Fundet af amforaer af sort Bucchero-keramik i den antikke by Lattara (i den sydlige udkant af Montpellier) viser at det var etruskerne, der introducerede dyrkning af vin for gallerne i Sydfrankrig. Den elegante Bucchero-keramik blev fremstillet i Etrurien i anden halvdel af 600-tallet og i 500-tallet f.v.t, så meget tyder på at Languedoc har 26 århundreders erfaring med vindyrkning. Det er muligt at sydfranske vine ikke er på mode i det bedre borgerskab, som Niels Lillelund skrev fornylig i en restaurantanmeldelse. Det bedre borgerskab foretrækker bourgogne for tiden, men man må betale en pæn slat penge hvis der skal stå Clos de Vougeot på etiketten.
For folk, der bare kan lide god vin, vil det være oplagt at trodse trenden og gå på jagt efter gode vine fra et område som Languedoc, der er kommet på vinkendernes verdenskort de senere år. I det følgende får du en oversigt over Languedoc som vinregion og en forsmag på de mange perler, der gemmer sig i det store vinocean. Artiklen tager sit udgangspunkt i et væld af indtryk og smagninger under ”Terroirs & Millésimes”, som CIVL (Conseil Interprofessionel des Vins du Languedoc) havde arrangeret i starten af juni sidste år. Opholdet i Pézenas var en stor oplevelse, såvel vinmæssigt og kulinarisk, med udflugter til naturskønne vinområder i sol og frisk vind, og en rejse til området i starten af sommeren kan varmt anbefales.
Et søkort til Languedocs vinocean
På nogle områder har Languedoc lighedstræk med Bordeaux. Begge distrikter er meget store; med Languedocs 223.000 ha vinmarker lagt sammen med 118.000 ha fra Bordeaux når man op på knap halvdelen af Frankrigs samlede areal beplantet med vinstokke. Vinproduktionen i både Bordeaux og Languedoc er domineret af røde vine, men begge distrikter laver glimrende hvidvin og kan også stille op med rosé, mousserende vin og et begrænset udvalg af søde vine. Der er til gengæld stor forskel på en cykeltur langs slotsvejen gennem bølgende vinmarker fra Margaux til Moulis, hvor man passerer det ene pompøse vinslot efter det andet og ben-kræfterne kun udfordres af 55 højdemeter, til det vilde klippelandskab ved Middelhavet med hårdføre vinstokke plantet på marker midt i buskadser af garrigue og spredte pinjeskove, hvor der er langt mellem de små landsbyer og endnu længere mellem synet af et vinslot.
Bordeaux rummer såvel en elite af berømte vindistrikter med høje vinpriser som en underklasse af små vinbønder, der har svært ved at få det til at løbe rundt. Det franske hjemmemarked er på skrump i nye tider med nye vaner − den enkelte franskmands vinforbrug er i gennemsnit faldet med 60% fra 1960’erne og frem til i dag. I Languedoc har faldet i vinforbruget i særlig grad været en udfordring for vinavlerne på de flade jorder langs kysten, der har ramt afsætningen meget hårdt. For de ambitiøse vinproducenter i baglandets højdedrag er udfordringen, at man endnu ikke har fået udbredt kendskabet til Languedocs bedste appellationer og langtfra har opnået de priser, som kvaliteten af deres vine helt klart gør sig fortjent til.
Den globale vinproduktion var i 2024 den laveste siden 1961 på grund af klimaforandringer og ekstremt vejr sammen med den generelle økonomi og markedsudviklingen. I Frankrig faldt produktionen fra 2023 til 2024 med hele 23 pct. Det er med dette perspektiv in mente Languedoc står med opgaven at forandre strukturen i vinproduktionen fra et distrikt med tusinder af små vinbrug og kooperativer uden erfaring og økonomi til markedsføring til et distrikt med et mindre antal producenter med lavere arealudbytte og færre hektoliter vin af en kvalitet, der kan sælges til lønsomme priser. Denne transformation er i gang hjulpet på vej af dygtige vinbønder og en organisation som CIVL. Dertil kommer at prisen på en hektar vinmark i Languedoc ligger på omkring €17.500, mens prisen er omkring €127.000 i Gironde og €983.000 i Côte d’Or. Det er med til at lokke nye folk med friske kræfter og gode idéer til Languedoc.
