Del, , Google Plus, Pinterest,

Udskriv

Fra sektionen:

Februar 2019

Erik Skovenborg guider hver måned til de bedste vinkøb i danske supermarkeder.

Beaujolais Villages

Beaujolais
Frankrig
2016 (12,5 %)
Lys rubinrød. Herlig duft af blåbær og hindbær. Læskende smag af røde skovbær, let og frisk i munden, med saftig frugt og fin syre. Skøn Beaujolais med vintypens charmerende lethed til en meget god pris.
*****
Fast lavpris:
50,00 kr.

La Mascota Chardonnay

Mendoza
Argentina
2017 (13,5 %)
Grønne glimt. Delikat duft af melon, fersken og passionsfrugt. Frisk, ren smag af æble og fersken med vanilje fra egefadet og en velafstemt frugtsyre. Meget vellykket Chardonnay i en madvenlig stil.
*****
99,95 kr.
Tilbudspris 8.-14.2.:
59,00 kr.  

Baron de Lestac

Bordeaux
Frankrig
2014 (13,0 %)
Teglstensrød. Intens duft af solbær og egefad. Kraftig smag af rød bærfrugt krydret med blyantspids og tobak med et mærkbart fadpræg og fast tanninstruktur. Typerigtig ung Bordeaux fra en god årgang.
**** 
89,00 kr.
Tilbudspris 1.-28.2.: 2 fl. for 135,00 kr.

Château Haut-Myles

Médoc Cru Bourgeois
Frankrig
2015 (13,5 %)
Mørk rød. Indbydende duft af violer og solbær. Velafbalanceret smag af rød bærfrugt og tobak med flot længde og faste tanniner. Guldmedaljevinder fra et topår. Drikkemoden, men giv den lidt luft i glasset.
****
139,95 kr.
Tilbudspris uge-7: 99,95 kr.

Ragnatela Rosso Appassimento

Puglia
Italien
2017 (14,5 %)
Mørk rød. Sødmefuld duft af kirsebær. Fyldig, rund, let krydret smag af fuldmoden sort bærfrugt med pæn længde og venlige tanniner. Meget anvendelig vin til pizza og pasta – og grill, når det bliver sommer.
***
Fast lavpris:
50,00 kr.