”Det er næppe efterhånden nogen hemmelighed, at vin stander i våde. Der er signifikant nedgang i vinforbruget over næsten hele verden. Vinfolk har i længere tid gået og ment, at det var de forbandede, troløse unges skyld. Generation Z har alt for mange valg, og magter ikke at fordybe sig, så de farer fra den ene nyhed til den anden i stedet for at slå sig ned som ordentlige mennesker, anskaffe sig en villa, en Volvo og en vovhund, sætte sig i bundløs gæld og drikke en masse vin. Det viser sig imidlertid at være forkert, ifølge de allernyeste tal. Generation Z drikker faktisk mere og mere, også vin. Næh, det er faktisk os gamle røvhuller, boomerne og Generation X, der drikker mindre og mindre.”
Den ovenstående svada fra vinimportør Ole Udsen er den nedslående konstatering af et faldende globalt vinforbrug og nogle af årsagerne. Ole Udsen er desuden opmærksom på en ikke særlig omtalt medvirkende årsag til miséren: ”Vi kan så samtidigt konstatere, at flere og flere videnskabelige undersøgelser peger på, at GLP-1-midler som Ozempic og Wegovy ikke blot mindsker folks appetit drastisk, men også nedsætter folks trang til alkohol og andre psykofarmaka. Vi må derfor konstatere, at årsagen til nedgangen i vinforbruget – bl.a. i Danmark – er, at os gamle danskere med den udsvævende levevis er gået hen og blevet smældfede, og nu er hoppet på Wegovy-vognen. Gid fanden havde det. Vinbranchen må gå sammen og økonomisk støtte forskning hen imod midler, der kun mindsker appetitten på faste fødevarer, ikke de flydende. Og så må vi lave en kampagne mod Wegovy. Det er jo direkte usundt for vinbranchen! Og meget forringende for den ellers glade, danske folkesjæl…”
Ole Udsens opsang har givet Vinbladet inspiration til lille klummeserie om hvor galt det står til. Klumme nr.1 giver først et historisk perspektiv med udgangspunkt i vinforbruget i Frankrig fulgt op med aktuelle data om vinsalget i en række kendte vinlande. Klumme nr. 2 vil gå i dybden med årsagerne til at vinen stander i våde. Dem er der flere af, som Ole Udsen skriver, men WHO’s formaning om ”helt at undgå alkohol” står højt på listen. Endelig vil den tredje og sidste klumme handle om hvordan fremtiden vil kunne se ud for de dygtige vinbønder og os kløgtige vindrikkere. De tre klummer vil slutte med omtale af skønne vine fra henholdsvis Italien, Frankrig og Spanien ─ verdens tre førende vinlande ─ som eksempler på hvad man går glip af ved at lade vinglasset samle støv. Men vi starter med historien om de franske drikkevaner før og nu.
”Les grands buveurs” drak op til flere liter vin om dagen
Frankrig har i århundreder været verdens førende vinnation, både når det gælder produktionen af Grand Cru vine men også når det gælder forbruget af vin. Franskmændene har verdens bedste og mest detaljerede historiske statistikker over nationens vinforbrug som strækker sig tilbage over mange årtier. Det gør det muligt at give et overblik over den franske befolknings vinforbrug med et hundrede års perspektiv samtidig med at levere et retvisende svar på spørgsmålet om hvordan det går med vinen i Frankrig de senere år.
I 1915 fik den franske læge Camille Lian den idé at måle blodtrykket på franske soldater i alderen 42-43 år som gjorde tjeneste under 1. verdenskrig. Efter en omhyggelig BT-måling på de 150 deltagere i undersøgelsen delte han soldaterne op i fire grupper efter deres daglige indtagelse af vin i fredstid. Gruppe 1, de ædruelige (sobres), drak under en liter vin om dagen og ingen spiritus (aperitif, eau de vie eller likør). Gruppe 2, de mådeholdne (moyens buveurs), indtog dagligt 1.0-1.5 liter vin men ingen spiritus. Gruppe 3, stordrikkerne (grands buveurs), havde et forbrug på 2.0-2.5 liter vin om dagen plus nogle få glas eau de vie eller likør. Gruppe 4, de virkelige stordrikkere (très grands buveurs), drak mindst 3 liter vin om dagen plus 5-6 glas spiritus. Dr. Lian fandt et forhøjet blodtryk hos 6,25% af de sobre, 7,54 % af de mådeholdne, 17,54% af stordrikkerne og 25% af de meget stort drikkende soldater.
