Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Lidt om nytårsforsætter – hvid januar og livets risici

Der er virkelig noget at hente, hvis et af dine nytårsforsætter har været at holde op med at ryge. Nye beregninger baseret på et britisk studie, der har fulgt effekten af tobaksrygning hos mænd i 50 år (the British Doctors Study), og et studie der har fulgt over en million kvinder siden 1996 (the Million Women Study), har beregnet tabet i forventet levetid per cigaret: 17 minutter for mænd og 22 minutter for kvinder. Og det er ikke tab af årene på plejehjem, vi taler om, men gode senior leveår. En 60-årig ryger vil typisk have et helbred svarende til en 70-årig ikke-ryger. Men det er ikke nemt! Som den franske forfatter Michel Houellebecq (inkarneret ryger der sjældent ses uden en tændt cigaret) skriver i en af sine bøger: ”Nikotin er et perfekt rusmiddel, et simpelt og hårdt rusmiddel, som ikke giver én nogen form for glæde, men som alene er defineret ud fra en mangel og denne mangels ophør.”

Det ser heller ikke for godt ud med det daglige glas vin til maden, skriver Derek Thompson i The Atlantic.  Han har talt med Tim Stockwell ─ en af vinens største fjender og et prominent medlem af den gruppe, der skar den canadiske genstandsgrænse ned til to drinks per uge. ”Ved bare et enkelt glas om dagen vil både kvinder og mænd forkorte deres liv med tre måneder”, fortæller Tim Stockwell; ”det betyder at du mister fem minutter per genstand.” Hvis du drikker umådeholdent, hvilket i Tim Stockwells bog vil sige to til tre glas om dagen, stiger regningen i forventet levetid med 10, 15 eller 20 minutter per drink. Lad mig i den forbindelse erindre om 14-21 genstandsgrænsen, som var god latin i en årrække og hvis solide, videnskabelige grundlag blev bekræftet af danske alkoholforskere hele to gange.

Tager det ikke så tungt

Derek Thompson tager det ikke så tungt. Han er godt klar over at vin ikke er flydende medicin, men noget vi nyder i godt selskab når vi spiser middage, besøger venner, fejrer fødselsdage og deltager i andre aktiviteter, der er forbundet med samvær og virker som en modgift mod social isolation. Og så har han i øvrigt talt med forskeren Euan Ashley fra Stanford University, der har påvist at et enkelt minuts motion føjer fem minutter til din forventede levetid. Så han drikker sit glas vin og løber et par ture op og ned af trappen ─ så er den klaret!

Hvis dit forbrug er i den høje ende og giver problemer med nattesøvnen og anledning til lidt for hyppige besøg af tømmermænd, så er Hvid januar en glimrende anledning til at få rettet op på dit gyldne mådehold. De engelske aviser fortæller, at hver tiende mand i år er på vandvognen i januar, hvilket betragtes som en stor succes. Og som middel til at få styr på et højt forbrug, er det jo helt korrekt. Men set med mit perspektiv ─ med 1945 (århundredets årgang i Bordeaux) som fødselsår og et dagligt forbrug på et til to glas vin til maden ─ ville en Hvid januar være ensbetydende med at fjerne en betydelig del af glæden ved dagens højdepunkt i 31 dage ud af en ukendt restlevetid, der nok kan måles i år men næppe i årtier. Så nej tak til Hvid januar ─ et måltid uden vin er som en dag uden solskin, som italienerne siger.

Stockwells tryllestav

Dertil kommer at jeg har mere tillid til David Spiegelhalter ─ ”Winton Professor of Public Understanding of Risk” ved Cambridge Universitet, end til Tim Stockwell, der er adfærdspsykolog. Han startede sin anti-alkohol karriere i 2016 ved at se på sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed i an analyse af 87 befolkningsundersøgelser. Den kendte, J-formede sammenhæng mellem moderat forbrug og nedsat risiko for tidlig død blev bekræftet for indtagelse af fra ½ til to genstande per dag. Men så indførte Stockwell et kvalitetskriterie: det skulle fremgå af hvert studie at referencegruppen af afholdende ikke måtte indeholde personer, der på noget tidspunkt i deres liv havde indtaget så meget som et enkelt glas kirsebærvin. Med sin drakoniske tryllestav fjernede han langt de fleste studier, og en analyse af de 13 tilbageværende viste nu, at det ikke kun var den beskyttende effekt af alkohol, der var forsvundet. Det samme var risikoen ved et højt forbrug ─ der var nu ikke længere forskel på risikoen for tidlig død mellem gruppen af afholdende og folk med et forbrug op til 65 g alkohol per dag. Nu kunne man åbenbart uden risiko skifte fra vand i glasset til fem genstande om dagen?

Stockwell og kolleger fjernede nu yderlige seks studier med uklare, arbitrære kriterier som begrundelse, men det gjorde ingen forskel, så de fjernede (uden nogen begrundelse) yderligere et studie, der havde fundet en klart lavere risiko ved et moderat forbrug. Deres analyse af de tilbageværende seks studier viste nu en let øget risiko hos deltagere, der drak 2-3 genstande om dagen, men for deltagere med et forbrug på 1-2 genstande/dag eller 3-5 genstande/dag var risikoen ikke forhøjet. Hvis du synes at det lyder meget mærkeligt, så er vi helt enige. Man kan undre sig over at denne besynderlige analyse i verdenspressen blev prist i høje toner som et studie, der ”endegyldigt lagde myten om den beskyttende effekt af et mådeholdent forbrug i graven”.

The norm chronicles

Vi slutter af med en analyse af professor Spiegelhalter, der i sin bog fra 2013, “The Norm Chronicles – stories and numbers about danger”, har beregnet niveauet for livets større eller mindre risici. For eksempel giver et glas vin til maden en gevinst i form af en forøget levetid på 33 minutter for mænd over 35 år og på 27 minutter for kvinder over 35. Men hver ekstra genstand (op til seks) samme aften koster 21 minutters forventet levetid for mænd og 18 minutter for kvinder. Så ved at nøjes med et dagligt glas på hverdage, har du nu rigeligt med minutter på levetids-kontoen til et besøg lørdag aften hos venner, der byder på et boblende velkomstglas, et glas hvidvin til forretten og nogle glas rødvin til hovedretten. Spring kaffe og cognac over; så holder du dig under genstandsgrænsen og sover bedre.