Portugals 10 bedste vine

Kraftige blends, men også mere alternative vine blev smagt, da Portugals 10 bedste vine skulle kåres. Hvidvin, rødvin og alle farver imellem. Portvin, madeira og moscatel samt espumante. Det hele stod fremme i sidste uge i den gamle, flotte børsbygning, Palácio da Bolsa i Porto, hvor den 18. udgave af den store vinfestival Essência do Vinho fandt sted.

Jeg var inviteret ned som medlem af den internationale jury, der foruden de mange portugisere og brasilianere talte vinkyndige fra lande som Schweitz, Italien, Spanien, England og USA  Juryens opgave var at kåre Portugals 10 bedste vine – vel at mærke blandt de vine bladet Revista de Vinhos i forvejen havde udvalgt som værende de bedste blandt smagte vine i det forgange år.

Top 10 smagningen fandt vanen tro sted i den smukke arabiske sal i Bolsa, hvor panelet sad klar til smagning af 62 vine, der kom ind i hurtigt tempo. Først en enkelt rosé, derefter 17 hvide, en espumante, de mange rødvine og så endelig 10 hedvine, hvor portvinene var i overtal med seks vine, men også madeira, moscatel de Setúbal og en enkelte vin fra det lille og mindre kendte område Carcavelos i Lissabon-regionen. Panelet fik afgivet sine point, så der kunne tælles sammen, og vinderne kunne afsløres næste aften ved en gallamiddag i balsalen i Factory House – de engelske portvinsskipperes traditionsrige klub.

Underdogs og drømmevine

Inden da gik tiden med en række særsmagninger samt diverse frokoster og middage med producenter, så der var program fra morgen til sen aften. Her skal blot nævnes frokost med huset Churchill´s, hvor far og datter, Johnny og Zoe Graham, bød på nogle af deres udmærkede vine og portvine. En smagning af såkaldte Underdogs med spændende og utraditionelle vine fra en god håndfuld portugisiske producenter, som ikke går mainstreamvejen, men bruger sjældne druesorter, anderledes vinifikationsmetoder og arbejder med mindst muligt intervention. Middag med den store producent Esporão, som foruden deres hjemregion Alentejo også ejer Quinta do Ameal i Vinho Verde og Quinta dos Murcas i Douro. Frokost med Quinta Vale D. Maria i restaurant PIP i museums- og vinkomplekset WOW. Dejlige vine – især den altid delikate Vinha da Francisca samt ikke at forglemme deres Very Old Tawny fra 1969. Intens, koncentreret og med flot balancerende syre, der gav elegance.

Og endelig en fantastisk smagning af portugisiske hedvine med alder – ”The Dream Ones”, som overskriften lød i programmet. Og det var ganske vist drømmevine, for vi smagte: Carcavelos 1991 Howard´s Folly, Real Companhia Velha Very Old Tawny fra 1927, Quinta da Pacheca Colheita 1934, Quinta do Piloto Moscatel Roxo Colecão de Família, José Maria Fonseca Moscatel de Setúbal Kingsman Century Edition 1919, Blandy´s Bual 1920 og 50 års Barbeito Famílias Meio Doce. En perlerække, hvoraf flere også havde været på menuen under Top 10 smagningen.

Top 10

Derned er vi tilbage ved Top 10, hvor der skulle kåres de to bedste hvidvine, de seks bedste rødvine og de to bedste hedvine. Resultatet blev således:

Hvidvine:

1. Quinta dos Carvalhais Branco Especial. Blend af 45 % Encruzado, 28 % Gouveio, 13 % Semillon og 14 % andre sorter fra regionen Dão.
2. Quinta do Regueiro Alvarinho Jurássico II. En Vinho Verde fra underregionen Moncão og Melgaco, hvis første version faktisk løb med førstepladsen i 2020.

Rødvine:

1. João Portugal Ramos, Estremos 2017. En tæt og dyb vin fra Alentejo baseret på druesorterne Alicante Bouschet og Trincadeira.
2. Agr. Jorge Rosa Santos, Rosa Santos Família 2017. Endnu en blend fra Alentejo, denne gang på sorterne Syrah, Touriga Nacional, Aragonez og Alicante Bouschet.
3. Quinta da Boavista Vinha do Ujo 2017. Enkeltmarksvin med blandende druer fra Sogevinuses prestigeejendom i Douro.
4. Herdade de Rocim Júpiter code 01 2015. Omtalt som Portugals dyreste vin, idet den efter sigende skulle være den dobbelte pris af legenden Barca Velha. Blend fra 70 år gammel vinmark i Alentejo, fermenteret og lagret 48 måneder på lerkrukker (Talha).
5. Uivo Cronológico 2011 (IVV). Fra vinmager Tiago Sampaio projekt i Folias de Baco i Douro med naturvine og økologiske vine.
6. Quinta da Pellada Pape 2018. Topvine fra Alvaro Castro I Dão. Blend af Touriga Nacional, Baga og druer fra gammel blandet vinmark.

Hedvine:

1. Real Companhia Velha Very Old Tawny. Fint balanceret gammel fadlagret portvin fra 1927, men dog uden papirer til at kunne udsendes som Colheita.
2. Barbeito Famílias Meio Doce 50 års. Endnu et fantastisk flot 50 års blend fra Barbeito på Madeira.

Andre topvine

Konceptet er, som det er ved den slags events. Man kan nemt ærgre sig over ikke at have bedre tid at smage og nyde så fremragende vine, som der var tale om. Lad mig derfor kort remse en række andre fremragende vine op, som ligeledes kunne have fortjent en pris, og som jeg gav godt med point.

Bland hvidvinene vil jeg pege på Underdog Orange fra Volatil & Exotico og Santiago na Ánfora 2020 som to udmærkede bud på nye veje. Blandt rødvinene er listen over fremragende vine lang. Lad mig her blot nævne Paulo Laureano Tinta Grossa 2017 (Alentejo), Nossa Missão Baga 2017 fra Filipa Pato & William Wouters (Bairrada), Abandonado 2017 fra Alves de Sousa (Douro), Palácio dos Távoras Gold Edition 2018 fra Costa Boal (Trás-os-Montes) Chryseia 2019 fra Prats & Symington (Douro), Pintas 2019 fra Wine & Soul (Douro), Quinta do Monte Xixto 2019 fra João Nicolau de Almeida & Filhos (Douro) og Touriga-Chã 2019 fra Jorge Rosas (Douro).

Og slutteligt kan jeg fortælle, at jeg også satte stor pris på de to Vintage portvine, som var med i smagningen, nemlig Niepoort Bioma Vinha da Pisca Vintage 2017 og Quinta do Noval Nacional Vintage 2019, men generelt scorede alle hedvine højt.

Konklusioner

Hvilke konklusioner kan man så drage, hvis man ud fra smagningen skal gøre status over portugisisk vin lige nu? For det første er det tydeligt, at intense blends stadig rangerer højt i regioner som Douro og Alentejo. Men nye strømninger er også på vej i form af mindre ekstraktion, mindre intervention og fx brugen af amfora. Flere af den slags fandt ikke kun frem til særsmagninger, men altså også til selve Top 10 konkurrencen. Der bliver også produceret et stigende antal prestigevine – altså fremragende vine baseret på udsøgte druer eller fra enkeltmarker og i få eksemplarer med deraf følgende højere priser. Og endelig stiger kvaliteten af portugisisk hvidvine generelt – ikke kun blandt topvine, som de smagte, men også blandt mere prisvenlige vine.