Også i år stod denne storartede vinsmagning i Coronaens tegn, med alt hvad dertil hører af afstandsregler etcetera. Som i det foregående år, var deltagere altså fordelt over flere sale. I år sad jeg inde i selve Kurhaus Wiesbaden i en imponerende sal med meget højt til loftet. Et andet sted i bygningen var der koncert med noget der lød som et fuldt besat symfoniorkester der spillede Wagner. Der var i hvert fald tryk på. Men det var der jo også på mange af vinene, så det passede meget godt.
Vinsmagningen finder som bekendt sted hvert år lige før den officielle frigivelse af vinene den 1. september. Smagningen var som sædvanlig perfekt organiseret med udskænkning ved bordene. Der blev præsenteret mere end ca. 430 vine ialt, lidt mindre end sidste år, så jeg nåede næsten helt igennem.
Jeg lader lige året 2020 passere revy, før vi kommer til de enkelte vinområder. Året var det tredie år i træk med en meget tør sommer, og da vandreserverne i jorden ikke var fyldt op i løbet af vinteren, så mange vinmarker allerede i løbet af april temmelig tørre ud. Heldigvis kom der af og til lidt regn, ikke meget, men dog nok til at holde vinstokkenes vækst i live og forhindre ”trockenstress”. Starten af 2020 startede ret mildt, så der blev desværre ikke høstet megen Eiswein i begyndelsen af året. Fra midten af marts lagde et stabilt højtryk sig over Europa, og det sørgede for en hurtig vækst og en tidlig blomstring. Her og der slog frosten til i maj, hvilket ramte enkelte vinområder relativt hårdt, blandet andet Franken. Maj måned var i øvrigt den første måned i et helt år med temperaturer under gennemsnittet. Sommeren var som sagt tør og med rigtig mange solskinstimer. Fra slutningen af juli og helt hen til september steg temperaturen markant og i Rheingau nåede man op på 39 grader. Ikke helt så slemt som året før, men en del skader på druerne kunne her og der iagttages. Den nedbør der kom var meget ofte lokal og med en intensitet af skybrud – et fænomen, der i stigende grad kan iagttages i disse år. Høsten kunne bringes ind i ro mag, da druernes generelle sundhedtilstand var meget høj.
Der blev høstet perfekte druer med mere syre end 2019, så arbejdet i kælderen blev ikke bebyrdet med opgaver, der nu engang kan følge med, hvis druekvaliteten ikke er i orden. Druesorten Spätburgunder nåede mange steder op på en meget høj mostvægt. Her blev det så vigtigt, at høste druerne til rosévinene lidt tidligere, for at undgå et for højt alkoholindhold.
Til sidst skal det lige nævnes, at bedømmelserne af vinene nedenfor selvfølgelig er et øjebliksbillede, samt at jeg er kendt for at være lidt mere nærig med at tildele points end andre. Der var en hel del af de smagte vine som jeg ikke gav points, fordi de ramte helt ved siden af skiven, men ellers lå intervallet mellem 84 og 95. Der var flere end sædvanlig, der ikke nåede de 90 points, som er min grænse for om en vin er titlen ”Großes Gewächs” værdig eller ej. Nedenfor følger mine vurdering af vinene lavet på druen riesling. Bedømmelsen af vinene produceret på Weissburgunder, Grauburgunder, Frühburgunder og Spätburgunder følger i den næste artikel.
MOSEL
Vinene fra Mosel er det lidt svært at finde en fællesnævner til i år. Der blev produceret en lang række fremragende vine – ingen tvivl om det, men for mange er kendetegnet af et for højt syreniveau og en relativ enkel smag. En del havde også en vis bitterhed i eftersmagen. Årgang 2020 når altså generelt set ikke op på niveauet fra 2019 og 2018. Jeg har derfor her kun valgt de bedste producenter og vine ud her.
Heymann-Löwenstein medbragte seks rigtig gode vine. UHLEN „BLAUFÜSSERLAY“ (90+), UHLEN ”LAUBACH” (93) har masser af krop og substans og en lang eftersmag. UHLEN ”ROTHLAY”(94+) er mørkere i smagen og nok den bedste fra Heymann-Löwenstein i 2020. KIRCHBERG (90) skiller sig lidt ud fra de andre i kollektionen med en noget egenrådig stil (90). STOLZENBERG (91) er noget fyldigere, ligeledes med fin dybde og en lang eftersmag. RÖTTGEN (91) nåede heller ikke op på niveauet fra 2019, den har et bittert touch i eftersmagen.
