Chefredaktør, doktor Peter Winding som i mere end 30 år har udgivet Vinbladet sammen med sin ungdomskæreste, siden ægteviede, Elsebeth Lohfert, Loffe kaldet, er ikke helt nem at danne sig et overblik over – dertil forholder han sig simpelthen for lidt i ro. Han voksede op i Assens som søn af også doktor Winding og en mor som spillede Chopin dvælende og langsomt som om hun prøvede at tøjle sin søn, efter hans eget udsagn – måske lykkedes det i virkeligheden? Som ung hed han Peter Kubik, gik med læderjakke og vidste alt om motorcykler, modeller, køreegenskaber og blev desuden udstyret med diverse systembetegnelser, ordblind og uegnet til gymnasiet – men her havde man ikke taget hans ukuelighed i betragtning. Via studenterkursus kom han videre til medicinstudiet, hvor han snart fandt en af sine rette hylder. Omtrent på den tid hvor man nåede frem til anatomien og dens endeløse udenadslære begyndte en anden interesse at vokse frem, samtidig var læderjakken blevet stjålet til en fest og havde efterladt plads til nye nørderier: Smagens anatomi var gået op for ham, han opdagede sit talent for at huske smage, en smag kunne længe leve videre i ham, især handlede det om vin. Et studenterjob i Bilka gjorde ham i stand til at grundlægge sin enestående vinsamling – den begyndte med 48 flasker St. Emilion Grand Cru fra 1975 til Loffe. Og da hun så forærede ham Hugh Johnsons vinbog, begyndte han parallelt med anatomistudiet at studere appellationer, vine, druer. Masser af udenadslære, to parallelle forløb. Som studerende rejste de to unge sammen ud i Europa i et ombygget folkevognsrugbrød, mens man i Danmark drak Okseblod og Pia Blanca, nåede blandt andet frem til Frankrig, hvor studenterbudgettet betød at aftensmåltidet skulle vælges mellem et beskedent besøg på en restaurant – eller en særlig flaske vin og lidt ost. Hver gang valgte de to det sidste og fandt en vinmark hvor de kunne sidde og nyde deres måltid. Lige siden er de sammen draget videre dybere ind i vinens verden. Peter Winding har holdt utallige smagninger og foredrag om vin, skrevet bøger og lavet film om vin, løbet maraton fra Bordeauxslot til Bordeauxslot, afholdt vinrejser, kulturelle efteruddannelsesrejser for læger, hundredvis af dannelsesrejser hvor lægen selv var både rejseleder, buschauffør og foredragsholder. Som den eneste i Danmark har Peter Winding deltaget i samtlige en primeur-smagninger i Bordeaux igennem de seneste 30 år. ’Kan du ikke slukke dit lys, i det mindste i den ene ende’, spurgte vennen, Ib Rehne – ikke fra Cairo – men fra Beaune hvor han havde sit hus, som Peter Winding siden overtog, og hvor en lille biflod så passende løber gennem hans vinkælder og sikrer perfekt temperatur og luftfugtighed.
Venner, menneskene, er vigtige, for doktor Winding det største af det hele, måske er det i virkeligheden ikke vinen selv det handler om, måske er vinen et bånd i mødet mellem mennesker, vinbonden i hans mark, vinbonden på hans slot. Hans generøsitet er uden grænser, ligesom hans talent for at skabe rum og muligheder for at mennesker samles om et bord, for at nyde tiden, glemme tiden … Når han da trækker en flaske vin op, er det også for at fortælle historierne om dem der lavede vinen, hvordan den blev til, naturen, vejret, jordbunden, og om de mennesker de selv er; vinen er ikke blot en flaske vin, men repræsenterer levende de mennesker der står bag.
En af Peter Windings mange andre interesser er gamle bygninger som hellere end at rives ned, skal bevares og sættes i stand. Foreløbig har han på den måde sikret en fredet gård fra 1777, en mølle fra 1766, et svensk træhus fra 1800-tallet som nu lever videre i Nårup på Fyn, samt to vandtårne.
En af landets mest erfarne vagtlæger, en travl og flittig mand. Men som læge samvittighedsfuld, tålmodig og indlevet nok til altid at se mennesket, det unikke, i sin konsultation. Også en travl læge kan rammes af melankoli, et livsvilkår, som man ikke skal lade sig fortvivle over, men snarere se som en redning fra stagnation og stilstand. Hvor det selvsagt er et lykkeligt fundament at have sin ungdomskæreste hengiven og tålmodig ved sin side.
Peter Winding er et usædvanligt menneske, sammensat som få. Lige så konservativ som anarkistisk, sværmerisk som nøgtern, frittænkende og uortodoks, lige så snobbet som jordbunden – glad for historien om da han som den yngste nogensinde blev optaget i det fornemme, franske vinbroderlaug, verdens mest berømte, Confrérie des Chevaliers du Tastevin, og ankom langhåret efter tidens mode i sit livs første smoking direkte fra campingpladsen, mens de øvrige gæster lod sig køre frem fra byens celebre hotel. Han elskede at tale med prins Henrik, ligesom han elskede at tale med Erling og Villy fra Brunshuse, de lokale fiskere som er uundværlige, når der skal fanges rejer til hans rejegilder.
