Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Tenute Lunelli – fra bobler til rødvin

Siger man Ferrari, vil langt de fleste tænke benzinosende formel1-løb og ikke eksklusiv italiensk Spumante – Italiens svar på Champagne. Ikke desto mindre er Trento-firmaet Ferrari et godt bud på at være Italiens dygtigste producent af boblevine, og familien Lunelli overtog Ferrari-navnet så langt tilbage som i 1952. Men familien har fortsat nye ambitioner, og man er nu for alvor på vej ind på rødvinsmarkedet. Det sker dog ikke i det rigeligt nordligt beliggende Trento, men derimod i Toscana og i Umbrien.

Skomager bliv ikke ved din læst

Ferrari har opnået de eftertragtede to røde stjerner i vinguiden Gambero Rosso. En udmærkelse, der kræver, at man over 20 gange – rent faktisk 28 gange – har scoret de maksimale tre glas, hvad kun en lille eksklusiv klub af italienske topproducenter kan prale med.  Lunelli-familien kunne sagtens stille sig tilfreds med de hidtidige præstationer, og dermed tilslutte sig det højt opreklamerede danske reklameslogan ”Man skal gøre det, man er bedst til”, og dermed underforstået holde nallerne fra kaste over nye og uvante faglige tiltag. Dette let Jantelovs-smagende udsagn ligger heldigvis ikke til den italienske nationalkarakter, og den succesrige boble-familie er ikke bange for at gå ganske nye veje. Familien Lunelli har fundet det mere spændende at bruge noget af den velpolstrede sparegris på at skifte spor og tilføje rødvinsproduktion til firmaets i forvejen imponerende portefølje af vine.

Man har klogelig besluttet at lade blikket glide længere sydpå, hvor der er langt bedre forhold for rødvinsproduktion af højeste kvalitet end i det kølige Trento. Konceptet er dog det samme: Man vil levere topkvalitet startende helt fra basisvin-niveauet og endda gøre det til fornuftige penge. Så kan man altid tilføje prestigevine, men den gode forretning ligger i at sælge store mængder kvalitetsrødvin og gradvis tilføre Ferrari-prestigen til det nye brand, der er navngivet Tenute Lunelli og bruges både i Toscana og i Umbrien.

Arnaldo Pomodoros skulpturelle vineri på Tenuta Castelbuono – her laves vinene Ziggurat, Lampante og Carapace

Tenuta Podernovo

Toscana er så godt som synonym med Chianti og ikke mindst med Brunello di Montalcino, der begge er baserede på Sangiovese. Men modige innovative kræfter gjorde omkring 1970 oprør mod den spændetrøje, som kravet om så godt som ren Sangiovese udgjorde. Det viste sig, at ikke mindst Cabernet Sauvignon kunne levere verdensklasse i Toscana, så hvorfor ikke også lave vin på denne berømte Bordeauxdrue, hvor meget det nu end ledte tanken hen på konkurrenten Frankrig? Blandingen af Sangiovese med Cabernet gav så overbevisende resultater – ikke mindst hos kultvinen Sassicaia – at flere og flere producenter sluttede sig til Cabernet-kætterne. Om ikke andet, så burde de bemærkelsesværdige salgspriser kunne overbevise selv den mest skeptiske Sangiovese-traditionalist, at her var der en ualmindelig god idé.

Dermed var begrebet Supertoscanere født, og dette ret fleksible koncept dækker i dag over vine, hvor der kan indgå adskillige forskellige druer, men typisk Cabernet Sauvignon og Merlot. Det førte selvfølgelig til masser af langvarig italienske vinjuridisk ballade, så supertoscanerne blev til en start bundklassificeret som Vino da Tavola – altså allernederst i vinhierarkiet. I dag er man nået frem til en slags kompromis, og disse kontroversielle blandingsvine kan nu smykke sig med den moderate titel af IGT Toscana.

Tenuta Podernovo

Fælles for det brogede billede af supertoscanere er næsten uden undtagelse en høj pris, der endda er berettiget i rigtigt mange tilfælde. Her kommer Tenute Lunelli så på banen og leverer deres eget bud på en supertoscaner – nemlig Tenuta Podernovo – og gør det til bemærkelsesværdigt beherskede priser, selv om kvaliteten er i top.

