Victoria Vine er for nogle år siden blevet solgt og flyttede fra Odense til København. Man har styrket en i forvejen nydelig portefølje med et par af Østrigs bedste producenter – som i hver deres genre leverer vin på øverste hylde.
På en dejlig lun, tidlig sommerdag var Dorli Muhr og Karl Neumayer blevet lokket til København for at præsentere deres vine. Dorli Muhr er en travl kvinde, som for 30 år siden var med til at starte Wine&Partners, der leverer et utal af forskellige ydelser relateret til vin – især østrigsk, men også portugisisk og tysk. Muhr har tidligere været gift med den flamboyante, portugisiske vinproducent og ejer af portvinshuset Niepoort, Dirk Niepoort, så tråden til Portugal er logisk.
Dorli Muhr – Carnuntum
Jeg husker, at jeg for 4-5 år siden var til en større smagning af østrigsk vin i Østrig. Der var et tema om rødvine fra en bestem region. Østrig er uden diskussion mest kendt for hvidvin, men har faktisk i mange år lavet både ganske meget og også god rødvin. Dog har man tidligere tenderet til at overgøre de røde – lidt som man også gjorde i Tyskland indtil for 10-15 år siden. Der var da også en del ubalancerede, lidt for rige røde vine i smagningen. Og så pludselig: En luftig, let og smukt balanceret vin. Og med mindre end 12% alkohol. Det var en Ried Spizterberg fra regionen, Carnuntum, som ligger klods op ad den østlige grænse i Østrig. Egentlig var Burgenland stedet, hvor man lavede de mest kendte rødvine tidligere, men Dorli Muhr har sat sig for at vise, hvad Carnuntum kan.
Hun overtog for en del år siden nogle få ha vinstokke fra sin mor og har siden opkøbt nogle af de bedste parceller, så hun nu ejer 12 ha af de 90 ha, som Spitzerberg består af. Det startede for ca. 20 år siden og siden er det kun gået frem. Der er en del parceller med stokke på op til 60-70 år, men Muhr har også nyplantet, således at én af hendes enkeltmarksvine trods alt kun er fra knap 15 år gamle stokke.
Det blæser altid på de kanter! Regionen ligger i en slags vindkorridor mellem to bjergkæder og klimaet adskiller sig markant fra det langt fugtigere Burgenland, som jo netop er kendt for sine ædelrådne vine, hvor fugten fremmer den ædle råddenskab. Trods det ret tørre klima vander Dorli Muhr ikke sine stokke. Reelt er produktionen økologisk, men man er ikke certificeret. Inspireret af Douro i Nordportugal bliver ca. 20% af druerne fodtrampet, hvilket giver en blid ekstraktion af farve og tørstoffer. Man lade sig ikke vejlede af sukkerindholdet, men om tanninen er moden – så høster man. Gæringen sker i åbne kar uden ret meget skindkontakt. Vinen lagres i 20 måneder i store, gamle fade – der skal ikke være mærkbart fadpræg.
Interessant nok laves alle 6-7 rødvine på helt samme måde – og forskellen vil derfor afspejle forskel i terroir og stokkenes alder. Og der er ret stor forskel, hvilket retfærdiggør opdeling i enkeltmarker og separat vinifikation af lavere beliggende marker. Efter den omtalte smagning for nogle år siden, blev vi kørt ud for at se markerne i Carnuntum – det var nok ikke helt tilfældigt, da Dorli Muhr var med til at arrangere smagningerne og turen.
Den primære drue er blaufränkisch, som er en lokal østrigsk drue, som stort set kun dyrkes der. Det er jo sympatisk, især fordi potentialet er stort. I entry-level vinen, kaldet Carnuntum (149 kr.), indgår ca. 25% syrah, men ellers er det 100% blaufränkisch. Det generelle kendetegn ved Dorli Muhr’s vine er en delikat, saftig og fint balanceret frugtighed. Frugten er lidt mørkere end pinot noir, men strukturen kan minde om pinot. Der er en fin, safttrækkende syre og tanninerne er modne og ikke fremtrædende – igen lidt som pinot noir. Man kunne også få associationer til de bedste beaujolais-vine. Alle vinene er meget delikate og feminine, moderate i alkohol og virkelig behagelige at drikke. De kan drikkes unge, men jeg har gode erfaringer med op til 10 år gamle vine fra hendes hånd – og de kan givet gemmes endnu længere.
Omkring 50% af produktionen på i alt 30.000 flasker går til vinen, Prellenkirschen, Samt&Seide, som også er det bedste køb i striben – 199,00. Her er tydeligt aftryk af stilen og druen, og prisen er meget fornuftig. Muhr lagde heller ikke skjul på, at hun bevidst har prissat den til den lave side for at kunne udbrede budskabet om både druen og regionen. Fra Ried Spitzerberg laver Muhr 3 (eller vist nok 4 – men den sidste er meget sjælden) enkeltmarksvine fra ganske små parceller, hvor den fineste og dyreste (Obere Spitzer fra de højest beliggende marker; 749,00.) kun laves i omkring 600 eksemplarer årligt. De to dyreste Obere Spitzer og Kobeln Liebkind (599,00) er måske lige en spids for dyre, men det skyldes selvfølgelig deres begrænsede mængde og ofte også meget lave udbytte. Den sidste enkeltmarksvin Obere Roterd koster noget mindre – 375,00 – og er som Prellenkirchen et meget godt køb.
