Mærkeligt hvordan alle tendenser i tid overskrider geografiske grænser. Som om vinmagere verden over udvikler sig i samme retning, modner samme tankesæt, endnu før de har delt tro og erfaring, endnu før vinjournalister har skrevet om det, endnu før det er blevet til en trend, man kan forfølge – inden da er de allerede begyndt at handle og dele i de små geografiske rum – nærmest som om en kosmisk kraft taler til dem – planterne, himlen, jorden, hesten, arbejderens ru hænder?
Hans Vinding-Diers
”Det tager 20 år at forstå et vineri – en jord, et miljø, et sted”, fortæller Hans Vinding-Diers og nu har han forstået. Han har bøjet sig – for stedet, naturen, livet – indfanget dets rytme og dets magt. Fra at være den unge, ambitiøse vinmager, der ville frem i verden – higede efter anerkendelsen på overfladen, være den bedste og få de 100 point er han nu blevet ægtemand, far, ydmyg og kærlig – overfor sin familie, sine arbejdere, sin jord og sine vinstokke.
Hans Vinding-Diers, søn af Peter Vinding-Diers, en verdensborger med sit danske pas, sin fødsel i Stellenbosch i Sydafrika og opvækst i Bordeaux, står nu og venter på mig udenfor mit hotel – 1000 kilometer sydvest for Buenos Aires, i Mainqué, i Alto Valle del Rio Negro i Patagonien – området hvor Hans Vinding-Diers har fundet hjem og hvorfra han laver sin vin.
Det vilde vesten
Første stop er ikke vingården, men floden, for uden floden ingen vin. Det var Cesare Cipoletti, en italiensk ingeniør, der delte floden i to og lavede et kanalsystem i 1890, som stadig den dag i dag gør det muligt at bringe vand ud til hele dalen, fortæller Hans Vinding-Diers.
Dengang i 1800-tallet, da Cipoletti ville tæmme floden og få den til at tjene folket var Patagonien et cowboyland. Meget har forandret sig siden, men der er stadig en (måske stor?) snert af det vilde vesten over Argentina. Hans Vinding-Diers fortæller hurtigt og energisk: ”Der findes 15 forskellige slags dollars i Argentina, du skal sende en invoice i den officielle dollar, du får den betalt i pesos, og du betaler alt i ”blue dollar.”” Det lyder som et slags koordineret og velorganiseret korruptionsværktøj for politikerne, der gør det ekstra vanskeligt at drive en sund forretning. Men alt det tager Hans Vinding-Diers med – for han forelskede sig – først i Patagonien, sidenhen i en kvinde – de to forelskelser blev til hans vingård – Bodega Noemía de Patagonia, der nu drives fremad af endnu en forelskelse – den sidste og største kærlighed.
Patagonien og grevinden
Hans Vinding-Diers ankom til Patagonien for at arbejde for vinhuset Humberto Canale, der i dag er hans nabo. Han var 28 år gammel, og stedet gjorde stort indtryk på ham: Patagonien – det mytiske landskab, der strækker sig fra det sydlige Argentina til det sydlige Chile. Lange, lige og ensomme veje, der skærer igennem det golde og støvede ørkenlignende landskab. Landskabet der står åbent og lader den hårde vind passerer, som en konstant påmindelse om noget større end os, floden Rio Negro, livsnerven, frosten om vinteren, den sandede jord med grus og småsten, den lave frugtbarhed, der tvinger vinstokken til at arbejde hårdere, de varme dage og de kølige nætter, her tænkte Hans Vinding-Diers: “Her, lige her kan jeg skabe noget.” Og det gjorde han.
Med hjælp fra den lokale arkivar begyndte han at kortlægge hvor der var vinmarker i området og hvor gamle stokkene var. Efter kortlægningen besluttede han sig for, at et område på 1,5 hektarer med malbecstokke, der var plantet i 1932, var det helt rigtige sted. Hans Vinding-Diers købte en gammel frugtgård med tykke vægge ved siden af. Druerne blev plukket om natten og han knoklede og kælede for stokkene – ”hver en stilk startede som en romance,” som han beskriver det. Alt imens han boede på et skrabet hotel ikke langt derfra.
Samme år mødte han den italienske grevinde Noemia Marone Cinzano, som han ikke kun indledte et romantisk forhold med, men også et forretningsmæssigt. De gamle vinstokke og frugtplantagen blev derfor til Bodega Noemía , opkaldt efter hans grevinde. Og så – i 2001 var den første årgang høstet. Signaturvinen Noémia var født.
