Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Moderne tider i Montefalco

Fremtiden er kommet til den lille umbriske vinby Montefalco. Det er den, der er centrum for én af Italiens ikoniske vine, Sagrantino. Som ikke ligefrem er en pleaser. Generelt ligger ung Sagrantino på niveau med ung Nebbiolo (Barolo, Barbaresco) og Aglianico. Sangiovese kan også være lidt barsk i sine unge dage.

Amforaer i forskellige udgaver har gjort deres indtog i Montefalco og omegn

Ligesom Toscana og Piemonte har sine anteprimaer – præsentation af den nyeste årgang – sådan også Sagrantino. I år drejede det sig om årgang 2018. Vinbladet har for nogle år siden deltaget et par gange (se På besøg i Montefalco 5/12 2015 og Fra hellig til profan 6/3 2018) og kunne så i år opleve, at nu var det en klar forudsætning for deltagelse at være i besiddelse af en smartphone, en tablet eller en pc. Før ankomsten til Montefalco skulle man installere en app og her komponere det program med vingårdsbesøg, smagninger med videre, som man ønskede i løbet af de fire dage, som opholdet varede. Det viste sig undervejs at være lidt af en udfordring for både deltagere og arrangører, men det gik da nogenlunde. Så nu er der indvundet nyttige erfaringer til næste udgave af Anteprima Sagrantino.

Der er ret mange deltagere fra alverdens lande i arrangementet, og da alle har individuelle ønsker med hensyn til vingårdsbesøg, kræver det en imponerende logistik-indsats at få det hele til at hænge sammen. Så en flåde af nummererede køretøjer trillede hver morgen op på Montefalcos centrale piazza for at bringe folk rundt og i løbet af dagen fordele dem videre til nye besøg. Det fungerede stort set upåklageligt. Forsinkelser opstod generelt især, når deltagerne havde svært ved at løsrive sig fra et vellykket besøg og ikke skænkede det stramme program en tanke.

Ilaria Cocco klarer helt alene at fremstille Sagrantino med mere elegance end styrke

Cocco Ilaria

Blandt de vingårde, som Vinbladet besøgte i denne omgang, gjorde Cocco Ilaria størst indtryk. Navnet på vingården er også indehaverens navn: Ilaria Cocco. Hun er 42 år og alene om at klare alt. Dog med hjælp til arbejdet i marken. Som barn hjalp Ilaria sin bedstefar med at fremstille vin. Han havde ikke en regulær vingård, og vinen var kun beregnet for familie og venner. Barndomsminderne fik Ilaria på den tanke at blive rigtig vinproducent, så i 2008 begyndte hun sin karriere i bedstefaderens garage. I begyndelsen tappede hun ikke sin Sagrantino på flaske. Det skete først med årgang 2013, som blev frigivet i 2017. Inden da havde hun fra 2014 bygget faciliteterne til vinproduktion og herunder indkøbt cementtanke. Druerne til Sagrantino kommer fra 2 hektar egne marker, som også leverer frugt til hendes Montefalco Rosso, Camorata. Denne lidt mere tilgængelige vin indeholder desuden Sangiovese fra 1 ha og Merlot fra ½ ha. Fra årgang 2021 har Ilaria også fremstillet hvidvin af den lokale Trebbiano Spoleto. Druerne har hun købt, og vinen frigives i 2023, samme år som hun agter at tilplante en hektar med sine egne Trebbiano-stokke.

Ilaria præsenterer sine sagrantinoer – de hedder Phonsano – i årgangene 2013-2018, og ikke mindst 2013, hendes første årgang, er virkelig flot. Den holder sig rank, upåvirket af sin alder. Men også de øvrige årgange – og især 2017-2018 – har en vis elegance og stor drikkelighed.

Ilaria siger om sin filosofi: ”I begyndelsen brugte jeg barrique og gik efter styrke, alkohol. Men så skiftede jeg rådgiver og begyndte at koncentrere mig om druerne. Jorden her er let, sandet, så vandet kan trænge ned modsat dér, hvor den er leret. Jeg høster, mens tanninerne stadig er lidt grønne og ordner det i kælderen med en kort maceration og ikke for meget omrøring. Det resulterer alt sammen i vine med mere elegance end styrke, så mine vine holder 14-14,5%, mens mange udgaver af Sagrantino er oppe på 15-16%.”

