“Dry January” er en kampagne for en måned uden alkohol, der blev lanceret i England i 2013 af Alcohol Change UK. For en dansker vokset op med “Ølhunden glammer” er en knastør gane ikke noget at stræbe efter, så da Sundhedsstyrelsen lancerede kampagnen i 2017 blev det som ”Hvid januar”. ”Når folk spørger, hvorfor man ikke drikker, kan man sige: Jeg holder hvid januar. Hvid januar giver folk en mulighed for at slippe fra drikkepresset.”
“Feel fitter, healthier and happier when you take a break from the booze” lover Alcohol Change UK. Bedre søvn, forbedret humør, vægttab og øget energi er blandt de sundhedsmæssige fordele som stilles i udsigt, og ved slutningen af januar flyder indbakken over med beretninger om et nyt og bedre liv efter en måned på vandvognen. De begejstrede rapporter er utvivlsomt rigtige nok, men de røber samtidig at de stammer fra kampagnens reelle målgruppe: Folk hvis indtagelse af øl, vin og/eller spiritus ligger en del over både de engelske og danske genstandsgrænser. Hvis du jævnligt dagen derpå vågner med tømmermænd efter en urolig nattesøvn er det jo positivt et en hvid/tør måned kan afdække årsagen og give stødet til at få bragt forbruget under kontrol. Til gengæld kan du roligt glemme alt om ”Detox-myten”: ”Efter overspisning af julemad og alt for mange drinks nytårsaften er din krop fyldt med giftstoffer og du trænger til afgiftning med en Detox kur”. Det er det rene sludder, men noget skal aviserne jo skrive om i januar.
En populær sundhedstrend?
For ganske mange er afholdenhed blevet en slags sundhedstrend i stil med f.eks. ”periodisk faste” hvor man skifter mellem perioder med faste og spisning ”for at ”opnå et vægttab, forbedre metabolismen og øge den generelle sundhed”. ”Intet alkoholforbrug er risikofrit, især med øget risiko for sygdomme som kræft, selv ved lavt indtag” advarer WHO som generelt anbefaler nul alkohol. En livsstil med afholdenhed er også med blandt Sundhedsstyrelsens råd om alkohol: ”For at begrænse kræftrisikoen så meget som muligt, bør man drikke så lidt som muligt. Det betyder, at selv inden for de anbefalede grænser, er risikoen ikke nul, og afholdenhed er bedst.”
”Hvorfor jeg skippper Dry January”, var overskiften på Robert M. Kaplans nytårsklumme i StatNews. Med al respekt for hovedparten af dagspressens journalister, der af mangel på tid og baggrundsviden ukritisk refererer pressemeddelelser fra institutioner som Sundhedsstyrelsen, WHO og Kræftens Bekæmpelse, så er Robert M. Kaplan ikke hvem som helst. Som ”Senior scholar at the Stanford School of Medicine’s Clinical Excellence Research Center” har han en unik baggrund for at kunne vurdere kvaliteten af videnskabelig evidens og det er med til at gøre hans klumme med en knivskarp analyse særdeles troværdig og meget interessant.
”Som mange af mine venner nyder jeg et glas vin til maden eller en øl med vennerne. Men en rapport fra U.S. Surgeon General (USA’s cheflæge) med en advarsel om at ethvert forbrug af alkohol var forbundet med risiko, fik mig til at standse op. Skulle jeg gå ind for ”Dry January” eller ligefrem kvitte alkohol helt og holdent?” På det seneste har mindst otte respekterede medicinske selskaber og ministerielle departementer udgivet rapporter om alkohol og helbred. De er alle enige om at et højt forbrug er forbundet med risiko for helbredet. Men der hvor de adskiller sig er i vejledningen til befolkningen om valget mellem afholdenhed eller et mådeholdent forbrug.
