Næsten alle franske vine er opkaldt efter det sted, hvor de kommer fra. I Bourgogne drikker man en Meursault fra distriktet Meursault – uden nødvendigvis at vide, at druen er Chardonnay. I Alsace er det lige omvendt. Her er druesorten det dominerende navn på etiketten.
Ofte kaldes de alsaciske druesorter for “de syv søstre”. I virkeligheden er der ikke bare syv, men mindst et dusin forskellige druer i Alsace, og mange af dem findes næsten kun her. Hele 10 kan optræde på etiketterne, og vinen vil i så fald være fremstillet 100 % på denne drue (og ikke 75–85 %, som det er tilfældet for mange andre enkeltdruevine). Det er de fire »ædle« sorter: Riesling, Gewurztraminer, Tokay Pinot Gris og Muscat, den »halvædle« Pinot Blanc og så resten: Auxerrois, Sylvaner, Chasselas, Pinot Noir og Klevener de Heiligenstein. Hver især har de deres egen markante karakter, og forskellene mellem dem er slående.
RIESLING
Riesling er blevet dyrket langs Rhinens bredder i mere end 1.000 år og giver markant forskellige vine på de to sider af grænsen. Det tørre, solrige klima i Alsace uden for meget varme passer Riesling-druen perfekt. Vækstsæsonen skal være lang, og druen må ikke modne for hurtigt, hvis den skal udtrykke sig optimalt. Høstes Riesling for tidligt og med for højt udbytte – bliver resultatet grønne, spinkle og overdrevent syrlige vine.
Riesling er en af de mest “transparente” druesorter, der findes, og udtrykker de mindste variationer i jordbund og klima. Vinene kan derfor være meget forskellige, men er generelt intenst frugtige, ranke, elegante og stålagtige med en høj, meget fin syre. Riesling er uden tvivl den mindst umiddelbare og sværeste at værdsætte blandt vinene fra Alsace, og dens strenghed og tørhed kan virke afskrækkende, hvis man er vant til fadprægede Chardonnay’er fra f.eks. Australien eller Californien. Med alderen afrundes de imidlertid og bliver mere komplekse med nuancer af honning, citrus og modne gule frugter. Ofte opnår de også en mineralsk karakter, der kan minde om olie eller petroleum og er langt mindre ubehagelig, end det lyder! Riesling er den mest holdbare af alle verdens tørre hvidvine, og selv de mindre vine bør lagre nogle år, før de drikkes. Topvinene fra de bedste marker er ofte mindst 10 år om at folde sig rigtigt ud og holder uden problemer det dobbelte i en god årgang.
SYLVANER
Selvom Sylvaner modner relativt sent, er den modstandsdygtig over for råd og giver et konstant, højt udbytte uanset vejret. Sylvaner er en frisk, ret syrerig vin med en relativ neutral, let blomstret, æbleagtig duft og smag og en let bitter finish. Den er på ingen måde fin, snarere lidt grov og rustik. Uprætentiøs er nok den bedste karakteristik. Undtagelser eksisterer, og den mest berømte stammer fra gamle, lavtydende vinstokke i Grand Cru-marken Zotzenberg, hvor Sylvaner opnår en fylde, karakter og evne til lagring, som vinene normalt ikke har.
CHASSELAS
I Frankrig er Chasselas bedst kendt som landets mest almindelige spisedrue, hvilket siger noget om dens evner til at lave vin. I Alsace findes den i to varianter, Chasselas Blanc og Chasselas Rosé, men der skelnes ikke mellem dem. Begge er meget produktive og giver lette, friske og neutrale vine. Langt det meste Chasselas anvendes til Edelzwicker (se nedenfor), og den optræder kun meget sjældent på etiketten.
PINOT BLANC
Pinot Blanc er indbegrebet af Alsace: på overfladen enkel og ligetil, men i virkeligheden langt mere kompliceret. Bag navnet kan der nemlig gemme sig hele fem forskellige druesorter: Pinot Blanc, Auxerrois, Pinot Gris, Pinot Noir og Chardonnay – hver for sig eller blandet. Og for yderligere at komplicere tingene sælges vinene også under navnene Klevner og Clevner.