”Le vin-aliment” ─ vin som styrkende næringsmiddel
Dr. Lians studie bekræfter at vinforbruget i Frankrig var tårnhøjt efter nutidens standarder: i gennemsnit over 200 liter vin om året for en fransk arbejder. På den tid lå alkoholstyrken på fransk hverdagsvin dog kun på 8 – 10%, og folk anså vinen som et fødemiddel på linje med brød. Desuden var vin (eller vin blandet med vand) et sikkert og bakteriefrit alternativ til vand fra brønden.
Den franske arbejder drak typisk vin til alle dagens hovedmåltider inklusive morgenmaden ─ Le petit-déjeuner ─ et solidt måltid bestående af brød, spæk eller pølse ledsaget af et stort glas rødvin for at få energi til dagens slid. Frokosten ─ Le Déjeuner ─ var et stort måltid midt på dagen hvor man typisk drak en halv liter gros rouge (billig rødvin) fra en medbragt feltflaske. Eftermiddagspausen ─ Le goûter / La pause ─ fungerede som en hvilepause i eftermiddagens hårde slid, hvor vinen slukkede tørsten og gav fornyet styrke. Aftensmåltidet ─ Le dîner ─ blev indtaget i hjemmet sammen med familien, og her stod flasken med vin altid på bordet. Vinen var et flydende fødemiddel der fulgte arbejderen fra han slog øjnene op til han gik i seng. Tour de France cykelrytterne var ingen undtagelse ─ i 1903 bestod indholdet af la musette (rytterens madpose) typisk af kød, frugt, brød og vin.
Santé Sobriété kampagnen
Vinforbruget toppede i midten af 1920’erne, hvor det gennemsnitlige forbrug for hele befolkningen (inklusive børn & afholdsfolk) udgjorde 136 liter om året pr. indbygger. I de følgende årtier lå forbruget stabilt på 120 – 130 liter per indbygger, og i 1954 fandt de franske sundhedsmyndigheder anledning til at iværksætte en kampagne, der sigtede mod at begrænse det daglige vinforbrug. Kampagnens slogan var: ”Ikke mere end en liter vin om dagen” ─ med en præcisering af vejen til at nå det ædruelige mål: ”La bonne measure: un quart par repas”.
”Det gode mål – en kvart per måltid” henviser til en kvart liter vin, der indtaget til hvert af dagens fire måltider (der var traditionen for folk med fysisk arbejde) netop nåede op på det sobre mål på en liter. De følgende årtier faldt forbruget, men hverdagsvinen (vin de table) var stadig fast inventar på middagsbordet hos mange familier, så indtaget af vin lå i 1970’erne på omkring 100 liter per indbygger. Men så skete der noget. Rødvinsforbruget styrtdykkede med omkring 90% i forbindelse med ændrede måltidsmønstre samtidig med at øl halede markant ind på vinen. De yngre generationer foretrak afkølet rosé og hvidvin eller helt andre drikkevarer. I vore dage drikker franskmændene i gennemsnit omkring 40 liter vin om året per indbygger. Til gengæld er der i langt højere grad vin med AOC-status i glasset som et udtryk for at vinen er blevet en nydelsesdrik (vin plaisir) forbeholdt weekender og særlige lejligheder.
”For hver generation i Frankrig ser vi forandringen”, siger Jean-Pierre Durand, bestyrelsesmedlem i CIVB (Conseil Interprofessionnel du Vin de Bordeaux) til Financial Times. ”Hvis bedstefar drak 300 liter vin om året, drak far 180 liter – og sønnen drikker 30 liter. Hvad de unge angår, er der muligvis ikke håb for dem. Cocktails, bajere og orangevin, det er menuen. Det en kultur, der går tabt.”
Det globale vinforbrug
Ifølge data fra Den Internationale Vinorganisation OIV (Organisation Internationale de la Vigne et du Vin) er det globale vinforbrug faldet fra 234 mio. hektoliter i 2020 til 208 mio. hektoliter i 2025. En oversigt over verdens top-ti største vinmarkeder viser tilbagegang i forbruget over hele banen bortset fra Portugal, hvor forbruget steg fra 4,4 til 5,6 mio. hektoliter i samme tidsrum.
Med et årligt vinforbrug på 61,1 liter per indbygger (inklusiv børn) ligger Portugal i toppen som vindrikker-nation. Forbruget svarer til tre gange det globale gennemsnitsforbrug og ligger betydeligt over Italien på andenpladsen (42,7 liter) og Frankrig på tredjepladsen (41,5 liter). Hvis vi fjerner de cirka 16% af befolkningen under 18 år, stiger det gennemsnitlige forbrug til over 72 liter vin pr. voksen om året svarende 96 standardflasker årligt. Det er 10 glas vin om ugen per portugiser, og det illustrerer hvor dybt integreret vinen er i den portugisiske kultur som ledsager til dagens store måltider.
