Op til seks krydstogtskibe anløber i sæsonen Santorini, og tusinder af gæster myldrer i land. De skal betale for landgangen, så de bidrager til øens kommunekasse. Men sammen med alle de andre turister, der ankommer med fly, slider de også på øen. Ikke mindst dens sparsomme vandressourcer. For Santorini er en knastør ø. Den er resultatet af et enormt vulkanudbrud omkring 1600 år før vores tidsregning. Det lagde i i 700 år øen øde og efterlod den med lag af aske, lava og pimpsten.

Så vand er øens guld, som det blev udtrykt, en knap ressource og uvægerligt et samtaleemne, når man besøger vinfolk. Og det gjorde Vinbladet i oktober som en slags opfølgning på besøget i 2024 på Azorerne (se arkivartikel ”Kuling og skumsprøjt” 4/11 2024). Vilkårene for vinproduktion er ret ens: vulkansk terroir, blæsende vejr og knaphed på vand. Ligesom på Azorerne skal Santorinis vinstokke skærmes mod blæsten, så der er udviklet en speciel dyrkningsform: Planterne formes som små reder, kouloura, der trykker sig mod jorden og vokser i større og mindre parceller indhegnet af lavablokke.

Glem retsina
Det var specielt hvidvinsdruen assyrtiko, som lokkede Vinbladet til Santorini. Hvis der rundt omkring rynkes på næsen og hviskes retsina, når talen er om græsk hvidvin, tager man helt fejl. Moderne retsina kan være en udmærket oplevelse. Assyrtiko er en gammel druesort, som har tilpasset sig de barske forhold på Santorini (og andre steder). Når den er bedst, yder druen knivskarpe, mineralske vine med markant syre. Den er i dag anerkendt som én af Grækenlands fineste. Høstudbyttet er generelt ekstremt lavt på disse kanter. 16 hl pr. hektar bliver nævnt flere steder.

Det har i alt for mange år skortet på græsk selvfølelse, når det handlede om vinproduktion. Man lå på maven for Frankrig og forsøgte ved import af franske druesorter at påkalde sig omverdenens interesse. Lidt lige som Italien gjorde før i tiden. Man manglede simpelt hen selvtillid.
Nu ranker man ryggen mere og mere og indser, at Grækenlands hundredvis af unikke druesorter sagtens kan konkurrere med chardonnay, merlot, sauvignon blanc, cabernet sauvignon osv. Som norske Per Mæleng skriver i sin seneste bog ”Viner og steder”: ”Hellas er i dag det mest interessante landet i Europa, når det gjelder å utvikle egen vinkultur.”

Mikra Thira
Vinbladet havde allieret sig med den herboende græske vinimportør Alkiviadis Varvaresos kaldet Alki. Han havde efter ønske sammensat et afslappet program med fem vingårdsbesøg på tre dage og sørget for både transport og logi på øen. Samt selvfølgelig tolkning, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det blev det dog stort set ikke. Der var unge engelsktalende kvinder og mænd til at tage sig af os. De havde også til opgave at modtage de turister, som kom på besøg og betalte for omvisning og smagning. Dem var der mange af selv i begyndelsen af oktober.

Vores første besøg krævede en kort sejltur til en pris af 1 euro til naboøen Thirassia, hvor en inkluderet lokalbus bragte os til Mikra Thira. Her stod ønolog Effie Rigou klar til at tegne og fortælle.
Mikra er Thirassias første og vistnok fortsat eneste vingård og har marker på både Thirassia og Santorini. Jordbund og mikroklima her er unikke, det vil sige knastør vulkansk jord, som har forhindret vinlusen phylloxera i at husere.
Vinstokkene kryber sammen i de klassiske reder og beskyttes dermed mod den ofte stride blæst. Som alle andre steder her er vand en mangelvare, men Mikra har sit eget afsaltningsanlæg. Saltvand er ikke en knap ressource. Derimod bliver hverken sol eller blæst udnyttet. Vindmøller og solceller er simpelt hen forbudt.
Effie Rigou lægger ud med 2023 Terrasea 13%, en mild og nemt drikkelig assyrtiko fra vinmarker på Thirassia. En del af vinen har fået de lovbefalede tre måneders fadlagring i barrique. Fadene køber Mikra i Beaune.
Druerne bag 2020 Santorini, 13,5%, kommer – som navnet siger – fra Santorini og skiller sig ud fra Terrasea med mindre frugtpræg og uden den kalkagtige tørhed, som præger andre udgaver af assyrtiko.
2025 Nykteri er blandet af 90% assyrtiko, aidani og athiri og slutter gæringen i barrique plus et års fadlagring. Kontakten til træ smages. Nykteri er en vin a la Terrasea: frugt og en tør finish, som ikke skræmmer nogen.
Rødvinen Mandalaria 14% er en barsk tanninrig sag i stil med Italiens aglianico, Effie Rigou mener, den skal drikkes til fisk. Tja, tjo.
Slutnummeret er Mikras vinsanto med 220 g restsukker. Rent slik, 11%, stor vin. Vi drager tilbage til Santorini uden at længes efter dessert til aften.

