Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Super køb fra Alsace

Smagning af 24 Riesling AOC Alsace og Alsace Grand Cru

I 2019 var Danmark verdens næststørste importør af vine fra Alsace. Efter en smagning af 24 riesling vine fra det populære distrikt, organiseret af de alsaciske vinbønders fælles markedsføringorgan CIVA, er konklusionen da også entydig: de danske importører, fra de største til de mindste, har et udbud af endog særdeles gode riesling vine fra Alsace, pris og kvalitet taget i betragtning. Og vi må slå fast, som CIVAs direktør Foulques Aulagnong udtrykker det:

“Riesling er ikke et tysk monopol”

Foulques Aulagnong fra Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace (CIVA) med fotos af nogle af de mange Alsace-producenter han repræsenterer i baggrunden. Se mere på deres hjemmeside – www.vinsalsace.com

En af de måske største overraskelser i smagningen er, at de bedste vine fra Alsace, og ikke mindst Grand Crus vinene er blevet mere “slanke”. Det hvalpefedt, det restsukker mange af vinene havde for 10-20 år siden er borte. Alkoholprocenten er også, trods klimaændringer, nu kun på 12,5 til 13 procent. Vendange Tardive-karakteren er væk. Vinene kan atter drikkes sammen med fiskeretter og vinenes terroirkarakter er nærmest blevet fremhævet med den mere tørre stil. Hugel har altid bevaret den tørre stil, nu følger de andre trop – fantastiske vine, der med deres renhed, passer perfekt til fisk.

SMAGNING

Hugel Grossi Laüe Riesling 2013 AOC Alsace

Mineralsk duft, røget, flintagtig, med hvide blomster. Luftig smag, meget delikat, fin syre og mineralitet og tør, frugtagtig eftersmag. 12,5 procent alkohol, bravo.
94 | 599,00 Kjær & Sommerfeldt 

Sipp Mack Rosacker Riesling 2016 Bio AOC Alsace Grand Cru

Mineralsk duft, æble, kvæde, hvide blomster. Rig, fyldig smag, cremet med lang, rig, mineralsk røget eftersmag med moden, frisk frugt. 93 | 169,00 v/3 fl Jysk Vin

Domaine Hurst Brand Riesling Vieilles Vignes 2017 Grand Cru AOC Alsace

Røget, mineralsk duft med eksotisk frugt. Fyldig, rig smag, cremet, rank med lang frugtagtig eftersmag med fin syre. 93 | 235,00 Vinova

Francois Bléger Le Bouquet de Clémence 2017 AOC Alsace

Mineralsk, røget duft, med petroleum, kvæde, æble, citrus og honningmelon. Fyldig smag, cremet og frisk med lang, minerask røget eftersmag med moden frugt med fint syrebid.
93 | 139,00 – 99,00 v/12 fl GoVinum 

Arthur Metz Altenberg de Wolxheim Riesling 2018 Grand Cru AOC Alsace

Rig duft, mineralsk med æble, fin røget tone. Fyldig smag, rig, let cremet og samtidig slank med lang, frugtagtig eftersmag med fin syre.
93 | 89,00 på tilbud SuperBrugsen Kvickly

Henry Fuchs Riesling Kirchberg de Ribeauvillé 2017 BIO Grand Cru AOC Alsace

Elegant, meget ren duft, blomsteragtig med fin mineralitet, meget delikat duft. Elegant smag, fyldig, sprød, luftig med lang, luftig eftersmag med knivskarp syre.
93 | 352,00 – 260,00 v/3 fl Erik Sørensen Vin

Domaine Saint-Rémy Hengst 2016 Bio Grand Cru AOC Alsace

Frisk, mineralsk duft, grøn peberfrugt, æble og citrus, vokser i glasset, behøver luft. Rank struktur, sprød, fyldig og frisk, mineralsk eftersmag med frisk frugt og kniv skrap syre. syre. 92 | 235,00 Vestergaard Wines

E. Traber Vorbourg Riesling 2018 Grand Cru AOC Alsace

Rig duft, æble, fersken, fin mineralitet. Fyldig smag, let cremet, lang, rig, frugtagtig eftersmag. 92 | 149,00 – 2 fl 249,00 Føtex

Boeckel Riesling, Brandluft 2017 AOC Alsace

Ren, mineralsk duft, let eksotisk med fersken og citrus. Lækker cremet smag, fyldig med ren, cremet eftersmag med fin frugt. 91 | VinEngros sælger kun til restauranter