Gearskiftet fra kvantitet til kvalitet kræver at verdens vindrikkere får et søkort over Languedocs vinhav, så AOP appellationer som fx Pic Saint Loup og Terrasses Du Larzac kan vække genklang og købelyst. De bedste appellationer har vine med en struktur, der matcher Bordeaux, kombineret med en duft- og smagspalet af røde og sorte bær krydret med bjergsidernes krydderurter, og det fås til det halve af hvad en flaske god AOP Bordeaux koster.
Languedocs lange forlovelse med vin
Tænk på Languedoc som en upoleret og ret vild version af Provence med rugby og tyrefægtning, en dramatisk natur med ustyrlige mængder garrigue, et kludetæppe af vinmarker og et væld af potente rødvine. Languedoc har enestående byer som den livlige universitetsby Montpellier, den solstegte turistperle Nîmes med prægtige bygningsværker fra romertiden og fæstningsbyen Carcasonne med tårne, spir og ringmur fra Middelalderen. I baglandet, grænsende op til Massif Central, er det tyndt befolkede, bjergrige landskab med bevoksning af krat og buske hjemsted for nogle af Sydfrankrigs mest interessante terroirs. Vinavl leverer de fleste hestekræfter i Languedocs økonomiske motor takket være 223.000 ha vinmarker og 22.000 vingårde, der står for imponerende 5% af verdens årlige vinproduktion.
Klimaet er gunstigt for vinstokkene med milde vintre og solrige, varme somre med sparsom nedbør i druernes vækstsæson. Languedocs trofaste nordenvind – utrættelig, altid tør, kold om vinteren, varm om sommeren – blæser op til 250 dage om året, hvor den spreder skyerne og fjerner fugten fra drueklaserne efter regn. Fra Cévennerne mod øst til Montagne Noire bjergkæden mod vest, accellererer nordenvinden på sin vej til vinområderne gennem forskellige korridorer. Øst for floden Herault, der udspringer i Cevennerne og løber 147 km mod sydvest før den munder ud i Middelhavet syd for Montpellier, suser Mistralen ned gennem Rhônedalen fra nordøst.
Vest for Herault-floden fejer den kolde, tørre Tramontana (på tværs af bjergene) ned gennem korridoren mellem Pyrenæerne og Massif Central. De to vindsystemer har gavnlig effekt ved at ventilere vinløv og drueklaser og derved hæmme udvikling af råd og svamp i vindistrikterne mellem bjergene og Middelhavet. Den stabile, tørre nordenvind er en god hjælp for Languedocs økologiske vinbønder, der står for produktionen af en tredjedel af fransk økologisk vin.
Vinstokkene i Languedoc kan plante deres rødder i en broget mosaik af varierende jordbundstyper fra terrasser med småsten til sandjord, kalkholdig lerjord, forvitret granit, kalksten eller skifer. I mange vinmarker er jordbunden meget kalkholdig, hvilket er med til at holde på de sparsomme vandreserver. I nogle områder bærer jordbunden forsat præg af forgangne tiders vulkanske aktivitet, og på vores vandring hen over en udslukt vulkan var der udsigt til flere vulkantoppe i horisonten.
Kombinationerne af lokale jordbundstyper og mikroklima er, sammen med valget af druesorter, med til at give den enkelte Languedoc AOP appellation sit særpræg. Et eksempel er vinene ”Les Larmes Du Vulcan” (vulkanens tårer) fra ”La cave coopérative de Fontès”, hvis marker med forvitret, sort basalt, opstået ved størkning af vulkansk magma, ligger ved foden af Le Céressous 207 meter høje vulkantop. Den røde vins vulkanske tårer var specielt imponerende med sin duft og smag af violer, rød bærfrugt, krydderier og lakrids.