Markant fald i salget af rødvin i Danmark
I perioden fra 2010 til 2025 har udviklingen i det danske vinforbrug per indbygger været præget af 1) en bemærkelsesværdig mængdemæssig stabilitet; 2) en markant kulturændring i, hvilke typer vin danskerne vælger, og 3) et generelt fald i det samlede alkoholindtag. Opgørelser fra Danmarks Statistik og OECD viser, at det samlede salg af ren alkohol per indbygger over 18 år faldt støt fra omkring 10,8 liter i 2010 til ca. 9,1 liter i midten af 2020’erne. Men Danmark har gennem hele perioden holdt fast i sin position som et land med et højt vinforbrug, som har ligget stabilt på omkring 26 liter vin per indbygger om året (inklusiv børn). Det svarer til godt og vel 34 liter vin om året per voksen dansker, og det er jo ikke så lidt i betragtning af at danskerne i midten af 60’erne i gennemsnit drak to flasker vin om året!
Sideløbende har der været en markant omlægning i vinforbruget fra rødvine til hvidvine, rosé og mousserende vine som er beskrevet i Coop Analyse 2025 som bygger på salget af vin i Coops butikker i perioden 2010 til og med 2024:
”Coop Analyse har kigget på, hvordan salget af rødvin, hvidvin, rosé, mousserende vin samt portvin og sherry har fordelt sig i perioden 2010 frem til og med 2024. Udviklingen viser et markant og vedvarende fald i salget af rødvin. I 2010 var 68 pct. af den solgte vin målt i styk rødvin, mens lidt mere end hver femte flaske (22 pct.) var hvidvin. Én ud af tyve flasker var mousserende vin, mens én ud af 25 var rosé. I 2024 så det ganske anderledes ud. Her udgjorde rødvin mindre end halvdelen (48 pct.) af det samlede salg af de seks typer, mens andelen af hvidvin var steget til 31 pct. og rosé var sprunget helt op på 13 pct. Den andel, mousserende vin, sherry og portvin har haft af salget de seneste 15 år, har været nogenlunde stabil.”
Selv om liter-mængden af vin holder stand i Danmark, er forbruget målt i ren alkohol som nævnt faldet en smule over perioden. Det skyldes, at danskerne i højere grad har købt vine med en lavere alkoholstyrke. Hvidvine ligger typisk på 11–13 %, mens den gennemsnitlige alkoholprocent i rødvin ligger lidt højere på 12–15 %. Og hos Coop steg salget af alkoholfri vin med 27 % på ét år ifølge en TV 2 opgørelse fra juli 2025.
Hvorfor bliver nogen af os ved med at drikke vin?
Longevity er en voksende sundhedstrend, der har forlængelse af livet med et antal år som mål. Dagbladenes vrimmel af longevity-artikler handler om at føje år til livet ─ men tilsyneladende uden ambitioner om at føje liv til årene. Ifølge longevity-eksperterne er regelmæssig motion og sund kost obligatoriske forudsætninger for et langt liv, men også faste og kosttilskud står højt på listen sammen med sort kaffe – gerne fire-fem kopper om dagen. Men et glas vin eller en kold pilsner, som mange sætter pris på, omtales konsekvent som ”alkohol” af eksperterne med tilføjelsen: ”Der er intet niveau af alkohol som er sundt”. Man skal derfor drikke så lidt alkohol som overhovedet muligt. Hvorvidt eksperterne nyder deres grønne salat eller den sorte kaffe ser ikke ud til at være relevant i longevity-sammenhæng, men for os andre dødelige, der nyder et godt måltid mad med vin i glasset, rinder Woody Allens bittersøde aforisme i hu: “You can live to be a hundred if you give up all the things that make you want to live to be a hundred.”
Gerald Asher var ikke longevity-ekspert men vinskribent, og som sådan var han inviteret med til et Vin & Helbred symposium i San Fransisco i 1981 for at holde talen ved symposiets festmiddag. “Da dette er et seminar dedikeret til den videnskabelige forståelse af vin og medicin”, startede han sin tale til forsamlingen, hvoraf de fleste var forskere med interesse for vin og helbred, ”så lad mig straks indrømme, at jeg ikke drikker vin med en skjult dagsorden, som f.eks. at øge mængden af det gavnlige HDL kolesterol i mit blod eller hjælpe mit fordøjelsessystem med at udvinde flere næringsstoffer fra maden. Jeg drikker vin, fordi jeg kan lide det. Vinen gør mig glad, og den tilskynder mig til at holde af mine medmennesker.”
