Beaujolais er i forrygende fremgang, og det er ikke blot en afsmitningseffekt af det centrale Bourgognes evigt voksende popularitet. Men meget er ved at ændre sig til det bedre i Beaujolais, der frembringer stadigt flere storslåede vine, der – selv om de rent stilistisk er skåret over Pinot Noir-læsten – viser, hvor storslået og unik en drue Gamay kan være. Potentialet for exceptionel vinkvalitet i Beaujolais har altid været der, men det er kun alt for sjældent blevet udnyttet efter fortjeneste. Men nu er der nye og bedre tider på vej, og det er Domaine Jean-Marc Burgaud det bedst tænkelige eksempel på.
Prygelknaben Gamay
Beaujolais har altid været lillebror i forhold til den glamourøse storebror i Côte d’Or og omegn, og ofte har det også været fuldt berettiget ud fra kvalitetsforskellene. Meget af forklaringen er mere historisk end geologisk og klimatisk betinget, da Beaujolais gennem tiden mest har gjort sig i prisbillige letdrikkelige tørstslukkere til det franske marked. Al hypen omkring Beaujolais Nouveau gjorde kun ondt værre, og selv om det gav en kortsigtet økonomisk gevinst, var det i den sidste ende en kostbar fadæse, der ramponerede distriktets kvalitets-image næsten uopretteligt.
Det kræver betydelige investeringer at lave enestående vin, og den nødvendige kapital er først for nylig begyndt at lægge vejen forbi Beaujolais, hvor mere fremsynede investorer omsider har indset de uudnyttede muligheder her. Jordbunden er der, og klimaet er der, men hvad med druerne? Hvor det klassiske Bourgogne nyder godt af den evigt funklende Pinot Noir stjerne, så har Beaujolais været henvist til at arbejde med den langt mere ydmyge Gamay-drue.
Gamay har den belastende egenskab, at den kun alt for let yder enorme udbytter, hvorfor slutresultatet automatisk bliver en tyndbenet affære. Koncentration og aromatisk rigdom lider skibbrud under denne fortynding, men ikke desto mindre kan druen frembringe totalt fantastiske vine, der sagtens kan spille lige op med Bourgogne på højeste niveau.
Eksempelvis var en af de bedste Bourgogner, jeg nogen sinde har smagt, en ren Gamay-vin, der var dyrket i det centrale Côte d’Or af det nu hedengangne kult-domaine van Berg. Bernard van Berg forstod som ingen anden at få det optimale ud af Gamay, og hans metode var at udsøge sig ældgamle vinstokke. Helst nogen, som var på gravens rand, og derfor ydede forsvindende lave udbytter og kun bar bittesmå druer. Og netop ultralave udbytter og gamle vinstokke er nøglen til at frembringe Beaujolais-vine, der ikke lader nordligere berømtheder som Chambolle-Musigny og Volnay noget efter i vinkvalitet.
Respekt for alderdommen
Et lavt udbytte kan også opnås med kraftig beskæring, men slutresultatet i flasken er ikke mage til det, som stammer fra ældgamle vinplanter. Druer fra gamle vinstokke – ”Vieilles Vignes” – adskiller sig på flere punkter fra teenage-druer: Når vinplanter bliver alvorligt gammel – måske over 50 år – bliver de enkelte bær færre og mindre. Derfor bliver der flere aroma- og sukkerstoffer til hver enkelt drue.
Men vigtigere er, at andelen af skind og kerner er langt større end i de unge druer, og mængden af frugtkød aftager. Frugtkødet giver sukkeret, mens skind og kerner giver garvesyre og aromastoffer. Mosten får derfor en større andel af tannin og også mulighed for flere og mere komplekse aromaer gennem øget ekstrakt. Yderligere er tanninen subjektivt af en blødere karakter, da vinstokkens ganske få druer fremmer en fuldstændig fysiologisk modning. Rent smagsmæssige oplever man en vin med større koncentration og med en ganske særlig og ofte genkendelig tæthed i frugten.
