Indledningsbilledet tegnet af Poul Holck viser et Janushoved, (efter den romerske gud Janus), der er et hoved med to ansigter, som vender i hver sin retning, og Janushovedet har fra antikken været et symbol på at en sag har flere sider. Det gælder i høj grad for vinen, hvor der er en afgrundsdyb forskel på mådeholden nydelse og druk, men forfatterne til Nordic Nutrition Recommendations 2023 (NNR2023) og De officielle kostråd fra DTU Fødevareinstituttet har valgt udelukkende at fokusere på de negative sider.
”Vinen er blandt drikke den nyttigste; blandt lægemidler det mest velsmagende; og blandt næringsmidler det mest indbydende,” skrev den græske forfatter Plutarch (ca. 45-120). Plutarch var født i Chaironeia omkring 35 km øst for Delphi, hvor han boede en stor del af sit liv. Han var uhyre belæst og fortrolig med hele den antikke verden, hvor hans vurdering af vinen var en udbredt opfattelse, men Plutarch havde ikke adgang til resultater fra videnskabelige studier. Hans grundlag var antikke lægers iagttagelser og erfaring som formuleret af ”Lægekunstens Fader” Hippokrates (ca. 460 – 370 f.Kr.): ”Vinen er på en vidunderlig måde egnet for mennesket, forudsat at den både hos syg og sund nydes omhyggeligt og på den rette måde i overensstemmelse med netop den situation, hvori den enkelte befinder sig”.
Nordic Nutrition Recommendations 2023 (NNR2023) gjorde kort proces med vinens plads i glasset på danske middagsborde. I den danske opdatering af ”De officielle kostråd” (baseret på NNR2023 rapporten og udgivet af DTU Fødevareinstituttet i juni 2024) fremhæves tre grunde til at undgå alkoholiske drikke på rapportens side 33-34:
1) For alkohol ses ingen positive sundhedseffekter;
2) øget risiko for tidlig død; og
3) der kan ikke kan sættes et sikkert max anbefalet indtag af alkohol.
Forbruget af alkoholiske drikke ”skal derfor være så lavt som muligt” hvilket ideelt set svarer til total afholdenhed. Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er der ingen problemer i at undvære vinens ”tomme” kalorier” ─ defineret som mad- og drikkevarer med et højt indhold af energi og et lavt indhold af vitaminer, mineraler og kostfiber. Men kostkvalitet er ikke det samme som livskvalitet. Som mange andre danskere spiser og drikker Vinbladets læsere ikke kun for at stille sulten og slukke tørsten; deres livskvalitet forhøjes ved nydelsen af et godt måltid ledsaget af et godt glas vin i en social kontekst. Total afholdenhed vil med andre ord være et tab af livskvalitet for mange af os, så spørgsmålet er om der er tilstrækkelig tyngde og kvalitet i det faglige grundlag bag rådet til mådeholdne vindrikkere om at erstatte vinen i glasset med vand.
Videnskabelig evidens om alkohol og helbred
“Alkohol er ikke et essentielt næringsstof og tilskuddet af energi (kalorier) fra en høj indtagelse af alkohol vil derfor ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt forringe kostens kvalitet. Baseret på dette og på nye, systematiske reviews og anbefalinger samt at der ikke for nuværende er dokumenteret en tærskel for risikofri indtagelse af alkohol anbefaler NNR2023 helt at undgå alkoholiske drikke”. (Citat fra kapitlet om alkohol i NNR2023 side 241. NNR2023 henviser bl.a. til Dag S. Thelle & Morten Grønbæks oversigtsartikel om alkohol og helbred, ”Alcohol ─ a scoping review For Nordic Nutrition Recommendations 2023”.
Hvad er det faglige grundlag for 1) ”Ingen positive sundhedseffekter” ifølge Thelle & Grønbæks ”scoping review”: a) der er lavere risiko for hjerte-karsygdom ved et mådeholdent forbrug uden rusdrikning; b) der er lavere risiko for en blodprop i hjernen ved et mådeholdent forbrug uden rusdrikning; og c) der er lavere risiko for type 2 diabetes, specielt ved mådeholden indtagelse af vin. Der er altså ifølge Thelle & Grønbæk tre positive sundhedseffekter ved et mådeholdent forbrug af alkohol uden rusdrikning.
