”Tenuta Licinia har kurs mod stjernerne” skriver Distinto Vinimport, der blev stiftet i 2002 af Jonas Fogh og Christian Madsen med udgangspunkt i en glødende passion for italienske vine med stedsans. Med Tenuta Licinia har de ramt en guldåre, hvor guldet er en serie rødvine, der skriver nye kapitler i et unikt toscansk vineventyr. ”Vinhuset er en markant repræsentant for nytænkende, terroir-orienteret vin i Toscana. Med små unikke parceller, geologisk forskning og en respekt for tradition leverer James Marshall-Lockyer interessante Toscana IGT-vine der byder på koncentration, elegant lethed, præcision, kompleksitet og identitet.”
Fra venstre bred til Toscana
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men sandheden findes i glasset og en zoom-seance med den unge vinmager, og en prøvesmagning af husets vinportefølje, bekræfter at Distintos karakteristik af vinene fra Tenuta Licinia rammer plet. Vineventyret bygger ingenlunde på held men på kombinationen af en inspirerende hypotese fulgt op af et omhyggeligt forarbejde med studier i marken. En analyse af vinmarkens geologi har dannet baggrund for en specifik selektion af parceller efter jordbundsforhold, og økologisk vitikultur samt en velovervejet plan for vinifikation indgår også i vinhusets model for vinproduktion. Når den slags lykkes, minder det om fundet af et nyt lægemiddel som kronen på en stringent, videnskabelig proces, og nu skal vi følge trinene på vejen fra begavet hypotese til vinen i glasset.
Det startede med at Jacques de Liedekerke, belgisk advokat og selverklæret venstrebredsmand, fik øjnene op for et lidt perifert område af Toscana. Jacques de Liedekerke var nemlig i starten af 1970’erne blevet gode venner med en toscaner, der var flyttet til Belgien. Vennen ejede en landejendom i Toscana ved byen Lucignano tæt ved grænsen mellem provinserne Siena og Arezzo. Her stod et forfaldent hus sammen med en tilgroet vinmark i et skovområde ved foden af de Toscanske Appenniner mellem Siena og Italiens ældste bjergby Cortona. Jacques de Liedekerke gav håndslag på vennens tilbud om at overtage ejendommen og restaurere huset, men det var den forsømte vingård der fristede ham og afgjorde sagen. Etruskerne havde avlet vin i området omkring Lucignano fra omkring 800 år f.Kr., og blandt den lokale befolkning havde ejendommens vinmark fra gammel tid haft et ry for produktion af exceptionelle vine, og Jacques de Liedekerke havde opdaget at vinmarken havde en interessant jordbund med mergel og skifer i undergrunden. Men en række katastrofer som den famøse vinlus, to destruktive verdenskrige og social uro havde taget livet af det meste af egnens vinavl, og ryet som interessant vinområde var gået i glemmebogen.
Advokaten bliver vinbonde
Jacques de Liedekerke var en glad amatør uden særligt kendskab til vindyrkning, men som venstrebreds-entusiast havde han noteret sig ”supertoscaner”-succesen med brug af klassiske Bordeauxdruer på nogle vovelystne og grænseafprøvende vingårde i Toscana. Hans iagttagelser på ejendommen førte ham frem til en hypotese, der gik ud på at galestro ─ en skiferholdig jordbund rig på mergel (en blanding af ler, kalk og sand) ─ ville være optimal for dyrkning af Cabernet Sauvignon vinstokke. Sammen med Appenninernes kølige september-nætter ville jordbunden kunne give struktur til en karismatisk rødvin på venstrebreds-druer uden brug af hård ekstraktion eller intens fadlagring. Med tiden fik Jacques de Liedekerke bekræftet galestro-jordbundens lovende egenskaber, og en udstrakt forekomst af denne jordbundstype i ejendommens vinmark gjorde det attraktivt at genplante den forsømte mark med Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot.
Først da den travle advokat gik på pension, og flyttede permanent til Toscana, kom der gang i projektet. I 2007 var alle de nye vinstokke sat i jorden, og høsten af moden frugt i 2019 viste at vinmarken nu─ efter mange års undersøgelser ─ var på vej til at indfri forventningerne. Målet var en vin med unik identitet og fokus på vinens aroma med en tone af hybenrose i duften. Den dårlige nyhed for projektet var at Jacques de Liedekerke samme år blev alvorligt syg.
