Chile fra nord til syd

Som en slank søhest strækker Chile sig 4.300 km fra nord til syd, mens landets bredde i gennemsnit kun er 177 km. En absurd facon på en nation, men med naturlige grænser -verdens største hav og 6.000 meter høje bjerge. Et land med en historie som Polen kun kan drømme om.

I Chile skifter klimaet brat fra øst til vest, mens forestillingen om varme mod nord og syd som kold ikke giver meget mening i zonen fra 30. – 40. breddegrad, hvor der dyrkes vin i Chile. Det ville på vore breddegrader svare til at dyrke Pinot Noir mellem Toledo og Algier, men den kølende Humboldtstrøm giver Chiles dale et klima som en blanding af Frankrig og Californien. Der falder stort set ingen regn i druernes vækstsæson mellem november og april-maj. Vandforsyningen til vinstokken er dels afhængig af fyldte bassiner og damme efter vinterregnen, dels af smeltevand fra Andesbjergene. I maj måned er det ofte så tørt, at den mægtige Maipo River kan minde om Gudenåen på en god dag. Årstidernes gang, der pålideligt som et schweizer ur skifter fra skyfri sommersol til kølig vinterregn, de mange, velegnede jordtyper og hundredevis af strømmende floder med smeltevand slog Miguel Torres med forbavselse, da han første gang kom til Chile i 1979: ”Et vindyrkernes paradis”.

Klimazoner og terroir

Lidt forenklet kan man i Chile udpege fire fundamentalt forskellige typer terroir for dyrkning af vin: 1) Vinmarkerne på den vestvendte side af Coastal Range (kystbjergkæden) ud mod Stillehavet;  2) De østvendte skråninger af Kystbjergene; 3) Det flade land i floddalene; og 4) Terrænet i forbjergene til Andesbjergene. De gamle appellationer tog hverken hensyn til terroir eller mikroklima men var baseret på politisk fastlagte, administrative zoner. I 2011 blev nye regler for Chiles Denominación de Origen (D.O.) lagt fast i Landbrugsministeriets dekret-lov nr. 464. De nye zoner blev beskrevet i et hæfte fra 2013, ”New Classification of Chile’s Wine-Producing Areas”, udgivet af Wines of Chile. En pdf-fil med tekst og landkort kan hentes på: www.winesofchile.org/site/wp-content/uploads/2012/01/WoC-Chile-wine-producing-areas-2013.pdf.

I modsætning til tidligere blev dalsystemerne opdelt vertikalt fra vest mod øst i tre distinkte, vindyrknings-zoner med hvert sit mikroklima. Mindst 85% af druerne til vinen i flasken skal komme fra den klimatype, der er deklareret på etiketten.

1. COSTA (kysten): en kølig zone mellem Stillehavet og Coastal Range.
2. ENTRE CORDILLERAS (mellem bjergene): det centrale dalsystem bag Coastal Range, der strækker sig frem mod højdedragene ved foden af Andes.
3. ANDES: højdedragene op mod forbjergene til Andes.

Humboldtstrømmen som spilfordeler

Humboldtstrømmen har en stor rolle i dramaet om Chiles klima og er den vigtigste spilfordeler, når det kommer til afgrænsningen af de tre nye klimazoner: Costa, Entre Cordilleras og Andes. Havstrømmen snor sig som en forvokset ål, 600 km bred og 400 m dyb, fra Antarktis mod nord med 40 – 60 meter i timen. Ud for Peru svinger strømmen mod vest og fortaber sig i det uendelige ocean. Chiles kystlinje holdes i et fast, køligt og fugtigt, greb af de 10 millioner kubikmeter vand, der med en temperatur på 15 -19 °C strømmer forbi kysten hvert sekund. Når koldt vand møder varm luft dannes en tæt tågedis, så i Costa tager arbejderne i marken først hatten på over middag.

COSTA: En kølig, tæt formiddagståge ved kysten hjælper med at bevare frisk syre, sprød struktur og saftig frugt i vinen. Costa-klimazonen begunstiger specielt Sauvignon Blanc, men også Chardonnay og Pinot Noir klarer sig fint her. Druetyper som Syrah og Cabernet Franc kan dukke op i en cool climate-version med nye duft- og smagsnuancer. Eksempler på distrikter med COSTA deklaration på etiketten er La Serena (Elqui), San Juan (Leyda), Zapallar (San Antonio), Litueche (Colchagua) og hele Casablanca-dalen.

