For 20 år siden besluttede Consorzio Vini di Romagna at etablere en såkaldt anteprima. Det vil sige smagning af den nye årgang af – i det her tilfælde – sangiovese og suppleret med smagning af ældre årgange. Begyndelsen var beskeden og især henvendt til italienske vinskribenter, men med årene er Vini ad Arte i keramikbyen Faenza blevet en begivenhed, som vækker international opmærksomhed. I år deltog omkring 30 vinskribenter fra både Europa, Asien og USA. Vinbladet har deltaget i flere årgange af Vini ad Arte og rapporteret om den positive udvikling, som har kunnet registreres den seneste halve snes år. I år var ingen undtagelse. Der er flere og flere vine, som burde nyde større udbredelse, end tilfældet er i dag. Ikke blot sangiovese, men også den hvide albana er ofte en vældigt tiltalende vin. Albana var i øvrigt den første hvidvin, som kom i den elitære DOCG-klasse. Det skete i 1987.
Programmet i år omfattede bl.a. en smagning af albana, præsentation af Alessandro Masnaghettis nye kort over Romagnas underzoner og udflugt til én af dem: Modigliana. Som noget velkomment var der også en smagning af ældre årgange sangiovese. Det er meget godt at smage den nyeste årgang, men det er endnu bedre at få et indtryk af udviklingen så langt tilbage som til 1985.
Alessandro Masnaghetti var oprindelig én af de italienske vinskribenter, som deltog i det daværende Alba Wines Exhibition (i dag Nebbiolo Prima), men har udviklet sig til en fremtrædende designer af detaljerede kort over vindistrikterne i bl.a. Piemonte og Romagna. I sit indslag under årets Vini ad Arte gik han grundigt til værks med sin indføring i de geologiske forudsætninger for underzonernes forskellighed. Alt spiller en rolle: jordbund, afstand til- og over havet – og så selvfølgelig den enkelte producents ambitioner.
De bedste underzoner
Det har gennem årene været tydeligt, at vinene fra de marker, som ligger højest og tættest på Toscana giver de mest interessante vine. Romagna var oprindelig en del af Toscana, men det lavede Mussolini om på. Han var født i Predappio og brød sig ikke om at være en slags halvtoscaner. Netop Predappios vine er altid værd at bemærke, og det samme gælder vinene fra zoner som Modigliana, Brisighella, Imola, Marzeno og Oriolo samt Bertinoro med topproducenterne Giovanna Madonia og Raffaella Bissoni. Fattoria Zerbina i Faenza med Cristina Geminiani i spidsen er i en liga for sig. Hendes vine – hvid og røde – scorer altid højt i blindsmagninger.
Et af de problemer, som Romagna deler med stort set alle andre vinområder, er de stigende temperaturer og dermed stigende alkoholindhold i vinene, et problem som ønologen Marisa Fontana adresserede i sit indlæg på Villa Abbondanzi, hvor en del af Vini ad Arte blev afviklet. 2024 var det varmeste år siden 1961 og tilmed det mest regnfulde. I september væltede det ned, så høsten visse steder blev ødelagt, men i kraft af tidlig høst og modning var hovedparten af vinen stort set i hus.
Der er ikke nogen snuptagsløsning på klimaproblemet, men de fleste er vist enige om, at det er i vinmarkerne, der skal sættes ind. Man skal f.eks. glemme alt om mantraet ”koncentrér, koncentrér, koncentrér”, prædiket af folk som Robert Parker og Michel Rolland. Tværtimod skal der som i tilfældet Ronchi di Castelluccio tænkes kreativt. For 50 år siden tilplantede den daværende ejer en mark med skråninger, der vendte øst- nordøst i stedet for mod syd. Det vakte ganske givet nogen tisken i krogene, men var jo simpelt hen forudseende. Filosofien om, at der skal plantes mod syd og vest er udfordret, så om føje tid vil de pionerer, som allerede nu planter mod nord, måske få følgeskab.
Varme vine
I lyset af klimaproblemerne, som jo ikke sådan uden videre lader sig løse, var det lettere ironisk, at en masterclass om Modigliana bød på smagning af vine, som alle var for varme. Det besværliggjorde vurderingerne, men fem af de otte vine skilte sig positivt ud: Lu.Va. Cucco Nero (2022), Villa Papiano Vigna Beccaccia og Menta e Rosmarino Area 66 (begge 2021) samt Cantina Maurizio Costa Cento og Ronchi di Castelluccio Ronco della Simia (begge 2020).
Ronchi di Castelluccio og Ronco della Simia 2020 var igen blandt vinderne, da turen var kommet til at smage ældre årgange. Konkurrenterne var Villa Ventos lette, lyse Prima Segno (2016), Fattoria Nicoluccis mørke, fede Vigna del Generale (2013) høstet fra 90 år gamle planter og lagret på 30 hl fade i to år, Drei Donàs Vigna del Pruno (1993) og Fattoria Zerbinas forbløffende friske Pietramora (1985).
Der er tradition for, at Vini ad Arte arrangerer en udflugt. Den gik i år til Modigliana og altså op i baglandets højder mod grænsen til Toscana. Der er masser af natur undervejs, landskabet er ret vildt, og turens mål, Villa Papiano og Ronchi di Castelluccio, nås kun med gode ben. Hovedparten af vinmarkerne her ligger i 300-400 meters højde men nogle marker ligger 700 meter oppe. Det er under normale omstændigheder et stort plus, men i maj 2023 gik vejret grassat. Det tæskede ned med oversvømmelser og mudderskred til følge, så der nogle steder ikke var druer at høste.
Røde og hvide vindere
Den store smagning af de nyeste årgange sangiovese og albana omfattede 45 hvide og godt 140 røde vine. Albana er desværre ikke en hvidvin, som har vundet den store udbredelse på vore breddegrader. Man skal da også se sig godt for. Ikke alle udgaver er lige vellykkede. De bedste har en fast syre og nogle endda ansats til tanniner, som skyldes maceration. Forskellige kloner og jordtyper er også med til at give albana vinens forskellige udtryk. Hold øje med producenter som Podere Morini, Marta Valpiani, Tre Monti, Fattoria Zerbina, Zavalloni og Madonia. Udvalget af hvidvine omfatter også chardonnay, rebola, trebbiano osv., og så er der den sjældne famoso, som slet ikke bør overses. Som en engelsk vinskribent har formuleret det: ”Famoso but not famous”.
Albana er traditionelt en vin med højt indhold af restsukker, såkaldt passito. Én af stjernerne på det felt er Raffaella Bissoni, men nu har hun købt en stump land, så hun også kan fremstille tør albana. Mousserende vine er der selvfølgelig mange af. Italienerne elsker bobler. Desuden produceres der rosé.
I den store afdeling for sangiovese skilte nogle producenter sig som sædvanlig positivt ud. Her er nogle navne, det er værd at lægge mærke til: Branchini, Fattoria Zerbina, Il Teatro, Trere’, Villa Papiano, Ca’ di Sopra, Bissoni, Madonia, La Sabbiona, Pandolfa – Noelia Ricci, Podere La Berta, Poderi dal Nespoli, Ronchi di Castelluccio. Årgangene i denne smagning var 2024, 2023, 2022, 2021, 2020 plus en enkelt, 2018, 2014 og 2012.
Sammenfattende kan man sige, at Romagna bevæger sig fremad. Støt og roligt. Nu skal denne del af Italien blot blive mere kendt og værdsat.