Fra filosofi til vinavl
Heldigvis stod Jacques’ barnebarn, James Marshall-Lockyer, klar i kulissen. Han var i fuld gang med at skrive sin doktorafhandling ved fakultetet for filosofi på Oxford Universitet, hvor hans forskning fokuserede på etikkens grundlag ─ baseret på filosofien om hvordan man bør opføre sig og hvilke handlinger der er rigtige eller forkerte ─ og på de underliggende principper, der fungerer som en rettesnor for ens handlinger, beslutninger og motivation. Ud over nytten af filosofistudiets træning i stringent tænkning er andre centrale principper, som respekt, kompetence, ansvar og integritet, jo glimrende kvaliteter at få med sig i en ny karriere som vinmager.
James Marshall-Lockyer havde i en årrække fulgt sin bedstefars vinprojekt med stor interesse, så det faldt ham ikke svært at skifte spor fra etik og værdier til klassifikation af forskellige jordbundstyper og analyse af interaktionen mellem jordbund og vinkvalitet: hvad afgør en vins kvalitet og hvilke faktorer gør den ene vin bedre end den anden. Det var ”A mixture of puzzles” ─ et puslespil af gåder ─ fortæller James Marshall-Lockyer i zoom-seancen om sine overvejelser. For ham er en af de vigtigste faktorer i definitionen af den bedste vin ”en smuk aroma” ─ en intens buket af dejlige dufte.
Efter høsten i 2020 afsluttede James Marshall-Lockyer vinifikationen af årgang 2019 med fokus på den specifikke afgrænsning af vinmarkens forskellige jordbundstyper og deres betydning for blandingen af de enkelte partier vin i den vigtige ”assemblage”, hvor vinmageren bruger sin ekspertise til at skabe en vin med den ønskede aroma, smagsprofil og karakter. Vinen blev aftappet under Cru-etiketten “Sasso di Fata”, som er navnet på ejendommens oprindelige vinmark med skifer-mergel-jordbund. Jacques Marshall-Lockyer nåede at smage denne vin sammen med sit barnebarn en uge før han afgik ved døden, og skønt han var meget svækket lykkedes det ham at give sin tilfredshed med resultatet til kende.
Blandt andre vigtige faktorer er et lavt høstudbytte på omkring 20-35 hl/ha. Det har også stor betydning at druerne høstes når de har opnået optimal phenolisk modenhed, hvilket man finder ud af ved at smage på druerne og ikke ved at måle mostens sukkerkoncentration eller dens syreniveau. Druerne knuses ikke før gæringen fordi James Marshall-Lockyer vil opnå en partiel anaerob gæring (maceration carbonique) før selve den alkoholiske gæring går i gang. Herefter vinificeres Sasso di Fata med fokus på tre aspekter i den færdige vin:
- Vinens aromatiske kompleksitet, og man ønsker at fremhæve en primær aroma af rosenblade.
- Samspillet mellem Cabernet Sauvignon og en jordbund med skifer og mergel, som giver vinen en mineralsk karakter med toner af salt og grafit.
- Påvirkningen fra jordbundens skifer som giver tanninerne en fløjlsagtig karakter.
James Marshall-Lockyer arbejder med lav ekstraktion kombineret med forsigtig fadlagring: 8 – 10 måneder i 550 liters fade af fransk eg (højst 1/3 nye fade), hvilket befordrer udviklingen af vinens aromastoffer uden et føje et nævneværdigt præg af fad-aromaer som vanilje og cedertræ til vinens bouquet. Tenuta Licinia har certificeret økologisk produktion, og siden 2017 har man anvendt biodynamiske tiltag, som f.eks. kohornsgødning, for at stimulere jordbundens organiske liv. Der er introduceret biavl på vingården, og man har kun indhegnet selve vinmarkerne for at give vildtet fri adgang til skov og krat.
Afgrænsning af ”Clos”-vinmarker
Bourgogne er kendt for sine varierede mikroklimaer og unikke jordbundsforhold, og en ledetråd i etableringen af Tenuta Licinia har været at identificere og genetablere for længst glemte historiske ”Clos”-vinmarker med specifikke jordbundstyper. Det skarpe fokus på jordbundens lokale geologi er en af de faktorer, der adskiller Tenuta Licinia fra andre toscanske vingårde, hvor der typisk hersker en opfattelse af begrebet ”terroir” som relaterer til en landsby eller en kommune. Den unikke jordbund i mange parceller i den mark, hvor Tenuta Licinia har plantet sin vinstokke, består af et tyndt lag lerjord med brokker af skifer over en undergrund af galestro mergel og skifer. Laget af skifer har en sprød struktur med revner og sprækker, der skaber gode dræningsforhold for årets nedbør og lader vinstokkens rødder trænge ned i dybden til nyttige reserver af vand og mineraler. Interaktionen mellem galestro-skifer jordbund og druesorterne Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc gør underværker for vinens bouquet.
