Lenz Moser er en gammel vinfamilie med 15 generationer bag sig. Det var dem, som ”opfandt” Østrigs signaturdrue, Grüner Veltliner, som optager 30% af landets vinmarker. Og det var først en gang i 1980’erne, af druenavnet kom på etiketterne – siden er det gået stærkt. Lenz Maria Moser var en tur i Danmark i november for at afvikle det roadshow, som han har haft i nogle år. Det skal bl.a. vise, at Kina kan være med på en høj hylde, når vi taler om de bedste vine.
Langt fra Østrig
Lenz Maria Moser gik ud af familieforetagenet i 90’erne, hvor han tog til den legendariske producent, Mondavi, hvor han tilbragte adskillige år. Allerede for 20 år siden tog han til Kina som en af de første udlændinge for at finde ud af, hvad potentialet for vindyrkning var derovre. Så han var i sandhed kommet langt væk fra sit ophav på landet i Østrig i katolske rammer. Han er medejer og konsulent på en række projekter forskellige steder i verden. Og så prøver han at vise, at et af de store kinesiske vineventyr kan bide skeer med andre store vine. Det kommer vi tilbage til.
Lenz Maria er stadig aktiv i Østrig, hvor han samarbejder med en af de bedste producenter i Traisental, Markus Huber. De har et fælles projekt, hvor de vil forsøge at gøre Grüner Veltliner mere international ved at give den en smule fadlagring og tappe dem i elegante, klare bordeaux-lignende flasker. Markus Huber har en række enkeltsmarksvine med helt klassisk, syrerig og urtet Grüner, hvor deres fælles projekt, kaldet New Chapter, er ”lettere at forstå” og dermed sikkert en god port ud til verden.
Lenz Maria har også aktiviteter i nabolandet, Ungarn. Her har han taget livtag med den lokale drue, furmint, som er mest kendt for de søde vine tokaji, som nogle anser for de mest perfekte dessert-vine i verden. Det kan man diskutere, men man kan ikke diskutere, at tokaji kan være helt fantastiske. Man kan også lave tørre vine på furmint og det gør man i ret vid udstrækning. Det er vine med meget stor personlighed, intense, mineralske og med god syre. Vine som kan klare en bred vifte af gastronomi. Der er gjort forsøg på at bringe disse vine ud i verden, men det er svært – så er det sagt. Helt billige er de heller ikke, men spændende vine. Lenz Maria Moser har et samarbejde med familien Ma’d – og med passende humor – for det har Lenz Maria bestemt – hedder projektet Ma’d Moser (spiller lidt på ”skøre Moser”).
Lenz Maria er også medspiller på den australske ejendom, Kilikanoon fra Clare Valley, ejet af kinesiske Chateau Changyu. Her er de vigtigste vine riesling og shiraz.
Men det store projekt er i Kina. Som sagt var Lenz Maria én af de første vesteuropæiske vinmagere, som slog sine folder i kæmpelandet. Det siger næsten sig selv, at der potentielt er et meget stort marked for vin i Kina. Men så let skal det jo ikke være. Det er indlysende nok et uendeligt lille mindretal, som overhovedet har smagt vin, endsige drikker vin i Kina. Men få brøkdele af en promille kan da gøre noget.
Det kinesiske køkken er jo meget mangfoldigt og dele af det er ret spicy og/eller surt-sødt. Næppe det oplagte køkken til strukturerede rødvine. Men det er det, man går efter på de fine steder. De rigeste vil helst drikke stor rød bordeaux. På et tidspunkt var markedet i Kina med til at tvinge priserne endnu højere op. Dampen er dog gået betydeligt af, forstærket af corona-krisen. Men interessen for rød bordeaux gør det naturligt, at der satses på cabernet sauvignon, når der plantes marker og oprettes vinejendomme. Og tilmed kan man finde snart sagt hvilken som helst klimatiske betingelser i Kina.
Lenz Maria har samarbejdet med Chateau Changyu og er nu også med i ejerkredsen – den hedder derfor Chateau Changyu Moser. Det ligger i nærheden af Mongoliet, langt inde i landet i mere end 1.000 meters højde. Selv sammenligner de betingelserne med Mendoza – altså der kan laves vine med relativt høj alkohol, stor intensitet, pæn struktur og en vis kølighed. LVMH har taget det til endnu et niveau med et projekt, som ligger helt oppe i 2.200 meters højde, for foden af Himalaya. Der er en fransk ansvarlig for projektet, som arbejder med et stort antal dyrkere, der under nøje vejledning passer deres højt liggende og ret kølige marker. Der skabes den måske bedste vin fra Kina.
Men det er altså vejen, set fra investorernes side. Cabernet med godt med fad og godt med power. Man kan undre sig over, at der ikke er mere interesse for de mest oplagte vine til det kinesiske køkken, nemlig hvidvine eller evt. rosé – og skal det være rødvin, så hellere vine med lethed, frugtsyre og ikke for meget fad. Nuvel, det er selvfølgelig hjemmemarkedet, som tæller mest, for der er lange udsigter til, at resten af verden står og skriger på kinesisk vin (endnu?).
