Barbera har i meget lang tid været den mest udbredte druesort i Piemonte, men i løbet af de seneste 20-25 år er det gået dramatisk tilbage. Fra knap 50.000 hektar i 1990 til godt 20.000 i dag. Det er umiddelbart paradoksalt, for Barbera oplever en stigende popularitet på eksportmarkederne.
Men der er selvfølgelig en forklaring.
Går vi tilbage til 1970’erne kunne man stort set kun få Barbera, som rev godt i gummerne og rent ud sagt var noget værre syret pjask. Det var en vin, piemonteserne drak til de daglige måltider, og som kræsne udlændinge gik langt udenom.
Giacomo Bologna
I 1985 lancerede så producenten Giacomo Bologna en Barbera, som var det stik modsatte af de hidtil kendte typer. Den grimme ællling var blevet til en svane. Hemmeligheden, som fik andre producenter til at følge trop, var simpelt hen at behandle Barbera godt. Der skulle plantes de rigtige steder, hektarudbyttet sættes drastisk ned og behandlingen i kældrene optimeres, måske endda med fadlagring.
Giacomo Bologna er død for længst. En datter og søn viderefører vingården i Asti-området, hvor også folk som Coppo og Chiarlo i årevis har fremstillet fin Barbera. De har i så høj grad fået følgeskab af en lang række større og mindre producenter, at der i en periode i Asti blev arrangeret en årlig smagning, ”Barbera Meeting”, for internationale vinskribenter. Modellen var den samme, som – nu under navnet ”Nebbiolo Prima” – i årtier har været afviklet i Alba med fokus på Barolo, Barbaresco og Langhe Nebbiolo.
Asti-Alba
Barbera Meeting tiltrak flere Asti- end Alba-producenter, bl.a. fordi der fra gammel tid er en vis rivalisering mellem de to vinbyer. Nogle Alba-folk ville simpelt hen ikke sende deres vine til smagningen i Asti.
Så et udtømmende billede af Barbera-niveauet i de to regioner gav det årlige møde ikke, men generelt var kvaliteten af Asti-vinene dengang mindre homogen end i Alba. Men med den udbredte brug af fadlagring – som i begyndelsen på grund af uvidenhed medførte katastrofale resultater – er der i dag en skov af meget drikkelig Barbera på markedet. Både fra Asti og Alba. Barbera er en frugt- og syredrevet vin med farve og meget lidt tannin. Syren skærer godt igennem det fede piemontesiske køkken, men de bedste fadlagrede versioner har også tilstrækkelig fedme til at klare mere sofistikerede retter.
Ved det årlige møde i København med overskriften ”Barolo & Friends” stod vinskribent mv. Thomas Ilkjær for et Barbera-seminar, som inkluderede smagning af 10 vine, alle fra Asti og Monferrato. De demonstrerede Barberas spændvidde. Der er en vin til dagligt brug, en anden til weekenden og en tredje til højtiderne. Og de smager alle sammen på hver sin måde godt.
Indledningsbilledet viser hvordan de nu hedengangne udgaver af ”Barbera Meeting” foregik.
