Tysk vinfest

Der var engang og endda for ikke så længe siden. Lad os sige 40-50 år. Hvis talen faldt på tyske vine, blev der uvægerligt på et tidspunkt nævnt navne som Liebfraumilch, Zeller Schwarze Katz, Blue Nun og andre i samme liga. Både de hjemlige forbrugere og vi andre tog et glas sødlig tysk vin på terrassen eller som aperitif. Skulle der seriøs vin til god mad, var tysk vin ikke i spil. Men som digteren Johannes Ewalds kære Arendse sagde til ham, da hun dødsmærket en gang i sidste halvdel af 1700-tallet kom på besøg: ”De forrige tider er forsvundne, Ewald.”

Og det må man sige, at de er. De første spæde skridt til en ny holdning blandt både producenter og forbrugere hang ofte sammen med generationsskiftet i mange vingårde. De unge rejste ud, arbejdede i Frankrig, USA, Australien osv. og vendte hjem med en anden holdning til ikke mindst rødvin end deres fædres. Fra at være en spøg blev tysk rødvin lige så stille seriøs og egnet til mad på lige fod med de udenlandske forbilleder.

For hvidvinenes vedkommende var og er der stadig langt til den position, tyske vine havde før første verdenskrig, da de ofte lå højere i pris end de store vine i Bordeaux. Men selv om der skulle gå en del år, inden de fandt vejen frem til bordets glæder, piblede det så småt. I den forbindelse er det værd at nævne en sammenkomst engang i 1980’erne på Schloss Vollrads. Den daværende ejer, Erwein Graf Matuschka-Greiffenclau, havde inviteret en lille gruppe vinskribenter på middag med den hensigt at demonstrere fine tyske vines plads på et middagsbord. Og greven vidste selvfølgelig, hvad han gjorde. Én af retterne var svinekoteletter i mild paprikasauce til Kabinett, og den sammensætning var perfekt. Grev Erwein var på det tidspunkt også involveret i en restaurant og så det som en pionergerning at promovere tysk vin til god mad. Det var tragisk, at han kom i økonomisk uføre og tog sit liv som knap 60-årig.

Til gengæld kan man sige, at hans ånd lever videre, når et arrangement som ”German Weinfest” for nylig kunne tiltrække en stor gruppe vininteresserede. Begivenheden, arrangeret af Esprit du Vin, omfattede en masterclass med deltagelse af otte vinproducenter, walk around-smagning og middag. Vinproducenterne var et broget skue. Mændene i nærmest alt fra et meget afslappet look til habit og slips og kvinderne i bluser og slacks. Her var ikke noget af den formelle attitude, som vist er det almindelige danske indtryk af tyskere. Hver enkelt producent præsenterede sit Weingut, mens deltagerne smagte den vin, der var valgt.

Staffelter Hof ved Jan Matthias Klein

Vingården med 14,5 ha organisk dyrkede marker daterer sig til 1805 og ligger i Mittelmosel. 2021 Panda Party PetNat er en mousserende blanding af riesling og sauvignon blanc, tør og med pæne bobler, men ikke udpræget elegant.

Weingut Eymann ved Vincent Eymann

Siden 2015 har Vincent Eymann styret vingården i Gönheim, Pfalz. Den har været i familiens eje siden 1961, og fra 1982 er de 18 hektar dyrket organisk. Der fokuseres på riesling og spätburgunder. Blanc de Blancs Réserve Brut Nature er knastør og elegant, en troværdig udfordrer af champagne.

Weingut Schätzel ved Kai Schätzel og Jule Eichblatt

Vingården ligger i Nierstein, Rheinhessen, og der satses stærkt på at bevare diversiteten i vinmarkerne og imødegå klimaforandringerne. Det sker bl.a. med græssende får og fraværet af tunge landbrugsmaskiner, plantning af træer for at bevare fugtighed og skabe skygge. I varme og tørre somre får vinplanterne lov til at gro som pergolaer. I kældrene lagrer vinene op til otte år i egefade, hvor de udvikler et florlignende lag, som det kendes fra Jerez. Der høstes i etaper, så druerne ikke overmodner, og vinene filtreres ikke. 17-23 Steiner Riesling har markant syre og er en udfordring for et middagsbord.
Vingården anbefaler makrel, sardiner, gullash og – bagna cauda. Det er, som nogle vil vide, en heftig italiensk sovs med masser af ansjoser og hvidløg, som man dypper gulerødder, bladselleri og lignende i.