Clemens Busch laver vine i samme stil som Heymann-Löwenstein, måske med en smule mere vildskab. MARIENBURG (92) er blød og saftig i stilen. MARIENBURG ”ROTHENPFAD” (90) er lidt mindre kompleks og med knap så meget spil. MARIENBURG ”FAHRLAY” (90) og ”FALKENLAY (91) er ligeledes gode, sidstnævnte med lidt mere spil og kompleksitet. MARIENBURG „FAHRLAY TERRASSEN“ (91+) har et snert af orangeskaller og en god dybde.
Dr. Loosen sendte fire vine ind i år (sidste år var der hele ni!). Både ”TREPPCHEN” (90) og ”WÜRZGARTEN (90) er temmelig syrebetonede. ”HIMMELREICH” (91+) udviser mere kompleksitet og charme.
Fra Schloss Lieser kunne jeg bedst lide HIMMELREICH (91). Geheimrat J. Wegeler medbragte en charmerende ”SONNENUHR” (91+) dyb i smagen og med en fin frugt. Den bedste fra Grans-Fassian er nok ”GOLDTRÖPFCHEN (91+) med et snert af orangeskaller og en fin dybde i smagen.
Den bedste fra Nik Weis – St. Urbanshof synes jeg er SAARFEILSER MARIENBERG (92), en elegant og fin vin med en perfekt balance mellem krop, syre og sødme. BOCKSTEIN (91) fra samme producent har et snert af citrus i smagen.
Peter Lauer producerer år efter år enestående vine og 2020 er ingen undtagelse. FEILS (92) er en saftig sag, men stadig kompleks og med en lang eftersmag. KUPP (92) er ligeledes fin. Sidst men ikke mindst overraskede Reichsgraf von Kesselstatt med en blød og rund SCHARZHOFBERGER” (93).
Alt i alt en meget heterogen årgang, som ikke lever op til de foregående år, men de ovennævnte kan man med sindsro købe. Og så kan man jo stadig få mange vine fra årgang 2019 og 2018, hvis man hellere vil have de lidt mere fuldmodne og fyldige vine.
FRANKEN
JULIUS-ECHTER-BERG (92) fra Wirsching er en vin med god fylde og struktur og et godt syrebid tilsidst, KAMMER (93) fra samme producent fandt jeg en smule mere kompleks. CENTGRAFENBERG fra Rudolf Fürst er lidt mere stilfærdig i udtrykket, men vinder på elegance og en enorm lang eftersmag (92+).
Vinene fra Horst Sauer og Rainer Sauer er det altid en fornøjelse at drikke. AM LUMPEN 1655 (92) fra Horst Sauer er en vin med frugt og dybde, Rainer Sauers AM LUMPEN 1655 (92+) er magen til i stilen, men har en smule mere struktur og ryggrad.
MAUSTAL (91+) fra Zehnthof Theo Luckert, er en meget harmonisk og elegant vin, med en lang eftersmag. KALLMUTH (91) fra Fürst Löwenstein kan ligeledes anbefales. Røget i bouqueten, men egentligt et behageligt touch, en vin med krop og fylde.
De tre bedste er en 2018er AM LUMPEN (92) fra Horst Sauer, en kompleks vin med dybde og fylde og fra den samme vinmark AM LUMPEN (92), men her i årgang 2019. De to vine minder overraskede meget om hinanden. Sidst men ikke mindst skal STEIN (92) fra Ludwig Knoll, der faktisk smager af ”sten” en meget mineralsk vin, med en flot kompleks struktur.
2020 var en årgang præget af frost i Franken. De vine, der blev præsenteret var dog generelt meget gode og de ovennævnte kan man sindsro købe. På grund af frosten manglede en hel del producenter bl.a. Johann Ruck, Ludvig Knoll og Bickel-Stumpf.
RHEINGAU
Weingut Künstler er en af de mest stabile producenter i Rheingau. År for år fremstilles der her fremragende vine, også i år, der ellers kun regnes for at være gennemsnitsår. KIRCHENSTÜCK (92+) er endnu lidt tilbageholdende i udtrykket, WEISS ERD (93+) er normalt min favorit, fordi den meget præcist afspejler den jord den vokser i, men også i år løber ”HÖLLE” (94+) af med førsteprisen, fordi den er så voluminiøs og dyb i smagen men stadig med ryggrad og et godt bid. Fra den anden ende af Rheingau, nærmer betegnet Rüdesheim præsenterede Künstler en BERG SCHLOSSBERG (92) og ”BERG ROTTLAND” (92+), der begge på perfekt vis afspejler vinmarkernes typicitet.