Efter en grundig gennemgang af den bedste og mest aktuelle evidens om alkohol og helbred ─ med fokus på den meget omtalte risiko for kræft ─ når Kaplan frem til at der synes at være evidens for at en mådeholden indtagelse af alkohol er forbundet med let øget risiko for brystkræft og en moderat nedsat risiko for blodpropper. Kaplan vil gerne have et langt liv, men han er ikke optaget af hvad der til sin tid kommer til at stå på hans dødsattest. Derfor hæfter han sig ved en aktuel rapport fra the National Academies of Sciences, Engeneering and Medicine ─ en uafhængig, non-profit organisation i USA, grundlagt af kongressen, der giver ekspert-rådgivning om videnskabelige, teknologiske og medicinske udfordringer til den amerikanske regering og samfundet. Efter en forbilledlig gennemgang af den videnskabelige evidens konkluderer rapporten at folk med et regelmæssigt, mådeholdent forbrug har en lidt lavere samlet dødelighed end gruppen af afholdende. Det får Kaplan til at holde fast ved sit glas vin – også i januar måned.
Vinen er hårdest ramt
Hvad der end måtte være forklaringen så er det globale vinforbrug faldet til sit laveste punkt i over seks årtier ifølge nye data offentliggjort af OIV – en videnskabelig mellemstatslig organisation, der fungerer som global reference for vinavl og vin. Tallene viser et fald på 3,3% i det globale vinsalg i 2024 ─ i alt kun 214,2 millioner hektoliter – et niveau der ikke er set siden 1961. Eksperter tilskriver nedgangen en kombination af økonomisk pres, klimaændringer og skiftende sociale vaner – især blandt yngre generationer.
I OECD-klubben af rige lande er forbruget af alkoholiske drikke faldet i de fleste lande, men det er forbruget af vin der er blevet hårdest ramt. Det skyldes ikke vinenes kvalitet som generelt aldrig har været bedre; det har noget med drikkekulturen at gøre. Når der grilles i haven og skåles i teltet til vejfesten glider øllet ned i stride strømme, og bajeren er også det populære valg når gutterne går på værthus med planer om ”at drikke igennem”. Og som noget nyt har spiritus fået en renæssance blandt de unge på diskotek i form af eksotiske cocktails.
Mens yngre voksne går i byen og skåler i øl, vælger mange etablerede par med et netværk af familie, venner og bekendte at drikke vin under hjemlige former, enten som et par glas vin til det varme måltid eller til en komsammen med gode venner. Men den hyggelige middag med gode venner bag hjemmets fire vægge med god mad og en flaske vin på bordet er på retur. En ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken viser nemlig, at næsten hver fjerde dansker aldrig, eller under hvert halve år, inviterer gæster hjem til mad ─ medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag. Og næsten halvdelen af de udspurgte angiver, at de kun inviterer folk hjem omkring hvert halve år. Oprydning og klargøring bliver angivet som nogle er årsagerne til den manglende appetit på at invitere folk hjem i privaten. Der er et stort generationsskel mellem hvem der går i byen og hvem der inviterer på middag. For de ældre generationer har det været en del af deres kultur at invitere familie og venner til spisning, og blandt aldersgruppen over 70 år er det kun 11 procent som aldrig eller mere sjældent inviterer gæster indenfor. Vinindustrien står med andre ord over for et generationsskifte, hvor der med tiden bliver færre vennesæle vindrikkere, og hvor konsekvensen er færre flasker vin langet over disken.
Faldende vinsalg afspejler en mere ensom verden
”Folk i den rige verden bor og spiser i stigende grad alene”, skriver The Economist i en kommentar til det faldende vinsalg. Andelen af enlige husstande på verdensplan forventes at stige fra 28 % i 2018 til 35 % i 2050, regner FN med. Som følge heraf spiser og slapper flere mennesker nu af foran skærme. I 2023 spiste næsten 25 % af amerikanske voksne hvert måltid alene på en given dag, en stigning fra 17 % i 2003; blandt personer under 30 år er andelen næsten fordoblet. Dette mønster gælder sandsynligvis i store dele af den rige verden.