 ENTRE CORDILLERAS: Den vidtstrakte ”Mellem Bjergene” zone strækker sig gennem Chile fra Punitaqui (Limari) i nord til Traiguén ((Malleco) i syd. Kystbjergene hæmmer den kolde morgentåge og giver de centrale dalsystemer et lunt Middelhavsklima. Den kolde, fugtige havluft, der tvinges i højden af Coastal Range og varmes op af solen i det centrale dalsystem, kan danne kraftige haglbyger ved mødet med kølige vinde fra Andesbjergene. En haglstorm kan rydde en vinmark på 100 ha for druer og løv på under 10 minutter. Det høje UV-indeks tillader brugen af net som beskyttelse mod haglskader uden at forsinke druernes modning. Jorden er nogle steder lidt for frugtbar til produktion af kvalitetsvin, men der er mange steder veldrænede grus-aflejringer på et dybtliggende lerlag. Klimazonen Entre Cordilleras dominerer nogle af Chiles ældste og mest traditionsrige distrikter som Cachapoal og Colchagua Valley, Maule Valley og Curico Valley. De centrale dalsystemer står for mere end 60% af Chiles samlede vinproduktion.

Flodernes smeltevand transporteres af tyngdekraften hurtigt, og gratis, ned til de centrale dales vinmarker på det flade sletteland, floderne har aflejret på deres snoede vej mod Stillehavet. På kystbjergenes østvendte skråninger vokser mest buske og fyrretræer. Plantning af vinstokke her ville kræve, at der skulle pumpes vand fra floden op ad bakke. Behovet for vand er også et problem for beplantningen af de bakkedrag, der ligger spredt i dalsystemerne som byggeklodser. Ikke desto mindre har fremsynede vinfolk som Aurelio Montes haft øjnene åbne for det interessante potentiale, bjergenes nordøstvendte skråninger byder på.

ANDES: Her titter solen først frem over bjergtoppene hen på formiddagen, hvor der så til gengæld er fuldt blus på UV-lampen i samme sekund. Midt på dagen stiger den varme luft til vejrs for, når solen går på hæld, at vende tilbage som kølige vinde, der ruller ned af bjerget og sænker nattens temperatur med omkring 20 °C. Dertil kommer en højdebetinget kølighed. De fleste vinmarker er plantet i over 500 meters højde, og temperaturen falder med ca. 1°C for hver 100 højdemeter. Distrikter med tilladelse til at skilte med ANDES på etiketten er bl.a. Vicuña ((Elqui), Rio Hurtado (Limari), Salamanca (Choapa), Santa Maria (Aconcagua), Puente Alto (Cachapoal), San Fernando (Colchagua), San Clemente (Curico) og Colbun (Maule). I Andes-zonen har Chile sine historiske rødder som vinland, sine ældste vinstokke og sine mest berømte enkeltmarks vine på især Cabernet Sauvignon.

Chiles 13 vindistrikter

Chile har 13 klart demarkerede vindistrikter beliggende på en strækning på 1.000 km fra nord til syd. De to dale helt mod nord bør omtales for sig, for de passer ikke ind i skemaet med tre klimazoner fra vest til øst. Her mod nord er næsten hele området bjergrigt og tørt og stedvis goldt som en ørken.

ELQUI Valley

Elqui-dalen ligger 530 km nord for Santiago i randen af Atacama ørkenen – her falder kun 70 mm regn om året. Dalen åbner sig bredt ud mod Stillehavet og kystbyen La Serena. Terrænet stiger jævnt fra kysten til op mod 2.000 m længst oppe, hvor dalen snævres ind til knoldede klippemassiver. Den nedre dalstrækning har klassisk morgentåge, mens solen længere oppe langs floden skinner fra en skyfri himmel. Luften er så ren og krystalklar, at astronomerne sidder rundt om i bjergene med deres enorme stjernekikkerter. De fleste store vine laves på kanten af det umulige; Elqui er den perfekte vugge for intense Sauvignon Blanc hvidvine og byder på flere eksempler på peber-duftende, kødfuld Syrah med toner af sorte oliven, der har meget af den karakter, man finder mod nord i Rhône. Måske vil Chiles største vine en skønne dag komme fra vinstokke plantet her i Elqui-dalens dramatiske landskab.

LIMARI Valley

Limari-dalen ligger delvis i læ af bjergkæden Altos De Talinay, men ”camanchacas”, tætte tågebanker der ikke giver en dråbe regn, kryber langs Limari-floden op i dalen og holder temperaturen nede, indtil formiddagssolen bryder igennem. De årlige 95 mm regn skaber behov for kunstvanding af 1.500 ha vinmarker med Sauvignon Blanc og Chardonnay. Limaris saftige vine på Syrah er kendt for at forene velplejet frugt og blomstrende aromatisk intensitet med god koncentration og balance.