De fleste flasker med Pinot Blanc er blandet af Pinot Blanc Vrai – den »rigtige« Pinot Blanc – og Auxerrois. Sidstnævnte er den bedste og mest udbredte af de to. Auxerrois giver en fyldigere og federe vin med en mere spændende krydret, honningagtig karakter og et bedre potentiale til lagring. I stigende grad vinificeres den alene, og producenten kan i så fald vælge at skrive Auxerrois på etiketten i stedet for Pinot Blanc.
Chardonnay anvendes i Alsace mest til Crémant. Nogle af de bedste producenter bruger den også i deres Pinot Blanc, og det kan sågar lade sig gøre at finde udgaver med 100 % Chardonnay. Det samme gælder den røde drue Pinot Noir, der under Pinot Blanc etiketten skal være vinificeret som hvidvin.
Med de mange forskellige druesorter er der naturligvis stor variation i både stil og kvalitet fra én Pinot Blanc til den næste. Flertallet er frugtige, bløde og runde i smagen med en del alkohol og relativ lav syre.
MUSCAT
I Alsace er der blevet lavet vin af Muscat-druer siden 1500-tallet. Oprindeligt dyrkede man kun den fineste variant, Muscat Blanc à Petits Grains, der især kendes fra Sydfrankrig, hvor den anvendes til at lave søde hedvine. Alsaces køligere klima modner den sent og den er sårbar overfor sygdomme og råd, og derfor blev en anden variant, Muscat Ottonel, indført i 1800-tallet. Den modner hurtigere, er mere modstandsdygtig og giver en finere vin, men har til gengæld ikke samme intense aroma og fylde som Muscat Blanc. Derfor blandes de to sorter ofte – som regel i et forhold på 2/3 Ottonel og 1/3 Muscat Blanc. Uanset blandingsforholdet vil der altid bare stå »Muscat« på etiketten. Sammen giver de to Muscat-varianter en let, blomstret og forfinet parfumeret vin, der dufter sødt af friske, modne druer og overrasker ved at være tør i smagen.
En Muscat mister relativt hurtigt sin delikate aroma og bør derfor drikkes inden 2–3 år efter høsten. De bedste udgaver fra topproducenterne kan lagre længere tid, men resultatet bliver en markant anderledes vin.
I Alsace har man i mange år arbejdet på at udvikle en ny Muscat-variant, der skal erstatte eller supplere de nuværende. Selv Muscat Ottonel er nemlig en yderst vanskelig drue, der kun lykkes hver andet eller tredje år. Resten af tiden giver den middelmådig vin – eller slet ingen. Mange producenter vælger derfor at opgive den, og Alsace er langsomt ved at miste en af sine mest originale vine.
PINOT GRIS
Pinot Gris har fået sit navn efter den mørke grå-rødlige farve, som skindet antager, når druen bliver moden. I Alsace er den altid blevet kaldt Tokay, og legenden vil, at den blev hentet hertil fra Ungarn i det 16. århundrede. Imidlertid har Pinot Gris intet at gøre med den ungarske Tokaji, der fremstilles primært af druen Furmint, men er en mutation af Pinot Noir og stammer ligesom denne fra Bourgogne.
Pinot Gris er mindre aromatisk end de fleste andre Alsace-vine og kan som ung have en frugtig duft i retning af abrikos og fersken, til tider med en let røget tone. Smagen er fyldig, blød og fed med tyngde og lav syre. Med alderen bliver den mere smøragtig og udvikler en kompleksitet med nuancer af honning og nødder, som man ikke finder i de unge vine. God Pinot Gris bør derfor altid lagres et par år på flaske og bliver endnu bedre af at blive gemt 5–20 år.