Hvordan ser det så ud med 2)” Øget risiko for tidlig død”. Her finder Thelle & Grønbæk dokumentation for en nedsat risiko for tidlig død hos midaldrende og ældre med et mådeholdent forbrug. Til gengæld vil rusdrikning øge risikoen for tidlig død, og hos unge voksne er den laveste risiko for tidlig død forbundet med afholdenhed. Med hensyn til 3) ”der kan ikke kan sættes et sikkert max anbefalet indtag af alkohol” skriver Tehlle og Grænbæk: ”Ingen nedre grænse for risikofri indtagelse af alkohol er påvist ved nogle kræftformer”.
Det kritisable forhold at påstand 1) og 2) ikke bakkes op af NNR2023’s ”scoping review” svækker tilliden til validiteten af kapitlet om alkohol i såvel NNR2023 samt DTU Fødevareinstituttets opdatering af det faglige grundlag for De danske officielle Kostråd. Thelle & Grønbæk baserer deres konklusioner på et grundlag af flere meta-analyser af resultaterne fra nyere befolkningsundersøgelser. Thelle & Grønbæk gør opmærksom på at ”Mendelian Randomisation” studier, der bygger på deltagernes arvelige tilbøjelighed til at indtage alkohol, ikke finder nogen beskyttende effekt mod hjerte-karsygdom, tidlig død og type 2 diabetes ved et moderat alkoholforbrug. Årsagen kan være at denne type studier ikke er velegnede til at finde J-formede sammenhænge (nedsat risiko ved et lavt forbrug, øget risiko ved en højt forbrug) og ikke kan vise effekten af et regelmæssigt drikkemønster i modsætning til rusdrikning. Med hensyn til ”Ingen nedre grænse for risikofri indtagelse af alkohol er påvist ved nogle kræftformer” kan jeg supplerende oplyse, at ”Mendelian Randomisation” studierne ikke har fundet nogen øget risiko for brystkræft ved indtagelse af alkohol.
En af Thelle & Grønbæks referencer var et systematisk review, ”Alcohol consumption and all-cause mortality” som blev publiceret i 2020 til brug for “US Dietary Guidelines Advisory Committee”, som er den institution, der med års mellemrum opdaterer de amerikanske genstandsgrænser. Det amerikanskene review fandt ”begrænset” (limited) evidens for en lavere risiko for tidlig død hos midaldrende og ældre med et moderat forbrug (specielt uden rusdrikning) i sammenligning med gruppen af afholdende.
Samme evidens – men forskellige råd om alkohol?
“The Dietary Guidelines for Americans (DGA)” har ─ som “De officielle Kostråd” ─ til opgave at rådgive befolkningen om ernæring i bred forstand. Alkoholiske drikke er en kilde til energi for de amerikanere, der har valgt at drikke, og DGA ønsker at give denne del af befolkningen en evidensbaseret information om alkoholindtagelse og helbred. Indtagelse af alkohol er forbundet med en række påvirkninger af kroppen hvoraf nogle er potentielt skadelige. DGA råder ikke nogen til at begynde at drikke alkoholiske drikke, og DGA mener at det er bedre at drikke mindre end at drikke mere. DGAs råd til dem, der vælger at drikke øl, vin eller spiritus, er at holde måde, hvilket ifølge de amerikanske genstandsgrænser vil sige at begrænse indtagelsen til to drinks (á 14 g alkohol) per dag for mænd og en drink per dag for kvinder.
Det amerikanske evidensgrundlag for en lavere risiko for tidlig død ved et moderat alkoholforbrug er i en spritny ”National Academies Medicine” rapport (publiceret ultimo december 2024), der skal danne grundlag for den kommende udgave af ”Dietary Guidelines for Americans”, blevet opgraderet fra ”limited” til ”moderate”. Desuden finder rapporten evidens af moderat styrke for at et moderat forbrug af alkohol ─ i sammenligning med total afholdenhed ─ er forbundet med lavere risiko for død af hjerte-karsygdom hos både kvinder og mænd med. ”Moderat styrke” lyder måske ikke af så meget, men det er det højeste evidensniveau man kan opnå, medmindre der er lavet en stor lodtrækningsundersøgelse om emnet. Det amerikanske evidensgrundlag stemmer i store træk overens med de konklusioner man kan læse i Thelle & Grønbæks ”Scoping review” til NNR2023. Ikke desto mindre valgte redaktionen af NNR2023 at se bort fra evidensen idet NNR2023 anfører at alkohol ikke har nogen som helst gavnlige virkninger på helbredet. Og i modsætning til såvel amerikanske som danske genstandsgrænser er NNR2023s råd til befolkningen helt at afholde sig fra at indtage alkoholiske drikke. DTU Fødevareinstituttet tager skridtet videre i deres opdatering af det faglige grundlag for De officielle Kostråd med den fejlagtige påstand om ”øget risiko for tidlig død” ved indtagelse af alkohol.
