Vinbladet har tidligere publiceret 2 artikler fra Cool Climate Wine Summit 2026 i København. Her følger den tredje artikel om Schweiz og Luxembourg.
Schweiz
Schweiz har 8 mio indbyggere og er omgivet af Frankrig, Tyskland, Lichenstein, Østrig og Italien. Der produceres vin på ca. 15.000 hektar svarende til Alsace. Forskellen er, at der i Alsace bruges få druer, mens der på det samme areal i Schweiz bruges omkring 250 druer. Eksporten er meget lille på omkring 2%. Schweiz har 6 vinregioner, hvor der tales fransk, tysk og italiensk. De fransktalende regioner, som samtidig er selvstændige cantoner er Valais, Valaud og Geneve som mod Nordvest, grænser op mod Frankrig. Valais og Vaud er de to største vinproducerende områder i Schweiz. Italiensk-talende Ticino er ligeledes en canton, der ligger mod Syd og grænser op til Italien. Kendt for Merlot.
I den tysktalende del af Schweiz udgør 16 vinproducerende cantoner en vinregion herunder cantonerne Graubunden og Zurich. Regionen ligger mod Nord og grænser op til Tyskland. Den sidste fransktalende vinregion grænser mod nordvest op mod Frankrig og hedder De Tre Søer med vinmarker omkring søerne Neuchatel, Morat og Bienne.
Klima og druer
Schweiz. har generelt et klima med varme somre og lange kolde vintre. Der er dog en stor diversitet med mange forskellige mikroklimaer, jordbundstyper, traditioner og druetyper. Ca. 60% af vinproduktionen kommer fra højtbeliggende vinmarker, men der er også en høj procentdel, der nyder godt af beliggenhed ved søer og floder, hvor vandet modererer klimaet. Valais ligger i Rhone-dalen med et varmere klima end i Borgogne. Der er 2 hoveddruer nemlig Pinot Noir med 27% af produktionen og den hvide nationaldrue Chasselas med 25% af den samlede produktion.
Det var tydeligt på Cool Wine Summit, at producenterne er fokuseret på økologi og biodynamisk vinproduktion. Faktisk er der kun en af vinproducenterne i artiklen, der er rent konventionel. Schweiz fik i 2021 lovgivning, der fastsætter regler for produktion af Naturvin.
SMAGNING
Les Vins Porret – De 3 søer – Neuchatel
Meget rost producent med økologisk produktion. Alle druer plukkes med håndkraft. Hovedruerne er Pinot Noir og Chasselas. Der bruges både gamle og nye fade.
Chasselas/Chardonnay (20%) Brut Nature NV Les Vins Porret
Lys. Duft og smag af friske grønne æbler med lidt fersken i baggrunden. 88
Chasselas Non Filtre 2024 Les Vins Porret
Gulrød farve og lidt klumpet udtryk. Neutral duft og smag med noter af grønne æbler og en kort eftersmag. Medium syre. 89
Chardonnay 2023 Les Vins Porret
Der er brugt 20% nye fade ved gæringen. Gul. Duft og smag af fersken, vanilje og abrikos. Smagen er ren, stringent og elegant med en god integrering af fadet, som fornemmes i baggrunden. 90
Divico 2024 Les Vins Porret
Rød hybrid druesort (også kaldet Piwi). Et år på gamle fade. Lilla dyb farve. Intens rustik vin hvor mørk frugt som solbær vælter op af glasset. Intens frugtig vin med medium syre, medium tannin og kort eftersmag. Interessant vin. 90
Pinot Noir Cuvee Elisa 2023 Les Vins Porret
Vin lavet på helklaser. Ligget et år på gamle fade. Elementer af både blå og røde bær. Der er lidt røg i duft og smag. Smag med lidt tannin og medium syre. Let stil med en skøn duft. Spændende vin. 90
Pinot Noir Les Calames 2023 Les Vins Porret
Fra sydvent vinmark med gamle vinstokke. Brugt 10% ny eg. Duft og smag af jordbær, kirsebær, røg, vanilje, toast. Meget elegant udtryk med lidt tannin, og medium syre. Dejligt glas. 92
Domaine De Maison Blanche – Vaud
Familieejet siden 1528. Vinproduktion fra 1985 på 10 hektar med mange forskellige eksperimenter med Chasselas, men også andre druer. Brug af både brugte og nye fade.