Det store gennembrud
Årgang 2001, 2002 og 2003 blev til i en garage, mens opbygningen af vingården var i gang. Og i 2003 tog Hans Vinding-Diers første årgang af signaturvinen Noemía med til en vinmesse i London. Den engelske vinskribent Steven Spurrier, med de rigtige kontakter, forelskede sig i den, gav den det så vigtige første blåstempel, der førte til at to af Londons mest anerkendte sommerliere også smagte den og derefter ville have alle flasker Noemía 2001. Hans Vinding Diers havde sat Patagonien på verdenskortet. Den fik høje point i Decanter og det næste årti gik det strygende. På nær romancen med den kvindelige Noemia. Hans Vinding-Diers og grevinden gik fra hinanden i 2011, men er stadig gode venner.
Senere skete der noget Hans Vinding-Diers kun troede fandtes på film. Han forelskede sig pladask i en argentinsk kvinde under et møde i Buenos Aires: “Love at first sight”, som han fortæller. Marie-Belen arbejdede i administrationen for store firmaer i Buenos Aires, og hendes hobby var vin og vinsmagninger og han mødte hende da han lavede en vertikal smagning af Noemía i hendes vinklub i Buenos Aires.
De to besluttede sig for et fælles liv og pendlede mellem Buenos Aires og Patagonien, og da Hans Vinding-Diers var 49 år gammel, stod parret overfor en vigtig beslutning. Grevinde Noemia ville ud af Noemía, hvilket betød, at Hans Vinding-Diers blev nødt til at bruge al den likviditet, han havde på at købe hende ud af vingården. ”Jeg sagde til min hustru: ”Enten bliver vi her og gør det til vores livsprojekt eller også dropper vi det og flytter til Portugal.” De valgte at blive og har netop gjort vingården til deres livsprojekt, til deres verden.
Et kærligt, paradisisk mikrokosmos under opbygning
I dag bor parret fast i Patagonien med deres fælles søn og Marie-Belens søn fra et tidligere ægteskab. De gør alting selv – fra dyrkningen af vinen til marketing og salg, og de bruger alt overskud til at udvikle vingården og stedet: ”Vi har ingen lån og ingen investorer, vi er 100 % selvforsynende,” fortæller Hans Vinding-Diers hen over den smukke frokost i familiens hjem. Og ideen er også, at være 100 % selvforsynende hvad angår fødevarer. Udover vingården er de ved at opbygge et selvforsynende landbrug med dyr og grøntsager. Et holistisk livssyn, men som ikke handler om branding eller om at opnå en certificering – for ”hvordan kan man certificere noget der er holistisk?”, spørger Hans Vinding-Diers og fortsætter: ”Jeg går ikke op i certificering. For mig handler certificering kun om penge og marketing. Det interesserer mig ikke. De gamle stokke passer til jorden, fordi de har overlevet her så længe. Det er det, vi prøver at respektere.”
Der lurer en melankoli, en skepticisme over for Argentinas og verdens udvikling over Hans’ ord, han har fundet sit paradis – i sin familie og i stedet, og han vil passe på det for alt i verden, skabe et mikrokosmos, hvor der er fred og lykke uanset hvad der sker omkring dem. ”For 10 år siden ville jeg være den bedste vinmager i verden og opnå 100 point, nu vil jeg bare være under radaren”, fortæller han og fortsætter: ”Nu er det meget simpelt, jeg gør det jeg har lyst til. Vi ekspanderer ikke, men er i gang med at blive 100% selvforsynende – både i forhold til vinproduktionen, men også husholdingen.”
SMAGNING
Signaturvinen Noemía opkaldt efter Noemia Marone Cinzano kommer fra 1,5 hektar med vinstokke plantet i 1932. De vokser på deres oprindelig grundstamme, det vil sige uden podning på en amerikansk rodstok. Nye vinstokke bliver til ved massale-selektion med stiklinger fra stokke i vinmarken. Hver vinstok er derfor genetisk forskellig, i modsætning til dem, der er klonet. Marken er opdelt i 4 parceller, hvis druer gæres separat i fire åbne franske egetræstanke, specielt lavet til Bodega Noemía af det franske bødkerfirma Surtep Tonnellier.
Bodega Noemía Malbec 2020, Patagonien, Argentina
Elegant, floral duft, friske kirsebær, viol og mørk chokolade. Luftig smag, meget elegant, danser på tungen. Silkeblød tannin, frisk frugt og luftig eftersmag med friske bær. Det er ikke tyngden og koncentrationen, men letheden, en slags svævende balance, der er storheden.
