I dag skulle en vennekreds have stået på Montecarrubo på Sicilien for at fejre den nye kælder og ligeså meget Peter Vinding-Diers, der fylder 77 år i dag. Sådan skulle det ikke blive, hvad der skulle have været en stor fest hvor alt blev fyret af på 6 timer er nu endt med tanke, med fordybelse, med dét, at tage på langfart med minderne. Jeg skrev en morgenhilsen til Peter:
”For 30 år siden arriverede svenskeren Carl-Jan Granqvist og jeg til Landiras for at optage ”Følg med til Bordeaux”. 4 år tidligere, på Rahoul, spiste Loffe (Elsebeth Lohfert) og jeg frokost hos Jer, på vej mod Spanien. Dengang føltes et spænd på 4 år uendeligt. Somrene var lyse og lange, vintrene, i Nordsverige mørke, men når det var fuldmåne, kastede det kolde lys lange skygger ud over elven og når der var rigtigt mørkt sendte nordlyset sin flagrende energi mod syd, vi var beskyttet mod jætterne. Mørke og lys, overtro og tro, nordisk mytologi blandet med den kristne tro og… held og uheld.
Det er utroligt hvad du, I har nået i jeres liv, sommetider af egen fri vilje, andre gange af tvungne omstændigheder. Højt at flyve – hårdt at lande og så op at flyve igen. Det kræver mod – ja til tider dumdristighed og det har du haft. Der er få i vinverdenen der har sat så mange aftryk som dig og det er ikke kun på grund af nytænkning, det er også fordi du altid har haft evnen til at se tilbage og det kan et renæssancemenneske som dig. I dag vil vi skåle for dig, tale, drikke, tale og drikke igen, gennem ord prøve at afdække blot en lille flig af den kompleksitet som du indeholder”.
Og Peter Vinding-Diers skrev blandt andet tilbage:
”Tak for din mail som har rørt mig dybt. Som en dirrende harpestreng lyder ekkoet fra gamle dage og bryder ind på den simple dag som et flag der går højt til vejrs. Gik og lyttede til Alberte som sang en af sine vemodige sange da jeg dækkede bordet til fire mennesker. Vi skal have hummer og lammekølle til frokost. Man taler godt sammen når man er fire eller seks, mens flere gør det hele til en kakofoni”.
Han besidder håndværkets kunst, perfektionistens trang til det fuldkomne, anarkistens respektløshed og æstetikerens stræben efter det smukke.
”Du må ikke stirre dig blind på lyset, solen er din ven, men også din fjende. ”Pas på, du stirrer dig blind og ødelægger dine øjne”, sagde en gammel sydafrikansk landarbejder til en ung Peter Vinding-Diers. Han lyttede, men forstod ikke. Og det er vel netop essensen af at blive 77 år, at søge, at turde søge, at drage sine egne erfaringer. Peter har søgt hele livet. Efter det smukke, det balancerede, i billedkunst, i litteratur, i arkitektur, i oplevelsen og erindringen. Ikke at se, ikke at høre, men at kunne fornemme.
Jeg skrev i 1986 om Peter Vinding-Diers:
Han besidder håndværkets kunst, perfektionistens trang til det fuldkomne, anarkistens respektløshed og æstetikerens stræben efter det smukke.
Klokken er 11.30. Om 11/2 time bliver Peter Vinding-Diers fejret af sin søn Anders, hustru Susie og nære ven Rudolf. Vinene, der bliver drukket fortæller lidt om Peters enorme indflydelse i vinverdenen: Mirabel 2015 (Anders Vinding-Diers, Spanien). Vignolo 2012 (Peter Vinding-Diers første årgang af enkeltmarksvin), Bodega Noemia 2007 (Hans Vinding-Diers, Argentina), Pingus 1995 (Peter Sissecks første årgang, Spanien) og til en halv flaske DLG 1990 (Peters sjældne søde vin fra Château Landiras, Bordeaux).
I kan nå det i aften. H.J. Hansen har Peters vine stående på hylderne. Op på cykel, afsted og i aften hip-hip-hurra.
På indledningsfotoet ses de tre vinmagere, fra venstre ældste søn Hans Vinding-Diers, far Peter Vinding-Diers og yngste søn Anders Vinding-Diers.