Boeckel Zotzenberg Riesling 2014 Bio Grand Cru AOC Alsace

Udviklet duft, nedfaldne æbler med strejf af petroleum. Fyldig smag, cremet med fin syre, der går igen i eftersmagen sammen med moden frugt. Skal drikkes nu, lidt ældet med stadig smuk. 91 |  VinEngros sælger kun til restauranter

Domaine Gresser Riesling Duttenberg 2017 AOC Alsace

Mineralsk duft, fersken, æble, blomst og citrus. Fyldig smag, cremet og nærmest sprød, lang, mineralsk eftersmag med frisk frugt. 91 | 175,00 Vinea

Laugel Cuvée Sélectionée Riesling 2018 AOC Alsace

Ren, floral duft, hvide blomster, æble og citrus. Rank struktur, frisk frugt med fin syre i den frugtagtige eftersmag. Elegant, let Alsace. 90 | 55,95 SuperBrugsen Kvickly

Domaine Weinbach Faller Riesling 2017 Bio AOC Alsace

Fin duft, hø, æble og citrus. Elegant smag, luftig og cremet på samme tid, frisk eftersmag, let cremet med fin syre. 91 | 179,95 v/3fl Jysk Vin

Meyer-Fonné Riesling Reserve 2017 AOC Alsace

Frisk, mineralsk duft, grøn peberfrugt, æble og citrus. Slank, let cremet, frisk, frugtagtig eftersmag med fin syre. 90 |  179,00 Vinspecialisten/H.J. Hansen

Poul Ginglinger Riesling Drei Exa AOC 2019 Alsace

Mineralsk duft, fersken, æble, blomst og citrus. Fyldig smag, cremet og nærmest sprød, lang, mineralsk eftersmag med frisk frugt. Aromatisk duft, krydret, mineralsk, æble og fersken, citrus, stadig ret voldsom. Fyldig smag med fin syre og mineralitet, der går igen i eftersmagen også. 90 | 199,99 Cappa Vin

Domaine Sohler Riesling Heisenberg 2017 AOC Alsace

Let krydret, let mineralsk, æble, fersken og citrus. Cremet smag, frisk, god fylde og frisk, let cremet frugtagtig eftersmag. 89 | Café Sebastopol

Dopff & Irion Riesling Cuvée René Dopff 2019 AOC Alsace

Let krydret duft med fersken og æble. Cremet smag, god fylde, cremet eftersmag med markeret syre sammen med moden frugt. 89 | 89,95 – 169,00 v/2 fl Meny

E. Traber Sarl Au Zahnacker Riesling Traber Paysage 2018 AOC Alsace

Elegant duft, hvide blomster, æble, citrus. Elegant smag, let cremet, god fylde, let cremet eftersmag, frisk og ren. 88 | 55,00 Føtex

Henry Fuchs Equinoxe Riesling 2018 BIO AOC Alsace

Sjov duft, hø, citrus, nedfaldne æbler. Udviklet i smagen, let cremet, god syre i eftersmag sammen med nedfalden frugt. 88 | 220,00 – 190,00 v/3 fl  Erik Sørensen Vin

Charles Sparr Riesling Tradition 2018 AOC Alsace

Mineralsk, let røget duft, æble, fersken, citrus.Frisk smag, middel fylde, frisk, mineralsk, frugtagtig eftersmag med let bitter tone. 87 | 110,00 Skjold Burne

Pfaff Riesling Cuvée Jupiter 2019 AOC Alsace

Frisk duft, pikant bitter tone, grøn peberfrugt, citrus. Frisk smag, ung, med aromatisk eftersmag med fin syre. 87 | 99,95 Coop

Cave du Roi Dagobert Riesling Racines et Terroir 2017 AOC Alsace

Krydret duft, citrus, grøn peberfrugt, æbler. Cremet smag, middel fylde, let cremet eftersmag. 86 | 89,95 Vinipotugal

Baumann Zirgel Riesling 2018 AOC Alsace

Frisk, mineralsk duft, grønt æble og citrus. Frisk smag, rank, nærmest sprød med frisk, frugtagtig eftersmag. 88 | 149,00 – 6 fl 650,00  Wine N’Fun

VineaCharles Fahrer Riesling Vieilles Vignes 2017 AOC Alsace

Røget duft, indelukket, behøver luft, eksotisk duft. Cremet smag, kommer rundt i hele mundhulen, middellang eftersmag med moden frugt. Helt drikkemoden.
88 | 113,00 Meinertz-Vine