96 | 1.419,95 Vinspecialisten – H.J. Hansen Vinhandel
J Alberto vinen er opkaldt efter Noemis far og druerne kommer fra en 4 hektar vinmark plantet i 1955 med 95% Malbec og 5% Merlot. Den vandes op til 4 gange om året ved traditionel oversvømmelsesmetode med det reneste vand, der kommer fra Río Negro – ”sjælen i vores dal”, som Hans Vinding-Diers udtrykker det. Vinmarken modtager ingen form for behandling i form af sprøjtning eller sulfitter og den er certificeret økologisk.
J Alberto Bodega Noemía Malbec 2021, Patagonien, Argentina
Lidt mere tæt duft end A Lisa i samme årgang, mere maskulin, men stadig elegant, floral med mørke kirsebær, marcipan og fin markering fra fad. Markeret, moden tannin, fyldig med modne bær og moden eftersmag med markeret tannin langt fremme.
93 | 519,95 – tilbud 349,95 Vinspecialisten – H.J. Hansen Vinhandel
A Lisa-vinene har fået deres navn efter Hans Vinding-Diers’ farmor, Anne Lise Grantzau Diers, der efter sit 2. ægteskab blev en kendt blomstermaler under navnet Lise Vinding-Diers. Hendes første mand var forfatteren Ole Vinding, far til Peter Vinding-Diers. Alle druer til A Lisa-vinene kommer fra producenter i Mainqué-området, som Hans Vinding-Diers har langsigtede lejekontrakter med, der også indebærer, at det er hans team, der året rundt klarer alt markarbejdet. Den gennemsnitlige alder for de gamle kloner på de lejede arealer er 40 år.
A Lisa Bodega Noemía Malbec 2022, Patagonien, Argentina
Moden duft, floral med mørke kirsebær og marcipan, pirrende frugt. Meget elegant smag, lethed, silkeblød tannin og lang, luftig eftersmag med moden frugt.
94 | 329,95 Vinspecialisten – H.J. Hansen Vinhandel
A Lisa Bodega Noemía Malbec 2021, Patagonien, Argentina
Meget moden duft, floral med mørke kirsebær og marcipan, smuk sødme. Silkeblød smag, luftig, næsten svæver i munden. Lang, rig, luftig eftersmag med herlig syre.
94 | 519,95 – tilbud 349,00 Vinspecialisten – H.J. Hansen Vinhandel
A Lisa Bodega Noemía Semillon 2018, Patagonien, Argentina
Korngul farve, flot duft med fersken, kvæde og honning, udviklet med en smuk citrustone. Fyldig smag, cremet, moden frugt og lang, cremet eftersmag med kvæde og citrus.
93 | 219,95 Vinspecialisten – H.J. Hansen Vinhandel
Here follows a translation of the text in English
The Top of Argentina with Hans Vinding-Diers
Strange how all trends in time transcend geographical boundaries. As if winemakers around the world are developing in the same direction, the same mindset is maturing, even before they have shared faith and experience, even before wine journalists have written about it, even before it has become a trend that can be pursued – before then they have already started to act and share in small geographical spaces – almost as if a cosmic force is speaking to them – the plants, the sky, the earth, the horse, the rough hands of the worker?
Hans Vinding-Diers
“It takes 20 years to understand a winery – a land, an environment, a place”, says Hans Vinding-Diers and now he has understood. He has bowed down – to the place, nature, life – capturing its rhythm and its power. From being the young, ambitious winemaker who wanted to get ahead in the world – yearning for recognition on the surface, to be the best and get the 100 points, he has now become a husband, father, humble and loving – towards his family, his workers, his land and his vines.
Hans Vinding-Diers, son of Peter Vinding-Diers, a citizen of the world with his Danish passport, his birth in Stellenbosch in South Africa and his upbringing in Bordeaux, is now waiting for me outside my hotel – 1000 kilometers southwest of Buenos Aires, in Mainqué, in the Alto Valle del Rio Negro in Patagonia – the area where Hans Vinding-Diers has found home and from where he makes his wine.
The Wild West
The first stop is not the vineyard, but the river, because without the river there is no wine. It was Cesare Cipoletti, an Italian engineer, who divided the river in two and created a canal system in 1890, which still makes it possible to bring water to the entire valley to this day, says Hans Vinding-Diers.
