Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Pinot Nero fra Alto Adige

Jeg trykker hånd med Martin Foradori Hofstätter, som gør “bella figura” i det mørkeblå skræddersyede sæt. Han har min fulde opmærksomhed, fordi jeg elsker pinot noir og fordi jeg mener, at man i hans hjemegn laver nogle af Europas bedste udgaver af denne tidens hotteste rødvinsdrue.

Martin Foradori Hofstätter på MeMu i Vejle

Som fynsk tilflytter genkender jeg med det samme den grundfølelse, som Martin Foradori Hofstätter giver udtryk for, da han byder velkommen til dagens smagning på MeMu i Vejle. “Alle kører gennem mit landskab uden at gøre holdt”, siger han med en påtaget teatralsk mine. Vinregionen Alto Adige er ligesom Fyn noget der oftest ses fra motorvejen. Noget som skal overstås. Så vi træder på speederen for at komme ind i det rigtige Italien. Men efter mange oplevelser med regionens spændende vine, betragter jeg det som denne artikels hovedpointe at slå én ting fuldstændig fast. Det var og er en kæmpe fejl at suse gennem Alto Adige, for det viser sig at være det helt rigtige Italien og særligt når det kommer til pinot noir.

Hofstätter har til huse i en dalslugt i byen Tramin (eller Termeno på Italiensk) i det sydligste af Alto Adige. Der hvor regionen slutter og Veneto begynder. Og nej… det er ikke derfra gewürztraminerdruen stammer, selvom det er en sejlivet vinøs vandrehistorie, som fortsat genfortælles af blandt andet byens borgmester i valgår. Når det er sagt, spiller gewürztraminer en hovedrolle for Hofstätter og andre producenter i området, der betragter den, som den vigtigste hvide i sortimentet. Martin er tredje generations Hofstätter og det smukke mellemnavn Foradori kender du måske, hvis du har stiftet bekendtskab med områdets ukronede naturvinsdronning Elizabetta Foradori, som er Martins kusine og en visionær stjerneproducent for området (køb hendes vine hos Niche Vine).

Jeg har et udvalg af Hofstätters basic-vine listet i mit vinkort på Lalou Vinbar og håndterer dem med stor glæde ved bordet til dagligt, men jeg har aldrig haft lejlighed til at smage de meget sjældne vine, som nu står linet op på et stikbord i beroligende nærhed. Hvis jeg skal basere mine forventninger på det lumske smil, som Hofstätters danske importør, Roberto Lolli, ejer af Adriat Vin, sidder med, så kunne der være noget rigtig spændende i vente.

Martin krediterer med stolthed sin far for hvad han kalder et banebrydende arbejde med Pinot Nero i italiensk kontekst. Et arbejde som har gjort huset førende inden for dette felt. Men Pinot Nero, som Martin refererer til som en familiesygdom, har endnu dybere rødder her. Da Martins farfar købte en ejendom på østsiden af dalen i 1941, vidste han intet om den drue, som skulle blive familiens fremtid eller om den kemiprofessor og hobby-ønolog, Ludvig Barth zu Bathenau, som i midten af 1800-tallet, muligvis ved et tilfælde, havde plantet Pinot Nero på ejendommen. Barthenaus tilplantninger betragtes i dag som værende blandt de tidligste i Italien og Hofstätter har valgt at hylde ham, ved at opkalde deres ejendom/etikette efter ham.

J. Hofstätter, Barthenau, Vigna S. Urbano kan købes hos Adriat Vinimport. Vejledende priser omkring kr./flaske. Pris: 615 kr.

Hofstätter, Barthenau, Vigna S. Urbano
– i årgang 2018, 2015, 2012, 2005 og 2002

Vi varmer op med med en forrygende kvintet bestående af den fantastiske enkeltmarksvin Vigna S. Urbano i årgangene 2018, 2015, 2012, 2005 og 2002. Der er tale om generelt mørke og intense vine, hvis jeg sammenligner med mit selvskabte globale gennemsnit af genren. Jeg tror, at en blindsmagning ville sende mig til Californien, men sagde det ikke højt til smagningen, for jeg ved, at det ville irritere Martin. Fuld power i næsen. Vinene blæser ud af glasset og udviser fuldaromatisk løft. Den store aldersforskel på vinene kommer naturligt til udtryk. Fra frisk og bidende syre i årgang 2018 til romtopf-lignende kompleksitet med streg under det tertiære og over-the-hill alarm i 2002’eren. 2015 er balanceret med både moden og frisk frugt og er dansende let på paletten. 2012’er er pinot-perfektion. Alt står poleret og afstemt med fløjlsblød modenhed. Den oser af tigerbalsam, har uendelig kompleksitet og en længde på eftersmagen, som kun de bedste. Et monument over vinens overlegenhed som drikkevare. Måske er det 2005’erens fremskredne alder, der har taget toppen af det udadreagerende. Den føles mindre tyktflydende, mere europæisk og let på tå.

