Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Somre som 2018 er kommet for at blive, fastslår tysk klimaforsker, og opfordrer til handling

Klimaforsker Professor Claudia Kammann

”Den globale opvarmning er en realitet og varme somre som 2018 vil vi komme til at se igen og igen”, fastslår Professor Claudia Kammann på en klimakonference den 21. november. På Geisenheim Universitet er hun leder af afdelingen for Climate Impact Research for Special Crops, der i denne sammenhæng handler om vin og hvordan et højere CO2-niveau  påvirker vinstokkens vækst og udbytte.

Og personligt er hun ikke i tvivl, klimaændringerne vil accelere og vi bliver nødt til at tilpasse os, spørgsmålet er om vi kan gøre det hurtigt nok. Ikke kun i forhold til vores produktions-systemer, endnu vigtigere er det, at vi MITIGERE, som hun siger, med store bogstaver, det vil sige griber ind og gør noget aktivt for at reducere effekten. Det vil sige blive mere bæredygtige og reducere vores CO2-aftryk.

“How does Climate Change affect the Global Wine Sector?” var temaet på en klimakonference på Geisenheim Universitet den 21. november. Her viste Professor Claudia Kammann denne graf over høsttidspunkter i Beaune fra 1354-2018. Den viser, at der historisk altid har været tilfælde at tidlige høstdatoer, men også hvordan det de sidste 20 år har været tilfældet langt oftere. Kilde: ProWein 2019 (eCO2 – kammann) 10. Nov 2019

Der gik et sug igennem konferencen da hun i sit indlæg viste grafen her foroven. Hun indledte med at sige, at der historisk er registeret udsving med varme somre og tidlig høst, men at de sidste 20 år har sat ny rekord. Det viser tallene for tidlige høstdage i Beaune, Bourgogne, fra 1354 til 2018:

Fra 1354-1719 hver 17,4 år

Fra 1720-1987 hver 66,8 år

Fra 1988-2018 hver 3,8 år

Hvordan så med 2019? – her var der også nye varmerekorder i vinområder, eksempelvis i Tyskland og Frankrig. I Gallangues-le-Montueux, i Sydfrankrig, nåede temperaturen den 28. juni op på 42,6 grader. I Lingen, i Tyskland, den 25. juli 42,6 grader!

Det var ProWine der i forbindelse med deres årlige Business Report havde arrangeret konferencen  med temaet: “How does Climate Change affect the Global Wine Sector?”

Vinbladet vil i januar publicere en længere artikel om de fakta og overvejelser, der kom ud af konferencen.