Maison Blanche 2024 Chasselas Domaine De Maison Blanche
Lys. Neutral frisk vin præget af citron, grønne æbler og lidt abrikos. Medium minus syre. 89
Clos du Couvent 2015 Chasselas Domaine De Maison Blanche
Lidt gul. Ligget på gamle fade. Duft og smag af ferskner, smør og honning. Smag lang med lav syre. 90
Mondeuse Noir 2020 Mondeuse Noir og Pinot Noir 30% Domaine De Maison Blanche
Mondeuse er en spændende blå drue. Duft og smag af solbær, kirsebær, peber, lidt fad. Duften er elegant og lækker. Smagen er elegant med medium tannin og syre. Dejlig vin. 92
Weingut Lampert – Graubunden
Konventionel vindyrkning. Søger elegance og friskhed i vinene. Druer håndplukkes. Der bruges ofte barriques i op til 12 måneder. Pinot Noir udgør 70 % af produktionen. Eichholz er en enkeltmark.
Pinot Noir (80%) /Chardonnay Extra Brut 2022 Weingut Lampert
To års andengæring. Lys, slank, elegant vin. Godt glas. 90
Riesling-Sylvaner 2024 Muller Thurgau Weingut Lampert
Frisk vin præget af grønne æbler i duft og smag. Medium syre. 87
Chardonnay “Eichholz” 2024 Weingut Lampert
Lavet på 60% ny eg. På fad i et år. Duft og smag af fersken og tydeligt fadpræg. Klassisk Chardonnay med fad. 90
Sauvignon Blanc 2024 Weingut Lampert
Lavet på stål. Fuldstændig klassisk Sauvignon Blanc efter New Zealand-modellen dog med mere fylde. 89
Pinot Noir 2023 Weingut Lampert
Ligget på 5-10 % ny eg. Lys. Klassisk jordbær og kirsebær duft og smag. Medium syre og lav tannin. Klassisk Pinot Noir. 90
Pinot Noir “Eichholz” 2023 Weingut Lampert
Ligget på 40-50% ny eg. Lys. Skøn elegant vin med noter af jordbær, vanilje, toast og lidt røg. Medium syre. 92

JET – Zürich
Beliggende ved Zürich-søen. Økologisk vinproduktion med fokus på friskhed og ufiltrerede vine, der ifølge JET passer perfekt til det nordiske køkken.
Rauschling ”RL” 2024 JET
Frisk vin med noter af stenfrugt. Medium syre. 89
Rauschling Vivace 2024 JET
Lavet på 80% gamle fade. Gul. I duft og smag præget af stenfrugt herunder fersken, toast, smør og en klar mineralsk tone. 91
Sauvignon Blanc ”Le Fume” 2023 JET
Haft 5 dages skindkontakt. Brugt vildgær. Duft og smag af grønne æbler og citrus. Fyldig vin. 90
Pinot Noir ”Prestige” 2023 JET
To år på fad. Mest ny eg. Lys. Klassisk kraftig Pinot Noir-udtryk med duft og smag jordbær, kirsebær, vanilje og toast. Lang eftersmag med medium plus syre. 93

Enkelt-vine smagt på Masterclass
Bothmarhalde Blauburgunder (Pinot Noir) 2023 Wegelin Weine
Ligget 12 måneder på fad med 40% ny eg. Skøn moden næse og smag af modne jordbær og lidt røg. Super balance mellem frugt, fad og syre. 92
Chasselas Ambitus 2024 Domaine De Chantegrive
Gulgrøn. Neutral duft og smag af æbler og fersken. Lav til medium syre. 88
Humagne La Doyenne 1313. Cave Biber 2023 (Humagne er druen)
Minder meget om den foregående vin, selvom den er lidt mere fyldig. Gul. Duft og smag af grønne æbler og fersken. Lav syre. 88
Cornalin 2023 Vinigma
Lavet på stål. Ret mørk. Duft og smag af røde og mørke kirsebær. Medium syre og tannin. Spændende vin. 90

Luxembourg
Luxembourg ligger placeret i en lille lomme med Belgien i Nordvest, Tyskland i øst og Frankrig i syd. Landet er omkring 80 km langt og 50 km bredt og vinproduktionen omfatter 1300 ha (Alsace har til sammenligning 15.000 ha.) Det meste af vinen drikkes lokalt eller sælges til nabolandene. Vinproduktionen sker langs Mosel-floden, der løber 42 kilometer igennem det østlige Luxembourg ved grænsen mod Tyskland.
Luxembourg har et køligt klima som gør at druerne modner langsomt og bevarer deres syre og friskhed. Mosel floden fungerer som en klimamoderator og de stejle skråninger mod syd/sydvest maksimerer sol eksponeringen og refleksioner fra vandet alt sammen med til at modne druerne. Luxembourg er næsten udelukkende en hvidvinsregion med druesorter som Riesling, Auxerrois, Pinot Gris, Pinot Blanc og Elbning. Landet er blevet berømt for sin Cremant, som er en mousserende vin lavet på samme måde som champagne med en andengæring på flasken.
SMAGNING
Domaine Alice Hartmann
Siden 1996 drevet af to familier fra Luxembourg. I løbet af 2000’erne har domainet introduceret premium Cremant de Luxembourg som nu er signatur-vine selvom der også produceres prisbelønnet Riesling. Fokuserer på bæredygtig vinproduktion uden brug af pesticider.