CHOAPA Valley

Choapa-dalen ligger 400 km nord for Santiago på Chiles snævreste sted, hvor kystbjergene flyder sammen med forbjergene til Andes. Klimaet er tørt, knap 100 mm regn om året, og der er foreløbig kun plantet ca. 100 ha Cabernet Sauvignon og Syrah i to smalle dalstrøg, Illapel og Salamanca, oppe i 1.500 meters højde.

ACONCAGUA Valley

Det snedækkede Aconcagua, det højeste bjerg i Andes, knejser med sine 6.956 m op i horisonten mod øst og giver perspektiv og smeltevand til dalen, der kun ligger få timers kørsel nord for Santiago. Et tørt klima (215 mm regn), solrige dage og kølige nætter skaber ideelle betingelser for dyrkning af Cabernet Sauvignon og Syrah i det indre af dalen. Mest kendt er Don Maximiano Founder’s Reserve fra marken Max I – Errazuriz-familiens flagskib beplantet med klassiske Bordeaux-druer. Årgang 2007 er sort-rød med en krydret aroma af solbær og brombær, en cremet smag af sort bærfrugt med mange nuancer, stor længde og fløjlsbløde tanniner. (550,00 for årgang 2009 hos H.J.Hansen). Men der sker i disse år en spændende udvikling længere ude mod kysten. Det er fx lykkedes for Eduardo Chadwick at sammenstykke 1000 ha ved køb af parceller fra mange små kvægbønder i en dal kun 12 km fra kysten, hvor der aldrig har været dyrket vin før. Efter et enormt forarbejde med studier af jordbund og mikroklima, køb af vandrettigheder fra Aconcaguafloden samt etablering af en kanal og et stort vandreservoir, er produktionen af Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Noir og cool-climate Syrah nu i fuld gang som D.O. Errazuriz Aconcagua Costa. Husets Aconcagua Costa Syrah 2010 udtrykker krystalklart det kølige mikroklimas friskhed i smagen, en pebret aroma af sorte bær og en kødfuld frugtfylde med præcis tanninfinale. Aconcagua Costa Syrah 2012 lå i top-3 i Decanters oktober 2014 smagning af chilenske Syrah-vine. Vi smagte også den nye Single Vineyard Sauvignon Blanc Aconcagua Costa i årgang 2010. Delikat duft med toner af nyslået græs og grøn peber, en smag med frisk mineralitet, citrus, grønne toner og en præcis syre. (105,00 for årgang 2011 hos H.J.Hansen). Med så gode resultater fra ganske unge vinstokke, er der noget i vente fra husets Costa-appellation. Området har potentiale for beplantning af 330 ha vinmarker, hvilket heldigvis efterlader dalen med masser af naturlig vegetation, dyre- og fugleliv.

CASABLANCA Valley

Casablanca-dalen 75 km nord for Santiago blev i midten af 80’erne beplantet som Chiles første kølige kystdistrikt, og nogle år senere gav de sprøde, friske hvidvine fra Casablanca genlyd over hele verden. Det tempererede klima med lune dage, kølige nætter og 540 mm regn om året skaber gode betingelser for druer som Sauvignon Blanc, Chardonnay og Pinot Noir, men varierende jordbundsforhold og forskellige mikroklimaer åbner for dyrkning af en lang række andre druer som Riesling, Viognier, Merlot og Cabernet Franc. Med godt 5.000 ha er markerne i Casablanca ved at have nået den grænse, der sættes af dalens knappe vandressourcer.

SAN ANTONIO og LEYDA Valley

San Antonio-dalen 100 km vest for Santiago har vinmarker plantet kun 4 km fra Stillehavet. Her møder vinstokken mange udfordringer fra et tyndt lag gruset jord på klippegrund og mangel på ferskvand til lave temperaturer i vækstsæsonen, men optimistiske vinbønder, der tog kampen op, blev belønnet med sprøde, elegante hvidvine på Sauvignon Blanc og Chardonnay og krydrede, lyse rødvine på Pinot noir og spændende eksempler på cool-climate Syrah.  Det kølige kystklima forsinker druernes modning, og dermed høsten, med op til 30 dage. San Antonio er opdelt i fire distrikter, Leyda, Lo Abarca, Rosario og Malvilla, hvor Leyda, der ligger mere i læ lidt længere inde i landet, er blevet kendt for sine duft-intense, mineralske Sauvignon Blanc vine med høj syrekoncentration.