Konsekvenserne er målbare. Omkring hver sjette person på verdensplan er ensom anslår WHO. I 22 europæiske lande faldt andelen af personer, der sagde, at de “aldrig var ensomme”, fra 59 % i 2018 til 51 % i 2022. Den seneste rapport om lykke i verden viste, at på tværs af lande og aldre er hvor ofte folk deler måltider næsten lige så forbundet med tilfredshed med livet som relativ indkomst eller beskæftigelsesstatus. For mange fungerer vinen som et socialt smøremiddel ved at sænke hæmninger, bidrage til den hyggelige stemning og øge selskabeligheden når den nydes under hyggelige former og hvor målet ikke er at drikke sig fuld. Vinen kan være en rituel adgangsbillet til små venskabsgrupper, hvor forbruget er styrbart og hvor det ikke tjener flugten fra ensomheden men tværtimod varmen fra fællesskabet. ”Det faldende vinsalg afspejler en mere ensom verden”, konkluderer The Economist.
Franske ønologer råber op
Franskmændene drikker omkring det halve af hvad de gjorde i 1970’erne. Det har medfødt et markant fald i fransk vinproduktion i almindelighed og produktionen af rødvin i særdeleshed: i 2024 blev der produceret 26% mindre and i 2019. I Bordeaux er 20.000 ha vinmarker nedlagt/ved at blive nedlagt svarende til omkring 20% af distriktets areal. Med så alarmerende tal in mente kan det ikke undre at Oenologues De France ikke klapper i hænderne over ”Dry January”. Ønologerne erklærer deres støtte til en ansvarlig omgang med vin som er baseret på såvel kultur som videnskab. Mange studier har vist helbredsmæssige fordele ved mådeholden indtagelse af vin til maden hvilket stemmer godt overens med den franske vinkultur. ”At gå gennem en måned uden alkohol kan tage sig ud som en dydig handling, men det har intet med folkesundhed at gøre. Løsningen er ikke en måneds symbolsk afholdenhed; ─ at forebygge druk og at lære folk at drikke med måde hele året er en bedre fremgangsmåde”.
Robert M. Kaplan er amerikaner, men i sine overvejelser omkring ”Dry January” er han på linje med de franske argumenter. ”I vrimlen af statistikker om risikoen for kræft og leversygdom savner jeg den enkle kendsgerning, at de fleste med et mådeholdent forbrug nyder smagen af god vin og føler at vinen kaster glans over maden og optimerer konversationen. Samme Surgeon General der advarer mod alkohol har også fremhævet social isolation som en alvorlig risikofaktor, og her ser jeg det mådeholdne, ansvarlige forbrug have en positiv effekt ved at fremme det sociale samvær og fællesskabet. Til syvende og sidste afspejler valget mellem afholdenhed eller et beskedent vinforbrug den enkeltes personlige værdier. Hvis frygten for brystkræft er altafgørende giver det mening at holde sig fra alkohol. Men hvis glæden ved samvær og muligheden for en lidt øget livslængde betyder mere, vil et glas vin til maden kunne passes ind i en balanceret livsstil.”
”Vin et Societé” har et bud på en ”Fransk Januar”: “Med Fransk Januar kæmper vinindustrien for en åben og ansvarlig vision for den franske levevis, uden påbud eller fordømmelse. Den franske januar er måneden, hvor vi foretrækker at nyde frem for at forbyde. Det er et valg af mådehold og selskabelighed, en meget fransk måde at være sammen på. For dem, der nyder at drikke et glas vin til et måltid, men også for dem, der vælger ikke at drikke. Denne frihed beriger vores livsstil: den opmuntrer til respekt for individuelle valg. Med Fransk Januar giver vi ikke afkald på noget, og især ikke på at leve godt sammen; en gylden middelvej mellem FOR MEGET og INTET”.
Lader du en måneds vinoplevelser gå til spilde?
”Har du tid til en januar uden vin?” spørger André Deyrieux, medlem af Les 5 du Vin i sin vinklumme ”Free January” den 8. januar 2026. ”Ikke for at være kontrær, men januar forekommer mig at være et ideelt tidspunkt til at udvide sit perspektiv på vinens verden. Det er det perfekte tidspunkt at træffe ukonventionelle valg og dermed bringe et nyt perspektiv ind i det kommende år.
- Har vi nogensinde haft flasker på bordet, som er nærmest gådefulde, såsom le vin gris fra Toul ; le Noble-Joué fra Touraine ; le Rosé des Riceys fra Champagne ; den inspirerende vin d’Autan fra Gaillac ; den muntre Cerdon fra Bugey; vinen fra Giono eller vinen fra Prébois i le Trièves ?