Gode oplevelser med vin
Mon ikke de fleste af Vinbladets læsere er på linje med Gerard Asher? Vi drikker ikke vin for at føje år til livet men for at føje liv til årene. Et godt glas vin, der kaster glans over et veltilberedt måltid ─ og som nydes i hyggeligt selskab med familie og venner ─ er et eksempel på rendyrket livsglæde. Med en italiensk formulering er et måltid uden vin som en dag uden solskin, så lad os slutte med fortællingen om en vingård i Italien ─ et land der topper listen over vinproducerende nationer med en årlig produktion af 47,4 millioner hektoliter vin.
Agricola Paglione har sine marker helt mod nord i Puglia hvor Syditaliens største slette, ”Tavoliere delle Puglie”, der er flad som en tavle (tabula) møder de dauniske bjerge, ”Monti Dauni” ─ en kæde af rullende, skovklædte bakker der markerer grænsen mellem Puglia og Campania. Her har familien Faccilongo gennem tre generationer avlet vin på syv ha af den flade slette, der tidligere har været havbund, men som nu hæver sig 190 meter over havets overflade. Her er bedstefar Nicola, som trods sin alder går i marken hver dag, hans søn Beniamino Faccilongo, som sammen med sin hustru Maria Costanza omlagde ejendommen til økologsik drift i 1994, og barnebarnet Nicola, som i dag står for driften og ser til at familiens og lokalområdets håndværksmæssige traditioner og værdier holdes i hævd.
Vinmarkerne, hvor der årligt høstes druer fra lokale druesorter til 18.000 flasker, ligger omgivet af hvedemarker, olivenlund og marker med tomater som Prunill-sorten, gårdens signatur-tomat, der adskiller sig fra andre sorter ved at markerne ikke kunstvandes. Det tvinger rødderne dybt ned i jorden, hvilket giver færre, men særdeles smagsintensive tomater der bl.a. bruges til Pagliones eksklusive, silkebløde ”Passata di Pomodoro Prunill”.
Dette økosystem kombineret med konsekvent, økologisk drift skaber en naturlig balance og rig biodiversitet, der starter med insekterne mellem vinstokkene og slutter blandt regnormene i jorden. Agricola Paglione betegner deres vine som ”artigianale” ─ vine der er skabt som et resultat af pleje og pasning af vinstokkene i marken kombineret med godt håndværk i vinkælderen, baseret på lokale traditioner og årelang erfaring ─ i modsætning til “naturale” ─ den moderne trend for ”naturvin”, som betegner vine produceret med minimal indgriben i både mark og kælder, og hvor der hvert år sendes mange fejlbehæftede vine på markedet. Vinstokkene på Pagliones marker beskyttes mod sygdomme med små mængder kobber og svovl. Druerne høstes i hånden med udvælgelse af sund frugt; derefter afstilkes drueklaserne som efterlades i tanken til spontan gæring med de lokale gærtyper, der findes på druerne og i vinkælderen. Vinene ikke klaret eller filtreret før aftapning på flaske og kan have lidt bundfald.
En eksklusiv serie vine fra Agricola Paglione
Ole Udsen er en erfaren kender af italiensk vin på ekspertniveau, og efter Vinbladets smagning af Pagliones eksklusive og overskuelige vinserie var Ole Udsen så venlig at bidrage med en overordnet karakteristik af disse ”old school” vine: ”Men hensyn Paglione, så kan man godt kalde dem “old school”, i hvert fald i forhold til sorter og vinmarksarbejde. Imidlertid er den slags ”old school” meget moderne nu om dage, herunder særligt deres holistiske brug af jorden, hvor de ikke kun dyrker vin, og hvor de sprøjter så lidt som overhovedet muligt (godt hjulpet af et tørt, varmt klima). Rent vinmæssigt er de jo meget moderne, i den forstand, at de ikke benytter sulfitter i deres vine, og også f.eks. laver orangevin. Det kan godt være, at deres orangevin også trækker på en gammel tradition i området, men det er altså virkeligt på mode i disse tider. Jeg ser vinene som rene, friske, saftige over en bred kam, med et godt terroir-udtryk, der særligt kommer til udtryk i vinenes krydderurtede krydring, og i den let saltede mineralitet, som jeg tilskriver den kalkrige jordbund. Dejligt fravær af fejl, hvilket ellers er en hyppig anke for naturvin. Jeg har ikke deciderede smagsnoter på vinene, men var f.eks. behageligt overrasket over, hvor frugtagtig, saftig, blomstret, frisk og lækker deres vin på Nero di Troia var. Nero di Troia kan ellers være et tannisk monster, og særligt i det nordlige Apulien kan der også være en tendens til støvet frugt.”