Den jordbundsbaserede afgrænsning af hver enkelt parcel er forbundet med et stort arbejde, fordi den toskanske geologi er så varieret at man kan bruge udtrykket kaotisk. Det betyder samtidig at de afgrænsede parceller typisk er ret små. Mens der laves mange glimrende vine på Cabernet Sauvignon, findes der ifølge James Marshall-Lockyer kun få virkelig gode vine på Sangiovese. Han forsøgte derfor at danne sig en opfattelse af hvilken type jordbund, der ville få Sangiovese til at levere den optimale frugt, ved at udspørge en række vinmagere i Toscana. Men han fik hverken enslydende svar eller brugbar, konkret information, og først efter personligt at have smagt vine og undersøgt jordbundstyper fra over 300 forskellige parceller i det lokale vindistrikt lykkedes det ham at identificere en parcel på 1,5 ha med det han mente var den ideelle ”Sangiovese-jordbund”. Det er et projekt han er spændt på og forventer sig meget af.
Et tilsvarende studie af områdets lokale vinmarker viste at forekomsten af den bedste galestro jordbund til dyrkning af Cabernet er relativt sjælden. Han prøvede at købe, hvad han kunne finde, og endte op med et kludetæppe af diminutive parceller på 1-2 ha, der ligger spredt rundt omkring Tenuta Licinia med en radius på 30 km. Men James Marshall-Lockyer vil hellere have den bedste parcel langt væk end en nogenlunde god jordbund tæt på, og fordi området ikke har vinmæssig prestige har det været økonomisk overkommeligt. Tenuta Licinia består i dag af 60 ha skov, 3 ha olivenlunde og 5,5 ha vinmarker. Der findes ikke tilsvarende vinområder i Europa hvor Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc dyrkes på små Clos-vinmarker med jordbundens geologi som afgørende faktor.
Skønne vine i en klasse for sig
”Hors catégorie” ville franskmændene sige om vinene fra Tenuta Licinia. Udtrykket “hors catégorie” (uden for kategori) bruges inden for cykelsport til at betegne de allersværeste stigninger, der er så udfordrende, at de falder uden for den almindelige kategoriseringsskala for bjergetaper. Læsere, der har fulgt med indtil nu, vil sagtens kunne forstå, at de mangfoldige overvejelser, de omfattende forundersøgelser og den intensive arbejdsindsats bag vinene fra Tenuta Licinia er uden for gængs kategori. Og selv om man her ikke betaler et ”prestige-tillæg” for vinen, og heller ikke er med til at finansiere kostbare reklamer på glittet papir, så siger det sig selv at den slags vine aldrig kan være billige.
De fleste vinelskere vil falde pladask for vinenes æteriske rigdom af dufte, deres legende lethed i strukturen og deres naturlige elegance. Og selv om det kan virke pudsigt at nævne det efter den udførlige omtale af Tenuta Licinias baggrund, så opfylder vinene et af de kriterier, som James mener er karakteristisk for en god vin: den smager godt uden hjælp og støtte fra en ledsagende forklaring! Med æterisk, aromatisk kompleksitet samt elegant, legende lethed som fælles træk vil den enkelte vinelskers personlige præferencer afgøre hvilke af Tenuta Licinias fire vintyper, der falder bedst i smag. Derfor kan smagekassen med 2 flasker Montepolli 2022, 2 flasker Sasso Di Fata 2022, 1 flaske L’Isolato 2023 og 1 flaske Onda 2023 varmt anbefales som introduktion til det toscanske vineventyr.
Vine og smagekasser fra Tenuta Licinia
Tenuta Licinia, Toscana I.G.T. “L’Isolato” 2023. Sangiovese. Pris pr. fl. v/6 stk. 299,00
Tenuta Licinia, Toscana I.G.T. “Onda” 2023. Cabernet Franc. Pris pr. fl. v/3 stk. 599,00