- Har vi taget bogen om ydmyge og glemte druesorter (À la rencontre des cépages modestes et oubliés) i hånden og opsøgt kontinentets sjældne, traditionelle druer?
- Har vi smagt nok på oxiderede vine, Vin Jaune fra Jura eller tørre rancio-vine fra Roussillon ?
- Er vi gået nok i dybden med smagning af vins doux naturels ? Der er meget at smage på som f.eks. Muscat de Rivesaltes eller Muscat de Frontignan, Banyuls, Maury, Rasteau?
- Har vi forladt Frankrig for at opsøge Commandaria fra Cypern, Vin de Constance fra Sydafrika, Marsala fra Sicilien eller den traditionelle Grasă de Cotnari fra Rumænen ?
Helt ærligt, har du så meget tid at spilde at du ikke dedikerer januar måned til disse oplevelser?
Kan hvid Januar forenes med vinsmagning?
Med en tørlagt måned bygget ind i begrebet ”Hvid Januar” må svaret blive ja, men kun hvis vinen er alkolfri. Det norske vinmagasin ”Vinforum” har givet journalist og fuldtidsgourmet Signe Wulff til opgave at finde en af-alkoholiseret vin der faktisk smager godt. Som forberedelse kontaktede hun sit netværk af vinfolk og bad om anbefalinger, men svaret var uden undtagelse ”Find noget andet at drikke”. Hun allierede sig med sommelier Anne-Sofie Tellerup, en kendt skikkelse i den danske vinbranche, som fortalte hvorfor en spansk mousserende vin smagte som citronbrus og ikke cava. ”Alkohol giver vinen kompleksitet og spiller en vigtig rolle for balancen mellem sødme og syre i vinen”.
Alkoholen kan fjernes med teknisk avancerede metoder som vakuumdestillation og omvendt osmose, der både er energikrævende og ikke har løst problemet med at nogle af vinens duft- og smagsstoffer går tabt ved samme lejlighed. Lars Bo Henriksen, der har arbejdet i vinbranchen siden 1989 og nu er direktør og hovedaktionær i ”Bichel Vine”, har i samarbejde med kemiker og supersmager Lisbeth Andersen og vinproducent Mathias Gaul fundet en anden metode. Ved en normal gæringsproces omdanner gærceller druesukker til alkohol som ikke kan fjernes fra vinen uden problemer. De fleste røde vine går efter gæringen gennem en såkaldt malolaktisk gæring, hvor en type mælkesyrebakterier, Oenococcus oeni, omdanne skarp æblesyre i vinen til blødere mælkesyre og dermed gør vinen afrundet og mindre syrlig. Der findes også mælkesyrebakterier der spiser sukker, men problemerne består dels i en betydelig mængde restsukker, dels at der uden alkohol i den gærende most udtrækkes færre duft- og smagsstoffer fra drueskallerne.
Bichel og Mathias Gaul har nu lavet Jan-Philipp ─ en ”vin” hvor gærceller ikke har lavet sukker om til alkohol, men hvor mælkesyrebakterier har spist noget af sukkeret i druemosten. Mostens restsødme er så blevet afbalanceret med most fra umodne druer. Lisbeth Andersen har været med hele vejen til at teste forskellige versioner af den alkoholfri drik sammen med teamet både hos Matthias Gaul og hos Bichel Vine. Nogen tør ”vin” er det i sagens natur ikke, men nu er Jan Philipp sendt på markedet som Bichels bedste bud på en alkoholfri vin, der kun er lavet på vindruer og har en frugtig sødme der er afbalanceres af en frisk syre.
Smagsnotatet siger: “Vinen i glasset er strågul med et gyldent skær. Duften er enkel og ren med toner af pære og blommer. Smagen er en lækker frugtsødme som er i fin balance med en livlig, frisk frugtsyre. Jan Philipp vil falde i de flestes smag takket være sin rene frugtsmag og sin stimulerende friskhed. Men på et speltrum fra most til vin er man ret tæt på æblemost og ret fjernt fra hvidvin. Som Bichel selv skriver, så vil drømmen om en alkoholfri vin, der smager som en tør vin, indtil videre forblive en drøm.”