Weingut Eva Fricke

I 2005 overtog Eva Fricke en lille vinmark i Eltville, Rheingau. Den hed Krone og var tilplantet med vinstokke, som stammede tilbage fra 1938. I dag er bedriften udvidet til 18 hektar. Eva Fricke har været vidt omkring, inden hun blev selvstændig: Arbejdet med øl, studeret på vinuniversitetet i Geisenheim og haft job som winemaker i Frankrig, Australien, Italien og Spanien. 2021 Lorcher Krone Riesling trocken har 5 g restsukker, som giver vinen lidt fylde. Den er rentsmagende og har masser af charmerende frugt. Én af de bedste vine i denne masterclass.

Weingut Peter Jakob Kühn ved Peter Bernhard Kühn

Vingården i Oestrich-Winkel, Rheingau, har 230 år bag sig omfattende 10 generationer. I 2004 blev der taget afsked med kemikalier og anden uskik, og arbejdet med vinmarkerne blev intensiveret. Jordbunden er meget sammensat og veldrænet. 2019 Landgeflecht Riesling trocken kommer fra mere end 50 år gamle planter, og resultatet er en harmonisk, elegant vin med perfekt syreniveau.

Wwe. Dr. H. Thanisch ved Marie-Sophie Schwarz

Der er en del thanischer i Mosel, så det blev pointeret, at vingården ligger i Erben. Af de 12 generationer, som har regeret gennem 375 år, er fem af dem kvinder. 2022 Bernkasteler Doctor Grosses Gewächs er fra et varmt og tørt år, og det kunne mærkes. Vinen med det berømte navn havde ikke den forventede elegance, men var domineret af sødme og tropisk frugt.

Maximin Grünhaus ved Maximin von Schubert

Maximin von Schubert er sjette generation på vingården i Mertesdorf, Mosel-Ruwer. Han overtog den mere end 140 år gamle ejendom i 2017 og har en klar holdning til den retning, han vil bevæge sig i. Sådan noget som terroir tror han ikke på. Det er menneskenes arbejde i marker og kælder, som tæller. Han pointerer, at vinmarkernes beliggenhed betyder, at der er meget kort vej til kælderen, hvor der ikke tilsættes industrigær. Man forlader sig på de naturligt forekommende gærceller. Målet er heller ikke vine med frugt og koncentration, men på elegance og harmoni. Og det er præcis, hvad han demonstrerer med sin 2022 Abtsberg Riesling Grosses Gewächs, en velskabt og ikke knastør madvin. Abtsberg er en såkaldt monopolmark, og vinen er helt klart blandt vinderne i denne masterclass.

Egon Müller ved Veronika Bollig-Lintner

2023 Scharzhofberger Riesling Kabinett var kultproducenten Egon Müllers bidrag og sidste vin i dagens masterclass. Scharzhofbergs godt 28 hektar i Wiltingen, Saar, er blandt Tysklands mest berømte vinmarker, og Egon Müller ejer 8,5 af dem. Berømmelsen skyldes bl.a. indholdet af rød og grå skifer i jordbunden, men selvfølgelig også Egon Müllers seriøse og konservative behandling af druehøsten. Der plukkes i flere omgange, drueklaserne presses hele, og gæringen tager lang tid. Årgang 2023 er et godt glas, men har man tålmodighed, udvikler vinen sig i løbet af 10-20 år fra det enkle og forfriskende til en helt anden kompleksitet.

Et væld af vine

Ved aftenens middag kom resterne fra eftermiddagens smagning på bordene. Det betød bl.a., at spätburgunder stort set var fraværende. Danskernes forkærlighed for rødvin fornægter sig ikke. Til gengæld kunne man glæde sig over vine som Scharzhofberger i årgang 2021 og 2018, Thanisch Bernkastler Doctor 2016, Eymann Mandelberg 2019. En enkelt såkaldt naturvin skilte sig ud. Den smagte ganske enkelt ikke godt. Til desserten kom fire forførende vine frem: 2023 Schätzel Pettenthal Riesling Auslese, 2019 Wwe. Dr. H. Thanisch Bernkasteler Doctor Spätlese (magnum), 2019 Maximin Grünhaus Abtsberg Riesling Apätlese Grosse Lage (magnum) og 2011 Egon Müller Scharzhofberger Riesling Spätlese (magnum). Til nogen undren var desserten rabarberkompot, vaniljeis og hindbærmarengs. Ædeltsøde vine som akkompagnement til rabarber forekommer ikke ligefrem ideelt.