Back in the 1800s, when Cipoletti wanted to tame the river and make it serve the people, Patagonia was a cowboy country. A lot has changed since then, but there is still a (perhaps big?) whiff of the Wild West over Argentina. Hans Vinding-Diers explains quickly and energetically: “There are 15 different kinds of dollars in Argentina, you must send an invoice in the official dollar, you get paid in pesos, and you pay everything in “blue dollars.”” It sounds like a kind of coordinated and well-organized corruption tool for politicians, making it extra difficult to run a healthy business. But Hans Vinding-Diers takes all of that with him – because he fell in love – first with Patagonia, then with a woman – the two loves became his winery – Bodega Noemía de Patagonia, which is now driven forward by yet another love – the last and greatest.
Patagonia and the Countess
Hans Vinding-Diers arrived in Patagonia to work for the Humberto Canale winery, which is now his neighbor. He was 28 years old, and the place made a big impression on him: Patagonia – the mythical landscape that stretches from southern Argentina to southern Chile. Long, straight and lonely roads that cut through the barren and dusty desert-like landscape. The landscape that stands open and lets the harsh wind pass, as a constant reminder of something bigger than us, the Rio Negro River, the lifeblood, the frost in winter, the sandy soil with gravel and pebbles, the low fertility that forces the vine to work harder, the hot days and the cool nights. Here Hans Vinding-Diers thought: “Here, right here I can create something.” And he did.
With the help of the local archivist, he began to map out where there were vineyards in the area and how old the vines were. After surveying, he decided that an area of 1.5 hectares with Malbec vines, planted in 1932, was the perfect place. Hans Vinding-Diers bought an old orchard with thick walls next to it. The grapes were picked at night, and he would caress and caress the vines – “each stem started as a romance,” as he describes it. All the while, he lived in a shabby hotel not far away.
That same year, he met the Italian Countess Noemia Marone Cinzano, with whom he not only began a romantic relationship, but also a business one. The old vines and the orchard therefore became Bodega Noemí, named after his Countess. And so – in 2001, the first vintage was harvested. The signature wine Noémia was born.
The big breakthrough
The 2001, 2002 and 2003 vintages were made in a garage while the winery was being built. And in 2003, Hans Vinding-Diers took the first vintage of his signature wine Noemía to a wine fair in London. The English wine writer Steven Spurrier, with the right contacts, fell in love with it, gave it the all-important first seal of approval, which led to two of London’s most renowned sommeliers also tasting it and then wanting all the bottles of Noemía 2001. Hans Vinding Diers had put Patagonia on the world map. It received high marks in Decanter, and the next decade went smoothly. Except for the romance with the female Noemia. Hans Vinding-Diers and the countess separated in 2011 but are still good friends.
Later, something happened that Hans Vinding-Diers thought only existed in films. He fell head over heels in love with an Argentine woman during a meeting in Buenos Aires: “Love at first sight” he says. Marie-Belen worked in administration of big companies in Buenos Aires, her hobby was wine tastings, and they met at a vertical of Noemia at her wine club in Buenos Aires.
The two decided to live together and commuted between Buenos Aires and Patagonia, and when Hans Vinding-Diers was 49 years old, the couple faced an important decision. Countess Noemia wanted out of Noemía, which meant that Hans Vinding-Diers had to use all his liquidity to buy her out of the vineyard. “I said to my wife: “Either we stay here and make it our life project, or we drop it and move to Portugal.” They chose to stay and have just made the vineyard their life project, their world.
A loving, paradisiacal microcosm under construction
Today, the couple lives permanently in Patagonia with their son and Marie-Belen’s son from a previous marriage. They do everything themselves – from growing the wine to marketing and sales, and they use all their profits to develop the vineyard and the place: “We have no loans and no investors, we are 100% self-sufficient,” says Hans Vinding-Diers over a beautiful lunch in the family home. And the idea is also to be 100% self-sufficient in terms of food. In addition to the vineyards, they are building a self-sufficient farm with animals and vegetables. A holistic view of life, but one that is not about branding or achieving a certification – because “how can you certify something that is holistic?” asks Hans Vinding-Diers and continues: “I don’t care about certification. For me, certification is only about money and marketing. It doesn’t interest me. The old vines fit the soil because they have survived here for so long. That’s what we try to respect.”
There is a melancholy, a skepticism towards Argentina’s and the world’s development lurking above Hans’ words, he has found his paradise – in his family and in the place, and he will take care of it for everything in the world, creating a microcosm where there are peace and happiness regardless of what is happening around them. “10 years ago, I wanted to be the best winemaker in the world and achieve 100 points, now I just want to be under the radar,” he says and continues: “Now it’s very simple, I do what I want. We are not expanding, but we are in the process of becoming 100% self-sufficient – both in terms of wine production but also housekeeping.”