Julekalendere er ikke længere forbeholdt børn og barnlige sjæle, da voksenudgaverne af denne form for Julehygge er blevet voldsomt populært i de senere år. Ikke mindst, når der gemmer sig alkoholprocenter bag kalenderlågen, og det kan efterhånden dreje sig om både gin, rom, øl, snaps eller nogle af de mange andre berusende Julegodter. Udvalget af portvinskalendere er ganske pænt, og der er mange typer i forskellige prislag at vælge mellem. Basalt er der to versioner: Adventskalenderen med fire portvine – én til hver søndag i december – og så den klassiske med 24 låger, hvor man kan se frem til 24 prøvesmagninger af småflasker. Her kan man dagligt lade portvinen bringe Julefred og Julestemning i de mørke og fortravlede decemberdage.
Portvin i praksis
Der er mindst én ganske glimrende undskyldning for at forære sig selv en portvinskalender, som en slags optakts-julegave: De 24 småflasker er reelt et kursus i portvinens mange udtryk. Her kan man i praksis afprøve, hvad portvin har at byde på, så man kan blive klar over, hvilken – eller retter hvilke – typer der personligt tiltrækker mest.
Men lad os starte med et overblik over, hvilke typer portvine der findes. Opgaven er ikke svær, da portvin er en af verdens mest velregulerede vintyper, og da inddelingen er så solidt og logisk struktureret. Det portugisiske Portvinsinstitut skal godkende al vin, før den får lov at bære den officielle banderole, der garanterer indholdet. Instituttet foretager ikke blot en generel kvalitetsvurdering, men vinen skal også være autentisk for sin kategori. Kontrollen er ganske streng, så i praksis er det svært at købe en dårlig portvin, selv om nogle selvfølgelig er mere spændende end andre.
De tre kategorier
Der er tre læste, som en portvinsproducent kan forme sin portvin over, nemlig Tawny, Ruby og Hvid Port, hvor det er vinens farve, der står fadder til navnet. Disse tre kategorier er så underinddelt afhængig af smag og kvalitetsniveau. En sikker vejviser til de bedre kvaliteter finder man på etiketten: Bærer flasken et årstal, er vi uanset type oppe i de højere luftlag, hvad prisen desværre normalt også er.
Langt de fleste portvine er blandingsvine, hvor man har brugt forskellige årgange for at opnå en harmonisk vin i den ønskede stil. Men en årstalsangivelse betyder, at alle druer kommer fra dette ene høstår. Det er en kvalitet i sig selv, da single-vintage vine normalt kun fremstilles, når vinen kan tåle at stå alene, da den ikke har behov for at blive justeret i blendet via andre årgange.
Tawny – de oversete velsignelser
Selve ordet tawny er en farveangivelse, der nærmest kan oversættes ved gul-orange, hvor vinene i denne gruppe adskiller sig ved deres lyse ravgule farve. Denne kulør er vidt forskelligt fra de mørkerøde Ruby-typer, der i det ydre mest ligner en tæt rødvin. Årsagen til Tawny-farven – og samtidig vintypens venlige og særlige karakter – skal søges i dens lange ophold på egefade. Det giver en kraftig ilteksponering, der med tiden nedbryder farvestofferne og afrunder smagen og tilfører ekstra krydderi.
Tawnies inddeles i tre forskellige kategorier: Standard Tawny, Colheita og Tawny med aldersangivelse. Den basale vin kaldes blot Tawny, og er uden nogen aldersindikator. Det er her de billige sællerter af behersket kvalitet normalt findes. Næste step er en etiket, hvor høståret er angivet i form af årstallet. Denne type kaldes for Colheita, og de kan på grund af deres høje startkvalitet og deres lange ophold på egetræ blive alvorligt gamle.
Dette lagringspotentiale er afspejlet i den tredje type: Tawny med aldersangivelse – eksempelvis ”10 Years Tawny”. Der er i alle tilfælde tale om et sammenstik af vine fra forskellige årgange, hvor helhedsindtrykket skal give en autentisk oplevelse af, at vinen er 10 år gammel. 10 Years kategorien kan rumme nogle af de bedste tilbud, når det gælder pris kontra kvalitet. Efterfølgende kan man bevæge sig ganske langt bag ud i tiden ved at vælge kostbarheder som 20 Years, 30 Years eller endda 40 Years.
