Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Flaskedjævelen eller det gyldne mådehold

De åbenbare skader og omkostninger, som et overforbrug/misbrug af alkohol medfører for den enkelte, familien og samfundet, har gennem tiden fået mange til at advare mod ”flaskedjævelen”. Peter Wivel har i ”Bagrusens klare lys” skrevet et indlæg i Politikken den 30. december 2020 om nationens alkoholproblem. ”Bagrus” – efter det svenske ord ”bakrus” for tilstanden efter en beruselse – kender de fleste danskere som tømmermænd – en velkendt konsekvens af druk, som bestemt ikke er godt for helbredet. Men selv et indlæg i den gode sags tjeneste, kampen mod drukkenskab, bør være sagligt og retvisende. Det kniber det med for Peter Wivel, og for en læge, vinnyder og forfatter til flere bøger om emnet springer flere af indlæggets påstande i øjnene. Her er nogle eksempler.

Russisk plakat med vodka i rollen som flaskedjævel

Der kan ikke trækkes en klar lægelig skillelinje mellem normalt og unormalt alkoholforbrug”, skriver Peter Wivel. Det er korrekt, hvis skillelinjen skal gælde for alle landets indbyggere, men for langt de fleste raske, ikke-gravide voksne vil et forbrug på en (for kvinder) til to genstande (for mænd) indtaget til maden de fleste af ugens dage være et normalt forbrug i den forstand, at risikoen for skader på liv, ære og velfærd vil være særdeles beskeden. Til gengæld er der overbevisende dokumentation for at et regelmæssigt, beskedent forbrug er forbundet med fordele som lavere risiko for blodpropper og type 2 diabetes.

Hvorfor deler vi os aldrig i dem, der drikker, og dem, der ikke drikker?” Jamen det gør vi da også! Folk, der ikke drikker alkohol, er i årevis blevet talt med som afholdsmænd i de landsdækkende spørgeskemaundersøgelser. Andelen af voksne, der ikke har drukket alkohol de seneste 12 måneder, ligger globalt på 57 % (WHO 2016) med store forskelle fra land til land. Andelen af afholdende I Danmark er 25,6 %, mens andelen i lande som Afghanistan og Kuwait er over 99 %.

”Du kan nemt afgøre, om du er (bare lidt) afhængig af alkohol. Du skal bare beslutte dig for ikke at røre alkohol. Så kan du se, hvor længe det holder.” Diagnosen alkoholafhængighed kræver ifølge WHO at 3 af følgende 6 symptomer har været til stede på et tidspunkt inden for det seneste år:

  • Et stærkt ønske eller følelse af trang til alkoholindtagelse (craving).
  • Besvær med at kontrollere indtagelsen af alkohol.
  • Forekomst af abstinenssymptomer.
  • Toleransfænomener – der kræves øget dosis af alkohol for at opnå effekt.
  • Tiltagende indskrænkning i sociale aktiviteter på grund af brug af alkohol.
  • Fortsat brug af alkohol på trods af klar viden om de skadelige fysiske og psykiske konsekvenser.

Hvis Peter Wivel tænker på afhængighed i psykologisk-social sammenhæng kan det gøres tydeligt ved en omformulering af spørgsmålet: ”Du kan nemt afgøre, om du er (bare lidt) afhængig af nogle glas vin / at lytte til musik / at læse gode bøger / at gå ture i skoven etc. Du skal bare beslutte dig for at afstå fra vin / musik / bøger / gåture. Så kan du se, hvor længe det holder.”

En systematisk analyse af globale risikofaktorer ved alkoholforbrug fra 2016 omfattende 195 lande og områder viste, at selv en nok så lille indtagelse af alkohol ikke forbedrer vores helbred.” GBD-studiet, der bygger på en række forudsætninger og komplicerede matematiske modeller, fandt at risikoen for at udvikle en af 23 på forhånd definerede skader ved at gå fra afholdenhed til indtagelse af en genstand (á 10 g alkohol) om dagen ville stige med 0,5%. Det svarer til at 914 per 100.000 afholdende ville pådrage sig en skade, mens 918 per 100.000 ville opleve en skade i løbet af et år hvis de drak en genstand om dagen. Det vil med andre ord sige at 25.000 personer skulle drikke 10 g alkohol/dag i et år for at resultere i en skade. 3.650 g alkohol svarer til 16 flasker gin, så facit på regnestykket bliver at 25.000 personers indtagelse af 400.000 flasker gin i løbet af et år ville udløse en enkelt alkoholskade. Dertil kommer at en sygdom som tuberkulose, der forværres ved indtagelse af alkohol, vægter tungt i GBD-studiets mange data fra tredjeverdenslande, mens hjertesygdom og diabetes, hvor et beskedent alkoholforbrug er forbundet med lavere risiko, har langt større betydning end tuberkulose for befolkningernes helbred i de vestlige lande.

