Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

April 2023

 

Corte Orsini Chianti Riserva 2018, Chianti DOCG, Italien

Lys rubinrød. Indbydende duft af kirsebær krydret med toner af tobak og egefad. Karakterfuld smag af rød bærfrugt med fylde og dybde i perfekt balance med spændstig syre, velintegreret egefad og ranke tanniner. Utroligt man kan købe en så vellykket, typerigtig Chianti Riserva til den pris. (12,5 %).
****** TESTVINDER

Fast lavpris for 1 fl.:
55,00 kr.

 

Les Cailloux 2021, Saint Nicolas De Bourgueil AOP, Frankrig

Violet. Delikat duft af violer og solbær med et strejf af tobak. Smagen af rød bærfrugt har en frisk, grøn tone, rank og elegant, med mineralsk karakter, pikant kernebitterhed og modne tanniner. Typerigtig Loirevin på 100% Cab. Franc – den skal du smage! (12,0 %).
******

119,95 kr.
Tilbudspris:
1 fl. for 75,00 kr.

 

Trapiche Oak Cask Malbec 2021, Mendoza, Argentina

Mørk violet. Generøs duft af sort bærfrugt. Kraftfuld smag af sorte skovbær og krydderier med velintegreret fad, kompleks frugtfylde og runde, modne tanniner. Vellavet, drikkemoden vin fra Mendozas højslette. (13,5 %).
******

94,75 kr.
Tilbudspris
6 fl. for 249,00 kr.

 

Poème Vineyards Grenache & Syrah 2021, Pays D’Oc, Frankrig

Violet. Delikat duft af kirsebær. Intens smag af kirsebær og brombær, sprælsk og livlig i munden, med flot frugtfylde og ranke tanniner. Sydfransk sol i glasset. (13,0%).
******

99,95 kr.
Tilbudspris:
6 fl. for 299,00 kr.

 

Sauvignon Blanc 2022, Marlborough, New Zealand

Grønt skær. Intens duft af hyldeblomst med toner af tomatstilk. Superfrisk smag af stikkelsbær, kiwi og grønne urter med diskret frugtsødme og en knivskarp syre i afslutningen. Herlig Sauvignon Blanc for hver en krone. (12,0 %).
******

Fast lavpris for 1 fl.:
69,00 kr.