Estate Argyros
Familien bag Argyros var i mange år involveret i vinproduktion, før selve vingården blev grundlagt i 1903. I dag er den Santorinis største med godt 120 hektar, og frugten fra gamle vinstokke dominerer produktionen. Den nuværende ejer kom til i 2004. Han hedder Matthaios og stod i 2017 bag byggeriet af nye installationer.
Argyros har mere end 15 forskellige etiketter. Det betyder, at druerne fra hver enkelt mark høstes og vinificeres separat for at bevare deres særkende. I kældrene bruges ældre franske barriques, så kontakten med træ ikke går ud over det rene og friske udtryk, som er assyrtikos adelsmærke. Alle vinmarkerne er naturligvis organisk dyrkede uden pesticider, alt markarbejde foregår med håndkraft bortset fra brug af muldyr til pløjning.
15 forskellige vine er lige i overkanten til en smagning, så vi nøjes med 4-5 stykker. Topvinen hedder Evdemon og er så sjælden og kostbar, at der ikke bliver åbnet en flaske i anledning af Vinbladets besøg. Vinen ligger 30 måneder på bundfaldet og er delvis fadlagret. Den udkommer ikke hvert år. Siden 2016 er det kun blevet til fire gange.
Vi begynder med 2023 Cuvée Palatia. Vinen er en kombination af druer fra syv marker med mere end 100 år gamle vinstokke. 14,5% alkohol giver en let sødme til den krydrede og diskret tørre vin.
2022 Cuvée Monsignori er fra en enkeltvinmark og har med sin lette fedme og et tørt smæk en mere markant profil end forgængeren. 14,5%.
2022 Pure kommer fra vingården Volcanic Slopes Vineyards, som Argyros har overtaget. Der er tale om lavtliggende marker med vulkansk jordbund og 100 år gamle planter, og vinen er perfekt rentsmagende.
Slutnummeret er 2022 Cuvée Gerontampelo på hele 15%. Det er en stor vin, men alkoholen stikker sit hoved frem bag den tørre overflade. Gæringen foregår i 500 l træfade og barriques i et år, hvorpå den kommer på ståltanke et år og sluttelig et år på flaske.
Assyrtiko fra Santorini er ikke billig, hvis den skal være god. Hos Argyros går der fem kg druer til en flaske til en pris af 80 euro, det vil sige 600 kr. Regner man alt det oveni, som koster arbejde, inden vinen er klar til at blive solgt, løber det uvægerligt op.

Vassaltis Vineyards
Målet for tredje besøg er Vassaltis Vineyards, hvor ejeren, Yannis Valambous tager imod. Han deler sin tilværelse mellem Santorini og Athen, hvor hans kone og to børn bor. Yannis er ikke ligefrem den typiske vinbonde, men han har den vigtigste motivation: kærlighed til vinens verden.
Efter en vellykket karriere i Londons finansverden vendte han tilbage til Grækenland og kastede sig på Santorini sammen med to andre entusiaster ud i projekt Vassaltis. Målet var at demonstrere, at der kunne fremstilles verdensklassevine på vulkanøen. På fire hektar jord arvet efter faderen blev der i 2014 lagt an til at bygge en moderne vingård. Vi sidder med udsigt til en vinmark, hvor planterne er bundet op, som det kendes fra andre lande. En nabomark ligger brak, fordi ejeren ikke vil sælge den af enten sentimentale grunde, eller fordi han venter på købere.
”Vi kan ikke konkurrere med entreprenører”, som Yannis siger med henvisning til byggeboomet på den solbeskinnede ø.
”Jeg er ikke interesseret i, at Santorini kun handler om sol og solnedgange”, fortsætter han og forklarer, at målet er at supplere produktionen med andre end de klassiske druesorter. Santorini er hjemsted for omkring 30 forskellige druesorter. Mange af dem voksede traditionelt sammen og blev vinificeret sammen. Den går ikke i dag. Hver druesort skal vinificeres separat, men derpå kan man blande sig frem til det ønskede resultat. Og det er netop, hvad man gør på Vasaltis.
”Vi kan lide at lave balancerede vine”, siger Yannis.
Første vin på bordet er 2025 Nassitis, 13%, en blanding af assyrtiko, athiri og aidani, 13%. Det er Vassaltis basisvin, tør uden at være skarpskåret. Druerne bag kommer bl.a. fra Kreta, så det er ikke en dyr vin.
Med 2023 Gramina, 13%, bevæger vi os et pænt skridt op. Vinen er 100% assyrtiko og har kun ligget på ståltanke. Resultatet er en elegant og tør vin, som perfekt udtrykker dens oprindelse.
2023 Alcyone, 13,5%, har ikke samme skarpe profil som Gramina, men er en god mundfuld, mild, tør og madegnet.
Sluttelig rødvinen Mavrotragano, 12,5%. Den er tør og slank og kræver mad med smag og gerne fedme.
Vasalltis vine fås i Danmark hos Textur Vinimport.

