I 1976 startede Knud Kjellerup som ung civiløkonom Østjysk Vinforsyning. Da han solgte det i 2002 var det blevet til en virksomhed med 55 ansatte og en årlig omsætning på 100 millioner kroner. Inden da havde han dog for længst taget det første spadestik til et nyt liv som vinbonde i Bourgogne. I 1993 overtog han sammen med to gode venner, vinfirmaet Maison Albert Sounit i Rully, i Bourgogne, og i 2006 blev Domaine Bernollin føjet til. Her bringer vi vinbonden Knud Kjellerups seneste rapport om de omfattende frostskader i Bourgogne.
Naturen er vidunderlig og smuk! Men naturen kan også være barsk og skånselsløs. Den viste sig fra sin brutale side de tidlige morgener, den 6. 7. og 8. april i år. Alle forberedelser til imødegåelse af frostskader blev naturligvis gjort. Lys (de såkaldte bougies) var i forvejen sat ud i markerne, – og blev tændt sidst på natten, hvor frosten traditionelt indfinder sig. Dem der ikke rådede over bougies havde lagt halm i markerne, som blev antændt. Nogle brugte både bougies og halm! De mest velhavende vinbønder havde allieret sig med helikopterservice, som fløj over Grand Cru vinmarkerne for at forhindre kulden i at bide sig fast. Men lige meget hjalp det. Med temperaturer ned til minus 8-10° skulle der mere end bål og helikoptere til.
Allerede efter den første nattefrost den 6. april stod det klart, at katastrofen var en realitet, – og de næste to dages frost på samme lave niveau cementerede blot katastrofens omfang. Vi anser stort set Chardonnay’en for tabt i år! Som det fremgår af billederne, er de første spæde skud (som den 5. april stadig var sarte og smukke lysegrønne og fuld af liv) – nu totalt ødelagte. Når det gik mest ud over Chardonnay, skyldes det, at Chardonnay vinstokkene var længst fremme i vegetationen, hvorimod Pinot-Noir’en for de fleste vinstokkes vedkommende stadig havde dækbladene til at beskytte de sarte skud.
Én ulykke kommer sjældent alene! Således også i år. Allerede den efterfølgende uge blev der annonceret natte-/morgenfrost den 15. april. Nu stod Chardonnay’en ikke til at rede, – så alle bestræbelser gik på beskyttelse af Pinot-Noir’en. I Bouzeron faldt temperaturen til minus 4,7° og store dele af det sydlige Côte de Beaune og enkelte steder i Côte Chalonnaise lå temperaturerne på den forkerte side af 0; – men mange, – inklusive hos Albert Sounit kunne ånde lettet op om formiddagen den 15. april, idet vore vinmarker slap med skrækken – med temperaturer mellem 0 og 1 plusgrad!
Vores miljø er under pres
Egentlig er det ikke frosten, der er problemet, selv om det er den, der forårsager frostskaderne! Vi er igennem generationer og århundreder vant til frost i april. Det er den stigende tendens til høje temperaturer i perioder i løbet af februar og marts, der er den egentlige skurk. Den sidste uge i marts var der mere sommer end forår i Bourgogne med temperaturer fredag den 2. april på 26° (i skyggen!). Disse tidlige varmeperioder sætter alt for tidligt gang i vegetationen, – og når først dækbladene bliver skubbet til side af de underliggende skud, så er der ikke længere nogen naturlig beskyttelse af de friske og meget sarte skud, – og kommer temperaturen under 0 er risikoen overhængende.
Lige så vel som vi i cuveriet intervenerer i vinificeringen og lagringen for at skabe de optimale betingelser for så god en vin som overhovedet mulig, – så intervenerer vi naturligvis også i vinmarken – på alle niveauer. Når frosten udgør en risiko, griber vi naturligvis ind. Vi tænder bål, – og de mest velhavende chartrer helikoptere. Og i nogle tilfælde kan vi også afbøde eller helt eliminere problemerne med frosten; – men når temperaturen falder så drastisk, som det var tilfældet den første uge i april, – ja så er der ikke meget vi kan gøre. Så kan vi intet stille op imod Moder Natur!
Vi kan naturligvis ikke sidde med hænderne i skødet. Vi må forberede os på, at varme i marts og frost i april bliver et oftere forekommet fænomen i fremtiden. Vi må være kreative og forsøge at finde nye måder at bekæmpe frostskader. Selv ortodokse metoder må bringes i anvendelse. Vi vil mødes med vore kollegaer og prøve at finde nye metoder, hvormed vi kan imødegå de evigt tilbagevendende problemer med frostskader i april. At placere tusindvis af ”Bougies” i vinmarkerne er naturligvis både kompliceret og dyrt. Effekten er langt større, hvis vore naboer gør det samme, hvorved vi har chance for at hæve morgentemperaturen marginalt – og ikke mindst: lægge et røgslør over vinmarkerne, som forhindrer solen i at ”svide” de udsatte skud – lige efter frosten. Vi kommer givetvis også til at eksperimentere med overdækning af vinrækkerne med presenning. Også det er både kompliceret og kostbart; – men dog for intet at regne i forhold til risikoen for at miste en hel høst!
Frosten er i stigende grad et problem i de fleste vinområder i Frankrig, – men i Bourgogne er det endnu vanskeligere at bekæmpe frosten, idet vinmarkerne historisk set ligger så spredte. Alene hos Albert Sounit ligger vore godt 16 hektar spredt på mere end forskellige 40 parceller. Naturligvis vil man beskytte de mest kostbare og mest udsatte vinmarker først, – men det er under alle omstændigheder umuligt at beskytte alle parceller!
Lys i mørket
Vinen sætter sine skud ad to gange. De første skud giver primært frugt, hvorimod det 2. skud (contre bourgeon) giver blade til fotosyntesen. I svære tilfælde af frostskadede 1. skud kan man dog sætte sin lid til, at 2. skud også vil sætte klaser; – men dog altid i meget beskedne mængder. I den forgangne uge har vore markarbejdere fundet enkelte eksempler på, at Chardonnay første skud har overlevet frosten med en smule grønt i behold. Så måske får vi nogle få druer ud af første skuddene – og kan da håbe på, at 2. skud vil sætte lidt klaser. Det ligger fast, at om ikke alt, – så i hvert fald store dele af Chardonnay høsten er gået tabt i 2021, – og det ligger ligeledes fast, at vi får et reduceret udbytte af Pinot-Noir.
Vi og mange andre spekulerer naturligvis allerede nu over, hvad der kommer til at ske med priserne på Bourgogne? Priserne vil jo nok ikke falde sådan lige med det første; – men prisen er faktisk ikke det største problem lige i øjeblikket. Problemet viser sig i 2022 og 2023, hvor vi ikke har noget at sælge – eller kun i meget begrænset omfang. I den nærmeste fremtid må vi nok fokusere på at allokere vore lagre, – altså forsøge at fordele vore beholdninger af 2018 – 2019 og 2020 over en længere periode, så vi undgår at skulle melde helt udsolgt i 2023. I vinmarkerne fortsætter arbejdet dog ufortrødent. Vinstokkene skal passes – med eller uden druer! Vi fortsætter vores økologiske arbejde, – og vi håber, at vi trods lidenhed kan høste nogle fantastiske smukke druer i 2021!
22. april 2021 – Knud Kjellerup
Læs også artiklen En dansker i Bourgogne