LANGENBERG (92) fra Diefenhardt er lidt ”old school” i stilen, men en fin struktur. GRÄFENBERG (95) fra Weingut Weil er dyb og fyldig og meget kompleks i strukturen. SIEGELSBERG (90) fra Jakob Jung er blødere i stilen, en vin i fin harmoni.
JUNGFER (92) fra Weingut Prinz er en fyldig vin med masser af frugt. ”SCHÖNHELL” (90) fra samme producent er lidt lettere. Peter Jakob Kühn, der arbejder biodynamisk præsenterede GG fra 2019. I år kunne jeg bedst lide DOOSBERG (94+), en lidt ”røget” næse, dyb og kompleks i smagen med et strejf af tobak. ST. NIKOLAUS (92) er lidt lettere i stilen og har et snert af bitterhed i eftersmagen.
NIKOLAUS (92+) fra Josef Spreitzer er ligeledes ”mørk” i smagen, en kompleks vin med en lang eftersmag. ROSENGARTEN (91) fra samme producent er lidt mere blomstret i smagen og med en smule mere restsukker. Johannishof er et vingods, der er på vej op ad rangstigen. 2019 ”HÖLLE” (94) er meget fyldig, 2019 BERG ROTTLAND (93+) er ligeledes et klart køb.
De her nævnte vine er i mine øjne alle klare køb, men som sædvanlig er Rheingau noget heterogen, hvad angår kvaliteten, så som sædvanlig var der en del vine, der efter min mening ikke levede op til betegnelsen GG. Dem var der ret mange af i år. I øvrigt var der en del producenter, der ikke stillede op i år, herunder Schloss Johannisberg, og August Kesseler.
MITTELRHEIN
Ratzenberger præsenterede to vine i år. ”ST. JOST” (94) med en vidunderlig kompleks bouquet og en nærmest svævende elegance med et snert af sødme. WOLFSHÖHLE (92+) er lidt kraftigere i smagen, men den er knap så kompleks.
LANIUS-KNAB præsenterede to vine, OELSBERG (92+), mere end et snert af citrus, ikke så fyldig, men elegant med et god syrebid til sidst. AM LAUERBAUM er lidt mere afdæmpet i smagen, men lidt i samme stil. IM HAHN (91+) er rundere og allerede nu harmonisk, har sandsynligvis delvist gennemgået en malolaktisk gæring.
Endnu en klassisk årgang, der dog ikke helt ligger på niveau med 2019. Weingut Matthias Müller præsenterede ingen vine i år, men producerede faktisk tre GGs i 2020.
NAHE
DAUTENPFLÄNZER (90) fra Kruger-Rumpf er en fyldig vin med en fin frugt og ditto bouquet. IM PITTERSBERG (91+) har en smule mere spil. Den bedste fra Kruger-Rumpf er BURGBERG (94+) en voluminiøs kompleks sag med dybde og længde. Schlossgut Diel medbragte en fin PITTERMÄNNCHEN (92+) med et snert af spontangæring i duften og en god fyldig krop. GOLDLOCH (91) er en smule lettere i stilen og med knap så megen dybde. BURGBERG (95) har et snert af tobak og står tung og mægtig i glasset uden at miste elegance.
PITTERMÄNNCHEN (92) fra Joh. Baptist Schäfer er meget klar i stilen, fyldt med citrussmag og med en fin længde. GOLDLOCH (92) minder om Diels samme, men er lidt mere blød i smagen.
Dönhoff præsenterede ikke mindre end fem GG i år. HÖLLENPFAD IM MÜHLENBER (93) står meget rank og klar i stilen. KRÖTENPFUHL (93+) har lidt mere bid og syre. DELLCHEN (94) er en sleben, poleret sag med en meget elegant stil. HERMANNSHÖHLE (94) har som sædvanlig mere tyngde og bid. Og som rosinen i pølseenden blev der også præsenteret en BRÜCKE (95) der minder om sidstnævnte, men med en smule mere af det hele. Denne vin kommer ikke i normal salg, men kommer på auktion.
Gut Hermannsberg fortsætter på højt niveau. FELSENBERG (92), BASTEI (92), ROTHENBERG (93), BASTEI (92) og STEINBERG (92) er kraftig smagende vine, med et snert af spontangær. Vinen er mere oxidativte og ”åbne” i stilen end de fleste fra NAHE. Dr. Crusius er ligeledes en stabil og meget god producent. BASTEI (92), er udstyret med en forfriskede sprød syre, KUPFERGRUBE (94) er væsentlig fyldigere, meget aromatisk med en fin dybde og en lang eftersmag, STEINBERG (93) har et touch af revne appelsinskaller over sig og FELSENBERG (92) kan ligeledes anbefales. MÜHLBERG (91) er lidt spinklere, men stadig fin. Schäfer-Fröhlich er kendt for deres spontangærede vine, som man enten kan hade eller lide. Her fandt jeg i år FRÜHLINGSPLÄTCHEN (91) den mest tilgængelige. Langt den overvejende del af NAHEs producenter producerer vine af meget høj kvalitet. Også årgang 2020 er meget vellykket, og modsat en del andre vinområder, behøver man ikke at kigge efter kvalitet her – for den er der stor set altid – men snarere efter ens egne personlige præferencer og smag.
