I januar måned begyndte Kenneth Mukamal, professor i medicin ved Harvard Medical School, sammen med kolleger fra 16 forskningscentre verden over at rekruttere deltagere til et lodtrækningsstudie om den forebyggende virkning af en daglig genstand på risikoen for hjerte-karsygdom. Nyheden står at læse i søndagens udgave at New York Times: https://www.nytimes.com/2018/03/17/health/nih-alcohol-study-liquor-industry.html
Det er planen at nå op på 7.800 deltagere, som skal findes blandt 50+-årige mænd og kvinder med høj risiko for blodpropper i hjerte og hjerne. Ved lodtrækning vil halvdelen af deltagerne blive fordelt til en referencegruppe, der vil blive bedt om at afstå fra nydelse af øl og vin i det planlagte studieforløb på op til 10 år. Den anden halvdel bliver en del af interventionsgruppen, der vil blive bedt om at indtage en genstand (á 14 g alkohol) hver dag. Det er planen at forskerne skal kunne følge hver enkelt deltager i studiet over mindst seks år med hensyn til deres risiko for blodpropper i hjertet og hjernen, apopleksi, diabetes og død af hjerte-karsygdom. På forhånd vil personer med familiær disposition for afhængighed og visse kræftformer som fx brystkræft, patienter med leversygdom og psykisk sygdom og totalt afholdende personer blive udelukket fra studiet.
Forhistorien til det nye lodtrækningsstudie, der vil løbe op i over 100 mio. US dollars, er en lang række befolkningsundersøgelser, der har observeret en sammenhæng mellem et mådeholdent, regelmæssigt alkoholforbrug og nedsat risiko for hjerte-karsygdom. Problemet med den type observationsstudier er, at folk, der vælger at drikke med måde, samtidig kan have valgt andre former for sund livsstil som fx sunde kostvaner og mere motion. I den sidste ende er det vanskeligt at rense effekten af det mådeholdne alkoholforbrug for den potentielt gunstige effekt af andre livsstilsvalg. Men trækker man lod om afholdenhed/mådeholden, alkoholindtagelse mellem en stor gruppe mænd og kvinder, vil lodtrækningen sørge for en ligelig fordeling af alle øvrige faktorer, der kan påvirke sygdomsrisikoen, mellem de to grupper, og så vil resultaterne i den sidste ende afspejle den rene effekt af en daglig genstand.
Positive resultater fra den type lodtrækningsforsøg er et obligatorisk krav før godkendelse af nye typer medicin og nye former for kirurgisk behandling, men det har været særdeles småt med lodtrækningsforsøg til vurdering af effekten af valg af livsstil som fx kost, motion, nattesøvn, tobaksrygning etc. Forklaringen er, at den type studier er særdeles arbejdskrævende og meget kostbare. Det nye studie, the Moderate Alcohol and Cardiovascular Health Trial (MACH), ledes af meget erfarne forskere med Dr. Mukamal i spidsen, og det kontrolleres af the National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism (NIAAA), et af det amerikanske sundhedsministeriums 27 departementer, der har det overordnede ansvar for studieprotokollen. Studiet er delvist sponsoreret af den amerikanske alkoholindustri, bl.a. Heineken, via en fond med statutter, der skal sikre armslængdeprincippet mellem sponsorerne og forskerne. Sponsorstøtten har vakt kritik, men som det er tilfældet, når ny medicin skal underkastes kostbare forstudier før endelig godkendelse, er økonomiske bidrag fra industrien en nødvendighed for finansieringen. Til syvende og sidst er det op til studieprotokollen, kontrolmyndighederne og forskerne at sikre publicering af retvisende data og statistisk holdbare fund i anerkendte, videnskabelige tidsskrifter. Alt tyder på at MACH-studiet kommer til at sætte det endelige punktum for diskussionen af det mådeholdne alkoholforbrugs effekt på risikoen for hjerte-karsygdom, så der er grund til at krydse fingre for at alt kommer til at foregå efter bogen i enhver henseende.