Nogle vinflasker vejer mere end 2 kg uden indhold, mens andre vejer mindre end 1 kg fyldt med vin. Mange vinkøbere tager flaskens vægt med i betragtning, når de står med flasken i hånden nede i vinbutikken og overvejer om de skal købe den. Alt andet lige vil de fleste forbinde en tung flaske med højere vinkvalitet.
En undersøgelse af sammenhængen mellem vinflaskens vægt og pris for et udvalg af 275 vine, som var på hylderne i en vinhandel i Oxford, viste at kunderne i gennemsnit betalte £1 mere per 8 gram højere flaskevægt. (Piqueras-Fiszman, B, Spence C. Sensory expectations based on product-extrinsic food cues: an interdisciplinary review of the empirical evidence and theoretical accounts. Food Quality & Preference 2015;40:165-79.)
Som vinanmelder har man mange flasker i hænderne i løbet af året, og det virker oplagt at nogle producenter bevidst spiller på den formodede sammenhæng mellem flaskevægt og kvalitet. Specielt har jeg mødt adskillige eksempler på umanerligt store og tunge flasker fra visse italienske vinproducenter ─ ingen nævnt, ingen glemt.
Emballagens CO2-aftryk
Ifølge Danmarks Statistik udleder en dansker i gennemsnit 7.500 kg CO2-ækv./år = 20.000 g CO2-ækv./dag. Oksekød har et CO2-udslip på 1.390 g per 100 gram oksekød, mens et glas vin (125 ml) til bøffen koster 262,5 g CO2-ækv. ifølge en italiensk undersøgelse. (Ardente F et al. Poems: A case study of an Italian wineproducing firm. Environmental Management 2006;38(3):350-64.) Og så er der lige de tunge glasflasker, som f.eks. har en andel på 34% af de 380.000 tons CO2, Bourgognes årlige vinproduktion tegner sig for.
Det svenske Systembolaget har beregnet det gennemsnitlige CO2-aftryk i gram per emballage-type for en liter vin:
BIB boks – 68
dåse – 141
plastflaske – 253
vinflaske – 664
champagneflaske – 894
Der kan med andre ord drikkes 10 glas boksvin for samme emballage-CO2-belastning som et glas Pinot Noir fra den kølleformede glasflaske med Bourgogne. Nordens fem monopoler for salg af vin og spiritus har vedtaget en miljø-køreplan, som bl.a. går ud på at letvægtsflasker i videst muligt omfang skal erstatte tunge glasflasker, og vinproducenterne skal opfordres til at bruge BIB, PET-flasker (polyethylen plast), Tetra Paks, dåser og andre miljøvenlige emballager. PET plast lyder ikke særlig miljøvenligt, men produktionen af Bio PET, lavet af rester fra forarbejdelsen af sukkerrør og sukkerroer, forventes i 2023 at nå op på 2,3 mio. tons. (BM Beverage Machines XXIV:4, december 2020). Spørgsmålet er så om danske vindrikkere er klar til vin tappet på plastflasker eller dåse?
Hvad papvin angår er sagen klar. Mens ingen med bare lidt kendskab til vin kunne drømme om at sætte en papkarton med vin på bordet for en halv snes år siden, bliver næsten 40% ifølge Coop af al den vin, der købes i Danmark, båret hjem i 3 eller 5 liters bokse i vore dage. Med hensyn til vin på dåse viser data fra analyseinstituttet Nielsen, at forbruget af dåsevin stiger voldsomt i USA. I England, hvor hver tredje vinkunde ifølge Wine Intelligence ville overveje at købe vin på dåse, steg forbruget af dåsevin i 2020 med 125%.
Vin på dåse
Wine Intelligence undersøgelsen fra 2020 viste at 50% af skandinaviske vinkunder allerede køber bag-in-box vin; 64% ville overveje at købe vin i PET-flasker, 44% ville overveje Tetra Pak og 36% ville overveje at købe dåsevin. Så noget tyder på, at vinmonopolerne har forbrugernes opbakning, når det gælder planerne om en lettere emballage. ”Tag den med på stranden, i parken, til fest eller festival – det er kun fantasien der sætter grænser. Den lille lækre dåse er nem at have med over alt, og vælger du at drikke den med sugerør i solen fejler udseendet absolut heller ikke noget”, skriver en forhandler af 250 ml dåser med Provence rosé på sin hjemmeside.
Så da en mail med tilbud om at smage vine på dåse havnede i min indbakke fra firmaet DJUCE, blev jeg lidt nysgerrig. En beholder af aluminium har indlysende fordele for miljøet, oplyser DJUCE på sin hjemmeside . Genbrug af en aluminiumsdåse er 28 gange mere effektiv end genbrug af en glasflaske, og tre fjerdedele af al den aluminium, der i tidens løb er blevet produceret, er stadig i brug i dag. Vægten er en tyvende del af en tilsvarende glasflaske, og dåsen er rimelig robust og nem at transportere.
DJUCE har givet deres dåser en indvendig beklædning, der forhindrer direkte kontakt mellem vinen og aluminiumsdåsen og derved sikrer vinens friskhed og holdbarhed i mindst 12 måneder. Vinene er tappet på dåse med ingen, eller et minimum af, sulfit og leveres af fra ni forskellige, bæredygtige producenter fra europæiske lande. Der er 11 forskellige druetyper at vælge imellem og et par af vinene er mousserende.
En vindrikkende helt
”You are a winedrinking hero” lyder det opløftende budskab, der møder mig, ved åbning af låget på den aflange papkasse med seks små dåser smykket med farvestrålende mini-kunstværker. En af dåserne, en Bresolin Bio Vino Frizzante White (11,5%), indeholder kun 200 ml; resten rummer 250 ml svarende til to glas vin. Hver dåse er påtrykt en meget kontant information om indholdet. Et eksempel: Producer: Dominique Piron; Region: Beaujolais; Variety: Gamay; Produced in: France. Alcohol: 13%. Ud over de to allerede nævnte vintyper var der to rosévine (Provence og Østrig), en tysk Riesling og en ”Orange Wine” fra Meinklang i Østrig.
Vinene var friske, vellavede og velsmagende, med alkoholprocenter til den behageligt lave side og med den ”vinens ulidelige lethed”, som giver lyst til næste glas uden at gøre hovedet tungt og kroppen træt. Det var en stor fornøjelse at drikke hver eneste vin; selv den ”orange” vintype, som jeg i tidens løb har smagt mange skræk-udgaver af, var rigtig god. Vinene kan findes på flere danske vinbarer og bestilles hjem med ”free shipping” via hjemmesiden DJUCE. En sjov idé til en julegave, der vil overraske (og glæde) vinelskeren.