PFALZ
Pfalz er kendt for deres kraftige rieslinge og denne gang blev der præsenteret over 100 af slagsen. Niveauet er her generelt meget højt (og homogent) og der var meget få vine, der ikke opnåede 90 points. Her følger de – efter min mening – bedste.
Mosbachers vine er kraftige og rige i smagen. UNGEHEUER (91+), JESUITENGARTEN (92+), PECHSTEIN 92+), FREUNDSTÜCK (92), KIESELBERG (92), og LANGEMORGEN (92+) er et overflødighedshorn af vine med karakter og power. Chritsmanns vine er ikke helt så gode som i 2019, men IDIG (92) er en harmonisk vin med ryggrad og en god længde. Ökonomierat Rebholzs KASTANIENBUSCH (91), IM SONNESCHEIN (91)+ og GANZHORN ”IM SONNENSCHEIN“ (92+) er fyldige vine med en fin kompleksitet.
RHEINHESSEN
AULERDE (92+) fra K.F. Groebe har masser af kraft og saft, en ordentlig mundfuld vin for pengene. KIRCHSPIEL (90) fra samme producent er knap så koncentreret. Weingut Wittmann ligger som sædvanlig helt fremme i feltet med en elegant AULERDE (92+). BRUNNENHÄUSCHEN (92) er på samme niveau, men lidt mere syrebetoned. Den bedste er nok KIRCHSPIEL (93), der har mere spil og er en smule fyldigere og mere kompleks.
Battenfeld-Spaniers ZELLERWEG AM SCHWARZEN HERRGOTT (91+) og KIRCHENSTÜCK (91+) er mere „vilde“ i stilen, med mere bid i eftersmagen. Skal ligge nogle år. Kühling-Gillot medbragte en HIPPING (92), en vin, der i duften har et markant præg af røg og flint i duften, en vin med fin dybde. PETTENTHAL (92+) har knap så meget dybde, men er lidt mere elegant. ÖLBERG (92) har et snert af spontangæring over sig. Schätzels ÖLBERG (93) er meget koncentreret i smagen og med et godt syrebid til sidst.
Wagner Stempel præsenterede sin HEERKRETZ (91) en meget rank og udtryksfuld vin, HÖLLBERG (92) er rundere og har lidt mere frugt. SCHARLACHBERG (91) er ligeledes meget vellykket. En af de bedste vine fra Rheinhessen er PETTENTHAL (93+) fra St. Antony, en usædvanlig fyldig og koncentreret vin, med en meget høj viskositet. ZEHNMORGEN (91) fra samme producent er lidt lettere i stilen. Kruger-Rumpf fra Nahe har en enkelt vinmark i Rheinhessen. SCHARLACHBERG (90) er ikke helt så god som i 2019, men skal dog nævnes. Sidst men ikke mindst skal Weingut Gunderloch nævnes. De producerer en superkvalitet år efter år og 2020 er ingen undtagelse. En forrygende PETTENTHAL (93) og en HIPPING (92), der kun er en smule lettere i stilen.
RIESLING OG ÅRGANG 2020
Summasumarum: Efter min mening er årgang 2020 generelt ikke så god som 2019. Først og fremmest fordi den er temmelig heterogen. Vinene er generelt slankere og mere syrebetonede end 2019. Der var derfor en del producenter, der af denne grund valgte ikke at stille op. Andre blev hårdt ramt af frost. Hvor det sidste år var de nordlige vinstrikter, der løb af med prisen klarede Pfalz, Rheinhessen og specielt Nahe det bedre i år.
2020 er altså generelt et år, hvor man skal se sig lidt mere for, før man trækker pengepungen frem, men det skal ikke holde nogen tilbage for at købe lidt ind med henblik på at lade dem ligge et par år eller fem i kælderen. Det er værd at bemærke at denne bedømmelse kun gælder vinene på GG niveau. Generelt er årgang 2020 absolut en god årgang og mange vinproducenter lavede fremragende vine længere ned i hierakiet.