Hartmann Brut
Har 18 måneders andengæring. Præcis skarpt udtryk med lidt sødme i smagen. 93
Hartmann Brut Nature
Andengæring i 2 år. Lavet på 50% Risling og lige dele Pinot Noir og Chardonnay. Gul. Kompleks vin med alle de klassiske brødnoter fra andengæringen. Fremstår klar, elegant med høj syre. 94
Hartmann Grande Cuvee Millesime 2017
Andengæring i 6 år. Lavet på Chardonnay og Pinot Noir. Varmt fyldigt udtryk med klare brødnoter. Dejlig vin med medium til medium plus syre. 92
2021 Riesling Wormeldange Koeppchen ”Les Terasses”
Gul. Intens duft og smag med stenfrugt, lidt tropisk udtryk og petroleum i baggrunden. Smagen er kompleks med høj syre. Vin der kan ligge i årevis. 92
Domaine Sunnen-Hoffmann
Fem generationers erfaring i at lave vin. Beliggende ved Remerschen søerne tæt på Moselfloden. I 2001 blev domainet det første økologiske vineri i Luxembourg og i 2009 anerkendt som en af de førende modeller for økologisk vinproduktion. Er ligeledes en af fædrene bag Luxembourgs første kvalitets charter: Domaine et Tradition.
Cremant Cuvee L&F
To års andengæring. Lavet på Riesling (30%) og Chardonnay, Pinot Noir, Pinot Blanc og Pinot gris. Gulgrøn. Rimelig kompleks, god balance og klare brødnoter. Medium syre. 90
Cremant Rose
To års andengæring. Lavet på Pinot Noir, Auxerrois og lidt Pinot Gris. Duft og smag af jordbær og klassiske brødnoter. Fremstår elegant med en medium plus syre. 92
Cremant Brut Nature
To et halvt års andengæring. Ligget på gamle fade. Ingen dosage. Druer Pinot Blanc og Chardonnay. Gul. Kompleks vin med klare brødnoter. 93
Caves Gales
Fire generationer siden 1916. Vin fra syd og sydvest-skråninger mod Mosel. Medstifter af Domaine et Tradition.
Cremant Gales Hermitage
To års andengæring. Druer Riesling, Pinot Blanc og Chardonnay. Frisk elegant Cremant med høj syre og brødnoter. 91
Cremant Gales Heritage Rose
To års andengæring. Lavet 100% på Pinot Noir. Ligget på 100% ny eg. Skøn duft og smag af jordbær og brød. Fin tyngde. 92
Cremant G by Gales
Særlig cuvee lavet i anledning af 100 års jubilæum lavet på vin fra gamle stokke og på ny eg. Drue sammen sætningen er en hemmelighed. Prøvede ellers at gætte. Brødnoter, elegant smag, længde og høj syre. 93
2024 Auxerrois
Duft fyldig med noter af grønne æbler, citrus og tropisk frugt. Samme noter i smagen men en lav syre, der gør vinen flad. 87
Vine smagt på Master Class
Domaine Cep d`Or: Lille producent med 15 hektar vinmarker på skråninger ned til Mosel floden ved Stadtbredimus.
2024 Auxerrois Coteaux de Stadtbremidus
Duft aromatisk som Muscat med tropiske noter. Smager godt i en meget frugtig stil. Medium syre. 89
Domaine L&R Kox: I 1977 tog Laurent Kox over efter sin far. Laurent var en pioner indenfor produktion af Cremant i Luxembourg. I dag drives domainet af datteren Corinne med hjælp fra faderen. Der arbejdes med at øge den økonomiske, økologiske og sociale bæredygtighed i vinproduktionen i Luxembourg.
2022 Cuvee Sans Sulfites ajoutes Extra Brut
Lavet på Auxerrois, Pinot Blanc og Chardonnay. Har gennemgået Malolaktisk Fermentering hvor æblesyre omdannes til mælkesyre. Vin med skøn duft, stor tyngde, moden frugt, brødnoter og medium plus syre. 93
Domaines Vinmoselle: Kooperativ med største produktion af vin og Cremant siden 1921. Vundet mange priser. Vine leveres til kooperativet af 160 producenter. Stærk tilslutning til bæredygtig vinproduktion.
2022 Pinot Gris Vielles Vignes
Tropisk frugt i duft og smag. Pæn fylde. Medium syre. Slankt men vellykket udtryk for Pinot Gris. 90
Domaine Henri Ruppert 2020 Pinot Noir ”Ma Tache”
Mørk farve. Duft rund og mørk som solbærmarmelade. Smag på samme måde med tyngde, mørk frugt og medium plus syre, der får vinen til at hænge sammen. Anderledes Pinot Noir. 91












