Hvis du aldrig har hørt om vindistriktet Lison ─ til trods for dets fornemme DOCG appellation ─ kan det skyldes at Lison DOCG kun er hjemsted for 44 ha vinmarker, hvor man siden antikken har lavet vin i løvens skygge. Løven er den bevingede Markusløve, der gennem århundreder var symbolet for den venetianske republik ─ Republicca Serenissima ─ som gav Lison et stort hjemmemarked samt let adgang til eksport via søvejen. I 2011 sluttede Lison DOCG sig sammen med sine nabodistrikter ─ Lison-Pramaggiore DOC (174 ha), Venezia DOC (2,815 ha), Piave DOC (254 ha) og Malanotte del Piave DOCG (20 ha) ─ for at etablere ”Consorzio Vini Venezia”. Konsortiet står for regionens markedsføring og giver sammenslutningens 200 vingårde råd om dyrkning og vinificering af appellationernes 47 tilladte druesorter ─ heriblandt mindre kendte blå druer som Raboso og grønne druer som Manzoni Bianco og Sauvignonasse.
Flodslette mellem hav og bjerge
Vinmarkerne ved Venedig trodser det gængse billede af vinstokke der svajer i blæsten på en malerisk bjergskråning ─ den vidtstrakte flodslette mellem Adriaterhavet og foden af Dolomitterne er flad som en pandekage. Man kan også godt glemme fortællingen om vinstokken, der sender sine rødder i dybden for at finde jordbundens sparsomme lagre af vand og næring. Smeltevandet fra bjergene sørger for en stor vandreserve til de tørre sommermåneder, hvor de svulmende floder er reduceret til små bække i flodlejets grusbunker. Og den kalkholdige lerjord er både frugtbar og rig på mineraler. Det lyder mest som bølgende hvedemarker og store mejetærskere og ikke et landskab, hvor der produceres god vin ─ for slet ikke at tale om vine med DOCG appellation. Bogen ”Italiensk Vin” (udgivet af Politikens Forlag i 2003) omtaler da også ”den meget frugtbare jord der garanterer vindyrkerne konstant høje udbytter” med betydelig skepsis: Distriktets vine beskrives som ”ordinære”, og forfatterne konkluderer: ”De bedste er rene og pæne”. Til gengæld går deres trøstende ord rent ind hos danske vinkunder: ”Priserne er lave”.
Nye tider og friske vinde
Udsigt til vand har alle dage været et plus for vinstokke, og for flodsletten ved Venezia er der udsigt til et hav ─ Adriaterhavet ─ hvis friske vinde har frit spil hen over den flade slette. Det giver vinmarkerne et tempereret klima med termiske udsving i druernes vækstsæson, der øger mostens aromatiske kompleksitet. Bedst kendt for såvel sejlere som vinbønder er Bora: en kold, tør og ofte ret kraftig blæst fra nordøst, der fejer skyerne bort. Den kølige Levant bringer derimod skyer og ofte regn med sig fra øst, mens Tramontana, den kolde, kraftige vind fra nord, gør vinstokkenes vejrlig både koldt, tørt og skyfrit. Vindene er typisk mest fremherskende sidst på dagen og bidrager dermed til kølige nætter, der såvel fremmer som beskytter druemostens syre.
I løbet af de sidste 40 år er der sket en udvikling i vinbøndernes viden om kunsten at dyrke druer, hvor man især er blevet mere opmærksom på betydningen af det lokale ”terroir”. Mange vingårde anvender nu økologiske metoder i vinavlen, og et dybere kendskab til lokale forhold i vinmarken har givet stødet til ”zoning”, hvor man opdeler markerne i mindre “terroir-enheder” baseret på ensartede jordbunds-, klima- og topografiske karakteristika. Det hjælper med valget af velegnede druesorter, den rette pasning af stokkene og definitionen af appellationer ─ en viden og erfaring der især er kommet de unikke, lokale druesorter til gode. De nye ”boller på suppen” er blevet bemærket ude omkring. ”I modsætning til de fleste appellationer med kvalitetsvin, hvor bakker og bjergskråninger har stor betydning for de bedste vine, er Lison helt fladt. Desto mere bemærkelsesværdigt er det, at vinenes kvalitet er så høj”, konkluderer en amerikansk vinklumme. Det skal vi naturligvis høre mere om.
Lison DOCG – et topdistrikt med unik jordbund og egen druesort
I 1971 blev vindistriktet Lison DOC etableret på den venetianske slette med tilknytning til en speciel druesort, som vi vender tilbage til. I 2011 blev 44 ha med distriktets bedste marker fundet værdig til Italiens fineste klassifikation: Lison DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantita). Og som noget helt specielt for et så lille vindistrikt blev der endog etableret en ”Classico” zone omkring den romerske by Lison med appellationen Lison Classico DOCG. Forklaringen er den at Classico-zonen har en speciel type jordbund, ”caranto”, der består af et 30 til 70 cm tykt lag kompakt, okkerfarvet lerjord med hvide striber og knolde af kridt (kalcium karbonat), som er dækket af et tyndere lag af lerjord og aflejringer fra floden. Caranto-jord er rig på mineraler og kendt for at producere vine med høj mineralitet, elegance og friskhed. Caranto er desuden en relativt næringsfattig jord, hvilket resulterer i et lavere høstudbytte og en højere kvalitet og struktur af vinene, hvilket hører med til Classico-appellationens definition.