Effekten er kraftigere, jo ældre vinstokkene bliver. Af og til kan man støde på vine fra 100 år gamle stokke, og de skuffer kun sjældent. Men man skal være opmærksom på, at ”Vieilles Vignes” (VV) ikke er nogen beskyttet term. Der er ingen krav til, hvor gamle stokkene skal være, før avleren må skrive de magiske ord på etiketten. Det er ingen hemmelighed, at mere samvittighedsløse avlere har meget lave aldersgrænser for at erklære en vin som Vieilles Vignes. En fornuftig grænse ville måske være på omkring de 40 år, før pensionisttilværelsen eller det, der er værre, truer vinstokken. Men grænsen vil selvfølgelig variere med distriktets klima og de aktuelle druesorter.
I USA kom der trods alt én god ting ud af det ulykkelige spiritusforbud i perioden fra 1920 til 1933, hvor de syndefulde vinstokke blev rykket op med rode. Ganske mange vingårde fik dog dispensation til fortsat at dyrke Zinfandel, da den sødmefulde sort var en glimrende spise-og marmeladedrue. Følgelig fik vinstokkene lov at overleve mange steder, så Californien har i dag en sand skatkiste af ældgamle Zinfandel-stokke, hvis vinkvalitet ligger tårnhøjt over det saftevand, som supermarkederne i dag råsælger som Zinfandel-vin.
Morgons prestige
En af Beaujolais stærkeste sider er områdets såkaldte Cru-system. Egentlig er der ikke tale om en vaskeægte Cru-inddeling, men mere om en udnævnelse af visse kommuner til at være de bedste. Markerne er så gode, at området må markedsføre vinene blot med kommuneavnet på etiketten – lidt som vi kender det fra Rhône. Heldigvis har vinmyndighederne holdt deres moralske og faglige sti ren, så de ti Cru-kommuner er alle noget særligt.
Hvilken kommune er så den bedste? Den diskussion får nok aldrig ende, da hver Beaujolais-entusiast har sine favoritter og sine egne kvalitetskriterier. Nogle få kommunenavne er dog mere salgbare end andre – ofte hjulpet godt på vej af et sexet navn som St. Amour eller Fleurie. Men på tværs af alle trosretninger er der bred enighed om, at Morgon hører til blandt eliten.
Ikke blot leverer Morgon kraft, saftighed og lagringspotentiale, men også i de bedste tilfælde karakterfulde vine med en frelsende kontant tanninstruktur. Yderligere er vine fra Morgon ofte de Beaujolaisvine, der i deres frugtelegance og aromarigdom kommer tættest på Pinot Noir i deres udtryk. Morgon er med sine cirka 1.100 hektar af begrænset størrelse, hvad der er et areal nogenlunde mage til Morey St. Denis’. Alligevel findes der i Morgon ganske mange spændende enkeltmarker og endda ét delområde, som anses for det absolut bedste – nemlig Côte du Py.
Domaine Jean-Marc Burgaud
Der er rigtigt mange gode grunde til, at Domaine Jean-Marc Burgaud har potentialet til at levere Morgon i særklasse. Vinmarkerne ligger i kommunens bedste afsnit, og man har pæne arealer i selveste Côte de Py. Yderligere ejer man flere marker af så høj kvalitet, at de kan frembringe seriøse enkeltmarksvine.
Det, der for alvor skiller vinene fra Domaine Jean-Marc Burgaud, er vinstokkenes alder, da Burgaud er den lykkelige indehaver af bemærkelsesværdigt store arealer med ægte gamle vinstokke. Eksempelvis er enkeltmarken Grand Cras’ vinstokke i gennemsnit 65 år, og det er sjældent, at der bruges druer fra stokke yngre end 50 år. Vinene er derfor ikke blot koncentrerede og gennemført rige, men de er samtidigt velafbalancerede – både hvad angår tannin og frugtsyre.