Italien er smukt sted at lave vin, men vi mangler noget og det vi mangler er et klassifikationssystem.

Martin elsker åbenlyst Bourgogne og henter inspiration på årlige pilgrimsrejser. Han er stor fortaler for indførelsen af et burgundisk inspireret klassifikationssystem, der skal give forbrugere af italiensk vin de samme afkodningsmuligheder, som dem vi kender fra Bourgogne. Lige nu må han og andre italienske producenter dog nøjes med MGA-begrebet (Menzioni Geografiche Aggiuntive), som er spiret i Piemonte med Aleassandro Masnaghettis overbevisende kortlægningsarbejde. Det sætter fokus på ordet Vigna (=enkeltmark). Det handler om at gøre forbrugeren klogere på de forskellige mikroterroirs/enkeltmarker og måske kan den type feltarbejde i fremtiden danne et vigtigt grundlag for den udvidelse af vinlovgivningen, som virker oplagt i støvlelandet. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er populært og en del af fremtidens italienske vinunivers at fokusere mere på enkelte marker og implementere lovgivning, som styrker enkeltmarksvinen.

Roccolo er Martins opfindelse. Frem til 2012 var Vigna S. Urbano husets eneste cru. Men Martins researcharbejde på det lokale matrikelarkiv viste, at et underudsnit af S. Urbano tidligere havde været kendt under navnet Roccolo. Da underudsnittet tilmed viste sig at være ejendommens ældste pinot-parcel fra 1942, valgte Martin at vinificere den separat og give den sit gamle vigna-navn tilbage.

Mit Zalto-batteri bliver tanket op igen og rummet fyldes øjeblikkeligt med duften af ædel vin. Roccolo er husets topvin og sådan en får selvfølgelig den store grand cru behandling på 100 % nye burgundiske træfade. Det stiller store krav til druematerialet og den fremherskende teori blandt vinmagere er, at vinmarkens personlighed og kvalitet afgør mængden af nyt egetræ. Kun meget rigt og bredskuldret råmateriale fra de bedste marker udsættes for 100 % nyt træ, fordi det formodes at have kraften til at absorbere eller afbalancere træfadets kraftige indflydelse, når vinen lagrer. Når øvelsen går op, opleves, ud fra alle parametre, en enorm kompleksitetsforøgelse. Samspillet mellem den intense frugt, den luksuriøse krydring fra fadet og den rige, lange eftersmag, er det fundament hvorpå alle verden store bordvine hviler. Således også denne.

Hofstätter, Ludwig Bath Von Barthenau, Vigna Roccolo
– i årgang 2016, 2015 og 2012

2016 har ry for at være en af de sidste 40 års bedste all round årgange. Den tese er der ingen grund til at omskrive på baggrund af denne vin. En helstøbt vinoplevelse i luksusgenren, som bæres af både power, rigdom og silkeblød finish. 2015 virker lidt mere urtet på den cabernet franc-agtige måde. Mere frisk simpelthen. Det optiske computersorteringsgrej, der anvendes, når druerne ankommer til vineriet sortere druer fra stilke, så min mistanke er med det samme, at fadene til de tre vine ikke stammer fra samme bødker. En mistanke, som Martin bekræfter i livstrætte vendinger. Han insinuerer tilmed, at alle ikke-burgundiske vimagere skal forvente en lavere kvalitet end de “indfødte”, når det handler tønder. Den tror jeg vi lader svæve i vinden, men sikkert er det, at fadenes forskellige karaktertræk udmønter sig i tre meget forskellige vine. 2012 rammer igen et sweet spot. De herre medvinnørder ved mit bord bliver stille i andægtighed, mens vi alle mærker den bevægende smag af storslået pinot noir.

De fleste ser nok Bourgogne eller Tyskland, som de første på listen over Europas bedste Pinot-terroirs. Det virker bestemt rimeligt, men efter min mening virker det lige så rimeligt at tage Alto Adige med på listen. Her har pinot-fans endnu et fantastisk område, hvor denne verdens mest feterede drue synes at finde et optimalt udtryk. Hofstätters bedste vine kan sagtens gå 12 omgange med de bedste GG’er samt store premier cru’er og mindre grand cru’er.

Indledningsbilledet viser flagskibet Roccolo i tre årgange.
Vejledende priser omkring 1.640 kr./flaske hos Adriat Vinimport