Lison DOCG blev skabt som en appellation for druesorten Friulano, som har en lidt krøllet historik. Druens originale navn er Sauvignonasse ─ en fransk druesort fra Gironde-regionen (hvor den ikke findes længere) som blev introduceret til Friuli i starten af det 19. århundrede. De italienske vinbønder kaldte druesorten ”Tokai Bianco” ─ et navn der var beregnet på at give køberne associationer til den berømte Tokaji fra Ungarn. Det var ikke et ukendt trick dengang ─ tænk for eksempel på det prangende navn ”Tokay d’Alsace” for druen Pinot Gris. Senere blev sorten kendt som Tocai Friulano, men da EU i 2007 bekræftede Ungarns eneret til navnet “Tocai” blev resultatet, at druen fremover blev omtalt under tre forskellige navne:
- ”Friulano” for vine produceret i DOC appellationer i Friuli-Venezia Giulia.
- ”Tai” for vine produceret i den østlige del af Veneto.
- ”Lison” for vine produceret i Lison DOCG distriktet, hvor reglen er at vinen mindst skal være lavet på 85% af denne druesort, men hvor 100% er det mest almindelige.
Zoom-smagning af to Lison Classico DOCG vine udvalgt af Consorzio Vini Venezia
La Braghina L’Eugenia ’63 Lison Classico DOCG 2024
Strågul med gyldne glimt. Indbydende duft af æbler, kamilleblomst og citrus med et strejf af vanilje. Rig smagspalet med aromatisk intensitet og toner af fersken, sommeræbler, grapefrugt og lidt bittermandel i afslutningen.
Ai Galli Lison Classico DOCG 2024
Lys strågul med grønt skær. Dejlig duft af jasmin, stikkelsbær, appelsinskal og lime. Slank og elegant med mundvandsdrivende syre, hvid stenfrugt, citrus og en læskende mineralitet. Madvin med udviklingspotentiale.
Ai Galli importeres af Vestergaard Wines
Piave DOC
Piave DOC appellationen blev etableret i 1971 som et 254 ha stort vindistrikt i Piaveflodens bækken fra Adriaterhavets kyst mod syd til Conegliano i nord. Piavefloden dannede en vigtig frontlinje under 1. VK, hvor vinen udgjorde et værdifuldt supplement til de italienske troppers kost.
“La Bellussera”-metoden til opbinding af vinstokkens skud følger de generelle principper for klatrende vinplanter, hvor målet er at skabe en stærk struktur (stammen) og fjerne overflødige skud for at sikre lys og luft til drueklaserne. Systemet blev udviklet i Tezze di Piave i det 19. århundrede, og det er stadig i brug mange steder. La Bellarussa-metoden med vinstokke i op til fire meters højde giver vinbønderne mulighed for at så afgrøder under taget af grene som f.eks. græs til høslet. I det fugtige flodbækken er det desuden en fordel at klaserne ventileres i nogle meters højde for at undgå meldug og andre svampesygdomme. Consorzio Vini Venezia hæger ihærdigt om det unikke Bellarussa-systemt som en unik venetiansk metode til vinavl.
Der produceres både røde og hvide vine i Piave-distriktet med Raboso som blå signaturdrue, mens en italiensk special-krydsning har vundet stor opmærksomhed blandt de hvide vine takket være fremskridtene med afmærkningen af zoner med velegnet jordbund og mikroklima. Det var professor Luigi Manzoni, der under arbejdet med genetisk opgradering af vinplanterne i 30’erne skabte en krydsning mellem Pinot Blanc som moderplante og Riesling Italico (en kroatisk druesort hvis rette navn er Grasevina) som pollen donor. Den mest vellykkede, krydsede vinstok fik navnet Manzoni 6.0.13 (6 = række nr. 6 i vinmarken; 13 = vinstok nr. 13 i rækken), og det er denne vinplantes gener der ligger bag successen for Manzoni Bianco, som er blevet druens mundrette navn.
Zoom-smagning af to Piave DOC vine udvalgt af Consorzio Vini Venezia
Manzoni Bianco „Nina”, Piave DOC 2023, Ca’di Rajo
Strågul med gyldne glimt. Delikat duft af æble og citrus. Krystalklar frugt med aromatiske indslag af æble, ananas og grapefrugt med salt mineralitet, let kernebitterhed i finalen og en god syre.
Ca’ Di Rajo importeres af AH Vine
Manzoni Bianco, Piave DOC 2023, Furlan
Strågul. Skøn duft af kaprifolium æble og abrikos. Rig smagsfylde med aromatisk kompleksitet, Belle de Boscop, kvæde, tropisk frugt og citrus. Fin syre i afslutningen og et pift af kernebitterhed.