Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Et liv uden lugtesans?

Et sted mellem 700.000 og 1.6 mio. amerikanere har efter en covid-19 infektion enten mistet deres lugtesans eller fået den spoleret. Det har forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis beregnet, og det fremgår af deres indlæg i lægetidsskriftet JAMA Otolaryngology den 18. november at det reelle tal formentlig er langt større.

Tallene er beregnet ud fra den nuværende viden om covid-19: a) over halvdelen (52,7%) af de covid-19 ramte har OD (COVID-19 olfactory dysfunction = tab af lugte- og smagssans eller svære forstyrrelser af evnen til at lugte og smage); b) langt størstedelen (95,3%) genvinde evnen til at lugte og smage som før de blev syge. Normalt er problemer med lugtesansen noget der kommer med alderen. I aldersgruppen 40-49 år har kun 4 af hundrede problemer, mens det gælder 40 af hundrede 80+-årige. Det er bekymrende at så mange i de yngre aldersklasser får langvarige og måske varige forstyrrelser af deres lugte- og smagssans, som de i givet fald kan se frem til at skulle leve med i mange år. Det betyder tab af livskvalitet, risiko for underernæring og manglende evne til at opfatte farlige lugte som røg og gas, skriver forskerne. De har glemt et tab, som for mange af Vinbladets læsere måske er et af de allerværste: den mistede evne til at nyde vinens bouquet. En god grund til at blive vaccineret og huske de gode råd mens du har lugtesansen i behold.

Kilde: Growing Public Health Concern of COVID-19 Chronic Olfactory Dysfunction. doi:10.1001/jamaoto.2021.3379