Flere af Languedocs appellationer har en høj forekomst af skifer i vinmarkerne. Det gælder fx Faugéres − en “Nature Schiste” (natur-skifer) appellation med 1.700 ha vinmarker i de maleriske dalstrøg mellem bjergene Espinouse og Caroux. Skifer er en meget finkornet, og oftest lagdelt, sedimentær bjergart, der dannes ved sammenpresning og hærdning under enormt tryk af mudder med op til 0,06 mm store partikler af ler samt fragmenter af kvarts, feldspat og glimmer.
Skifer er resistent mod påvirkning fra vejrlig og erosion og god til at holde på solens varme. Det er nyttigt ved dyrkning af sorter som Carignan, Mourvedre og Grenache, der trives bedst i et varmt, solrigt klima. Dertil kommer at de talrige brud og revner i laget af skifer er med til at holde på vandet og giver vinstokkens rødder mulighed for at søge flere meter i dybden efter de vandreserver, der er så afgørende i varme, tørre somre. Undervejs opsuger rødderne mange mineraler som er vigtige komponenter for væksten af sunde druer i almindelighed og for optimering af mostens syre i særdeleshed.
Den næringsfattige skifer i Faugéres vinmarker begrænser udbyttet af drueklaser per vinstok, hvilket spiller en stor rolle for kvaliteten af Faugéres Cru vine. Kun få vindistrikter har en så total dominans af en enkelt bjergart − 100 procent skifer − og det unikke skifer-terroir er en faktor, der kan udnyttes i vinenes markedsføring. Rødvinen ”Le Pélerin” fra Domaine Saint Martin d’Agel er lavet på druer fra sydvendte vinmarker bygget som terrasser med brudstykker af skifer. Vinstokkenes rødder er fæstet i aflejringer af forvitret skifer, og udbyttet er begrænset til 30-40 hl/ha. Vinens smag af blåbær og brombær krydret med duften af bjergets garrigue er ledsaget af en kølig ”skifer” mineralitet, der gør det oplagt at fremhæve ”terroir schiste” på etiketten.
Crus de Languedoc
Med en årlig produktion på omkring 1,8 milliarder flasker vin står Languedoc for hver tredje flaske vin der tappes på flaske i Frankrig. De røde vine dominerer produktionen med 76%, mens roséerne står for 14% og de hvide danner bagtroppen med 10%. I bunden af Languedocs vinklassifikation ligger ”Vin de France” (bordvin), der står for ca. 16% af al den vin der bliver fremstillet i Languedoc. Vin de France vinene stammer overvejende fra det store, flade sletteland mellem Narbonne og Montpellier. Omkring to tredjedele af regionens vinproduktion kommer fra næste niveau i klassifikationen, ”IGP (Indication Géographique Protegée)”, hvilket efterlader 38.000 ha vinmarker med ”AOC (Appellation d’Origine Contrôlée)” klassifikation, der står for de sidste 20% af Languedocs vinproduktion.
IPG (Indication Géographique Protegée)
”Pays d’Oc IGP”, der tidligere hed “Vin de Pays d’Oc”, er en IGP klassifikation for røde, hvide og rosé vine fra hele Languedoc-Roussillon regionen. IGP vine kommer fra vinmarker uden for AOP distrikter eller fra parceller i et område i en AOP appellation, der ikke opfylder betingelserne for en klassifikation som AOP. Pays d’Oc IGP dækker 115.000 ha vinmarker, hvor 200 kooperativer og 1200 vingårde producerer hovedparten af fransk vin med IGP status. IGP tillader et højere udbytte: 90 hl/ha hektar for røde og hvide vine og 100 hl/ha for rosé. Ud over den regionale ”Pays d’Oc IGP” findes der 23 lokale IGP klassifikationer, der fx kan have navn efter et departement (IGP Pays d’Hérault), en by (Cité de Carcassonne IGP), et kendt sted (IGP Coteaux du Pont du Gard), en flod (IGP Côtes de Thongue), et smukt bjergområde (IGP Cévennes), eller en person (IGP Vicomté d’Aumelas).
