John er på den ene side lidt af en legende – og på den anden side så ukendt, at de færreste kender ham. Det er det paradoks, som kendetegner den sjældne vin, som kommer fra under 2 ha vinmark i Oregon.
Den lever godt som lever skjult…..
Jeg har nydt det privilegie at besøge John Thomas for lidt over en håndfuld år siden. For han modtager normalt ikke besøg. Samme dag var jeg på vingårdsbesøg hos nogle af pionererne blandt vindyrkere i Oregon, nemlig Eyrie. Der modtager man gerne besøg og de var da også meget venlige og gæstfrie. Men da jeg sagde, at jeg senere på dagen skulle besøge John Thomas var de på samme tid skeptiske og benovede. For de vidste naturligvis godt, at John Thomas ikke modtager besøgende. Det endte dog med, at deres salgsdirektør kørte med ud til Thomas, for han havde heller aldrig besøgt ejendommen. Det var nok også meget godt, for vi havde næppe fundet det øde beliggende lille jordstykke, hvis ikke vi havde haft en lokal med i bilen.
John Thomas har næsten altid en stor bredskygget hat på, og det havde han også den dag. Hans lille lagringskælder er gravet ind i bakken – og man kunne ikke frigøre sig en association til Hobbitten, som gik rundt i ”The Shire” og dyrkede sin afgrøder i lønlig harmoni med naturen. På et tidspunkt var en ugleunge faldet ned og havde svært ved at klare sig. John Thomas tog ungen ind i sit hus og fodrede den indtil den kunne klare sig, hvorefter den blev sat ud i naturen igen. Thomas laver reelt alt markarbejde på helt egen hånd og det er kun ved høsten at han får lidt assistance. Da marken er så lille, kan høsten ofte klares på en enkelt dag – det er vist sket, at den blev overstået på 6 timer! Det betyder i hvert fald, at man ikke skal strække sig over en længere periode med risiko for dårligt vejr.
John Thomas bekender sig ikke til dogmatiske tilgange som fx biodynamik eller økologi, men laver grundige noter om hver årgang og forsøger at fortsætte de tiltag, som har virket. Første årgang var 1992 og de første stokke er plantet i 1984. På et tidspunkt blev de angrebet af phylloxera og måtte genplantes – selvfølgelig noget af et arbejde, når alt skal laves af samme mand.
John Thomas er uddannet geolog, og som hovedparten af amerikanske geologer havnede han i olieindustrien, i Alaska. Der var lange arbejdsuger og som led i en beskeden adspredelse lavede man en lille vinklub, hvor man regelmæssigt forsøgte at skaffe gode vine, som blev smagt op mod hinanden. Herved startede Thomas’ interesse og han besluttede sig for at købe sin mark med en lidt anden sammensætning i undergrunden end den gængse i Oregon.
John Thomas’ vin eksporteres ikke – og så dog, for Kenneth Korsbæk er den eneste, som har fået Thomas overtalt til at eksportere til Danmark. John Thomas fortalte, at den tidligere militærmand havde slået lejr lige overfor John Thomas’ bolig og tilsyneladende ville blive der, indtil der var kontakt. Jeg skal ikke kunne sige, hvor mange dage det blev, men det skete ikke umiddelbart. Den dedikation kunne han ikke stå for, og i vel godt 10 år har Kenneth kunnet hjemtage denne vin. Ellers sælges den over mailing lister og så er der ganske få specialforretninger i Oregon, som sælger hans vin. Men det er ikke hverdagskost. Produktionen er på 400-450 kasser à 12 fl. + 50 kasser magnum – det er langt under fx Screaming Eagle, som velsagtens er USA’s dyreste vin.
Oregon er en stor succes som en ret ung vinregion. Og efterhånden kommer der flere og flere vinhuse til, som tilbyder smagning, har restauranter og repræsenterer en vinturisme, som endnu ikke nærmer det cirkus, der er i Napa. Men John Thomas er bestemt ikke en del af den udadvendthed og har aldrig deltaget i en fælles smagning på egen hånd og gør meget lidt for at promovere sine vine.