Adventskalender fra portvinshuset Maynards
“Over 60 Years of Tawny Port” reklameres der med uden på æsken, og det er ikke det rene spin. Der er tale om en ren tawny-kalender med fire søndagsflasker af fire forskellige typer – alle fra firmaet Maynards. Det drejer sig om standard Tawny, 10 Years Tawny, 20 Years Tawny og til sidst 30 Years Tawny. Alle flasker er på 20 centiliter, så der er nok til to, hvis den ene ikke drikker for meget. Tilsammen giver det 80 centiliter portvin, og prisen er på 300 kroner. En fair pris, den solide kvalitet og vinenes høje alder taget i betragtning. Eksempelvis er normalprisen for en flaske 20 Years Port i omegnen af netop 300 kroner.
Kalenderens vigtigste kvalitet er, at den autentisk demonstrerer, hvordan Tawnies udvikles og ofte forbedres, når de fadlagres i mange år. Ikke mindst er der et klart spring fra basisvinen og frem til 10 års udgaven, hvor 10 års udgaven udmærker sig ved imponerende styrke og et markant 10-års præg, hvad man desværre ikke altid finder i alle 10-års portvine på det danske marked. Min favorit var 20 års Tawny, hvor meget af saften og kraften er aftaget med aldringen, men er erstattet af betydelig detaljerigdom, kultiveret finesse og nydelig harmoni. Den 30 års port er også en glimrende og repræsentativ vin for sin kategori, men her kan man spore begyndende tendensen til nobel afblomstring.
Tilsammen giver det Maynards adventskalender 5 stjerner på 6-stjerne skalaen. Bemærk den solide og smagfulde æske, der ikke er spor Julepræget, hvad der gør kalenderen til en oplagt gave – både før og efter Jul og også senere.
Ruby, LBV og Vintage
En analog til den basale tawny, finder vi i den anden hovedkategori, nemlig Ruby, der er dybrøde vinøse vine. Startniveauet hedder blot Ruby, der typisk rummer de billigste portvine. Der er tale om blandingsvine fra flere årgange, og de er overvejende lagret på stål- eller cementanke. Egeeksponeringen er minimal eller helt udeladt, hvad der giver friskhed og frugtighed. Der bruges tit hæmningsløst anprisninger på etiketten med værdiladede, men luftige ord som eksempelvis ”Reserve” eller ”Special Cuvée”. Det er dog sjældent, at disse lovprisninger skal tillægges den store betydningen, hvorimod prisen er en ganske rimelig vejleder.
Næste – og ganske betydelige – trin op ad kvalitetsstigen er Late Bottled Vintage, der ofte blot kaldes for LBV. Der er tale om en vintagetype, der har lagret længere på fad – deraf navnet – end den fornemme Vintage-storebror. Begge typer bærer konsekvent deres høst-årstal, og begge er gode til at afspejle årgangens særlige karakter. LBV er efter min mening den Ruby-kategori, der oftest giver mest valuta for pengene, da det kan være svært at smage forskel på en god LBV og mindre ambitiøs, men uvægerligt mere kostbar ægte Vintage Port.
Flere punkter adskiller dog LBV fra Vintage Port. For det første lagrer LBV længere på fad – nemlig fra fire til seks år, så vinen er mere udviklet, når den tappes på flaske. Flosklen er, at LBV ikke udvikler sig ved flaskelagring efter aftapningen i modsætning til Vintage Port. Det er dog en sandhed med betydelige modifikationer, da LBV sagtens kan vokse til det bedre hjemme i kælderen, men sjældent i samme grad som den fuldblods Vintage. LBV filtreres normalt grundigt, så vinen er uden særligt meget bundfald, selv om trenden er mod flere ufiltrerede LBV’er. De ufiltrerede vine er normalt af højere kvalitet og har bedre udviklingsmuligheder – netop på grund af bundfaldet. LBV er en portvinstype, der kan drikkes så snart den sættes til salg. En åbnet flaske LBV holder sig typisk en god uges tid i køleskabet, hvis man da ellers kan lade den være i fred.