Mange IGP vine har etiketter med navn på den/de druesorter, vinen er lavet på – en trend fra den nye verdens vine, som er optaget i de nye IGP regler som et redskab til markedsføring af vine til verdensmarkedet. Her optræder kendte, mediterrane sorter som Grenache og Cinsault samt franske klassikere som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay blandt de i alt 63 forskellige sorter, der er tilladt i produktionen af IGP vine. Der eksperimenteres også med sygdomsresistente sorter som Cabernet Cortis – en hybrid af Cabernet Sauvignon og Solaris. Den kreativitet og lyst til at eksperimentere, som fraværet af AOP-klassifikationens snærende bånd giver lokale vinavlere, betyder at nogle af de bedste (og mest berømte) vine fra Languedoc har IGP klassifikation.
AOC = AOP
AOC er en fransk kvalitets-klassifikation fra 1930’erne med regler for produktion af vine med AOC status. ”AOC (Appellation d’Origine Contrôlée)” går hånd i hånd med ”AOP (Appellation d’Origine Protégée)”, som er en EU klassifikation der beskytter udvalgte landbrugsprodukter på europæisk niveau. I 2007 besluttede CIVL (Le Conseil Interprofesionnel des Vins du Languedoc) at ændre Languedocs appellations-system. ”Coteaux du Languedoc” blev til den regionale Languedoc AOC/AOP appellation, der udgør bunden i AOC pyramiden og står for 30% af produktionen af AOC vine. Det næste kvalitetsniveau, med det velklingende navn ”Grands Vins du Languedoc”, udgøres af 22 AOC distrikter, der står for 60% af AOC produktionen og har regler for udbytte (48-50 hl/ha), valg af druesorter og krav til lagring før salg.
Languedoc-pyramidens top udgøres af kategorien ”Grands Crus du Languedoc”. der omfatter seks AOC distrikter og står for 10% af den samlede AOC-produktionen. Blandt kriterierne for at opnå top-appellationen er begrænsning af udbyttet til 45 hl/ha for røde vine og 50 Hl/ha for de hvide; valg af bestemte druesorter; krav om flaskelagring (6 måneder for hvide, 12 måneder for røde vine) samt at mindst 70% af vinen skal sælges på flaske snarere end på bulk. Kravet om en gennemsnitlig mindstepris for distriktets vine betød fx at Faugères, der fik AOC status allerede i 1982, ikke kunne opnå Grand Cru status fordi vinene fra distriktets store kooperativ trak priserne ned, så gennemsnittet ikke nåede op over grænsen.
Baggrunden for de nye Cru-appellationer har været at fremhæve en særlig identitet og vinstil over for forbrugerne: vine med stedsans (lien au terroir) til forskel fra vine med relation til druesorter (lien au cepages). Som det vil fremgå af fortegnelsen over de forskellige AOC-kategorier nedenfor er det et system med betydelig kompleksitet; der er mange klassifikationer og distrikter at holde styr på. Dertil kommer spørgsmålet om hvorvidt forskelle i kvaliteten af vinene i de forskellige Cru-kategorier er stor nok til at blive erkendt (og anerkendt) af den typiske forbruger.
INAO (Institut National des Appellations d’Origine), der står for fransk vinlovgivning, har det afgørende ord i et bureaukratiske slutspil, og INAO har siden 2010 overvejet om forslaget om en ”Grand Cru” appellation fra CIVL skal gives officiel status. I den virkelige verden spiller den enkelte vinmagers talent og kunnen en afgørende rolle for kvaliteten af vinene fra et domæne, og der findes gode og mindre gode vinmagere i alle appellationer. CIVL arbejder fortsat med at anskueliggøre og udbrede kendskabet til hierarkiet og strukturen af AOC appellationerne i Languedocvinenes kvalitetspyramide.
