I 1146 blev klosteret Santa María de Retuerta grundlagt i et goldt, øde område, der i dag hedder Ribera del Duero. Det var udlændinge, munke fra præmonstratenserordenen fra Nordfrankrig, støttet af det spanske grevskab Anzúrez, der gjorde det muligt.
I 1991 kom en anden udlænding til det golde område og skabte, opbyggede med sin energi et andet kloster: Hacienda Monasterio. Igen med kapital fra Spanien (en spansk ejer havde købt vingården fra European Wine Co) og igen med en stærk indflydelse fra Frankrig, fra Bordeaux, fra en dansker: Peter Vinding-Diers. Manden, hvis navn er Peter Sisseck, skulle stå for den første årgang og det var ikke let for den 28-årige unge mand. Alt skulle reorganiseres, ikke mindst vinmarkerne. Han havde inden aflagt et løfte: han ville skabe verdens største vin fra vinstokke med spanske rødder, han vidste det bare ikke.
Som prior, lederen af et kloster, var det vigtigt for Peter Sisseck at finde sine egne disciple, en arbejderstab der var tro mod hans overordnede filosofi på Hacienda Monasterio. Han udvalgte dem, opdragede dem, fik dem til at tro på, at de i fællesskab – frie i tanke og handling, kunne skabe noget enestående. Jeg har for nylig smagt Hacienda Monasterio i årgang 1995. Den holder stadig, rank, ren i tro og handling. Denne utrolige, forunderlige, uopnåelige tilstand, der blot kan beskrives som ordet BALANCE. Et sindets- og vinens ligevægt.
Men, men, balance, sindets ligevægt skal forankres, skal være der, ikke en dag, en måned eller et år, men meget meget længere. Munkene, hvidebrødrene fra Monasterio de Santa María de Retuerta havde deres ligevægt forankret i en tro, hvis bevægelse udsprang i 700-tallet. Gennem deres ritualer, gennem deres, for andre monotone hverdag, gav de via deres bønner, deres kald, deres arbejde i biblioteket, hvor blækket på grund af ildstedet ikke frøs til is, et budskab ud til omverdenen, netop om ordet balance. Med den gregorianske sang i kirken på klosteret vidste alle, at der skete noget, der inde i kirken, hvor kun munkene måtte komme. Ordet balance blev på vinterens første messe klokken 02.00 om morgenen, udsendt til alle omkring klosteret, parret med ordet energi.
Energi, det havde den unge mand fra Danmark, Peter Sisseck. Men hvordan kunne han finde dybde i så unge vinstokke, der kun tænkte på et: at vokse og vokse, at producere mere og mere. Han fandt dybden i nogle meget, meget gamle vinstokke. De havde gennem årtier ophobet næring fra jorden, havde lyttet, absorberet, tolket, via deres dybe rødder, undergrunden, klimaet med temperaturforskelle på op til næsten 40 grader. På regn, på ekstrem tørke, på et landskab så goldt, goldt og goldt. Og så det helt utrolige. Via deres refleksion frembragte vinstokkene hvert år det helt modsatte af den barske natur: kærlighed og varme.
My name is Ping
Hvordan den unge Peter Sisseck fandt de 70 år gamle vinstokke ved jeg ikke, men han fandt dem og talte til dem. Hans spanske var på dette tidspunkt ikke flydende, så samtalen foregik på engelsk til den ældste vinstok:
”I am coming from Denmark”, sagde han og fortsatte: “I am making the wine at Monasterio Hacienda from very young vines, and none of us know anything about the history from this area, can you help us?” – “What is your name, the old vine asked?” – “Peter Sisseck”, svarede han og tilføjede, “a very difficult name, just call me Ping and I want to make a deal with you”. – “A deal with me? I can’t make a deal with you, we are many vines, if you want to make a deal, it must be with all of us, with US”. – “Ok” sagde Peter og fortsatte, “not with you but with “us”, let’s call the wine PING and US – PingUS.
Og sådan skete det, en stjerne blev født i 1995, og navnet var Pingus.
Historier, myter og gamle rødder
.Pingus og hele historien er som et eventyr, et eventyr fortalt med de historiske fraseringer, der gør historien meget større. Den første årgang blev ikke skabt af Peter Sisseck selv, den blev skabt af druerne fra de gamle vinstokke. Efter at have arbejdet på Monasteriet en hel dag kørte han forbi sin egen kælder efter midnat, blot for at kontrollere, at gæringen ikke løb løbsk. En måned efter kom resultatet, en vin, der skulle give ekko i en verden med alt for mange vine og godt hjulpet på vej af en amerikansk vinguru og et skib der sank. Blot til næring for endnu flere myter, også det, der skal til for at en vin bliver rigtig, rigtig stor.