På Chateau Changyu har man valgt at gå en lidt speciel vej for at lave hvid vin. Men laver ”blanc de noir” på cabernet sauvignon – måske skulle man hellere plante nogle hvidvinsplanter, for det er et lidt underligt produkt, denne blanc de noir på cabernet. Tydelige røde frugttoner i både duft og smag og en lidt voldsom karakter i smagen – savner lidt syre og friskhed. Men det kan måske komme?
Smagningen
Men det hele blev samlet op af Lenz Maria Moser, som havde lagt vejen forbi København for at præsentere nogle af sine vine – spicet up med et par sjove blindsmagninger. Lenz Maria er en afslappet, humoristisk og sympatisk mand, som tager det hele, som det kommer.
Først fik vi to Grüner Veltliner – en fra Markus Huber, markvinen Zwirch 2023 og en fra det omtalte fælles projekt, New Chapter ligeledes 2023. Hubers var klassisk og typisk – frisk, syrerig, rank og grøn. New Chapter var mere flamboyant, havde let fadpræg og diskret eksotiske toner. Selv om jeg nok var mest til den klassiske, kan jeg godt se pointen med den nye stil, som sikkert vil åbne døren for nye forbrugere.
Vi smagte den hvide vin fra Ch. Changyu Moser blanc de noir 2023 lavet på cabernet sauvignon i to udgaver – en uden og en med fad. Begge var næsten mere rosé-lignende med deres tydelige tone af lys, rød frugt i både duft og smag. Lidt for meget alkohol og vinen fremstod lidt voldsom. Den er dog populær i Kina og på udenlandske kinesiske restauranter.
Jeg var glad for to tørre vine på furmint – Ma’d Moser MM5 2023 (ståltanke) og MM55 2021 (let fadlagring). Begge havde en spændende aromaprofil med både lidt eksotisk frugt og flødekaramel – og en mineralsk smag, som på samme tid var rund og syrerig. De spænder vidt gastronomisk.
Chateau Changyu Moser cabernet sauvignon i 2023 og 2022 blev stillet over for først en syrah, og dernæst Antinori’s berømte Tignanello 2021. Cabernet’en matchede egentlig syrah’en ganske godt, men kunne ikke leve op til Tignanello, som da også koster 4 gange så meget – men var alt for ung. Men den kinesiske cabernet havde god struktur, god mørk og kølig frugt og pæn rankhed. Den var ret slank trods en relativt høj alkohol.
Så blev det blindt…. To vine med mørk farve, mørke, kølige bær i duften og man kunne tro, at det var syrah. Alligevel indtraf der sig lidt tvivl, da vi jo havde regnet med, at vi skulle have mere Chateau Changyu cabernet sauvignon. Det viste sig at være Kilikanoon Shiraz Attunga 2019 (topvinen herfra) og Jaboulet’s Hermitage, La Chapelle 2019. Så det var syrah. Den australske vin var kulsort, rig og med næsten overmodne toner – fremstod mere voldsom end den bedre balancerede hermitage (som sjovt nok havde mere alkohol – 15,5% vs. 14,5%). Men lidt af et par kanonslag.
Sidste sæt på 3 vine var også blindt. Vi fik at vide, at én kostede ca. 1.000 euro, én kostede ca. 400 euro og den sidste ca. 150 euro. Vi kunne nok regne ud, at denne ene var Chateau Changyu Moser Purple air comes from the east (det viste sig i årgang 2019) og tænkte også, at der ville være en stor bordeaux imellem. Og at cabernet sauvignon var den bærende drue. Den første vin var meget intens, rig, koncentreret – en flot vin på kanten af det voldsomme. Kunne det være en kraftig Napa Valley? Den næste var meget ung, men i fin balance og med meget struktur. Den var mest elegant. Den sidste var lidt lysere, mere udviklet, men også med god struktur. Den sidste viste sig at være Chateau Changyu, mens den første var LVMH’s Ao Yun 2019 – som tidligere anført formentlig Kinas bedste vin. Midtervinen var intet mindre end Chateau Lafite Rotschild 2021 – selvfølgelig barnemord! Men selv om, Chateau Changyu Moser rimeligvis var var den mindste vin i dette selskab, faldt den ikke klart igennem – og det må siges at være imponerende.
Så måske er der en fremtid for kinesisk vin? – hvem ville have troet, at fx Chile ville få den position, som de har fået de sidste 20-25 år? Men Lenz Maria Moser har i nogen grad helgarderet sig med sin spredning af aktiviteterne – så noget skal nok lykkes.
New Chapter og Kilikanoon importeres af Theis Vine, mens Ma’d Moser importeres af WineScout, der henviser til nærmeste forhandler på 61184708. Chateau Changyu er p.t. ikke repræsenteret i Danmark.
