”Og denne vin er lavet med 100% helklaser”. What! Vi var til en smagning af Elvio Cogno’s vine, her barolo, og jeg havde til det tidspunkt ikke hørt om, at man i Barolo lavede vin med så mange helklaser. Ordene kom fra den trinde og såre sympatiske vinmager og medejer af ejendommen, Valter Fissore. Han er gift med datteren Nadia Cogno af nu afdøde Elvio Cogno, som var en ganske kendt figur fra 1950’erne – hvor han først var ønolog og siden medejer af La Morra-ejendommen Cogno-Macarini, som jeg selv drak med fornøjelse for mange år siden. Han var med importøren af vinen i Danmark på en mindre turné i Danmark.
Off the beaten track
Elvio Cogno ligger i kommunen, Novello, som ikke er en af de mest kendte af Barolo’s 11 kommuner. Men det forhindrer dem ikke i at lave vin med stor finesse og elegance. Det var lidt svært at få svar på, om det måske er de nye og varmere klimatiske betingelser, som gør, at kommunerne lidt væk fra de mest kendte og markante kommuner, hvor det vel til tider bliver lidt for varmt til at man kan bevare elegancen, kan levere netop elegance. Faktisk har Burlotto i nabokommunen, Verduno, marker der og de er om nogen også kendt for at lave luftige, elegante barolo-vine. Og Valter Fissore kunne fortælle, at Burlotto’s enkeltmarksvin Monvigliero også ofte laves med 100% helklaser.
Hvorfor al den snak om helklaser? Det kan være et middel til at bevare syre, friskhed og et positivt ”grønt” præg i vinen og samtidig holde alkoholen lidt nede. Det bruges efterhånden ganske mange steder for at lave elegante vine og for at modvirke varmetrykket fra klimaet.
Den pågældende vin var enkeltmarksvinen, Bricco Pernice (pernice er agerhøne på italiensk), som har et relativt varmt mikroklima og derfor nyder godt af helklaserne. Til gengæld er der slet ingen helklaser eller stilke i topvinen, Vigna Elena, da den laves af en særlig klon af nebbiolo, rosé, som ikke matcher godt med helklaser. Hos Elvio Cogno arbejder man en del med de forskellige kloner og tilpasser dem til de mikroklimatiske forhold, der er på de forskellige marker. Der kan være op til 2 ugers forskel på optimal modenhed i de forskellige kloner.
Klassisk og elegant
Ejendommen er fra begyndelse af 1980’erne og dengang var Novello endnu mindre kendt – men så meget desto bedre, for så var markerne til at betale. Og Elvio stammer faktisk fra Novello. Han er nu død og ejendommen varetages af hans datter og altså Valter. Man har i alt 17 ha marker og 11 ha til barolo. Og det er lidt bemærkelsesværdigt, at barolo-markerne er et sammenhængende stykke land. Det giver i alt 130.000 flasker vin og godt 50.000 flasker barolo. Der laves som vanligt i området også dolcetto, barbera og langhe nebbiolo (langhe nebbiolo er fra marker uden for Barolo og er ikke deklasseret barolo). Der arbejdes reelt økologisk og bæredygtigt, men man ønsker ikke at blive certificeret. Som hos alle seriøse vinproducenter er der fokus på markarbejdet og som anført også hvilke kloner, der egner sig bedst. Helklaserne startede fra årgang 2019 og det kunne godt mærkes i smagningen – mere luftighed i 2019 og 2020. Man ville egentlig gerne dæmpe alkoholen lidt – hvilket også sker ved helklaser, men nebbiolo skal nu en gang op på et vist alkoholpotentiale for at være moden. Så de fleste barolo’er når ca. 14,5%.