Ikke PING, men ”US” er utrolig vigtig at forstå. De to parceller hvor druerne kommer fra, er helt, helt unikke. Selv ikke i perioder med alt for meget ny eg, lykkedes det Peter at knægte ”US”. Vinen overlevede og ”US”, vinstokkene, har i dag aldrig haft det bedre. Via sin biodynamiske tilgang har Peter Sisseck gjort vinstokkene endnu stærkere, endnu sundere, endnu større fortolkere af den historie, der gemmer sig i undergrunden. En historie, helt uberørt, millioner af år gammel, hentet op gennem vinstokkenes rødder.
I dag, med en ballast af erfaring og berømmelse, er Peter Sisseck mere fri end nogensinde. Han tør at fortolke, tør at lytte til vinstokkene, der lytter til Peter og til hinanden. Hans 2023 er lavet helt uden lagring på ny eg, han lader her vinstokkene, ”US”, tale direkte fra flaske til øje, næse og mund og med øret lytter vi. Pingus 2023 er et mesterværk, en skønhed, naturlig uden sminke, en vin der fluktuerer omkring de 100 point, som jeg næsten aldrig bruger.
Samklang og velsmag
Alle ved at træer tiltrækker fugle, men hvad mange ikke ved er, at fuglenes sang påvirker vinstokkens trivsel og dermed også dens afkom, druerne. Måske er det sandt, måske ikke, men hvis man tror så vil troen forplante sig i måden man anskuer det at lave vin på og dermed også give vinen et andet udtryk. En vinmark kan sammenlignes med et klaver, masser af tangenter, nogle hvide, andre sorte, alle påvirker de hinanden og giver i sidste ende den tone, der i vinens verden beskrives som smag. Det gælder om at stemme klaveret og når det er gjort, så om at finde samklangen. Når man nærmer sig harmonien, så er man ved at nå målet, dét, der beskrives som velsmag. Alle peter Sisseck’ tre vine, Pingus, Flor de Pingus og PSI er blevet mere og mere velsmagende. Flere af de sorte tangenter, der i de første år var dominerende og gav en grov, rustik og kraftfuld vin, er nu blevet erstattet af hvide, tonen er blevet mere lys, mere legende, mere svævende, uden at det er gået ud over dens dybde og længde.
Fuglenes sang – den gregorianske sang – det religiøse
Påvirker fuglenes sang vinstokken, så må det samme gælde for munkenes gregorianske sang. Gennem århundreder har munkene dyrket vinmarkerne, og med deres omsorg og pleje har de lagret energi i stokkene. Gennem årtusinde har jordens evolution skabt de fingeraftryk, der i sidste ende er blevet til vinens identitet. En fantastisk forvitret, men også organiseret undergrund med naturens eget, krystalagtige net, som netop vinstokken med sine stærke rødder kan trænge igennem uden at ødelægge strukturen. Skiftende årstider, sol, vind, regn og sne har også skabt aftryk, givet ar. Ar forbindes med noget grimt, men ar kan også, fortolket på den rette måde, være smukke.
Der findes ikke nogen stærkere fortolker af den barske natur end vinstokken. Den er i sig selv en religiøs skabning, og med druerne gæret og lagret er vinen den, der om nogen kan give sjælen vinger. Bare duften er nok til at fremkalde en emotionel tilstand, en hengivelse, en eufori, der, når den først er fanget, cementeres af vinens eftersmag. Det er ikke så sært at druer findes overalt i religiøse motiver.
Magien ligger i den uberørte jord
Vinstokkens kraft og energi ligger, som naturens helbredende kraft, i det uberørte. Du skal pleje vinstokken, hjælpe den på vej, men du skal ikke forkæle den. Den skal selv finde sin egen modstandskraft til at bekæmpe sygdomme, den skal blive stærk, fordi den i perioder har været svag. ”Rør mig ej og rør mig dog”, det er med den holdning at du som vinproducent ydmygt skal pleje din vinmark og senere også druerne, når de er kommet til kælderen. Pløjer du eller springer jorden i stykker for at plante, ødelægger du en struktur der er opbygget gennem millioner af år. Bruger du ukrudtsmiddel, dræber du alt liv i jorden. Peter Sisseck dræber ikke, men opbygger liv. Vinstokkene er gennem nu årtier blevet endnu større fortolkere af ordet LIV, fordi de er blevet passet i den biodynamiske ånd, tanke og handling.