Med navnet Fontiola fremstiller Ilaria også en Montefalco Sagrantino Passito. Det er den oprindelige søde Sagrantino, som kendes helt tilbage til det 13. århundrede og oprindelig blev fremstillet på klostrene til brug ved religiøse ceremonier.

Albertino Pardi er blandt de producenter, som er i gang med at teste amforaers indvirken på rødvinene

Cantina Fratelli Pardi

Ikke så langt fra Montefalco by tager Albertino Pardi imod i et større bygningskompleks. Her var oprindelig vinproduktion, men efter anden verdenskrig blev det hjemsted for familiens tekstilfirma. I 1990 besluttede man at flytte tekstilerne til større bygninger og genoptage vinproduktionen i de gamle bygninger. Druerne kommer fra 11 hektar fordelt på 5 marker og tilplantet med de hvide Grechetto, Chardonnay og Trebbiano Spoletino samt de røde Sagrantino, Sangiovese, Cabernet Sauvignon, Merlot og Montepulciano. Det bliver til 55.000 flasker årligt, og oveni kommer produktionen af olivenolie.

I kældrene bruger Albertino Pardi barrique til sin passito og 2,6 hl fade af fransk, østrigsk og slavonsk eg til rødvinene. Desuden er han på vej til at kaste sig ud i en investering i ægformede amforaer af cement. De skal bruges til de røde vine efter deres ophold i træ for at løsne dem op, som han forklarer. Han giver også vinene kortere maceration og højere gæringstemperatur end normalt for at gøre dem mere og tidligere drikkelige.

Ligesom de fleste af sine lokale kolleger har Albertino kastet sig ud i at fremstille en mousserende vin. Det begyndte han på under Covid-lukningen. Druen er Trebbiano, som er velegnet pga. sin syre, og vinen – fremstillet efter Charmat-metoden – er ikke helt tosset. Den har 5,6 g restsukker og skal for fremtiden ned på 3-4 g, hvilket er ret tørt.

Om Trebbiano siger Albertino, at den er ”alt eller intet”. Han hentyder til de ret mange forskellige udgaver af druesorten, hvoraf en del giver uinteressante kønsløse vine, mens andre – som her – yder læskende vine med undertiden ganske markante personligheder. Pardis Colle di Giove (Grechetto, Chardonnay, Trebbiano) må kun hedde Umbria Bianco, men er en tiltalende tør vin med lidt druefedme. Spoletino er mere flæsket efter at have ligget 8 måneder på bundfald. Den kan ifølge Albertino sagtens holde sig i live i 7-8 år. Blandt de røde vine gør Montefalco Rosso Riserva sig positivt bemærket med sit indhold af 70% Sangiovese, 20% Sagrantino og 10% Montepulciano. 2018-udgaverne af Montefalco Sagrantino og enkeltmarksvinen Sacrantino Pietrauta er et par sødmefyldte sværvægtere med hhv. 15,5 og 15% alkohol. Forhandles af Carlo Merolli.

Perticaia

Ejerne af Perticaia siden 2018 bor i Luxembourg og er involveret i ikke blot vin, men også fødevarebranchen. Vingården er etableret i 2000 med tilhørende 16 hektar vinmarker: 9 ha Sagrantino, 7 ha Sangiovese og resten Cabernet Franc og Colorino. Det er Flavio Becca, som tager imod og lægger ud med en attraktiv 2017 Trebbiano Spoletino. Han siger, at hvidvin generelt med årene taber pusten, men at Trebbiano Spoletino ligesom Riesling går den modsatte vej. I ærmet har han også – lidt usædvanligt – en 2021 Sagrantino Rosado. Den smukt rosa, tørre vin er fremstillet af fritløbende most. Ingen maceration her. En ung Sagrantino, årgang 2016, er en heftig mundfuld, mens årgangene 2003 og 2006 demonstrerer, at Sagrantino er en vin, man skal have tålmodighed med, hvis man er ude efter en drikkelig vin.