Domaine Sigalas
Der er omkring 16 vingårde på Santorini, så under et kort besøg skal der vælges. Når Domaine Sigalas står på ønskelisten, skyldes det, at Vinbladet i 2015 deltog i et italiensk arrangement med titlen ”Vulkanske vine”. Det omfattede en rundtur med udgangspunkt i Soave og omfattende smagninger. Vinder var Domaine Sigalas (se Vinbladet 1/1 2016), mens en anden som nævnt i indledningen var fra Azores Wine Company.
Domaine Sigalas er grundlagt i 1991 og omfatter i dag ca. 16 ha og producerer omkring 200.000 flasker årligt af egne og indkøbte druer. Bag Sigalis står det store makedonske vinfirma Boutaris i skikkelse af CEO Stellios Boutaris.
I vinmarkerne omkring den smukt beliggende vingård finder man både teknikken med ”kurve” og traditionelt opbundne planter støttet af træpæle. Det er de røde druer, der står oprejst. De skal have mere sol end de hvide druer.
Smagningen bliver et smukt gensyn med vindervinen fra Soave, Sigalas. Ren assyrtiko uden dikkedarer, den kalkede tørhed holder længe i munden og beder blot om at blive fulgt til dørs af en østers eller 12.
2023 og 2021 Kavalieros, 14,5%, er assyrtiko fra en enkeltmark, som har ligget halvandet år på bundfald. Det er vine til fede fisk som laks og makrel.
Den røde 2023 Maypotpatano, 14,55, tager vi lige med, nu vi er her. Det er en meget tanninrig sag, som nok burde være dekanteret. Eller have gennemgået macération carbonique, som teknikken hedder på fransk. Den bruges især i Beaujolais og går groft sagt ud på at hælde hele drueklaser i gæringskarret, så de nederste knuses og gærer på normal vis, mens den frigivne kuldioxid udbløder de øverste druer.

Gavalas
Med en fem generationers familiehistorie, som rækker 300 år tilbage, er Gavalas blandt de ældste vinproducenter på Santorini. I dag står Georges Gavalas og hans søn Vagelis for vingården, som holder til i landsbyen Megalochori. Omgivelserne er traditionelle, kældrene klassiske, men vinproduktionen foregår i dag i moderne faciliteter.
I en skyggefuld gård præsenterer Vagelis et udvalg af sine vine med 2023 Aidani, 12,5%, som den første. Det er altså ikke assyrtiko, og ren aidani er da også ret sjælden. De fleste producenter bruger den til blanding med assyrtiko. Vinen er tør og har nogen krop.
2023 Katsano, 12,5%, er en tør, næsten neutralt og rentsmagende vin. Der produceres kun 1500 flasker årligt af denne druesort, som Gavalas-familien har reddet fra at uddø.

2025 Santorini, 13%, er ren assyrtiko fra mere end 50 år gamle vinstokke. Det er en vældig god vin, flintagtig tør og med lidt druefedme. Den tappes på en blå flaske, som ikke umiddelbart harmonerer med prisniveauet. En del forbrugere tænker formentlig på Blue Nun og afskriver den som useriøs. Vagelis forsvarer den selvfølgelig og oplyser, at vinen især sælges i USA. Det forklarer jo en del.
2025 Santorini Natural Ferment er smagningens clou: Ren assyrtiko, 13%, fermenteret gennem op mod to måneder med vildgær og modning 8-10 måneder på bundfald. Resultatet er en syrefrisk vin med lidt fedme og flintagtig eftersmag.
Slutnumrene er 2023 Enalia, 14%, og 2024 Nykteri, 14,5%. Enalias druer kommer fra 100 år gamle vinstokke, og mosten har ligget 18-24 måneder på bundfald. Det er en vin, som ikke kan fremstilles hvert år. Nykteri har ligget i både ståltank og i barriques. Den har et lidt saltet udtryk og mere krop end Enalia. Begge vine er ren assyrtiko.
Det er www.greekwine.dk, som importerer vinene fra Gavalas.