Late Bottled Vintage Port fremstilles på mange punkter som en Vintage Port, og begge typer kommer ofte fra de samme marker, men det er Vintage, der har patent på de bedste druer fra de bedste parceller. LBV forekommer langt hyppigere i de små årgange, hvor der næsten ikke findes Vintage Port. Årsagen er, at de bedste portvinshuse er meget selektive med kvaliteten af deres Vintage Port, så i de mere problematiske årgange bruger man Vintage vinens druer til LBV, hvad der kan give exceptionel LBV-kvalitet til lav pris. Yderligere er det i den sidste ende Portvinsinstituttet, der ud fra en række skrappe krav skal godkende, at en producent får lov at kalde sin portvin for vintage.
Man kan dog sagtens finde LBV i selv de største år, men så er det overvejende sandsynligt, at de bedste druer er blevet snuppet til brug i den kostbare Vintage, så kun de sekundære indgår i producentens LBV. Late Bottled er og bliver lillebror i dette spil – omend en begavet og sympatisk og delikat og betalelig én af slagsen.
Toppen af poppen
Det er den korte fadlagring kombineret med den lange flaskelagring på mindst fem år og ofte længere, der gør Vintage Port så unik. Druekvaliteten er selvfølgelig kritisk, så portvinshusene deklarer kun en Vintage i de absolut bedste år – måske tre pr 10 år. Druesorterne er dog de samme, som i alle andre portvine, og uafhængig af portvinstypen bruges der et utal af særlige portugisiske sorter, hvor op imod 100 forskellige er tilladte efter lovgivningen. I praksis er det dog kun fem, der tegner billedet, når det er topkvaliteten, der er i spil: Tinta Barroca, Tinta Cão, Tinta Roriz, Touriga Francesa, og Touriga Nacional. Kraftfulde druer, der evner at levere den højest tænkelige mostkvalitet under de ofte smeltende hede forhold på de terrasseopbyggede bjergskråninger i Dourodalen.
Vintagetyperne er kendetegnet ved mindre egetræspræg, da de lagres kortere tid på fad, men længere på flaske. De har derfor mere fokus på frisk frugt og rummer masser af vinøsitet plus en markant garvesyre, hvad der gør den lange udviklingsperiode mulig. Alt i alt er det en stil, der sagtens kunne minde om overordentlig kraftig rødvin, hvis det ikke lige var for alkoholen, hvor vi konsekvent rammer de 20 procent. At helt ung Vintage Port smager forrygende til kraftig stegemad og grillretter er dog ingen hemmelighed, og det faktum har aflivet adskillige flasker Vintage i deres pureste ungdom.
Alderens velsignelse
Vintage Ports smukkeste karaktertræk er ellers dens evne til at lagre og udvikle sig over adskillige år. De bedste kvaliteter fra de bedste år er stort set udødelige, og eksempelvis er årgang 1955 stadig en udsøgt fornøjelse, hvis man skulle være så heldig at komme i nærkontakt med denne exceptionelle årgang. Men aldersflosklen er, at man skal vente mindst ti år, før man åbner sin Vintage Port. Ved de mere normale kvaliteter kan man dog uden behov for tilgivelse sagtens overtræde denne kriminelle lavalder og nyde de helt unge Lolita-portvine.
Et andet kendetegn ved den ægte og vellagrede Vintage er, at den kræver dekantering for at fjerne det bundfald, der med tiden opstår fra sammensmeltningen af farvestoffer og tanniner. Overholder man ikke dette dekanteringspåbud, er der næsten garanti for, at de sidste glas i flasken vil være ubehageligt plumrede. Bundfaldet kan med fordel filtreres gennem et kaffefilter, da selv de sidste dråber smager glimrende. Endelig skal man vide, at ældre Vintage Port holder sig rigtig dårligt efter optrækning – ikke mindst hvis vinen er over 10 år gammel. Tit er 24 timer maksimum, hvis man ikke skal ærgre sig over et afblomstret glas portvin.
Den hvide underklasse plus en pink tilløber
Hvid portvin er forholdsvis ualmindelig her til lands. I Portugal er White Port derimod en vidt udbredt værdsat aperitif, der ofte tilsættes is og tonic eller orangeade, hvad der læsker gevaldigt, hvis varmen når op på Dourodals-højder. Prøv selv denne ”cocktail” som tørstslukker på de hedeste danske sommerdage.
