Hver gang jeg kører mod Bordeaux, og det har jeg gjort hundrede gange, kører jeg forbi Louvière i Belgien og straks popper et billede op af Bordeaux, af Graves, af Pessac-Léognan, af André- og Jacques Lurton, af hele Lurtonfamilen, der har betydet og betyder så meget for mig i et vinøst liv, der har rundet de 40 år. De første mange år frøs jeg, på den gode måde, på Château La Louvière. Skønheds forfald havde sat sine spor, slottet var i forfald, men vinmarkerne og vinene var kommet til hægterne. En nedgangsperiode frem til André Lurtons overtagelse af Château La Louvière i 1965 gjorde, at det aldrig kom med i klassifikationen af Graves-vinene, hvor det virkelig hører hjemme. Både slottet, parken og vinen er sande repræsentanter for Bordeaux.
“La Lobeyra” (La Louvière – ulvehule) bliver allerede nævnt i 1301, dengang Akvitanien var under engelsk herredømme. Guilhem de La Louvière levede her i et lille hus, omgivet af mere, skov, eng, end vinmarker. I 1398 købte en gammel adelig Bordeaux-familie, de Guilloches, La Louvière. En rig købmandsfamilie, der i de næste to hundrede år spillede en stor, politisk rolle i Bordeaux. I 1618 solgte den sidste de Guilloche-arving, Dame de Roquetaillade, Château La Louvière til Arnaud de Gascq. Arnaud de Gascq, der var meget troende, forærede den 28. april 1620 slottet til ”Carthusian Notre-Dame de Miséricorde”, et kloster i Bordeaux. De karthusianske munke beholdt slottet frem til den franske revolution. Naboslottet, Château Carbonnieux tilhørte også dengang en religiøs orden.
Jean-Baptiste Mareilhac, en rig vinkøbmand fra Bordeaux, købte slottet i 1789. Han fik en af datidens mest berømte arkitekter: François Lhote til at bygge den nyklassisistiske hovedbygning og samtidig blev parken anlagt. De symmetriske staldbygninger, der i dag bruges til fremstilling af vinen, fremhæver det smukke bygningsværk. Fra de stenede vinmarker, der ligger rundt om slottet fremstilles en rødvin, der har noget aristokratisk over sig, i stil nærmere Médoc end Graves. Château La Louvière skuffer aldrig, hvad vinen måske savner i kompleksitet, har den i struktur og elegance. Hvidvinen er en af de absolutte bedste i Bordeaux.
Jacques Lurton arbejdede i sine unge år for sin far, inden han drog ud i den store verden. Han var ansvarlig for den lille årgang 1987. Vinen holder sig stadig, rank, meget luftig med denne herlige, mintede, grønne tone, der er kendetegnende for klassisk, gammel Bordeaux. Han er nu, efter en længere jordomrejse, tilbage som den ansvarlige. Vinmarkerne, 70 hektar, ligger på et grusplateau, der skråner ned mod den lille å der løber ind mod byen Léognan. Siden Jacques, efter sin fars død tog over i 2019, er der sket mange små forbedringer i vinmarker og kælder. Alle druerne, 65% Cabernet Sauvignon og 35% Merlot, plukkes med hånden og 35% af druerne bliver gæret i 500 liter fade og i 700 liter amforaer, resten i gæringstanke. Vinene lagrer et år på fad, omkring 40% nye. Hvidvinen, 93% Sauvignon Blanc og 7% Sémillon gærer og lagrer på nye fade. Under lagringsprocessen benytter man sig af battonage-princippet, omrøring af det fine bundfald i fadet, det giver større fylde og en anden fedme i munden. Michel Rolland er konsulent på slottet. Lige smagt en årgang 1988 hvid fra kælderen, helt formidabel – fyldt med liv, energi, kompleksitet med fin afmagret tone – som vinmageren Jacques Lurton.
André Lurton var en hårdtarbejdende mand, der altid havde en fornuftig prispolitik. Han skabte, i modsætning til mange andre slotsejere i Bordeaux, sit imperium på at producere og sælge vin. Han var entreprenør, han var besat af bygninger og kulturarv og det lykkedes ham at renovere Château La Louvière, så slottet i dag fremstår som ét af de smukkeste slotte i Bordeaux. I sommeren 2000 blev cirklen sluttet på Château La Louvière. Et mangeårigt og meget kostbart restaureringsarbejde var afsluttet, Château La Louvière er nu både ude og inde i samme stand, som da det blev bygget i 1700-tallet.
SMAGNING
Château La Louvière fremstiller både hvide og røde vine, der har et stort lagringspotentiale. Kvaliteten er meget stabil, årgang efter årgang, noget der er kendetegnende for vinene fra Graves.
Hvide
L de La Louvière 2018 Pessac-Léognan, Frankrig
Frisk duft, æble, citrus, let græsset. Frisk, krydret smag, god fylde og let krydret eftersmag med fine nuancer fra fad. 90 | Ikke p.t. i Danmark
Château La Louvière 2018 Pessac-Léognan, Frankrig
Frisk duft, fersken, æble, honning, gyvel, let græsset. Fyldig smag, cremet midt i munden, lang, let krydret eftersmag med fersken, æble, nuancer fra fad. Meget harmonisk.
92 | Ikke p.t. i Danmark
Røde
L de La Louvière 2018 Pessac-Léognan, Frankrig
Frisk duft med modne solbær, fin, pikant let grøn tone. Rank struktur, cremet med moden frugt, der dækker over den modne tannin, moden eftersmag med solbær.
89 | Ikke p.t. i Danmark
Château La Louvière 2018 Pessac-Léognan, Frankrig
Tæt duft med mørke solbær, blyantstift og fine nuancer fra fad, endnu lukket med ulmende mørk, frisk frugt. Rank struktur, stor fylde med moden frugt, der kommer rundt i hele mundhulen. Kælen og samtidig markeret tannin og lang, lang rig eftersmag med moden frugt. Kan med sin balance nydes som helt ung og gemmes i 10-20-30 år.
92 | Ikke p.t. i Danmark
Château La Louvière 2017 Pessac-Léognan, Frankrig
Koncentreret duft med modne solbær, røget tone, blyantstift med vanilje fra fad. Rank struktur, frisk, moden tanninattak, god fylde og længde med frisk frugt og tannin langt fremme. 91 | Ikke p.t. i Danmark
Château La Louvière 2016 Pessac-Léognan, Frankrig
Moden, udviklet duft med solbær og let blomme, røget med blyantstift og fine nuancer fra fad. Frisk, fyldig, moden smag, markeret tannin dækket af moden frugt. Lang, røget eftersmag med modne solbær.
91 | 375,00 – 340,00 v/12 fl Holger Frederiksens Eftf. A/S
Château La Louvière 2015 Pessac-Léognan, Frankrig
Stor, moden, rig duft, solbær og kirsebær, fin røget tone med nuancer fra fad. Fyldig smag, cremet og rig med moden garvesyre og lang eftersmag med modne bær og nuancer fra fad. Virker meget mere intens en samme årgang smagt for to dage siden.
92 | Ikke p.t. i Danmark
Læs også artikel om Den hvide Petrus og Les Vignobles André Lurton