MAIPO Valley

Maipo-dalen strækker sig fra kysten til foden af Andesbjergene med Santiagos 65.000 ha og 7 millioner indbyggere placeret mod øst i dalen. Alle tre klimazoner er repræsenteret, men det centrale dalsystem har lagt grunden til dalens prestige med bemærkelsesværdig Cabernet Sauvignon, som er plantet på godt halvdelen af dalens 12.000 ha vinmarker. De mest interessante vine kommer for tiden fra Alto Maipo, hvis vinmarker ligger mellem 400 til 800 meters højde ved foden af Andesbjergene. De store temperaturforskellige mellem dag og nat får den bedste balance mellem frugtfylde og tanninstruktur frem i dalens superstar Cabernet Sauvignon.

De senere år er er vinstokkene kravlet helt op til Cajón del Maipo i over 1.000 meters højde, hvor vinstokken virkelig skal strenge sig an, men hvor sukkerindhold og fenolisk modenhed til gengæld går hånd i hånd, så frugten fra foreløbig 20 ha Cabernet Sauvignon opnår dyb farve, mættet frugtfylde og modne tanniner uden høje alkoholprocenter.

CACHAPOAL Valley

Cachapoal-dalen udgør den del af RAPEL Valley, der ligger 85 km stik syd for Santiago en times kørsel på Pan-American Highway. Dalen strækker sig over mod Andes, hvor der dyrkes elegante vine på Cabernet Sauvignon og Merlot – der er plantet blå druer på 85% af dalens godt 9.000 ha vinmarker – mens Peumo-distriktet længere mod vest får lige netop det kølige vindpust fra havet, der skaber optimale betingelser for Carmenere. Også i Cachapoal har lokale ”Terroirista” været på jagt efter de mikroklimazoner, der har potentiale for interessante, komplekse vine. En pioner med fransk doktorgrad i ”terroir”, Pedro Parra, har sammen med ønologen Francois Massoc startet Clos Des Fous med det erklærede formål, at dyrke vin under ekstreme forhold. Clos Des Fous Locura 1 2013 er en super-cool Chardonnay fra Los Andes. Funklende strågul i glasset med rene toner af fersken og passionsfrugt i duften. Nul fadlagring med 12 måneder på bærmen giver en cremet smag af fersken og abrikos med toner af citrus, en frisk mineralitet og en knivskarp syre. Grillos Cantores 2012 er fra Alto Cachapoal, hvor Alto betyder marker næsten 1.000 m over havet. Her taler frugten for sig selv med en bouquet hvis solbærduft har præg af Graves, mens den røde bærsmag har grønne toner, godt med tobak og en smule hvid peber. Herlig frisk vin uden tyngende fadpræg men en let kernebitterhed i finalen ( Locura 1: 139,75, Grillos Cantores: 119,75 hos Bichel).

COLCHAGUA Valley

Colchagua-dalen 180 km syd for Santiago har ry som Chiles førende producent af rødvine på Cabernet Sauvignon, Carmenere, Syrah og Malbec. De 23.700 ha vinmarker vædes af 592 mm regn og nyder et solrigt Middelhavsklima med betydelige temperaturforskelle mellem dag og nat. Markerne ligger typisk spredt i det udstrakte, centrale dalsystem, men flere vinhuse har plantet vinmarker på kystbjergenes vestvendte skråninger. Efter årelange, geologiske studier i samarbejde med Pedro Parra etablerede Aurelio Montes Marchigüe vineyards 25 km fra kysten i læ af kystbjergene. Marchigüe er plantet til med Cabernet Sauvignon, Carmenere og Syrah, der nyder godt af et solrigt klima tempereret af kølige havbriser. Udfordringen er mangel på regn og floder med smeltevand. Det er klaret med boring af dybe brønde og kontrolleret drypvanding. Marchigüe vineyards unge stokke bærer allerede frugt af storartet kvalitet, som dels anvendes til Montes Alpha Marchigüe Vineyard Carmenère (set på nettet til 18.95 €), dels Taita Colchagua Valley på 90% Cabernet Sauvignon fra en speciel sektor af  Marchigüe, hvor en fortidig gletcher har aflejret en stor mængde sten og grus. Årgang 2007 med 5% Syrah og 5%Carmenere, 15 vol.% alkohol og 2 års fadlagring er med sin overvældende duft af sorte bær og sine toner af bitter mørk chokolade i smagen kun i sin spæde ungdom men klart et bud på husets mest ambitiøse kultvin (1.499,00 hos Vinoble).

