”Hvert liv er fyldt med drømme. Nogle er flygtige. Andre bliver hos os og udvikler sig med tid, bliver besluttet, bliver forsøgt og, hvis alt går godt, til sidst realiseret.”
Sådan skriver grundlæggeren af Harlan Estate, Bill Harlan.
Han kunne, hvis han ville, blot søge den øjeblikkelige fornøjelse. Lykken dér, hvor et stykke foie gras glider ned gennem spiserøret omfavnet af Château d’Yquem. Men han ville mere. Han ville transformere drømmen fra kanten af bevidstheden til en realitet. Han ville omfavne øjeblikket af lykke, ville fastholde øjeblikket så det blev varigt. Han ville selv være med til at skabe lykke, for andre og for sig selv, og han gjorde det i bevidstheden om, at lykke og vækst, ikke kan finde sted uden rødder.
Bill Harlan fandt lykken, eller vejen til lykke, i vinstokken. Denne knudrede vækst, der kan bære den smukkeste frugt for i næste øjeblik at sygne hen i sygdom, i stress, i katastrofer, der kommer udefra. Denne tilstand, som entreprenør og vinbonde, hele tiden at være på kanten. Den hårfine, sitrende balance, som du kan forsøge at kontrollere, men som du i sidste ende, på grund af naturens luner, aldrig helt kan styre.
”Glem ikke at I er vinbønder, ikke slotsejere, I er underlagt naturen”, sagde en af Bordeauxs største personligheder André Lurton. Denne vekselvirkning af lykke og ulykke. Af sol, af regn, og i værste fald af ild. Af hele tiden, at skulle forholde sig til en ny beslutning, i kælderen eller i vinmarken. At blive båret oppe når det går godt, og være nede, når det går skidt, at skulle forholde sig, og hele tiden, at befinde sig i tilstanden: OBSERVATION – RELEKTION OG HANDLING.
At skabe, at virke, at have virkelyst, at plante en skov af træer, der hedder vinstokke i bevidstheden om, at det er til næste generation. At tage dagene, ugerne, månederne, årene med ind til måltidet, at se, dufte og smage den vin du selv har skabt, opleve stoltheden, lykken forenet i samværet omkring bordet. At opleve lykkefølelsen blive forstærket af vinens alkohol. Refleksion, små bump, der tvinger dig til at stoppe op i stedet for at løbe stærkt i den samme hastighed livet ud, det er dét, et liv på landet giver dig – at tro på noget der gror.
”Jeg har fundet ud af, at det vigtige er at sortere i alle mulighederne i et forsøg på at finde klarhed, og så leve lidenskabeligt og målrettet nok til at give den drøm en chance for at realiseres,” skriver Bill Harlan. Det er dog først set i bakspejlet, at vi kan se, hvordan vores liv blev, uanset hvor klogt vi forsøgte at planlægge livet.
At ville – at kunne producere
en racevin i et Coca-Cola land
Ser vi tilbage på det Bill Harlan har skabt, er det historien om en drøm, der blev til virkelighed – om skabelsen af én af vinverdenens vidundere. Napa Valley var et søvnigt lille sted i et storslået vildt landskab i 1950’erne. Kun ganske få vingårde havde overlevet forbudstiden. Efter den kom den økonomiske depression og anden verdenskrig, der ikke gjorde livet lettere. Alt var til salg i Napa Valley for ingen penge, det man behøvede var visioner og så nogle investorer man kunne forføre. Det kunne Robert Mondavi, og åbningen af Mondavi Winery i 1966 gjorde, at andre så muligheden for at skabe en vingård og ikke bare det. At kunne eller ville producere en vin, der kunne måle sig med de største franske vine. Mondavis flyvske tanker, hans skarphed, hans utrættelige energi satte vinen ind i et nyt perspektiv i et Coca-Cola land.
Bill Harlan havde fået smag for vin og mere end det. Pludselig blev formen af et drueblad et uforglemmeligt minde, eller hvad med duften af fugtig jord eller druemost der gærer? Han begyndte at søge efter jord i Napa Valley i 1972 og rejste flere gange til Europa for at smage på vine, for at besøge vingårde, for at prøve at forstå, hvorfor et sted kunne producere så karakterfulde vine. I 1970’erne begyndte Napa Valley at blive et anerkendt vinområde og med de fine vine kom der også nye restauranter, hvor gæsten kunne drikke den lokale vin sammen med mad. Den første Napa Valley-vinauktion, i 1981, blev en milepæl. Napa Valley var nu Amerikas fineste vindyrkningsområde.