Pagliones vinserie importeres til Danmark af Via Maria hvis navn er ”en hyldest til vores elskede mor, hvis hjerte bankede for gode råvarer og det simple italienske landkøkken”. Den italienske pasta og de andre delikatesser fra det italienske landkøkken kan købes på netbutikken, men det er bøvlet at pakke og sende flaskerne med fragtmand så vinene sælges fra butikken i Århus: Via Maria, Ålborggade 22 kld.th., 8000 Århus C. Her følger en omtale af vinene sammen med butikkens priser.
Dilucēre 2024, IGT Daunia Bianco – 185, 00
Hvidvin lavet på Bombino Bianco og Malvasia Bianca som er gæret sammen i en bevidst helt enkel vinifikation. Funklende strågul med gyldne toner. Skøn duft af kaprifolium og fersken og lidt citrus. Rig og intens smag af appelsinskal og tropisk frugt med frisk syre og et pikant pift af kernebitterhed i afslutningen. Versatil vin der fungerer fint som aperitif og er en perfekt ledsager til fisk og skaldyr og desuden velegnet til lyst kød.
L’Eclettico 2022, Vino Bianco – 239,00
”Den eklektiske” er en person der vælger de bedste fra forskellige kilder og skaber en harmonisk syntese. Det er en gammel, lokal tradition at vine på grønne druer til egen kælder blev vinificeret som rødvin med op til 10 dages skalkontakt for at give vinen mere struktur og holdbarhed. I dag er ”orange vin” navnet på denne vintype, som er i høj kurs. L’Eclettico er lavet på en blanding af Bombino Bianco og Malvasia Bianca. Den nærmest majsgule vin har et gyldent skær og en rig aroma af tropisk frugt med oxidative toner som stødte æbler. Den fyldige smag kombinerer den rige frugt med en god syre og diskrete tanniner. En velsmagende, fejlfri orange vin med god holdbarhed.
Mania 2024, Vina Rosato -185,00
Lavet på Nero di Troia, Sangiovese, Montepulciano og Bombino bianco, der er høstet og gæret sammen i rustfri ståltank efter en kort maceration med skallerne. Laksrosa farvetone og en delikat duft af violer, coktailbær og et pift af hvid peber. Vinens frugtrige smag af kirsebær, granatæble og citrus har en god syre, livlig friskhed og balancerende tanniner. En oplagt gastronomisk rosévin, der bevarer sim friskhed i mindst tre år.
Santajusta 2018, Nero di Troia IGT – 479,00
Lavet på Nero di Troia ─ en undervurderet druesort som giver mørke, rustikke vine med god dybde, frugt og struktur. Pagliones topvin er vinificeret med stor omhu og lagret 24 måneder på franske egefade brugt én gang. Granatrød i glasset med en meget frugtig bouquet med toner af solbær, og sorte kirsebær krydret med urter og lidt tobak. Meget rig og saftig smag af sort bærfrugt og lakrids med indslag af sort peber og en finale med veldoseret fadkrydring og en fast struktur af runde, modne tanniner.
Caporale 2024, Cacc’e Mmitte di Lucera DOP – 175,00
Lavet på Nero di Troia, Sangiovese, Montepulciano og Bombino bianco. Vinen er mørk violet med en duftpalet sat sammen af hindbær, solbær og jordbær. Den saftige, imødekommende vin har en lækker smagsfylde med sort bærfrugt og krydderier i front, en frisk syre der liver op og modne tanniner der gør vinen drikkevenlig. Vinens navn, “Cacc’e Mmitte” (som betyder “tage ud og lægge i”), refererer til et historisk, lokalt system med fælles brug af ”palmenti” ─ vinpresser bygget op af sten som var placeret på lokale vingårde. Da lejemålet ofte var begrænset til en enkelt dag, blev forskellige druesorter høstet og presset samtidigt i de gamle drueperser. Navnet afspejler den hurtige rotation: én vinproducent fjernede den nypressede druemost (cacc), mens en anden straks fyldte nye druer i pressen (mitt). Systemet har givet navnet til en lokal appellation takket være den definerende karakter som rotations-systemet gav vinen. Vinen laves på tre blå og en grøn druesort, og Cacc’e Mmitte-vinens unikke duft- og smags-kvaliteter stammer fra kombinationen af forskellige druesorter med hver sin grad af modenhed, der bidrager til vinens friskhed og letløbende drikbarhed. Caporale er Pagliones bedst sælgende vin.
Indledningsbilledet viser en plakat af Philippe Foré