Vinifikationen er ret traditionel med maceration på 40-50 dage og lagring i 24-36 måneder på store brugte egefade uden toast – fra Slovenien. Man har (selvfølgelig) eksperimenteret med små fade inklusiv barriques, men det faldt ikke i smag. Markerne ligger i ca. 400 meters højde og Valter Fissore sammenlignede jordbunden med den mere berømte fætter, Serralunga d’Alba, men højere beliggende. Og der har vi nok også lidt af forklaringen på den luftige elegance.
Smagningen
Vi smagte 10 barolo’er. Årgang 2020, 2019 og 2018 fra deres entry level, Cascina Nuova, samme årgange fra markvinen Ravera, 2019 og 2018 fra markvinen Bricco Pernice og endelig 2018 og 2017 fra topvinen Vigna Elena. Sidstnævnte er opkaldt efter parrets datter, Elena.
Begge 2020 var forbløffende fremkommelige og indtagende allerede nu. Transparente og lyse i farven, delikat frugtige i næsen og med en saftighed som gjorde, at tanninerne kom lidt i baggrunden. Vater Fissore var meget glad for denne årgang og venter sig meget af den. Trods det delikate udtryk, kan den givetvis gemmes en del år. En rigtig restaurantvin for at bruge en slidt kliché. Ravera havde klart mere bundtræk og mere markeret tannin end Cascina Nuova men også med et forførende feminint udtryk. Cascina Nuova har typisk omkring 30% helklaser.
I 2019 kom der mere krudt på kedlerne. Mere ”barolo” med mere markerede tanniner, et godt bid og større dybde end 2020. Men stadig med husets kendetegnende stil af luftighed, elegance og saftighed. Årgangen anses for at være god og vil kunne gemmes længere end 2020, skulle jeg mene. I 2018 var høsten tidligere end 2020 og 2019 og de to vine var lidt blødere, havde mere udviklet karakter med begyndende kamfer, tjære og tobak, hvor frugten var mere fremtrædende i 2020 og 2019. Ravera har (fra 2019) knap 50% helklaser og det var med til at få vinene fra 2019 og 2020 til at gå på vingerne.
Fra agerhøne-marken, Bricco Pernice, som er en mindre del af Ravera, blev der leveret to flotte vine. Mere drama, mere dybde, mere tannin og struktur. Lidt mørkere karakter og med en fin kombination af delikatesse og intensitet. Igen med 2019 i førersædet på marginalerne og strukturen – for jeg kunne sgu også godt lide 2018!
Hvor vi i Bricco Pernice gik op i koncentration og intensitet gik vi i Vigna Elena op i finesse og elegance. Floragtig, svævende, floral med rosentoner og en meget store længde og brede i smagen, selvom den var mere elegant end de foregående. Vi talte en del om bourgogne den aften. Og Vigna Elena var Chambolle Musigny-stil, hvor Bricco Pernice mere var Gevrey Chambertin og for at blive i analogien: Elena reelt på grand cru niveau, hvor Pernice var premier cru. Netop som i bourgogne er det ikke mere power, men mere finesse, som kendetegner de største vine. Vigna Elena 2018 var for mig aftenens vin med Bricco Pernice 2019 lige i hælene.
Det er en stil af nebbiolo, som tiltaler mig meget – man kunne drage paralleller til vine som førnævnte Burlotto eller Giuseppe Mascarello. De er dog noget dyrere – Elvio Cogno koster ca. 350 kr. for Cascina Nuova, ca. 600 kr. for Ravera, ca. 700 kr. for Bricco Pernice og ca. 900 kr. for Vigna Elena – med lidt rabat, hvis man køber mere end én flaske. Det er ikke gratis, men bestemt heller ikke dyrt for kvaliteten. Der laves 3-4000 flasker af de to topvine. Der er en stor drinkability fra en ung alder, men på grund af balancen også godt lagringspotentiale. Vi forstod også, at nogle af de ypperste københavnske restauranter, som jo ofte excellerer i et forfinet køkken, havde været glade og købt ind efter Valter Fissore’s besøg.
Og måske noget af hemmeligheden er helklaserne??!!
Importør: The Wine Company.