Auktionen Napa Valley Vintners og en ny, gammel verden
I 1979 planlagde Napa Valley Vintners en begivenhed inspireret af auktionen på Hospices de Beaune i Bourgogne. Målet var at rejse midler til lokale hospitaler og samtidig, at øge amerikanerens bevidsthed om vinproduktionen i Napa. Vin var pludselig ikke blot en alkoholisk drik, det var meget mere, måske endda sundt for den gamle krop. Forbudstidens efterdønninger var helt stilnet af. Auktionen er vokset gennem årene og tæller nu mere end tyve institutioner, der modtager midler. Napa Valley Vintners har også været med til at forene samfundet i Napa Valley, aldrig før har så mange arbejdet sammen.
I 1980 tog Bill Harlan til Frankrig sammen med Robert Mondavi. De besøgte de største slotte i Bordeaux og flere topdomæner i Bourgogne. På Hospices de Beaune fik de ideen til den nye auktion. At smage de største vine, at se vinmarkerne, at tale med de familier, der havde produceret vin igennem generationer, blev en fantastisk inspirationskilde. Drømmen om at skabe en vingård var der, nu skulle den blot realiseres.
Inden Bill Harlan købte jord skulle han først lære at lave vin. Det første skridt var at starte et lille vineri, der, som så mange andre garageproducenter, købte druer og lånte lokale til vinfremstillingen. Det krævede et team, et lille team, der senere skulle blive en del af Harlan Estate-teamet, der blev drivkraften i opbygningen af Harlan Estate. Det første år blev der produceret 250 kasser Cabernet og 200 kasser Chardonnay. Vineriet blev senere solgt. Det blev til viden og lidt erfaring, men det største var at opbygge et fantastisk team, at få ideer sammen, og få ideer til at blive til virkelighed. ”En af livets finere gaver”, udtrykker Bill Harlan det så smukt.
Harlan Estate bliver til
I 1984 køber Bill Harlan 16 hektar land i bakkerne ved Oakville. Et barskt terræn, der er dækket af egetræsskove, buske, vandløb og fyldt med dyreliv. I løbet af det næste årti kommer der yderligere 80 hektar til, ind imod – og op på bjergskråningerne. Man startede med et stykke helt jomfrueligt land, uberørt af en menneskehånd.
At opbygge en vingård på et stærkt, skrånende terræn blev en kæmpe udfordring, helt anderledes end en vingård nede i dalen. Det betød, at der var meget at gøre – og endnu mere at lære. Hele det oprindelige team, der lavede den første garagevin, var med. At designe og skabe noget, der aldrig har eksisteret før, i håb om, at det vil overleve i århundreder betyder tusindvis af beslutninger og hver beslutning kræver klarhed, en tanke, et formål – og en viden om terrænet hvor byggeriet og beplantningen skal finde sted. Det kræver tid, masser af tid, og refleksioner, der bliver til erfaringer.
Teamet er her ikke nok, man har brug for hjælp udefra, fra en geolog, en gartner, en skovfoged, en landskabsdesigner, en arkitekt og en erfaren vinproducent, der kan give råd. En hel infrastruktur skulle opbygges, el, kloakering og dræn skulle lægges. Først når et landskab var ryddet, kunne man danne sig et indtryk af, hvor vinstokkene skulle plantes. Her kom Bill Harlans rejser til Europa ind. Han havde fået en intuition fra Bordeaux’ store slotte, fra Bourgognes små, skrånende parceller, fra Italiens villaer og Portugals quintas, fra familier, fra historier, fra noget, der går i arv. Det var med denne intuition, støttet af eksperters udsagn, at han i 1985 plantede de første 2,4 hektar med vinstokke uden at vide, om valget var rigtigt?
De vanskelige valg
Bæredygtighed og en økologisk forsvarlig måde at drive vingården på, var et af målene. Anlægning af dækafgrøde i fire år sikrede, at der på de stejle skråninger ikke kom erosion. Så kom det næste spørgsmål, hvilke grundstokke, kloner og sorter skulle man vælge. Den bedste Pinot Noir vokser på en skråning. Den bedste Syrah også på en skråning og bedre til det varme klima?
Valgt blev til sidst druesorterne fra Bordeaux. Nu skulle man så tage stilling til plantetætheden, retningen af vinstokkene, opbindingen, espalier? I 1986 og 1987 planter man yderligere 7,2 hektar og i begyndelsen af 1990’erne 6 hektar. Man er nu oppe på 16 hektar, men med phylloxera blev man i 1999 nødt til at genplante de første 2,4 hektar.
Den første vin
Den første vin på Harlan Estate var årgang 1987. Den kom ikke på markedet, kvaliteten var der ikke, det samme med årgang 1988 og 1989. Tre årgange der blev diskvalificeret og 6 år uden en produktion, der kunne sælges. Årgang 1990, 1991, 1992 og 1993 blev tappet på flaske og 1994 var stadig på fad da den første journalist fik lov til at smage på vinen. Årgang 1990 blev den første årgang der blev frigivet, men først i 1996. Der var nu gået 12 år fra købet af jorden og det første spadestik. 12 år kun med udgifter, store udgifter og et enormt anlægningsarbejde.
