Årgang 2024 var ikke en stor årgang i Bordeaux. Men det er netop i de små årgange man finder en lethed og elegance, hvis man vel og mærke lytter til årgangen og ikke prøver på at ekstrahere, koncentrere for meget, prøver at gøre noget stort ud af noget småt. De første årgange 2024 rammer nu Danmark på flaske og Parcelle Sud, Lascombes, Haut-Médoc 2024 er et klassisk eksempel på en lille årgang, hvor man har fundet balancen. Vinen bliver lavet på Château Lascombes et Grand Cru Classé slot fra Margaux. Vinmarkerne ligger syd for slottet, i appellation Haut-Médoc.
Parcelle Sud Lascombes 2024 Haut-Médoc, Bordeaux
Lidt grøn næse, klassisk med blyantstift og friske solbær. Smagen er elegant, rank, det er letheden og ikke tyngden, der bærer vinen. Den har en blid tannin og frisk, luftig eftersmag. En herlig sommervin, bør nydes let afkølet.
87 | 149,95 – 79,00 v/6 fl. Supervin