GEWURZTRAMINER
Gewurztraminer, som alsacerne i daglig tale blot kalder “Gewürz”, er en særlig aromatisk variant af Traminer-familien, der allerede var udbredt i Alsace i midten af 1500-tallet.
Gewurztraminer er den mest alsaciske af alle druer, for ingen andre steder i verden giver den så karakterfulde vine som her. Nogle elsker den, andre hader den. Og blandt “kendere” er det ofte lidt “in” at elske at hade den.
Det er den mest parfumerede blandt Alsaces vine med en aroma, der kan være overvældende. Ligesom parfume kan vinene være eksklusive og sensuelt forførende eller blot være vulgære og mest af alt minde om en billig aftershave. Krydderier, roser og eksotiske frugter – grapefrugt, ananas og især den asiatiske lycheefrugt – er kendetegnende for Gewurztraminer. Smagen er kraftig og blød med en nærmest olieret struktur og bør afsluttes let bittert, for at kompensere for vinens manglende syre.
PINOT NOIR
Pinot Noir er den eneste rødvinsdrue i Alsace. Under den gyldne periode i 1500-tallet havde den et stort ry og var meget udbredt. Efter at være næsten forsvundet har den siden 1960’erne været i konstant fremgang.
I Alsace anvendes Pinot Noir både til fremstilling af rosé og rødvin. Begge er lyse i farven, og det kan være svært at se forskel. Fremstillingsmetoden er imidlertid ikke ens. Fjernes skallerne efter nogle få timers kontakt med mosten, bliver resultatet en let og let drikkelig rosé, der bør nydes afkølet som en hvidvin.
Tendensen går i retning af at fremstille mere rødvin frem for rosé, og forskellen mellem de to typer er de senere år blevet større. Mange producenter lagrer nu rødvinen i små egetræsfade, ofte med en større eller mindre andel ny eg, og nogle af disse mere seriøse udgaver viser, hvilket potentiale Pinot Noir druen har i Alsace. Plantes den de rette steder, og holdes udbyttet nede, kan den give vine på niveau med en god Bourgogne, som i stil alligevel er helt sin egen.
KLEVENER DE HEILIGENSTEIN
Gennem århundreder er der i området omkring den lille landsby Heiligenstein, lidt nord for Barr, blevet dyrket en druesort, der i dag ikke findes andre steder i Alsace. Druens officielle navn er Savagnin Rose, men her kaldes den Klevener – med et ekstra »e«. Ideelt set er vinen en afdæmpet kombination af Gewurztraminer og Tokay Pinot Gris: medium fyldig, blød og rund med en svagt parfumeret og krydret aroma. Der findes imidlertid kun få gode eksemplarer, og på grund af sjældenheden er de ofte dyre.
BASTARDEN
Edelzwicker – er ikke en drue, men en vin blandet af flere forskellige sorter. Edelzwicker betyder »ædel blanding« og var højt anset i midten af forrige århundrede, hvor den blev fremstillet af de bedste »ædle« sorter, Riesling, Gewurztraminer og Pinot Gris.
Efter Alsace fik AOC-status i 1962, er disse druer i stigende grad blevet vinificeret separat, og i de fleste Edelzwicker anvendes i dag primært Chasselas, Sylvaner og Pinot Blanc. Edelzwicker er derfor ikke længere særlig anset, og mange producenter vælger at skrive navnet med meget små bogstaver på etiketten eller sælger vinen under et mærkenavn.
Det er ikke altid helt retfærdigt, for »Edel« kan være et sympatisk bekendtskab – måske særligt når man møder den i Alsace. Stilen varierer naturligvis alt efter druesammensætning og producentens intentioner, men de er ofte indbegrebet af Alsace: frugtige og blomstrede – lette og let drikkelige.
Se også artiklerne:
Smagning af 122 Alsacevine
Introduktion til Alsace
Alsace’s historie
Fakta om Alsace Grand Cru
Det grønne guld – Vendages Tardive og Sélection de Grains Nobles
Melanie Ffister