Det var i år 2000, at Lunelli-familien købte Tenuta Podernovo i Colline Pisane sydvest for Firenze tæt på Siena og begyndte at revolutionere både marker og kældre. Produktionen blev omlagt til økologi, og markerne blev genplantet og drevet efter moderne metoder, mens man beholdt mest muligt af de traditionelle metoder i vinkælderen. Vingårdens to hovedvine er Teuto og Aliotto, hvor sidstnævnte er et blend af 60 procent Sangiovese, mens de resterende 40 procent er varierende andele af Cabernet Sauvignon, Merlot og diverse lokale druesorter.

Tenuta Castelbuono

Allerede året efter – altså i 2001 – tog familien Lunelli fat på det næste rødvinsprojekt. Denne gang i det centrale Italien i Umbrien, hvor man købte vingården Tenuta Castelbuono med 30 hektar marker tæt på regionens vinmæssige hovedstad Montefalco, der har sin egen DOCG. Her startede Lunelli helt forfra med et spritnyt vineri designet af en toparkitekt og med state-of-the art teknologi i vinkælderen.

På Tenuta Castelbuono valgte man også at fremstille blends – Ziggurat og Lampante – efter samme recept som i Toscana, selv om man her samtidig inkluderede Umbriens særlige favoritdrue Sagrantino med en andel af cirka 15 procent. Sagrantino leverer potente vine med et tannin-indhold, der typisk er det dobbelte af, hvad man finder hos Cabernet og Nebbiolo. Det umbriske solrige klima giver dog så fuldmodne tanniner, at den færdige vin ikke altid ender som et garvesyre-monster. I kompetente hænder er vinen blot en helt igennem velstruktureret sag, hvor vinmagerens fornemste rolle er at skabe den fornødne balance mellem den ofte rige og mørke frugt og så tanninen.

Castelbuonos topvin Carapace er fremstillet på 100 procent Sagrantino, så den kan tildeles den fulde DOCG-status, mens Ziggurat og Lampante må ”nøjes” med DOC Montefalco Rosso. Alle vine er økologiske, og Tenuta Castelbuono er stadig så ukendt, at den leverer et bemærkelsesværdigt attraktivt forhold mellem pris og kvalitet. Især hvis man sammenligner med Piemontes kostbare Nebbiolo-vine, hvad der rent stilistisk ikke er uberettiget. Hos Castelbuono får man en kvalitet, der på mange måder er sammenlignelig med Barolo på pænt niveau, og det er jo altid værd at gå efter.

Aliotto 2016, Tenute Lunelli, IGT Toscana – 13 pct. – økologisk

Aromatisk afrundet kirsebærfrugt med solid mineralitet og veldoseret, veludviklet egetræ. Delikat, harmonisk og mørkt krydret med medium styrke. I munden med elegant, velmodnet, rank druefrugt, der let leder tanken hen på Chianti på højt niveau. Samme satsning på mineralitet og kultiveret egetræ som i næsen.  Flot struktur med bløde og alligevel kontante tanniner. Absolut vellykket.
90| 69,95 tilbudspris Philipson Wine

Ziggurat 2016, Tenute Lunelli, DOC Montefalco Rosso, Umbrien – 14 pct. – økologisk

Rank, mineralsk rød frugt med god modenhed, udsøgt renhed og masser af fin mineralitet. Velvalgt og veldoseret egetræ, der holder sig diskret i baggrunden. Kultiveret krydret og med harmonisk, rigt aromabillede. I munden med flot friskhed, kølig, tæt frugt tilsat et passende touch sødmefuldhed og solidt struktureret og velmodnet tannin i stil med god Barbaresco. Velafbalanceret, præcis og med moderat styrke og udtalt elegance. Højt niveau.
92 | 89,95 tilbudspris Philipson Wine

Indledningsfoto: Indledningsfoto: Matteo, Camilla, Alessandro og Marcello Lunelli på Tenuta Castelbuono med Arnaldo Pomodoros skulpturelle vineri i baggrunden.