Cantina Nini ligger uden for grænsen for Sagrantino DOCG

Cantina Ninni

I Spoleto, lige på den anden side af grænsen til Montefalco Sagrantino, ligger Cantina Ninni med sine bygninger a la legoklodser stablet oven på hinanden. Vingården ligger i 600 meters højde, så der er udholdeligt og luftigt på en 30 grader varm dag. Der fremstilles et par rødvine af bl.a. Sangiovese, men ingen Sagrantino. Trebbiano-vinene i årgangene 2015-2018 er rigtigt gode, og at dømme efter årgangene 2019 og 2020 har Ninnis hvidvine godt af at lagre nogle år.

Colle Uncinano

På samme egn, altså i Spoleto, ligger Colle Uncinano, som har en snes hektar med Trebbiano, Sauvignon Blanc, Grechetto og Merlot. Vinmarkerne ligger i en højde, hvor der generelt er 4-5 grader køligere end i det øvrige Umbrien, og det er jo en god ting i disse tider. Da det er frokosttid, kommer der porchetta – italiensk flæskesteg – på bordet og hertil 2021 Spoletina. Siden har vi en god, fed 2019 Trebbiano Spoletino Superiore i glassene og slutter med den stadig friske 2015 Trebbiano Spoletino.

Middag i det grønne på Terre di San Felice

Terre di San Felice

Mancini-familien har ejet denne vingård siden 1893, og det er i dag Carlo og Douchanka Mancini, som driver den og de 3,5 hektar vinmarker. Vinbladets besøg finder sted en lun aften, så der er dækket op i det fri med en menu, der begynder med bruschetta, pecorino og omelet og slutter med mørk chokolade og nøddekage til en god udgave af passito. Undervejs står den på en forfriskende, rentsmagende Trebbiano Spoletino til lasagne og sorte trøfler plus en gryderet med kartofler til et par ret voldsomme eksempler på den type Sagrantino, som mest appellerer til yndere af Amarone.

Benedetti et Grigi

I 2014 slog to familier med Umberto Benedetti og Daniele Grigi i spidsen sig sammen om en vingård i Montefalco-regionen med 70 hektar tilhørende marker beplantet med Trebbiano Spoleto og Grechetto samt Sagrantino, Sangiovese, Merlot og Cabernet. Benedetti-partneren kom fra produktion af kyllinger, Grigi fra foderstofbranchen. Samarbejdet er foreløbig resulteret i en vinproduktion på 4000 hektoliter årligt, men der er planer om yderligere investeringer i de kommende år.

Det niveau, vinene befinder sig på nu, lover godt for fremtiden. Det gælder både de hvide vine som Trebbiano-udgaven Ermes og Grechettovinene Eros og Adone samt de røde udgaver, hvadenten det er Montefalco Rosso med navne som Falco Lanario, Attunis og Estia eller Sagrantino-vinene La Gaita del Falco og topvinen Dionisio.

Filippo Antonelli har overgivet sig og fremstiller nu en mousserende Trebbiano Spoletino

Antonelli San Marco

Besøget på vingården Antonelli San Marco er et genbesøg. Vinbladet var her også for 7 år siden, og i mellemtiden er der sket en hel del. Den nuværende ejer er advokaten Filippo Antonelli, og det var hans oldefar, som købte stedet i 1881. De følgende generationer har udvidet både vinmarker – i dag til 190 hektar – og bygninger, så netop i denne tid tages en markant tilbygning i brug med bedre plads til alt, hvad der er behov for til vinproduktionen. Filippo Antonellis to døtre er endnu meget unge, men har efter eget udsagn besluttet, at de har en fremtid som femte generation på vingården.