Affektiv polarisering eller råd om gode drikkevaner
Når man læser teksten om alkoholiske drikke i DTU Fødevareinstituttets opdatering af det faglige grundlag for De officielle Kostråd (i forhold til NNR 2023) ─ ingen positive sundhedseffekter / øget risiko for tidlig død / ingen sikker max anbefalet indtag af alkohol som derfor skal være så lavt som muligt ─ får man den tanke, at planen er at skabe »affektiv polarisering« (en stærk sindsbevægelse) mod alkoholiske drikke hos et flertal af borgere. Som det er vist tidligere strider flere af rapportens udsagn om alkohol og helbred mod den bedste, opdaterede evidens, men det er værd at erindre, at udformningen af en politik, og det gælder også for ernæringspolitik, ikke kun handler om videnskabelig evidens. Politik bygger også på meninger og holdninger, og evidensen skal først fordøjes af travle hjerner, der har stærke meninger om hvordan tingene er og hvordan de burde være. ”Confirmation bias” er en velkendt psykologisk mekanisme, der handler om at vi, bevist eller ubevist, søger efter og foretrækker information, der understøtter vores eksisterende opfattelser, og vi er tilbøjelige til at afvise modstridende fakta.
NNR2023s redaktion og DTU Fødevareinstituttets eksperter er ikke folk med et horn i siden på vinelskere. Det er veluddannede akademikere med stor viden om ernæring plus viden om de omfattende skader og den menneskelige lidelse, som alt for mange danskeres alt for høje alkoholforbrug hvert år fører med sig for det danske samfund. Spørgsmålet er blot hvordan man bedst mindsker dette kæmpeproblem?
For det første helliger den gode hensigt ikke ethvert middel. Befolkningen har et berettiget krav på retvisende information om alkohol og helbred ─ herunder information om veldokumenterede, positive effekter ved en mådeholdent forbrug af alkohol. For det andet er det en oplagt opgave at informere om drikkevanernes betydning. ”Alcohol on an empty stomach has killed more men than outlaws’ bullets”, som Miss Eula sagde til sheriffen i filmen “Rooster Cogburn. Man skal ikke drikke på tom mave, for det har slået flere mænd ihjel end banditternes kugler. Betydningen af den helbredsmæssige effekt af et godt glas vin til måltidet versus rusdrikning i weekenden kan ikke understreges nok.
Glæden ved vin i krisetider
Regelmæssig nydelse af vin til maden vil ikke ligge fjernt fra den tilgang Vinbladets læsere har til vinens glæder. I disse tider hvor døden, ifølge ernæringens vismænd, lurer bag druens blod, og en tid hvor nagende rådvildhed for hvilke klima-katastrofer, vi har i vente, går hånd i hånd med frygten for hvilke destruktive kræfter, krigens apokalyptiske rytter kan slippe løs, kan omtale af vinens vidunderlige verden virke som en overflødig konstruktion ─ et palads af hedonistisk navlebeskuelse. Men hvor glæden ved vin, og beskrivelser af dens sanselige kvaliteter, kan forekomme pedantiske og trivielle holdt op mod hvad verdens sundhedsapostle og politikere kan diske op med, så har essensen af vin, i krisetider som disse, altid haft stor betydning for mange mennesker som en ikke kun fysisk, men også en psykologisk stimulerende drik.
Tilbage er kun at ønske læserne et Godt Nytår med håbet om at vi alle vil få skænket noget godt i glassene i det nye år uden at få dårlig samvittighed over ikke at følge ernæringsrådet om ”helt at undgå alkohol”.
