Vinene fra Portugal har haft det svært i Danmark, siden vi i 1973 blev medlem af det, som i dag hedder EU. Før den tid konsumerede danskerne store mængder billig portugisisk vin, fordi afgiftsreglerne favoriserede Portugal og straffede bl.a. Frankrig. Medlemskabet af EF/EU betød, at der kom højere afgifter på portugisisk vin og lavere på fransk (og italiensk), så for 46 år siden svigtede danskerne Portugal. Landets kvalitetsvine havde i forvejen aldrig formået at vinde seriøst indpas. Bortset, selvfølgelig, fra portvinene. De har og havde en selvfølgelig plads blandt vores favoritter.
Enhver, som har besøgt Portugal og drukket landets gode bordvine, oplever vist, at efter hjemkomsten udmøntes den positive holdning ikke i en ændring af forbrugsmønstret. En medvirkende årsag er utvivlsomt, at topvine fra Portugal ikke findes i supermarkederne, hvor de fleste danske forbrugere køber vin. Man skal til vinhandlere med fokus på Portugal, og dem er der ikke så mange af. Alt det skal der nu gøres noget ved, siger Jorge Monteiro, præsident for “Wines of Portugal”. Han var for nylig med til en større præsentation i København af portugisisk vin.
”Jeg mener at kunne fornemme et skifte i synet på vores bordvine”, siger han til Vinbladet.
Når det er Danmark og ikke Norge, Sverige eller Finland, Wines of Portugal nu koncentrerer sig om, skyldes det vores frie marked kontra de nordiske monopol-markeder. Desuden nævner Jorge Monteiro udviklingen på den danske restaurantscene. Det er nok her, mener han, at et gennembrud for portugisisk kvalitetsvin skal begynde.
14 vindistrikter
Wines of Portugal er en paraplyorganisation, som repræsenterer alle 14 vinregioner – fra Vinho Verde i nord til Acorerne i Atlanterhavet. Det er en mildt sagt udfordrende opgave.
”Vanskelig”, siger Jorge Monteiro. Han afviser dog at være udsat for politisk pres fra store producenter, når han planlægger aktiviteter. Det er ellers en kendt historie i andre vinlande, at de, som betaler mest, også vil bestemme mest.
Med præsentationen i København blev der gjort en begyndelse. Forud for muligheden for at smage sig igennem vine fra 25 producenter guidede Direceu Vianna Junior, MW, en gruppe særligt interesserede gennem 8 vine, en hvidvin, 6 rødvine og en dessertvin.
Den enlige hvidvin var fra Dão, 2015 Quinta da Fonte do Ouro Nobre, og et fremragende eksempel på de skjulte skatte i Portugal. Det er ikke blot rødvinene, man bør interessere sig for. Denne hvidvin var også et eksempel på Portugals rigdom af druesorter, som ikke findes andre steder. Dem hæger man heldigvis om i stedet for at overgive sig til de ”internationale” druesorter, som det sker i stort set alle andre vinlande. Hoveddruen bag vinen hedder Encruzado, som ifølge Jancis Robinson er kendt for at give afbalancerede, let nøddeagtige vine med fin duft og smag, og netop sådan var den. Hvilket var et tegn på omhyggelig vinificering.
Danskerne i Alentejo
Et andet højdepunkt i smagningen var Cortes de Cima Amphora, en rødvin fra danskerne Hans og Carrie Jørgensen. Historien om dem er fortalt før: I 1988 lagde de til i Portugal med deres sejlbåd og drog ind i Alentejo-regionen for at blive vinavlere. De begyndte med at lancere en Syrah i 1998, men da den druesort ikke var autoriseret, kaldte de vinen ”Incógnito” og havde umiddelbart succes.
I dag er der ingen problemer med de lokale appellation-regler. Syrah er taget til nåde. Amphora er blandet af Aragonez (Tempranillo), Syrah og Touriga Nacional, druerne er fodtrådt og lagret i amforaer. Resultatet er ikke elegant, men den tørre vin med et strejf af sødme er autentisk. Anderledes på den gode måde.
To andre rødvine skilte sig ligeledes positivt ud i smagningen. Foral de Cantanhede Gold Edition er fra et kooperativ i Bairrada-regionen og et eksempel på stor kvalitet også fra den type producenter. Vinen var vældigt drikkelig med sin frugt og lette sødme. Hektarudbyttet ligger helt nede på 14 hl, og vinen fadlagres i 18 måneder.
Dom Bella Tinto fra Dão, ren Touriga Nacional, er i årgang 2010 velmodnet, men stadig ungdommelig og ganske elegant. Sidste vin, Moscatel Roxo fra Setúbal i årgang 2010, er et eksempel på en dessertvin, som er gået lidt i glemmebogen, men som byder på høj kvalitet til stærkt behagelig priser.