Der bruges grønne druesorter til at fremstille basis-hvidvinen, mens resten af produktionsprocessen i store træk er mage til vanlig rød portvin. Generelt er kvalitetsniveauet behersket på det hvide område, men enkelte mere ambitiøse producenter fremstiller White Port med årstal og med betydelige lagringsmuligheder. Hvid portvin findes i både søde og tørre udgaver og i utallige stilarter, der varierer med portvinshuset. Den serveres bedst køleskabskold.
På det senere har portugiserne forsøgt at løfte kvalitetsniveauet ved at indføre den nye betegnelse ”White Reserve”, hvor vinen skal have et klart alderspræg – nogenlunde hvad der svarer til seks års lagring på fad. Rigtigt gamle White Ports bliver typisk ravfarvede, og de kan være spændende bekendtskaber, som går deres helt egne særegne veje og tilføjer nye dimensioner til portvinsuniverset.
Hvid Port indgår tit Julekalenderne, da de som regel er prisbillige og samtidig er ukendte og dermed interessante. Det samme gælder den nytilkomne skifting i portvinsfamilien, nemlig Pink Port. Denne rosétype er typisk en enkel og ukompliceret og sødmefuld og umiddelbart velsmagende aperitif, der måske ikke helt evner at efterligne en fuldblods portvin. Mit gæt er, at Pink Port mere er er et barn af marketingsafdelingen mere end vinmageren. Måske fænomenet bunder i ønsket om at kunne levere mere portvin til cafésegmentet? Men smag og døm selv. Der er mulighed for det i den anmeldte portvinskalender
Real Compania Velha – Julekalender med 24 låger
Her har vi de klassiske 24 paplåger, og bag hver låge gemmer der sig en 5 centiliter portvinsflaske med skruelåg. Med de 24 flasker kommer man grundigt rundt i portvinens verden, men både kvalitet og sortiment er ikke optimalt, hvis ambitionen var at give det fulde billede af portvinens spændvidde.
Denne kalender vil først og fremmest appellere til Tawny-entusiasten, da der er et rigtig pænt udvalg af Tawnies med alder op til 30 år og også en enkelt ægte Colheita-vin med. Vinene fra 20 og 30 års gruppen er klart de bedste, og de leverer en udmærket kvalitet. Men på Ruby-siden er udvalget mere end tyndt, da der bortset fra to i øvrigt ens LBV-vine udelukkende præsenteres den basale Ruby-kvalitet. Det ville have klædt kalenderen at have langt flere LBV-vine bag lågerne. Selve Vintage-typen er desværre udelukket på grund af portugisiske restriktioner for størrelsen af flaskerne for Vintage Port.
Til gengæld tager kalenderen revanche, når det gælder White Port, hvor der er hele fem hvidvine at vælge imellem, og der bliver også plads til to roséer. Fælles for begge kategorier er, at vinene er rigeligt ens – ja flere er det direkte umulige at skelne fra hinanden – på trods af forskellige etiketter.
De fem centiliter i 24 flasker løber til sammen op i 120 centiliter portvin, hvad der svarer til godt halvanden standardflaske. Det gør prisen på 600 kroner vældigt høj, så denne kalender høster kun lige netop sine tre stjerner, og den frelses udelukkende fra en værre skæbne af de ældre Tawny-vine, som er et klart positivt islæt i udvalget.
Maynards Advents-kalender med fire flasker Tawny
“Over 60 years of Tawny Port”
Fire flasker totalt:
Maynards Tawny – 20 cl.
Maynards 10 Years Tawny – 20 cl.
Maynards 20 Years Tawny – 20 cl.
Maynards 30 Years Tawny – 20 cl.Forhandler: Rema1000 – Pris: 299 kr.
Real Compania Velha – Julekalender med 24 låger
24 flasker á 5 cl.
Kalenderens flasker er fordelt på følgende typer:
4 standard Tawny, 3 Ten Years, 2 Twenty Years, 1 Thirty
1 Colheita
4 standard ruby
2 LBV 2017
5 White Ports
2 Rosé PortForhandler: Supervin.dk – Pris: 600 kroner
