Jeg har det ind imellem lidt svært med priserne på de mest eksklusive Napa-vine. Men der er jo et klientel af urimeligt rige amerikanere, som vil have de mest eftertragtede vine – for enhver pris. Screaming Eagle er, så vidt jeg ved, det mest eklatante eksempel. Men bevares – vi er i Guds og kapitalismens eget land, så det handler jo bare om markedsmekanismer – så flet næbbet din småtskårne dansker!
Unikt terroir
Jeg har selv mødt Bill Harlan for mange år siden – med Ole Bergman, som den gang fandt og importerede vinen. Og han er en cool person, som har realiseret en række drømme i det smukke landskab i Napa Valley – 3 top wineries og et luksus resort – Relais et Chateau og 3 stjernet restaurant (Meadowood). Jeg har boet der et par dage (for egen regning!) og spist på begge restauranter – og det ER lækkert. Jeg nåede ikke at spille på den lille 9 hullers private golfbane, men trekkede gladelig rundt oppe bjergene lige bag hotellet, indtil jeg så advarslerne med både puma og bjørn – så løb jeg hjem til terrassen ved vores hytte.
Bill Harlan har også trekket rundt i Napas bjerge, og fandt lidt ved et tilfælde et ret unikt område tæt på Harlans vinmarker. Der var spredt rundt i landskabet en masse små vinmarker plantet i 1980’erne og 1990’erne. Og mest vigtigt: der syntes at være et særligt mikroklima, som gør dette område anderledes end det meste andet i og over Napa Valley. Egentlig var det tænkt som nogle ekstra hektar til produktionen af Harlan, men pga det særlige terroir besluttede Harlan, at det skulle være en selvstændig vin – og det giver mening. Markerne ligger mere eller mindre lige i San Andreas Fault – brudlinjen mellem Stillehavs- og den nordamerikansk plade – og undergrunden er en blanding af vulkan og sedimentation. Markerne er omkranset af mindre bjergtoppe, som holder på en vis kølighed og fugt, det ligger i West Napa Mountains i op til ca. 400 meters højde, så det er ikke voldsomt højt beliggende.
Som sagt så gjort – der blev lavet endnu et super elegant og topdesignet winery og derfra laves ca. 30.000 flasker årligt. Næsten udelukkende cabernet sauvignon, men dog med lidt andet fra de gamle vinstokke, som man løbende udskifter. Ejendommen blev erhvervet i 2008 og allerede et par år efter kunne man producere de første årgange, da stokkene jo havde alder. Der kan reelt ikke udvides på det opdyrkede areal, men produktionen kan øges efterhånden, som man får alle de mange småstykker af vinmark (omkring 60) bragt i optimal stand. Det samlede areal er 10 gange større end markerne og resten er småbjerge med alt, hvad det indebærer af træer, vildnis og dyreliv.
Innovativt kælderarbejde
Kælderarbejdet er ikke som normalt i Napa – med masser af nye små, franske fade – her har man villet betone den kølige, rene frugt og bruger store (1.000- 6.000 liter), brugte østrigsk producerede fade. Og gæring sker i en blanding af stål, cement og fad. Det giver alt sammen mindre fadpræg, selvfølgelig. Vinen ligger 2,5 til 3 år på fad og vinene frigives normalt først godt 4 år efter høsten. Det er ret epokegørende og nyt på de kanter med disse store, brugte fade og kan sagtens tænkes at danne præcedens fremover.
Vi smagte 4 årgange – 2015, 2016, 2017 og 2018 – den sidste er endnu ikke på markedet, men er lige ved at dukke op. Bedste vin var 2016 – den har fået 100 Parker points – men hvad har ikke det i disse totalt point-devaluerede tider? Skøn stadig meget ung var det en flot balanceret vin, meget intens, men på ingen måde voldsom eller rig – bare kølig, sort frugt med fin race. Meget tannin, men ikke raspende eller hård. En saftig, lang smag, som trods koncentrationen næsten var luftig. Køligt udtryk. I 2017 brændte en stor del af høsten i de skrækkelige brande i Californien og efterlod kun 25%. Den var mere markeret i tanninen – lidt mere streng og mindre tilgivende end 2016 – men lidt mere åben i duften. En rank og streng herre. 2015 var også ret udviklet i duften – mørk frugt, chokolade og kakao med lidt jordede undertoner. Lidt større fylde og rigdom end 2016 – men ikke så smidig. 2018 var stadig uudfoldet med en meget cool, sort frugt med eucalyptus og en høj frugtsyre under tanninen.
Alle fire vine stod virkelig flot og vil kunne gemmes meget længe. Det er et elegant, køligt udtryk uden de ofte lidt for rige og massive toner, som de store Napa-vine kan have. Det er måske fremtidens svar på den stadige opvarmning og tørke? Men der vil næppe være mulighed for at lave mange af den slags projekter da det vil være svært at udvide vinmarkerne i disse områder. Så på bundlinjen står et spændende terroir med god kølighed og ikke den sædvanlige mangel på vand – og en (måske) revolutionerende brug af fadene.
Prisen!
Jeg indledte med at undre mig lidt over priserne visse steder i Napa. Promontory koster lidt under 10.000 kr., og er således klart billigere end Harlan. Men dyr nok endda! Hvad koster en 1. cru fra Bordeaux? Og man kunne få en del flasker af Monte Bello, Dunn og Spottswoode for prisen på én Promontory, hvis vi bliver i Californien. Hvad der dog ikke står til diskussion, er at Promontory er en flot og majestætisk vin – cool og intens, men ikke massiv. Vi smagte tilbage til 2015 og der er ingen tvivl om, at vinene kan gemmes i årtier. Hvis man har råd! Men de få flasker, som finder vej til Danmark skal nu nok finde deres ejermænd.
Læs mere om Harlan her: Harlan – en drøm, et livsværk, et univers
Læs også Peter Ulskovs artikel fra 2018 med omtale af Harlan:
Et perspektiv på 100 år – Cabernet Sauvignon masterclass
