Det er altid sjovt at se hvad der kommer ud af det, når Henrik Elsner har været i sving på Stone Grange – ikke mindst efter hans Mono Gin på kun enebær som er svær at kalde andet end en genistreg.
Denne gang er det vermouth han har ladet sig udfordre af, en fin ide, for der står mange gammeltantelige flasker rundt om som hurtigt kan ødelægge en god drink med deres lidt for støvede og lidt for altmodische, ja, næsten katolske smag, ofte smager de som om flasken har stået åbnet for længe, allerede når man lukker den op.
Det gør Elg Vermouth ikke, den er forfriskende, blød og rund, behageligt krydret, harmonisk så smagen udgør et fint samlet hele, ingenting stikker ud – det kunne man let blive bekymret for, eftersom der er stjerneanis i, dette voldsomt overrendte krydderi som har hærget mangen en gryde her i landet de sidste 25 år. Men det sker ikke, Elsner har en sikker hånd. De øvrige urter er foruden malurt ensian, humle, kvan, med flere alle herboende urter, plus så appelsin og stjerneanis. Det er en rød vermouth, men mindre sød end røde vermouther typisk er. Elg Vermouth fremstilles i samarbejde med Kelleris Vingård hvis vin bruges som basis. Så der er tale om en overvejende lokalt baseret nordsjællandsk vermouth.
Den er fin som aperitif med en isterning og en flis appelsinskal.
Elgspirits anbefaler den til en negroni af 5 cl Elg Vermouth, 5 cl Campari og 4 cl Elg Gin no. 1., plus is og appelsin. Elg No. 1 er jo en kraftig gin, det er gængs her at bruge lige dele af hver.
Jeg lærte negroni at kende på en anden måde, det var på Piazza Navona for måske 25 år siden: En skøn forårsdag i Rom, på rejse med mine svigerforældre, vi dumpede ind et sted som så hyggeligt ud. Bartenderen foreslog os denne drink som ingen af os kendte, og den kom ind i store skønne glas, klingrende af isterninger med sin heftigt rødgyldne farve. Og smagte fantastisk, overvældende og ret potent. Det hele var vanvittig hyggeligt, og vi endte snart med at få en til. Efter nummer to var det eneste sikre at finde hotellet på Via Condotti i hestevogn, og det føltes ikke engang som at lande i en turistfælde – på vej ud nåede jeg at få opskriften: Det var 1-2-3, i ginnens favør!
Grænserne er vide, vi smagte Elg Vermouth i forskellige negronikombinationer, alle velsmagende.
Med en fin vermouth bliver det særligt tydeligt hvor vigtig den gode vermouth er for en negroni – så den ikke længere kun er en lidt barsk drik, men ligefrem kan opnå noget yndefuldt. Det kan Elg Vermouth som med sine fint afstemte urter løfter drinken op til noget mere elegant og raffineret.