Netop fordi vinen er så sjælden, bliver den sjældent anmeldt eller bedømt – og derfor er der ikke mange, som kender den. Det er også tydeligt i de faktisk ganske mange vurderinger på Cellar Tracker af de enkelte årgange, at det er de samme brugere, som går igen. Velsagtens nogle af dem, som står på mailing listen. Ratings er gode, rigtig gode, men der har været et par årgange, hvor der har været lidt for mange vine med prop. Det må selvfølgelig ikke ske for ofte, men John Thomas kan ikke beskyldes for at spare på proppen, for de er nogle af de længste og flotteste propper, jeg har set.
Kun pinot noir
Pinot noir er den drue, som har bragt Oregon på verdenskortet. Både når man analyserer en række forhold som både undergrund og klima og når man smager vinene, kan man trække tråde til pinot’ens moderområde, Bourgogne. Vel så, der er en lidt mere pågående frugtighed – men slet ikke som visse andre oversøiske pinot noir-vine. Og de lagrer smukt – og med tiden bliver de ofte mere og mere burgundiske. Det er heller ikke tilfældigt, at flere store bourgogne-huse har investeret stort i Oregon, hvor hektar-prisen mildt sagt ikke er som i Bourgogne. Og så kan vi, der godt kan lide pinot noir, glæde os over, at vi kan få strålende vine til meget lavere priser end de opskruede fra Bourgogne.
John Thomas laver kun pinot noir. Han havde nogle få rækker med nebbiolo, men de er revet op og beplantet med pinot. Og han laver kun én vin, slet og ret. Man kunne få lidt associationer til Bartolo Mascarello i Barolo, som forsager opdelingen i enkeltmarker og mindre stykker af en given mark.
Produktionen er ikke certificeret i nogen retning, men i realiteten er det økologisk produktion. Der bliver lagt mange timer i marken gennem året. Vinen lagrer omkring 2 år på franske fade, hvor en mindre del er nye – selvsagt for at fadet ikke skal dominere. Alt ligger i den lille udgravede kælder, som den dag jeg besøgte ham, var en kende rodet. Men det skal man ikke lade sig vildlede af – for resultatet er alt andet end rodet.
Vinen
I den snart kommende årgang, 2023, er der stadig mærkbart fadpræg – men på en afdæmpet vis. Den har den vanlige ultrarene, kølige fugt, som stadig er i den diskret mørke, kirsebærtonede stil. Det bliver mere blidt, lyst, luftigt og elegant med alder. Saftig, frisk, syrerig, med meget bløde og knap synlige tanniner. Virkelig en lækker mundfuld. Svær at holde sig fra nu – men gem den! Efter 10-15 år vil den bare være endnu bedre. Det er ikke en gratis vin til sine 1.400 kr. – men jeg vil mene, at en bourgogne på samme niveau ville koste det dobbelte. Thomas har lidt mere åbenlys frugt end tilsvarende kvalitet bourgogne – men samme finesse og ”purity”. Bravo!
Jeg ville teste, hvordan vinen lagrer, og åbnede en 2016 fra egen kælder – det var samme rene, smukke udtryk, men med større luftighed, elegance, lidt lysere frugt (dog stadig kirsch) og fuldstændig intakt friskhed, syre og frugt. Fadet er nu helt integreret i vinen og mærkes knap nok. Man fik næsten tårer i øjnene! Det er den ældste Thomas-vin, jeg har smagt og jeg vil mene, at 10-15 år er en god alder at drikke disse vine.
Grundet den lille produktion er det selvsagt ikke en vin, man finder hver dag, men nogle af de bedst assorterede restauranter i Danmark har vinen. Jeg har nydt den – kan ikke huske årgangen, men mener den var 4-5 år gammel – på Alchemist, som jo ikke har det mindste vinkort i byen. Men også Geranium og Kong Hans har vinen, endda i årgange med alder. Det er ikke store mængder, der kommer til Danmark, men vi skal da være glade for, at vi er nogle af de få i verden, som overhovedet kan købe denne vin – hvis ikke man er på mailing listen. Lige nu er det forsalg for 2023, og vinen kommer hjem primo 2026.
Det er næsten et lille eventyr med denne mikroproduktion i The Shire……
Importør: KK Wines