Vinfestivaler er populære og afholdes i mange varianter og med mange forskellige emner. Fælles for de fleste er, at antallet af vine helst skal være størst muligt, før husarerne for alvor lokkes af huse. Det kan lyde tillokkende, at man kan smage 200 vine for 250 kroner, men har man først prøvet det efterfølgende cirkus i smagelokalet, er man straks sværere at lokke næste gang. Det er nogenlunde den samme effekt, som når man udsættes for en madbuffet med 30 forskellige retter, og derfor fristes af sin grådighed til at læsse alt for meget over på sin tallerken.
Mange vinfestivaler ender alt for let som det rene kaos med alt for mange mennesker, alenlange køer ved udskænkningsstederne og ingen reel mulighed for at smage vinen i fred og ro. Kort og godt bliver man ikke blevet synderligt klogere, da det kræver koncentration og ro at værdsætte en god vin efter fortjeneste. De fleste vinfestivaler er mere underholdende sociale begivenheder på linje med en tur på bakken, hvorfor det vinfaglige udbytte kan ligge på bagsiden af et frimærke. Derfor undgår jeg normalt disse festivaler, som var de pesten selv.
En anderledes festival
For kort tid siden lod jeg mig alligevel lokke til at deltage i en lokal portvinsfestival, hvor der var skabt et markant anderledes setup. Det drejer sig om en slags smageturné, der afholdes i flere forskellige byer rundt om i den danske provins. Man kan læse mere om de konkrete arrangementer på www.portvinsfestival.dk
Konceptet går ud på, at man få forhånd køber et klippekort til 10 uspecificerede portvine. Klippekortet kan købes i to forskellige udgaver afhængig af, hvor ambitiøs man er med kvaliteten af de smagte vine. Det billigste kort koster 359,00 og det mere eksklusive koster 559,00. Hvis man undervejs bliver fristet til at smage andre og mere prestigiøse vine, kan man tilkøbe vilkårligt mange vinpoletter, der giver adgang til de bedste vine mod en ganske pæn merpris.
Pro et contra
Ganske rigtig var der en klar og positiv forskel på de to kortvalg – eksempelvis gav det mere ydmyge kort adgang til en 10 Years Tawny, mens det mere ambitiøse kort gav en 20 års Tawny og så fremdeles. Der var hele tiden en mærkbar kvalitetsforskel på vinene fra de to kort, så der var en reel merværdi for den større investering.
Det begrænsede udvalg i form af de 10 forudbestemte vine havde flere positive konsekvenser: Det sikrede, at de fleste festivaldeltagere ikke faldt i den vanlige grådighedsfælde og smagte alt for mange vine. Her var deltagerne mere eller mindre forprogrammerede til at begrænse sig til 10 vine, og arrangørerne skal roses for at have foretaget et valg, hvor man kom pænt rundt i hjørnerne af de forskellige portvinstyper. Så alt i alt var det tale om et udmærket introduktionskursus, der korrekt var vendt mod den mere uerfarne portvinssnyder, der havde behov for at danne sig et overblik over portvinens alsidige verden.
Ved de 10 stande blev der skænket en lige netop tilstrækkelig mængde vin i glasset. Den beherskede vinmængde viste sig at være en god idé, da man konsekvent ikke havde nogen muligheder for at spytte ud, hvad der var en klar fejl i konceptet.
Højt humør på bænkepladserne
Det solide indtag af portvin satte sig da også sine spor, når flertallet af deltagerne havde indtaget de 10 vinprøver eller flere uden at spytte ud. Det gav automatisk en ganske løftet stemning, hvad lydniveauet afslørede med al ønskelig tydelighed. Heldigvis blev arrangementet afholdt i Helsingørs Gamle Værftshaller, hvor der er masser af plads og særdeles højt til loftet. Den gode plads blev også udnyttet til at placere et rosværdigt antal bænke og borde, hvor man kunne sidde ned og nyde vinene.
Vinudvalget dækkede overvejende de mere ukendte portvinshuse, men der blev da også på plads til nogen af de velkendte som eksempelvis Taylors, Churchill og Borges. Kvaliteten var mildt sagt svingende hos de små portvinshuse, og den hang slet ikke sammen med udsalgspriserne.
Ved de enkelte stande kunne man købe flasker med hjem fra vinhandlerens gængse sortiment. Men om priserne var jobbet op i dagens særlige anledning skal jeg ikke kunne sige, men flere steder grænsede priserne til det urimelige. Man ville være langt bedre tjent med at gå en tur i Rema1000 og købe en af de bedst opdrivelige LBV’ere – nemlig Niepoorts – der fås til godt og vel 150 kroner i visse af kædens supermarkeder.
Konklusionen blev, at det nye koncept fungerede fint på mange måder, selv om der er plads til forbedringer. Smagningen var generelt både munter og instruktiv, så denne type specialfestivaler er en velkommen nyskabelse, der sagtens kunne bruges til eksempelvis Gin, Rhum, Champagne og tilsvarende.