MontGras var i 1997 de første i Chile til at søge i højderne med købet af Ninquén-højen i hjertet af Colchagua. Efter et greb i lommen på $3 mio. til beplantning af 90 ha med blå druer har MontGras kunnet lave Antu Ninquén i flere udgaver, fx Antu Ninquén Syrah, der er en god repræsentant for Ninquéns muskuløse stil med sorte bær, lakrids, peber og mynte i duften og godt med krydret bærfrugt lidt peber og vel integrerede fadtoner i smagen. (99,00) og nogle gange på tilbud: 299,00 for 6 fl. i Føtex). 

CURICO Valley

Curico-dalen ligger inde i landet langs med Pan-American Highway 200 km syd for Santiago. Curico har to dalsystemer langs floderne Teno mod nord og Lontué mod syd, og de bugtende floder, forskelligartede jordbundsforhold og 650 mm regn har fra midten af 1800-tallet været hjemsted for de 17 røde og 15 hvide druetyper, der stadig findes på dalens godt 11.000 ha vinmarker. Men det var Miguel Torres, der i 1979 med sit projekt i Curico lagde grunden til en gennemgribende teknologisk fornyelse af Chiles vinindustri, der åbnede dørene for udenlandske investeringer og en nærmest eksplosivt stigende eksport af friske hvidvine og velduftende, saftige rødvin. Et stort skridt fremad i forhold til 70’erne, hvor det nærmest var ment som en ros for en hvidvin, at ”den smagte som sherry”.

MAULE Valley

Maule-dalen, Chiles største vindistrikt med godt 31.500 ha vinmarker, ligger 250 km syd for Santiago. Maules milde Middelhavsklima, friske havbriser og 735 mm regn giver plads til produktion af næsten alle vintyper. Maule er et traditionelt vindistrikt, der længe har stået i skyggen af mere lysende stjerner på den chilenske vinhimmel, men kombinationen af gamle vinstokke, ny teknik og kyndig vinifikation har med rette skabt ny interesse for Maules vine.

Itata Valley

Klimaet i Itata Valley illustrerer nord-syd paradokset i Chiles klima; dalen er oftest betydeligt varmere end Maule Valley, der ligger 150 km tættere på Ækvator. Til gengæld falder der årligt 1100 mm regn. Itata ligger 400 km syd for Santiago i noget man kunne kalde den sydlige 3-dale region. Det startede i den spanske koloniperiode med plantning af vinmarker tæt ved havnebyen Conception, og udvalget af druetyper på dalens knap 11.000 ha vinmarker er fortsat lidt koloniagtig: der er 4500 ha med den traditionelle Mission-drue og hele 5.600 ha med Moscatel de Alexandria. Men man skal ikke kimse af nye vine fra gamle stokke. Vina Koyle har lavet en vin på 100% Cinsault fra 50 år gamle vinstokke. Blåviolet i glasset med indbydende duft af violer, brombær, mynte og sort peber. Bouquet’en minder om en god Rhône og den saftige, krydrede smag af sorte bær modsiger ikke denne association. Cinsault ”Don Cande” 2014 er en herlig vinoplevelse, frisk og livlig i munden, med god længde og en fast tanninstruktur. (109,75 hos Bichel).

BIO-BIO Valley

Bio-Bio-dalen har sine varme dage og kølige nætter, men 1275 mm regn, kraftige vinde og risikoen for nattefrost her 500 km syd for Santiago udgør en større udfordring for vinavl end de fleste andre vindistrikter i Chile. Men 1600 ha, hvoraf kun 1100 er beplantet med den ikke særligt krævende Mission-drue, viser at druetyper som Riesling, Pinot Noir og Gewürztraminer i Bio-Bio kan give sprøde vine med en naturlig, frisk frugtsyre. Druerne modner langsomt, høsten starter 20-25 dage senere end i det centrale dalsystem ved Santiago, og det er med til at bevare syren i mosten.

MALLECO Valley

Malleco-dalen er Chiles sydligste officielle vindistrikt – selvom ”terroirista-vovehalsene eksperimenterer med nyplantninger endnu længere mod syd. Og det er ikke fordi der mangler regn (1300 mm) eller stiv kuling her 640 km syd for Santiago. Druesorter, der kræver en lang, varm vækstsæson, kommer ikke på tale; de ret få hektar vinmarker er mest plantet til med Chardonnay og Pinot Noir. Pedro Parra har været en tur forbi, og hverken hans næse eller doktorgrad i terroir har svigtet her; Clos des Fous Subsollum Pinot Noir 2012 fra Traiguén (plus frugt fra Pucalán i Aconcagua Costa) er en glimrende Pinot Noir, som mange bourgognebønder med glæde ville lægge navn til.