Dorli Muhr er først lige begyndt at lave enkeltmarksvine og har haft en del trakasserier med vinmyndighederne i Østrig med at få lov til både at skrive Ried Spitzerberg og marken på etiketten. Nok anses Østrigs vinlove efter skandalerne for mange år siden for at være nogle af de bedste og sikreste i verden – men det kan åbenbart tage overhånd med nidkærheden. Muhr’s rødvine passer til alt, hvor man kunne finde på at servere pinot noir – og så kan man jo glæde sig over, at man ikke kommer ret langt med 200 eller 400 kr. i Bourgogne…..
Neumayer –Traisental
Vi skal helt ud til den modsatte ende af Østrig – altså mod vest – for at finde Neumayer. Vinmageren hedder Ludwig og det var hans bror, Karl, som var draget til Danmark for at præsentere vinene. Han tager sig af det udadrettede og administrative hos Neumayer. Som Carnuntum er det primært limstensundergrund, og Neumayer fremhævede gentagne gange, at det er det helt rene og upolerede limstens- og kalkstensudtryk, som man stiler efter. Det vil sige en udtalt mineralitet, syrefasthed og rankhed. Knastørre og strenge – med samtidig med en smuk balancerende frugt, som mætter munden med saft og friskhed efter hver mundfuld. Jeg fik mindelser om vinene fra Clemens Busch i Mosel, som har lidt af samme kompromisløse karakter. Den sammenligning accepterede Karl Neumayer uden tøven.
I en årrække talte man mest om de hvide vine fra Wachau, når vi taler om topkvalitet. Dette billede er blevet langt mere nuanceret. Nu skal man lige vel kigge til siderne af Donau, som leverer dalene Kremstal, Kamptal – og Traisental. Måske de aller ypperste vine kommer fra Wachau, men konkurrencen er nu langt større.
Markerne hos Neumayer ligger lidt højere end Carnuntum – 300-380 meter over vandoverfladen. Man forsøger at intervenere så lidt som muligt og lader naturen og de sunde druer gøre arbejdet. Man vinificerer i rustfrit stål, hvilket fremhæver den rene frugt. Også her er man reelt økologiske uden at skilte med det eller at lade sig certificere. Som i Carnuntum er der en del vind og dalen er tør, hvilket forhindrer angreb af vinsygdomme. Man bruger ikke kunstig gær, men lader vinen spontangære. På de ca. 15 ha er omkring 50% den østrigske signaturdrue, grüner veltliner, 25% er riesling og resten mest pinot blanc og sauvignon blanc.
Som antydet er stilen barberknivsskarp syre, kølighed, rankhed og stor intensitet og koncentration – men ikke fylde eller rigdom. Det hører til nogle af de mest roste tørre hvidvine i Østrig og på den baggrund – og sandheden i glasset! – er priserne for 4 bedste vine på 349-399 kr. bestemt rimelig.
Basisvinen hedder Grüner ( Veltliner Schieflage (199,00) – den er mineralsk, kalket, diskret krydret og med en delikat urtet islæt – og selvfølgelig med markant syre og flot intensitet. Vi fik grüner veltliner og riesling fra samme mark: Ried Rothenbart og og samme druesorter fra en blandingsvin; Der Wein vom Stein fra nogle af de bedste marker. Stor grüner veltliner kan godt blive lidt rig og næsten fed – disse var alt andet. Det var ren urtet råstyrke og en ”razorblade” syre og koncentration, som i denne 2020-udgave godt kunne tåle et par år på langs. Det samme gjaldt de to riesling, som naturligt nok var en anelse mere raffinerede i duften (sådan ER det bare, selv om de østrigske producenter SKAL elske deres grüner lige så højt som deres riesling, da det nu er nationaldruen). Kvalitetsforskellen var nu ikke stor og jeg skulle hjertens gerne drikke spandevis af begge….
Neumayer har i mere end 20 år brugt skruelåg i stedet for kork, og var blandt de første, som konsekvent har fulgt det spor. Man har forsøgt med andre lukkemekanismer og erkender at topkvalitet-korkpropper måske er det bedste, men samtidigt noget usikkert på grund af risiko for propsyge og problemer med korkkvaliteten generelt. I øvrigt er man ikke i tvivl om, at vinene har endog meget stor holdbarhed og langt liv. Anvendeligheden af Neumayers vine er på grund af den meget udtalte syre og store koncentration meget bred. Dorli Muhr gik så vidt, at hun mente, at hende rødvine var så delikate, at de kunne gå til rå fisk – det er nok at gå for vidt. Men Neumayers hvide vine kan reelt anvendes til næsten al mad – endda rødt kød – selvfølgelig skal man lige tænke på saucen og tilbehøret. Og så skal vi ikke glemme, at grüner veltliner ofte fremhæves Neumayer som den perfekte vin til vegetarisk mad.