Whitaker er overbevist om, at alkohol vil opleve et ’cigaretøjeblik’.” Holly Whitaker, der ifølge Peter Wivel er tørlagt alkoholiker, har ret i at stærke kræfter arbejder på at sætte ethvert forbrug af øl eller vin i et negativt lys. Et skridt på vejen til at sætte lighedstegn mellem vin og cigaretter er en kombination af tårnhøje afgifter og begrænsninger i mulighederne for salg og udskænkning. Der er også forslag fremme om et alkoholforbud i stil med forslaget om et tobaksforbud. Det har amerikanerne prøvet i perioden 1920-33, hvor et landsdækkende alkoholforbud lagde den lokale vinindustri øde, gjorde hjemmebrænding populært og gav stødet til opbygning af en mafia, der profiterede af spritsmugling og drift af smugkroer. I Europa har tilsvarende forbudsperioder og -love været gældende i Finland (1919-32) og Island (1915-22), med omfattende sortbørshandel og smugleri til følge.

Den farlige skelnen mellem normalforbrugere af alkohol og ’alkoholikere’ gør alkohol til et personligt problem, ikke et samfundsproblem.” At det skulle udgøre en fare at skelne mellem folk, der i årtier har nydt øl eller vin med måde sammen med familie og venner, og en (desværre alt for stor) gruppe personer med et umådeholdent, skadeligt alkoholforbrug er svært at forstå. Med mindre meningen er at rette smed for bager ved at bruge misbruget som argument for at lægge hindringer i vejen for det mådeholdne forbrug.

“Det gyldne mådehold er ikke nydelsens irriterende plage, men dens krydderi,” konstaterede den franske filosof Montaigne. At drikke med måde er en diamant med mange facetter: Hvornår man drikker, hvor meget man drikker, hvorfor man drikker, hvad man drikker og hvordan man drikker det, man drikker. Kunsten er at finde et drikkemønster, en modus bibendi, der kombinerer sanselig nydelse med ansvarligt mådehold. Et godt eksempel er alkoholkulturen i Italien, hvor har en række regler og skikke er med til at sætte fornuftige rammer for folks omgang med alkohol:

  • Vin betragtes som et fødemiddel, der indtages til måltidet på lige fod med andre fødemidler.
  • Der er ikke noget socialt pres til at drikke – det må den enkelte selv afgøre.
  • Det at drikke betragtes hverken som særlig smart eller som farligt og syndigt.
  • Fuldskab anses som højst upassende og aldeles uacceptabelt.

En god illustration af forskellen på den italienske alkoholkultur med regelmæssig, mådeholden indtagelse af vin til maden og det amerikanske cocktailparty, hvor det handler om indtagelse af hård spiritus på fastende hjerte, leverer Peter Wivel med et Dorothy Parker citat: »I like to have a martini,/ Two at the very most./ After three I’m under the table,/ after four I’m under my host« (»Jeg elsker at få en martini/ to går vel også an/ Efter tre er jeg under bordet,/ efter fire er jeg under min vært«). Figuren viser alkoholpromillen ved indtagelse af 0,6 g alkohol per kg legemsvægt som henholdsvis gin/vodka (martini), bordvin og vin til maden. For Dorothy Parker svarer 0,6 g/kg til 42 gram alkohol hvis hun vejer 70 kg. Det er præcis den mængde alkohol hun indtager ved at drikke 3 martini’er, (en amerikansk genstand svarer til 14 g alkohol), og det vil give hende en promille på 1,0 som sender hende under bordet. Hvis hun havde været til middag i et italiensk hjem, med indtagelse af 42 g alkohol i form af vin til maden, ville hendes promille ende på knap 0,3. Kurven er tegnet efter data fra et studie af Serianni og medarbejdere publiceret i Quarterly Journal of Studies on Alcohol i 1953, hvor Dorothy Parker fyldte 60 år.

Af al for megen sprut
bliver man sløj og elendig.
Men at vrage, hvad Himmelen
skænker, er skændig.
Det gælder om at finde
en modus bibendi.

Kumbel