En større smagning af stedets vine indledes med en god spumante på ren Trebbiano Spoletino. ”Jeg har altid afvist at fremstille mousserende vin, men så opdagede jeg Spoletinos potentiale”, siger Filippo Antonelli. Hans stille Trebbiano og Grechetto er nu også gode: friske og med nogen krop. Anteprima Vigna Tonda i årgang 2019 er en seriøs, lettere oksideret hvidvin, som har fået lang maceration i amforaer. Også i den røde afdeling er der vellavede og ikke mindst meget drikkelige vine. Det gælder både stedets vigtigste kommercielle vin, Montefalco Rosso (Sangiovese, Montepulciano, Sagrantino), som tegner sig for en tredjedel af produktionen, den sødmefulde Rosso Riserva og selvfølgelig Sagrantino. Den senest frigivne udgave (2016) holder 15% alkohol, men er alligevel ganske drikkelig, og at drikkeligheden holder sig, beviser årgang 2008 af Chiusa di Pannone. ”Det er vigtigt både at kunne drikke vinen tidligt, og at den kan holde sig”, siger Filippo Antonelli og tilføjer, at han stiler efter at give Sagrantino mere frugt. Efter hans mening kan Sagrantino holde sig i måske 35 år, men er følsom over for iltning.

Paolo Presciutti driver sammen med søsteren Antonella Agricola Mevante, som de overtog på en tvangsauktion

Agricola Mevante

Antonella og Paolo Presciutti, søster og bror, bød i 2015 på en tvangsauktion og vandt konkurrencen om at overtage den vingård, de nu driver sammen. Navnet Mevante er sammensat af det italienske ord for øst, levante, og den gamle romerske form af stednavnet Bevagna, Mevania. Ved overtagelsen frasolgte parret 10 hektar jord og har i dag 10 tilbage med Grechetto, Trebbiano Spoletino, Sagrantino, Sangiovese og Merlot.

Vinstilen er generelt frisk og ungdommelig med tørre, rentsmagende hvidvine og slanke udgaver af både Rosso og Sagrantino for de ældre årganges vedkommende. Sagrantino 2017 og 2018 er oppe at ringe på 16% mod 14% i 2013 og 2015. Grechetto Colli Martani fra 15 år gamle planter er tør og rentsmagende med lidt tanniner, mens 2017 Trebbiano Spoletino er en mere kompleks og harmonisk hvidvin. Fra og med årgang 2018 må Mevante kun kalde sin Spoletino for Umbria Bianco IGT og har så valgt at give vinen navnet Birbantéo, et anagram for Trebbiano. En specialudgave, Birbantéo Sur Lie, har fået lidt ekstra tyngde ved at have ligget på bundfald. Rosé ser man ikke så meget af på disse kanter, men Mevante har Umbria Rosato, en velsmagende lys orange udgave baseret på Sagrantino, men uden druesortens tanniner. Vinmonopolet fører nogle af Agricola Mevantes rødvine.

Oliventræer og vinstokke er typiske for det bakkede umbriske landskab

Megasmagning

Ind imellem vingårdsbesøgene var der mulighed for at smage sig igennem 140 vine fra 40 forskellige producenter. Smagningen omfattede både hvide og røde vine, men Vinbladet koncentrerede sig om Sagrantino 2018, som jo er den seneste frigivne årgang. Ved de tidligere anteprimaer har Vinbladet besøgt producenter som Fongoli, Bocale, Colpetrone, Briziarelli, Bellafonte, Di Filippo, Napolini, Antonelli San Marco, Colle Ciocco, La Fonte, Le Cimate, Castelbuono, Sciacciadiavoli, Tenuta Alzatura, Tabarrini, Moretto Omero og Arnaldo Caprai. Så deres Montefalco Rosso og Montefalco Sagrantino blev smagt i Sala Consiliare, hvor sommelierer sørgede for at skænke de vine, man ønskede, og det blev hovedsagelig et godt gensyn med gamle kendinge. Nye favoritter blev Lungarotti og Adanti, og så markerede Sabina og Peter Heilbrons Tenuta Bellafonte sig igen som et sted, der frembringer elegante topvine.

Indledningbilledet viser Giovanna Fonduti der var med i det korps af sommelierer, som servicerede deltagerne i Anteprima Sagrantino.