti.

Claus Burmeister

Det var Albert Heitlinger der  i 1960 grundlagde Weingut Heitlinger. I dag ejes virksomheden, der omfatter to vingårde, Weingut Heitlinger & Burg Ravensburg, af Heinz Heiler. De to vingårde, der ligger i en afstand af 10 kilometer er formelt, i henhold til vinlovgivningen helt adskilte, men de i alt 125,6 hektar administreres af samme team og al vin vinificeres i et fælles vineri.

3 fundvine fra Heitlinger

Weingut Heitlinger  2016  Pinot Noir Reserve Bio

Duft af modne bær, hindbær, solbær, fine nuancer fra fad. Saftig og rank, moden frugt, blid tannin og eftersmag, let krydret med frisk frugt, nuancer fra fad med let bitter finish og frisk syre. 12.5%
91 | 219,00 – udsalg 149,00  Kjær & Sommerfeldt

Weingut Heitlinger  2017  Pinot Noir

Frisk jordbær-hindbærduft, fin syrlig tone. Saftig smag, cremet med saftig, cremet eftersmag med fin syre. 12.5% 89 | 179,00 – udsalg 99,00  Kjær & Sommerfeldt

Weingut Heitlinger  2017  Riesling Trocken

Røget, mineralsk, aromatisk duft, eksotisk frugt. Fyldig smag, tør med krydret, mineralsk eftersmag med fin fin syre. 90 | 159,00 – udsalg 89,00 Kjær & Sommerfeldt

Weingut Heitlinger

Ejer: Heinz Heiler
Daglig leder: Claus Burmeister
Vinmager: Jürgen Kern og Daniel Rupp
Markansvarlig: Dennis Pfefferle
VDP: medlem siden 2012
Hektar: 87, 6
Årlig produktion: 580.000 flasker
Druesorter: 25% Pinot Noir, 25% Grauburgunder,
5% Chardonnay, 5% Riesling, 25% Weißburgunder,
5% Auxerrois
Hotel & Restaurant
www.weingut-heitlinger.de