Nutidens vinbønder er under pres fra to fronter: dels kræver økologisk mindede forbrugere vine lavet på druer dyrket uden brug af sprøjtemidler, dels må vinstokkene se frem til voldsomt vejr med hedebølger, tørke, haglbyger og skybrud i den globale opvarmnings fremtids-scenarium. Men drømmen om mere hårdføre druesorter støder på modstand. Mange europæiske vindistrikter har skrappe regler for hvilke druesorter, der må plantes, og hvilke sorter der må bruges i hver enkelt appellation.
Men nu sker der noget nyt i Bordeaux. Ved en afstemning blandt distriktets vinproducenter i juli 2019 var der flertal for at tillade nye druesorter i Bordeaux og Bordeaux Supérieur AOC, og i januar 2021 gav INAO (organisationen der står for Frankrigs vinlovgivning) det blå stempel til fire blå sorter: Tourigo Nacional (portugisisk sort), Marselan (krydsning mellem Cabernet Sauvignon & Grenache Noir), Arinarnoa (krydsning mellem Tannat & Cabernet Sauvignon) og Castets (glemt druesort med sygdomsresistens).
Desuden blev to grønne sorter godkendt: Alvarinho (portugisisk Vinho Verde drue = Albariño i Galicien) og Liliorila (meget aromatisk krydsning mellem Baroque & Chardonnay). De nye sorter vil ifølge Le Syndicat Viticole des AOC Bordeaux & Bordeaux Supérieur kunne plantes på 5% af den enkelte producents vinmarksareal, og de vil kunne udgøre 10% af den endelige blanding af druesorter i flasken.
Men der sker meget mere i de franske vinmarker. I 2000 startede det franske institut for forskning i landbrug (INRA) projektet ResDur med det formål at skabe nye druesorter med høj resistens mod plantesygdomme som vinmeldug (powdery mildew) og vinskimmel (downy mildew). Med en kombination af moderne DNA-sekventering (genetisk analyse af druesortens arvemasse med samme metode, som man for tiden bruger til at finde nye varianter af coronavirus) og klassiske metoder til planteforædling (krydsning) kan forskerne hurtigt finde ud af om den nye sort har de ønskede arveanlæg, der kan give resistens mod den frygtede råd og skimmel.
I 2018 blev de første fire INRA-ResDur sorter – to blå (Artaban og Vidoc) og to grønne (Floréal og Voltis) − optaget på den franske liste over autoriserede druesorter. Plantning af de nye sorter gik straks i gang flere steder i Frankrig, og INRAs studier viste at de nye, resistente sorter kunne reducere brugen af pesticider med 80 – 90%.
Der har været en del kritik af det franske ResDur forskningsprojekt, som til dels skyldes en frygt for at lukke hvidkitlede videnskabsmænd ind i den rene, uberørte, naturlige vinavl. Noget af kritikken har haft nærmest konspiratoriske træk med en duft af anti-vaxx over sig. Det er åbenbart gået i glemmebogen, at vinbønder har arbejdet med planteforædling og krydsning i århundreder. Tænk f.eks. på Dr. Abraham Perold, der i 1924 søgte at forene Pinot Noir-druens finesse med Cinsault-druens robusthed med Sydafrikas signaturdrue Pinotage som resultat. Eller læs historien om hvordan podning af europæiske stokke på amerikanske rødder reddede Europas klassiske vindistrikter fra at bukke under for vinlusens hærgen i slutningen af det 19. århundrede.
Det nye ved ResDur er at DNA-sekventeringen har øget tempoet for planteforædling dramatisk. En ædel (Vitis Vinifera) druesort har et genom med 30.434 protein-kodende gener i sin arvemasse. Til sammenligning har et Covid-19 virus et genom med omkring 30.000 gener. I år 2000 var arbejdet med sekventering af det humane genom fuldført efter 10 års arbejde til en pris på 4 mia. USD. I dag kan man gennemføre en genom-sekventering af en Covid-19 virus på otte timer til en pris på 76 USD.
En nervøsitet for at de nye, hårdføre sorter med tiden måske vil fortrænge de elskede (men mindre robuste) klassiske druesorter er lettere at forstå. Det gode spørgsmål er derfor: hvordan smager en vin lavet på en drue som Artaban? Svaret kan kun gives af vinen i glasset, og Languedoc-kooperativet Les Vignobles Foncalieu er klar til at skænke op. Foncalieu lancerede sidste år en rødvin på Artaban og Vidoc kaldet Nu.Vo.Té med 11,5 vol.% alkohol. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at man med nutidens sommerhede i Sydfrankrig kan lave rødvin med en så beskeden alkoholstyrke. Men det var så lige smagen − og denne skribent har ikke haft fornøjelsen af vinen i glasset.
Det har Jamie Goode til gengæld, og den 18. juni 2020 beskrev han Nu.Vo.Té 2019 som ”a really impressive wine” i sin vinblog. ”Elskværdig, blomstrende, frugtig rødvin med sødmefuld smag af kirsebær og rød bærfrugt. De røde frugter har en diskret grøn tone og en dejlig saftighed. En vellavet, kommerciel vin med en forbavsende ren, frisk, forførende frugt.” Flotte 90/100 points gav Jamie Goode vinen.
David Williams har smagt Nu.Vo.Té, Vin de France, i årgang 2020, der I en engelsk vinbutik koster £9.95. I The Guardian (4. april 2021) giver han vinen dette skudsmål: ”attraktiv let og saftig rødvin med mørke bær i smagen”. Det ser altså ud til at en Vin de France lavet på nye, resistente druesorter dels smager godt og glider let ned, dels har et kommercielt potentiale, som kan være med til at fremtidssikre den varme klodes drueproduktion på en bæredygtig måde.
Indeledningfotoet viser Vidoc drueklaser (photos courtesy of INRA)