En af de største kulturformidlere af den spanske historie
Benediktinermunkene var datidens rejseførere. De bragte pilgrimmene fra et kloster til et andet, på deres vej mod Santiago de Compostela, der var målet for selve rejsen. De drog ud og de, der overlevede strabadserne, bragte ikke kun troen tilbage til deres hjemland, men også kultur og vinoplevelse. Cistercienserne – hvidebrødrene var mere lukkede fællesskaber. De udbredte den kristne tro, ikke ved at rejse som pilgrimme, men ved at bygge nye klostre i Europa af stiklinger fra moderklostret Clairvaux. Esrum og Sorø var hvidebrødreklostre, blot for at nævne nogle i Danmark.
Moderklostret Monasterio de Santa María de Valbuena og Abadía Retuerta i Ribera de Duero tilhørte også cistercienserordenen, men i en mere åben form. De var en del af Præmonstratenserordenen, kaldet “de hvide kanniker”— både munke og præster, der levede i klosterlige fællesskaber. Som præster holdt de hver søndag gudstjeneste til folket og blev dermed en helt anderledes del af samfundet. Som i Bourgogne producerede de vin, ejede vinmarker omkring klostrene. Det er præsterne/munkene, der for alvor organiserede vinproduktionen i Ribera del Duero, forædlede den, og det er den arv som Peter Peter Sisseck nu har taget op med sit PSI projekt, der blev lanceret i 2007.
Ψ Psi
Målet var at redde de gamle Tempranillo-vinstokke og støtte de små, lokale vinbønder og samtidig lave en vin med meget stor dybde. I ånd og tanke næsten større end Pingusprojektet, samtidigt med at de er knyttet sammen som brødre og søstre. Peter Sisseck er, som de første munke der kom til det øde område, gennem vinen blevet til en kulturformidler og en kulturbeskytter. Havde Peter Sisseck ikke set/fornemmet storheden, først i Pingus, senere i alle de andre små parceller med meget gamle vinstokke, var endnu flere af markerne forsvundet og med dem også en meget vigtig del af områdets historie. Peter Sisseck – Ping er blevet, gennem vinen, men også gennem hans historiske og filosofiske vinkling, en af de største kulturformidlere af Ribera del Duero og den spanske historie. Et bindeled mellem Danmark og Spanien. Det bliver nu fejret, selvfølgelig på Spaniens ambassadørs residens den 9. december 2025. Her vil gæsterne løfte bægeret. Ping og ”US” vil fejre Pingus 30 års fødselsdag.
Smagning årgang 2023
2023 er en meget tør og varm årgang, netop derfor besluttede Peter Sisseck sig for at høste tidligt. Pingus er lavet uden lagring på helt nye egetræsfade, for at få vinen til at fremstå så ren som muligt, for at vise det unikke terroir som vinmarken har. Et tiltag der startede i 2016. Flor de Pingus har lidt ny eg, men stadig med samme filosofi, frugten i vinen skal ikke maskeres af ny eg. Der er 5 % Grenache i vinen. PSI har 10 % Grenache, resten er Tempranillo.
PSI Ribera del Duero 2023
Frisk og samtidig moden frugt, viol, kirsebær, brombær, pakket moden frugt. Fyldig smag, elegant, koncentreret, lang eftersmag med tæt frugt og samtidig elegant.
93 | L’Esprit du Vin
Flor de Pingus Ribera del Duero 2023
Meget elegant duft, kirsebær, viol, frisk, moden og præcis, pirrende. Fyldig smag, herlig lethed og tyngde, lineær med lang eftersmag med modne bær, intens og elegant.
95 | L’Esprit du Vin
Pingus Ribera del Duero 2023
Ulmende duft mættet med modne, mørke bær, masser af lag, behøver tid i glasset, viol, kirsebær, brombær kommer mere og mere frem, pirrende, lokkende i sin frugt. Meget elegant smag, lineær, præcis, stor fylde, moden tannin dækket af moden frugt og lang, lang eftersmag, saftig, rig. Spytfremkaldende, næse og mund vil have mere – mere.
100 | L’Esprit du Vin