Drømmen blev levet ud
Fællesskabet, at kunne løfte sammen, betyder alt for Bill Harlan. Rejsen mod målet hvor det lille team, der lavede den første vin i lejede lokaler, blev til en familie, der hedder Harlan Etaste. De er en del af vingården, vinmarkerne, vinstokkene med deres dybe rødder, skovene, vandløbene og nu også, med tiden, en del af kulturen. Rejsen, alle de små bump der har skærpet opmærksomheden må have været fantastisk, især nu hvor man har nået det helt overordnede mål: At lave en af verdens bedste og dyreste vine.
Ti måneder efter købet af de første 16 hektar mødte Bill Harlan sin kommende hustru, Deborah. Will, deres første barn blev født i 1987 og i 1989 kom datteren Amanda til. Året efter blev årgang 1990 lavet, den første vin, der kom på markedet. Holdet – teamet kom først, derefter vinmarkerne og så vingården. Til sidst kom familien og den nye generation. Ringen var sluttet, målet, det overordnede, var nået.
En kulturarv forpligter
Da vores nye operahus blev bygget i København var det andet end blot en fantastisk bygning. Det var et hjem, for skuespil, for ballet. Et hjem, en stor gave fra Mærsk Mc-Kinney Møller. Men et hjem, et stort hus forpligter. Et hus bliver kun til et operahus, når det er fyldt med aktører og publikum. Alle de klassificerede slotte i Bordeaux, selve bygningerne, har den samme funktion, slottet forpligter, hvert år skal man lave en ny vin, hvert år bliver vinen bedømt og nydt af det store publikum. Uden vin intet vinslot.
For Harlan Estate er det det samme. Jorden, vinmarkerne, druerne, vinen er blevet til en kultur med dybe rødder. Den uberørte jord er blevet tilført energi, kultiveret og energien er hvert år blevet forstærket. I de sidste 35 år er en del af skoven hugget ned, privatboligen, et stort bygningskompleks ligger hævet over vinmarkerne. Det private hjem, familie, nærhed, og måltider er blevet flettet ind i et hele. Harlan Estate er dette univers, der svæver på grænsen mellem tæmmet og vildt.
SMAGNING
At træde ind, at køre op til Harlan Estate er som at komme til en helt ny verden. Vinmarkerne, terrasserne ser ud som om de har eksisteret i flere hundrede år. Man kører ind, og hele tiden op ad en slynget vej med vinmarker plantet på skråninger og terrasser i forskellige retninger. Hvor er man? I Dourodalen eller? Det er ikke fornemmelsen af at være i Napa Valley. Her er for stille, kun fuglefløjt, ingen trafik eller skilte, der skal lokke den uendelige skare af vinturister til. Turister, der køber sig en grammofonplade, der siger det samme, skyllet ned med vinproducentens vin. Vi er i ukendt land på ukendt mark, får parkeret bilen, træder ud og bliver mødt af franskmanden Francois Vignaud, der tager imod os med en flaske champagne, Krug, under armen.
SÅDAN, niveauet er lagt, vi kan slappe af, konversere, møde hinanden inden rundvisningen starter. Jeg har set frem og samtidigt frygtet dette møde. Smagt Harlan for mange år siden, flot vin, men jeg var ikke helt oppe at ringe. Nu står jeg så her, kan ikke flygte, har accepteret mødet med en 100 point vin, skal skrive notater, bedømme, være ærlig. Her er de så, to smagsnotater i årgang 2020 fra fad og 2017 i flaske. En hel rejse værd.
Harlan Estate Napa Valley (fadprøve) 2020
Smuk duft, ren med viol, solbær, kirsebær med fine nuancer fra fad. Meget elegant, lineær, frisk og fyldig, velouragtig tannin og lang, lang, rig eftersmag med frisk, moden frugt, i perfekt balance.
98-100 | ca. 12.000 – solgt via allokation hos FineWines
Harlan Estate Napa Valley 2017
Meget elegant duft, friske kirsebær og solbær, viol og lakrids, fine nuancer fra fad. Fyldig og luftig, rig, elegant med silket tannin og lang, lang koncentreret frugtagtig eftersmag, hvor duft og smag bliver forenet i noget endnu større. Præcision og elegance.
100 | ca. 12.000 – solgt via allokation hos FineWines
Læs også Peter Ulskovs artikel fra 2018 med omtale af Harlan:
Et perspektiv på 100 år – Cabernet Sauvignon masterclassOg Henrik Steen Andersens artikel om Promotory:
Promontory – Harlan’s kølige og kostbare fætter