Regional AOP
- Languedoc – danner bunden af pyramiden.
Subregionale AOPs inklusive ”Vin Mousseux” & ”Vin Doux Naturel” appellationer.
- Cabardès
- Clairette du Languedoc
- Corbières
- Corbières-Boutenac
- Faugères
- Fitou
- Languedoc
- La Clape
- Limoux
- Crémant de Limoux
- Malepère
- Minervois
- Minervois-La Livinière
- Muscat de Frontignan
- Muscat de Lunel
- Muscat de Mireval
- Muscat de Saint-Jean-de-Minervois
- Picpoul de Pinet
- Saint-Chinian
- Terrasses du Larzac
Grands Vins du Languedoc
Grands Vins du Languedoc omfatter en række AOP appellationer, der har gjort sig bemærket med et højere kvalitetsniveau og som har skærpede krav og regler for produktionen af vin. “Grand Vin du Languedoc”-klassifikationen er mere et redskab til kommunikation og markedsføring end en egentlig officiel klassifikation. Nogle producenter bruger udtrykket på deres etiketter, men der er ingen officielle regler eller standarder for brugen.
- Minervois
- Saint-Chinian
- Faugères
- Corbières
- Limoux
- Terrasses du Larzac
- La Clape
- Pic Saint-Loup
- Pézenas
- Malepère
Grand Crus du Languedoc
Grand Crus du Languedoc klassifikationen er endnu ikke godkendt af INAO (Institut National de l’Origine et de la Qualité) og figurerer derfor ikke officielt på Grand Cru vinenes etiketter. I nogle tilfælde er AOP appellationen tilføjet et branding-udtryk som fx “Cru du Languedoc” eller et ”prestige cuvée” navn som har relation til det enkelte vinhus.
- Minervois-La Livinière
- Terrasses du Larzac
- Corbières-Boutenac
- Saint-Chinian Berlou
- Saint-Chinian Roquebrun
- Pic Saint-Loup
Domaine Monplezy
Languedoc-appellationer i praksis
Domaine Monplezy, har været i familien Sutra de Germa Gils eje i fire generationer. Domænet er en del af NATURA 2000, hvis tiltag har styrket områdets biodiversitet med insekter, orme, snegle og edderkopper. Det er netop livretter for hærfuglen – der holder til i hulrum i vinmarkernes gamle stengærder – som er blevet domænets figurative emblem.
Domænet ligger på en bakketop, få kilometer nordøst for Pézenas, omgivet af 30 ha vinmarker og garrigue buskvegetation og krydderurter. Domænets vinmarker mod øst ligger i vindistriktet Côtes de Thongue, der er kendt for at lave vine, der har AOC kvalitet, men som har valgt at forblive under IGP klassifikationen for at kunne stå frit med hensyn til valg af druesorter med videre. Domaine Monplezy har derfor tre strenge på buen når det gælder Languedocs vin-hierarki: IPG Côtes de Thongue, AOC Languedoc og Pézenas Grand Vin de Languedoc.
Efter første del af serien om Languedoc, ”Languedoc-Roussillon ─ en historie om stor tørst og masseproduceret landvin” i Vinbladet, og herværenden anden del af serien, ”Languedoc − et gigantisk vindistrikt med et forjættende potentiale for kvalitet”, vil tredje og sidste del af Languedoc artikelserien komme til at handle om indtryk fra de vindistrikter, der blev nærmere belyst under ”Terroires & Millésimes” arrangementet, dels ved smagninger af et repræsentativt udvalg af de enkelte distrikters vine, dels ved masterclass sessioner og endelig ved besøg i nogle af distrikterne med vandring i vinmarkerne og vinsmagning med distriktets vinbønder ledsaget af lokale retter.
På indledningsbilledet udsigt til Saint-Chinians landskab med Massif Central i baggrunden og det hvide klippeplateau, der kaldes den “liggende kvinde” – på fransk “La femme allongée”. Foto: Hannah Milnes, @studio_bouchon