Domainet bruger ganske lang og distriktsklassisk kulsyre-maceration, og det fremhæver det tætte præg, som alle deres vine har. Lykkeligvis forhindrer dette ikke, at vinene er gennemført mineralske. Burgaud har en klar og personlig husstil, hvor frugten er bemærkelsesdig mørk i sit udtryk, hvor de fleste andre producenter mere satser på præg af røde bær. Burgaud har i de senere år holdt igen på brugen af nyt egetræ, og træet skygger da heller ikke for frugten nogen steder. Hvis man skulle undre sig over, at en af prestigevinene bærer det engelskklingende navn ”Cuvée James”, så skyldes det en personlig svaghed for James Bond. Måske det ikke er noget tilfælde, at James er smagningens topscorer?
Generelt er der en glimrende sammenhæng mellem pris kvalitet, men Morgon Côte du Py er faktisk lidt af et røverkøb med en behersket pris på 135 kroner ved seks flasker. Årgang 2020 er særdeles vellykket på Domainet, så jeg kunne sagens forestille, at lagrene hurtigt slipper op. Konklusionen på det hele er, at Domaine Jean-Marc Burgaud beviser, hvorfor Morgon burde nævnes i samme åndedrag som Gevrey-Chambertin eller Vosne-Romanée.
SMAGNING
Morgon Grands Cras 2020 Domaine Jean-Marc Burgaud, AOC Morgon
Mørke bær med autentisk Gamay-karakter og masser af mineralitet. God dybde, pæn intensitet og dejlig renhed og friskhed. Detaljerig vin med power, betydelig koncentration og enorm længde. På trods af kraftfuldheden overlever Beaujolais-karakteren intakt. Karakterfuld, velstruktureret og ekstraktrig. Delikat sødmefuld og med fornem balance og masser af lagrings- og udviklingspotentiale. Charmerende og stilfuld. 13 pct.
92 | 120,00 v/6 fl Thewinecompany.dk
Morgon Les Charmes 2020 Domaine Jean-Marc Burgaud, AOC Morgon
Dybsort frugt med en del ristede toner solidt karamel-og kaffekrydderi. Betydelig intensitet og god detaljerigdom. Koncentreret vin med frisk, aromatisk smag og udmærket bærsødme. Flot intens tannin, vellykket syrebalance og imponerende personligt udtryk. 13 pct. 92 | 120,00 v/6 fl Thewinecompany.dk
Morgon Côte du Py 2020 Domaine Jean-Marc Burgaud, AOC Morgon
Intens, veludviklet næse med røg, mineraler, egetræ og sorte bær med rosintoner, der er en Amarone værdig. Diskret sødme og imponerende detaljerigdom. Bemærkelsesværdig kraftfuld og alligevel med solid mineralitet. Frisk, tæt og saftig smag med læssevis af velmodnet tannin. Enorm længde, fylde, præcision og med enestående saftighed, der frelser Beaujolais-præget. Bemærkelsesværdig koncentration, flot syrebalance med udsøgt sødmefuldhed. 13 pct. Best Buy. 94 | 135,00 v/6 fl Thewinecompany.dk
Morgon Cuvée James 2020 Côte du Py Domaine Jean-Marc Burgaud, AOC Morgon
Frisk, sprød og delikat og alligevel med Domainets karakteristiske mørke frugttype, der her kommer stilistisk tæt på Pinot Noir. Ikke blot en opvisning i kraftfuldhed, men med imponerende elegance, delikatesse og balance. Koncentreret vin med hidtil bedste frugtsyreprofil. Kompleks aromarigdom og elegant og præcis sødmefuldhed. Charmerende, lettilgængelig med kultiveret parfume. Gennemført personlig vin med fornem harmoni. Glat, velpoleret og med intense, ultrabløde tanniner. 13 pct. Særklasse.
95 | 235,00 v/3 fl Thewinecompany.dk
Morgon Cuvée Javernieres 2020 Côte du Py Domaine Jean-Marc Burgaud, AOC Morgon
Næse med nødder, kaffe, rosiner og chokolade tilsat friske bær med nydelig rosenduft. Fornem balance, udsøgt detaljerigdom og en næsten portvinsagtig styrke. Tæt, saftig og frisk smag med enestående koncentration og ultimativt fede og charmerende tanniner. Overdådig uden at være overdøvende. Likørstærk og alligevel med frelsende mineralitet. 13 pct. 94 | 235,00 v/3 fl Thewinecompany.dk
